Test af højstol

5 højstole dumper på sikkerheden

I en stor test af de 13 mest populære højstole ser det skidt ud med sikkerheden. Se her om dit barns stol er blandt de dumpede i Forbrugerrådet Tænks store sikkerhedstest.

Skrevet af May Kjærsgaard

En højstol er et must i de fleste børnefamilier, så den lille kan sidde med ved middagsbordet. Både sikkerhed og komfort skal være i orden, for at barnet sidder sikkert og godt. Især sikkerheden er vigtig, da der er lang at falde fra spisebordshøjde for din lille guldklump.

Forbrugerrådet Tænk har derfor testet 13 af de mest populære højstole ud fra en lang række kriterier. Fem af de testede højstole får den samlede bedømmelse ’dårlig’ og er derfor dumpet testen. De fem dumpede højstole har flere mangler, men de dumper alle på sikkerhed og stabilitet.

LÆS OGSÅ: Vores Børn tester højstole

De fem dumpede stole er:

Babysam Billie 2

Højstol

Babysam Billie 2 har for store huller ved benene, så barnet nemt kan glide ud, hvis det sidder med begge ben i det ene hul. Mavestroppen, der skal fastholde barnet i stolen og forhindre det i at glide ud er ikke tilstrækkelig, fordi der ikke er en skridtstrop, som kan fastholde barnet i sædet. Begge dele skal hver for sig være i orden, og det gør stolen særlig usikker, når begge dele dumper.

Stolen er desuden ustabil baglæns i testen, og det giver en øget risiko for at barnet kan tippe bagover med stolen, hvis det sidder uroligt.

Babytrold Stolen

Højstol

BabyTrold Stolen dumper i testen, fordi den er ustabil både sidelæns og baglæns, når den står på de fire gummipuder. Det giver en øget risiko for, at barnet kan vælte med stolen, hvis det sidder uroligt. Stolen kan stabiliseres, hvis man fjerner de fire gummipuder under stolens fødder.

Baby Dan Angel Feast

Højstol

Babydan Angel Feast dumper i testen, fordi stolen har for store huller ved benene, så barnet let kan glide ud, hvis det sidder med begge ben i det ene hul. Mavestroppen, der skal fastholde barnet i stolen og forhindre det i at glide ud er ikke tilstrækkelig, fordi der ikke er en skridtstrop, som kan fastholde barnet i sædet. Begge dele skal hver for sig være i orden, og det er gør stolen særlig usikker når begge dele dumper.

Flexa Højstol

Højstol

Flexa højstol dumper i testen, fordi stolen er baglæns ustabil i den høje indstilling, når bakkebordet ikke er fastmonteret på den. Det betyder, at stolen let vipper bagover med barnet, hvis det sidder uroligt ved spisebordet, hvor bakkebordet normalt ikke vil være monteret.

Stolen kan forkortes, så barnet gradvist rykker længere ned i takt med, at det vokser. I de lavere positioner skal man være opmærksom på, at stolen er både ustabil sidelæns og baglæns. Det øger risikoen for, at barnet kan vælte sammen med stolen, hvis det sidder uroligt.

Childhome Evolu 2

Højstol

Childhome Evolu 2 dumper testen. Det gør den, fordi den markedsføres som en to-i-en stol, der er fremstillet efter de sikkerhedsforskrifter, som gælder for høje barnestole. Stolen er stabil, når den er samlet i den høje indstilling, men dumper fordi den er ustabil både sidelæns og baglæns, når den er samlet i den lave indstilling.

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt de fem dumpede stole til Sikkerhedsstyrelsen.

Medlemmer af Forbrugerådet Tænk kan læse hele testen af højstole her og her kan du få 9 gode råd fra ergoterapeuten til, hvordan dit barn sidder rigtigt i højstolen.

LÆS OGSÅ: 9 gode råd til børn i køkkenet

LÆS OGSÅ: Gaveguide: God gaveskik

LÆS OGSÅ: 8 tips til et sundt indeklima på børneværelset

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

loading...