Læs om vores persondata-politik, cookies m.m.
Banner
 
Man skal huske lidt selvforkælelse en gang imellem. Foto: Nimastock

Man skal huske lidt selvforkælelse en gang imellem. Foto: Nimastock

Velvære

Forkæl din krop, mor!

Både som gravid og i den efterfølgende tid som mor er det vigtigt også at huske at forkæle sig selv.

Tiden med baby er skøn, men efter mange vågne nætter kan en ansigtsmaske og et fodbad gøre underværker. Vores Børns redaktion har fundet 10 tips til lidt ekstra forkælelse, du kan snige ind, mens baby sover middagslur.

Klik her, og se tips til ekstra forkælelse af mor-kroppen

I månederne lige inden babys ankomst er det vigtigt at nå at forkæle sig selv, mens der er tid til det. Men hvorfor stoppe der?

Når barslen byder på en masse natteroderi og den primære fokus er på det lille ny skønne familiemedlem, så husk også at tænke på dig selv.

Her får du opskrifter på tre forfriskende hjemmelavede ansigtsmasker, der hurtigt giver ny energi til den trætte mor.

Ansigtsmaske med avokado

Når avokadoen er blevet overmoden behøver den ikke ryge i skraldespanden. Lav i stedet en nem ansigtsmaske.

Du skal bruge:
½ avokado
3 spsk honning

Sådan gør du:
Det hele moses sammen til en lind masse. Rengør ansigt og hals, og påfør ansigtsmasken med fingerspidserne. Læg evt. agurk på øjenlågene, og slap af i 10 minutter. Skyl ansigtsmasken af og dup med et håndklæde.

LÆS OGSÅ: Slank mor uden sultekure

Ansigtsmaske med banan

Når du alligevel laver bananmos til din baby, så mos lidt ekstra til en dejlig opstrammende ansigtsmaske, der tilfører din hud lidt ekstra fugt.

Du skal bruge:
1 banan
Lidt mælk

Sådan gør du:
Mos bananen godt, indtil der ikke er flere klumper. Tilsæt lidt mælk og bland godt, indtil du får en lind masse. Rens ansigtet, og lig med masken på i et kvarter. Skyl herefter med lunken vand. Masken binder fugt til huden, tilfører fugt, og mælkesyren virker opstrammende.

Ansigtsmaske med æble

Æblemos er godt som babys første mad, men også godt for din hud. Lad æblets frugtsyre give dig en let peeling.

Du skal bruge:
1 æble
2 spsk. honning

Sådan gør du:
Blend et skrællet æble, og tilsæt honning. Sæt den let klumpede blanding i køleskab i ti minutter. Fordel blandingen i ansigtet, og nyd en halv time med ansigtsmasken på – gerne på sofaen med lukkede øjne. Skyl herefter masken af med lunkent vand.

LÆS OGSÅ: Guide: Wellness for børn

LÆS OGSÅ: Skønhedsguide: Smuk mor på 5 minutter

Skrevet af Sinne Jensen og Tina H. Rogers, Voresbørn.dk, juli 2012

 

Relaterede artikler
Seneste artikler
Banner
Mest læste
Børn, forum

Børn, nyhedsbrev

Redaktionen anbefaler
Tilmeld nyhedsbrev