• Pastelfarvede drømme

    Med genbrug kan du indrette praktisk og med fine ting at kigge på. Væggen er malet i en sart laksefarve (kode 2392 fra Flu?gger), og papirlampen Moth i samme tone pynter over hovedgærdet.


    Tremmesengen er købt i Den Blå Avis, lignende kan fås i Ikea. Gulvtæppet er Aborg fra Ikea.

  • Smilende babyansigt
    Luk

    Smilende babyansigt

    Det skal du bruge
    kraftigt pap, fx fra en flyttekasse
    1 stk. pladevat
    bomuldslærred, lyserødt
    filt, sort, hvidt og mørk rosa
    kraftig tråd eller broderigarn, sort
    gaffatape


    Sådan gør du
    Brug en tallerken til at tegne babyhovedet på papstykket. Lav to ens cirkler, som du limer sammen, så de ikke bukker så let. Sy gennem pappet med en kraftig nål og tråd, så du på bagsiden får en løkke, som bruges til ophæng. Klip pladevattet til i ansigtets størrelse.


    Tegn en cirkel på bomuldslærredet, 8-10 cm større end pappet hele vejen rundt. Det behøver ikke at være præcist, da det skal bruges til ombuk.


    Klip 2x2 halvcirkler af samme stof til ører, og sy dem sammen langs kanten, men lad indersiden stå åben. Vend vrangen indad. Klip øjne og kinder af filt, og lim dem på ansigtet med tekstillim. Sy øjenvipper og en glad mund på med broderigarn.


    Læg pladevat på papbunden og bomuldslærredet med det glade ansigt ovenpå, og lim stoffet stramt fast på bagsiden med gaffatape. Ørerne ries fast bagpå, og ansigtet hænges op på et lille søm.

  • Blød uld til baby
    Luk

    Blød uld til baby

    Den hjemmelavede dukke har næsten 35 år på bagen og skaber nostalgi i babys hjørne. Puden i baggrunden er i babyalpacauld og fra Luckyboysunday.

  • Smuk gavl
    Luk

    Smuk gavl

    En fin måde at give en tremmeseng personlighed på er at tapetsere gavlen. Her er der brugt gavepapir med fint mønster fra Hay.

  • Kunst på væggen
    Luk

    Kunst på væggen

    Giv baby noget at kigge på ved at dekorere væggen, for eksempel med print, keramik og postkort, for eksempel gratis Go-cards.


    Her får lillepigen også et smilende ansigt, som du nemt kan lave. Porcelænsfuglene er fra Liebe. Plakater og print er fra Mimi’s Circus. Flamingobamsen er privateje.

  • Sengerand med grafiske detaljer
    Luk

    Sengerand med grafiske detaljer

    Det skal du bruge
    bomuldslærred i pastelfarver
    skråbånd
    tykt uldstof


    Sådan gør du
    Klip stoffet til, så det passer til sengens længde, og sy det sammen ret mod ret. Klip de runde former i rosa stof (se skabelon på næste billede), og sy dem på retsiden med tætte zigzag-sting. Vælg en af farverne til bagside, og læg uldstoffet i midten. Sy vrang mod vrang med uldstoffet i midten.


    Klip kanterne til, så de bliver lige, og lad dem stå rå som her, eller – hvis de trevler – sy skråbånd hele vejen rundt. Sy strimler af skråbånd sammen, så de bliver halv bredde, og monter dem i hjørnerne til at fastgøre sengeranden med.

    Tip! Ulden hygge
    Sengeranden er lavet i blide farver med enkle grafiske detaljer. Kernen i randen er tykt uldstof, som er ret stift og derfor holder faconen godt, også på lang sigt.

  • Vamset patchworktæppe
    Luk

    Vamset patchworktæppe

    Det skal du bruge
    strik i forskellige farver
    fleece (købes hos fx Panduro Hobby)


    Sådan gør du
    Klip strikken ud i 60 trekanter. Sy langsiderne sammen to og to, ret mod ret, så de danner et kvadrat. Sy kvadraterne sammen ret mod ret i rækker a seks kvadrater. Lav fem rækker i alt. Du kan sy dem sammen vilkårligt for at få et uensartet mønster eller symmetrisk for at få mere orden.


    Stryg med lav varme på forsiden af tæppet, så det bliver glat. Klip fleece til i tæppets mål, dog med et par ekstra centimeter hele vejen rundt. Placer fleecen på bagsiden af tæppet, og fastgør med nåle, vrang mod vrang. Sy sammen, og klip kanten pæn.


    Hvis strikken begynder at trevle, kan du sy med zigzagsting langs kanten.


    Tip! Genbrugsstrik
    Patchworktæppet er syet af genbrugsstrik med en bagside af fleece, så baby kan bruge det som underlag på gulvet. Vil du kreere dit eget tæppe, så gå i genbrugsbutikker og find huer, halstørklæder og sweatre, og klip dem op til trekanter.

  • Uro i træ og filt
    Luk

    Uro i træ og filt

    Det skal du bruge
    filt i forskellige farver
    træperler
    bamsefyld
    ståltråd
    pomponer (lav dem selv, eller køb dem i en hobbybutik)
    2 kraftige grene


    Sådan gør du
    Klip filten ud efter skabelonerne (næste billede). Sy sammen vrang mod vrang, men efterlad et hul til fyldet. Fyld figurerne med bamsevat, og sy hullet sammen. Klip til, så kanterne bliver lige. Sy en tråd i toppen af hver figur, og træk et par perler eller en lille pompon på.


    Læg grenene over hinanden, så de danner et kryds (snit eventuelt til, så de mødes på en lige flade i stedet for en rund). Sno dem stramt sammen med ståltråd. Hæng figurerne fast på grenene med sytråd.


    Sæt en større pompon fast på toppen, og hæng uroen op med garn.

  • Skabelon til sengerand
    Luk

    Skabelon til sengerand

  • Skabelon til uro
    Luk

    Skabelon til uro

Indretning

Krea: Yndigt sovehjørne til baby

Skal baby putte hos jer den første tid? Så indret et fint og personligt hjørne til guldklumpen i jeres soveværelse. Her får du et par krea-ideer!

Styling af Citrus Press, Vores Børn Gravid, nr. 5 2013.

 

Mens maven vokser, bobler tankerne også om, hvor baby skal sove, og hvordan babysengen passer ind i soveværelset. Hent lidt krea-inspiration her.

LÆS OGSÅ: Krea: Grem minderne fra juniors barndom

LÆS OGSÅ: Udstyr til baby: 3 på stribe

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...