• Tøjdyr fra Jellycat, 299 kr.

    “Mit barns første tøjdyr er en gave fra de kommende bedsteforældre. Et fint fund, synes jeg, fordi den ikke bare er yndig, men også lidt skæv og hippieagtig.”
  • Puslebord fra ByBo hos Mammashop.dk, 3.399 kr.
    Luk

    Puslebord fra ByBo hos Mammashop.dk, 3.399 kr.

    “Diskret og smart indrettet pusleplads, der kan slås op, når du ikke bruger den. Jeg har ikke lyst til at lade flere møbler end højst nødvendigt flytte ind på vores meget lille badeværelse, så dette er den ideelle løsning.”
  • Babyolie fra Cowshed, 145 kr.
    Luk

    Babyolie fra Cowshed, 145 kr.

    “Jeg er blevet langt mere optaget af at leve bæredygtigt, efter jeg er blevet gravid, og denne olie er af 100 procent øko-ingredienser. God for mit barn – og god for planeten!”
  • Sut fra Hevea, 50 kr.
    Luk

    Sut fra Hevea, 50 kr.

    “Naturgummi uden kemi og farvestoffer er et oplagt valg. Så må vi håbe, at den også falder i min babys smag.”
  • Kørepose fra Gudrun & Gudrun, 1.800 kr.
    Luk

    Kørepose fra Gudrun & Gudrun, 1.800 kr.

    “Jeg blev rigtigt glad, da jeg fandt ud af, at de færøske designere Gudrun & Gudrun har lavet en skøn kørepose i lammeskind, som baby virkelig kan holde varmen i.”
  • URO fra Mimiscircus.COM, 239 kr.
    Luk

    URO fra Mimiscircus.COM, 239 kr.

    “Fine farver uden pang! Det vrimler ikke ligefrem med uroer, som både babyer og forældre kan li’ at kigge på, men den her er så fin, at jeg også selv bliver glad i låget af den.”
  • Babytæppe i økologisk bomuld fra Mormor.nu, 695 kr.
    Luk

    Babytæppe i økologisk bomuld fra Mormor.nu, 695 kr.

    “Jeg tænker, at de mange mormødre, som strikker babytæpper for webshoppen Mormor. nu, må vide et og andet om, hvad der er godt for en nyfødt!”
  • Barnevogn fra Odder, 5.999 kr.
    Luk

    Barnevogn fra Odder, 5.999 kr.

    “Min barnevogn må ikke larme for meget i farverne, men skal i stedet være sort og klassisk i designet.”
  • Rangle fra Janod, 195 kr.
    Luk

    Rangle fra Janod, 195 kr.

    “Så længe vi kan undgå det, skal vores barn ikke have plastiklegetøj. Jeg sikker på, at denne rangle i træ af super kvalitet vil være en god underholder.”
  • Lift fra SnoozeBaby, 999 kr.
    Luk

    Lift fra SnoozeBaby, 999 kr.

    “Fin og praktisk moseskurv, der minder mig om den, jeg selv blev bragt hjem i af mine forældre, da jeg var nyfødt. Helt små børn kan godt lide lidt trange omgivelser til at starte med, så her skal min nyfødte ligge og sove, indtil det er tid til en rigtig seng.”
  • Pusletaske fra Soulland, 1.600 kr.
    Luk

    Pusletaske fra Soulland, 1.600 kr.

    “Det er en principsag for mig at købe en håndtaske, der er til at holde ud at se på – også selv om den er fyldt med bleer, gylpeklude og ammeindlæg.”
  • Højstol fra Stokke, 2.248 kr.
    Luk

    Højstol fra Stokke, 2.248 kr.

    “Både min kæreste og jeg sad i denne stol, da vi var små, så det skal vores barn også. Farven er ren 70’er-nostalgi, og stolen kan ikke vælte, selv om man har et uroligt barn.”
  • Vugge fra Leander, 2.473 kr.
    Luk

    Vugge fra Leander, 2.473 kr.

    “I modsætning til en traditionel vugge, som bevæger barnet fra side til side, vugger denne fine model fra Leander barnet i en blid, fremadrettet bevægelse, hvilket skulle føles mere naturligt for den nyfødte. Den vil desuden stå fint i både vores stue og soveværelse.”
  • CECILIE THORSMARK
    Luk

    CECILIE THORSMARK

    28-årige Cecilie Thorsmark er projektleder i Danish Fashion Institute og gennem sit job vant til at omgive sig med godt design i holdbar kvalitet. Hendes køb tæller blandt andet en designer-kørepose i lammeskind, et håndstrikket babytæppe og en pusletaske lidt ud over det sædvanlige. Cecilie er i uge 40 og gravid med sit første barn
  • Sparkedragt fra Popupshop, 319 kr.
    Luk

    Sparkedragt fra Popupshop, 319 kr.

    “Jeg ved ikke, om jeg får en dreng eller pige, så jeg har satset på kønsneutral shopping.”

Babyudstyr

Køb babyudstyr på luksus eller budget

Ventetid er lig med investeringer i udstyr, der gør det lettere og sjovere at være nybagt mor. Lad dig inspirere af to kvinders ønsker, og find det, der passer til dig, dit barn og dit budget.

Marie Graunbøl, Vores Børn Gravid, Marts 2012
19. marts 2012

FIND DIT FAVORITUDSTYR OG DET DER PASSER TIL DIT BUDGET I DE TO BOKSE TIL HØJRE >>

LÆS OGSÅ: Guide – Find den rette barnevogn

TERMINSGRUPPE: Find din terminsgruppe i Vores Børns Forældreforum

LÆS OGSÅ: Babyudstyr – budget

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
babyskeer

Vi tester babyskeer

Mødregruppen tester 6 forskellige babyskeer og finder en vinder.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard
12. august 2015

Det er et stort skridt i din babys udvikling, når mælk bliver erstattet af mos. Det gælder om at finde en ske, der ligger godt i hånden og munden – og ikke spilder.

LÆS OGSÅ: Vi tester bleer

Vi har lavet en test af 6 forskellige babyskeer og giver fra 2 til 6 stjerner.

Bedst til tyk grød – 4 ud af 6 stjerner

ske1PHILIPS

Non-slip babyske, +6 mdr. Med blød spids. Fri for melamin og bpa. 2 stk., 65 kr. på bornebiksen.dk 

FØRSTEHÅNDSINDTRYK 

En kær, lille ske med nuttet kaninmotiv, men umiddelbart ser hovedet lidt lille og ikke særlig dybt ud – mon det kan holde på en tynd begyndergrød? Håndtaget er til gengæld tykt, og det er smart, når den lille selv skal lære at holde på skeen.

SPISETID 

Grønsagshapsere og tyk grød og mos ligger perfekt på den lille ske, der passer godt ind i munden på de otte måneder gamle babyer. Men den er bedst til mad med fast konsistens – begyndergrøden falder af, før den rammer munden. Vi savner: Mere vinkel på skeen, så det er nemmere at få maden ind i munden.

RENGØRING 

Superglat materiale, der er nem at gøre rent – både i hånden og opvaskemaskinen. Selv efter mange vaske er den stadig pæn og glat.

PENGENE VÆRD? 

Hvis din baby er klar til mere fast grød og mos, er det en super investering. Men vent lidt, hvis menuen stadig står på halvflydende risgrød.

Smart på farten – 6 ud af 6 stjerner

BOON

Squirt doseringsske, +4 mdr. Fri for bpa, pvc og ftalater. 100 kr. på sundleg.dk 

FØRSTEHÅNDSINDTRYK 

Skeen er virkelig speciel at se på – den er  torpedoformet med doseringsbeholder. Beholderen gør det nemt at dosere maden; du trykker blot lidt ad gangen ud på skeen. Det er smart! Skeens hoved er dog temmelig dybt, mon det dur til en lillebitte babys mund?

LÆS OGSÅ: “Crazy” fødsel: Det tog tre dage og 36 sygeplejersker

SPISESTID 

Smart i en fart, må man sige, for det er supernemt at have lidt mad med på farten og bare trykke det ud på skeen, når junior bliver sulten. Det dybe hoved passer godt ind i babyens mund og mindsker spild. Eneste ulempe er, at skeen kun duer til meget findelt mad som frugtmos, og de mest sultne af babyerne kan snildt spise mere, end doseringsbeholderen kan rumme.

ske2RENGØRING 

1-2-3, så er skeen skilt ad. Ind i opvaskemaskinen med den, så bliver den ren. Det kan næsten ikke blive nemmere, og skeen er fin og pæn efter brug, også når menuen har været broccoli, gulerod og sveske.

PENGENE VÆRD? 

Hvis du er meget på farten, er denne ske en ren vinder! Den er dyr – men pengene værd, og far synes, den er mindst lige så sjov, som babyen gør.

God ske til en femmer – 5 ud af 6 stjerner

ske3HOLLE
Babyske, +4 mdr. Fri for bpa og pvc. 5 stk., 25 kr. på helsebarn.dk 

FØRSTEHÅNDSINDTRYK 

Halløj, her er hele fem skeer, og de er i flere fine farver. Farven er det eneste lir ved skeen, der også ser lidt billig ud: tynd og hård i materialet – kan den mon knække? Men den er behagelig at holde på, og det runde hoved ser ud til at passe perfekt i en lille barnemund. 

SPISETID

Den kan, hvad den skal, men er bedst til mad, der klistrer lidt og hænger fast på den glatte overflade. Vi ønsker: Højere kanter på siden af skeen, så æblemosen ikke skøjter af. Den hårde plast generer ikke babyerne, men når den lille skal lære at spise selv, vil det ikke være det sikreste greb for en barnehånd.

RENGØRING

Vupti, skeen passer perfekt ned i bestikbakken på en opvaskemaskine, så du slipper for at vaske op i hånden. Smart. Der er ingen misfarvninger at spore efter intens brug og vask.

PENGENE VÆRD?
 

Ih, ja, for du får fem skeer for 25 kroner, og de virker endda ganske fint, indtil babyen skal lære at spise selv.

LÆS OGSÅ: Vi tester hagesmækker

Fin og billig løsning – 3 ud af 6 stjerner

ske4IKEA
Börja madeske og babyske, +0 mdr. Fri for bpa. 2 stk., 9 kr. på ikea.dk 

FØRSTEHÅNDSINDTRYK 

Her får du to forskellige skeer. Skeerne er af hård plastik med et grønt gribestykke på bagsiden, og de er, nå ja, ret kedelige, men ser ud til at kunne det, en ske skal kunne. Vi savner information på emballagen om, hvad skeerne er lavet af.

LÆS OGSÅ: Fantastiske fotos: En smuk hyldest ammende kvinder

SPISESTID 

De to skeer supplerer hinanden fint. Den lange ske er god i starten og passer fint i mors hånd og babyens mund, mens den korte og mere buttede ske kan tage over, når junior selv skal sidde med maden. Godt tænkt! Den hårde plast er dog ikke specielt tillokkende, og nogle af skeerne kradser lidt i samlingerne, av!

RENGØRING
 

Den lange, smalle ske passer lige ind i opvaskemaskinens bestikbakke, men den lille, buttede er for tyk. Til gengæld er de stadig fint hvide efter mange gange mos og vask.

PENGENE VÆRD? 

Pris og kvalitet går hånd i hånd her, men skeerne fungerer fint i praksis, så alt i alt et rigtigt godt budgetkøb. 

Ikke store nok – 2 ud af 6 stjerner

ske5PIGEON
Bløde madeskeer til hhv. fast og flydende mad ,+6 mdr. Fri for bpa. 2 stk., 48 kr. på babyshower.dk 

FØRSTEHÅNDSINDTRYK 

Er det almindelige skeer? spørger en mor. Og ja, det er det. De er udstyret med en positionsstopper, der skal forhindre dem i at komme for langt ind i babyens mund. Det lyder smart, og emballagen er proppet med informationer og illustrationer – vi er, so far, overbeviste.

SPISETID

Uh! Skeerne er lavet i et lækkert blødt materiale, men passer altså ikke ind i munden på alle babyerne. Skeen til fast føde gør en baby arrig, for der kan slet ikke være nok mad på, mens skeen til flydende føde passer dårligt i en anden babys mund. Skeerne er beregnet til babyer fra seks måneder, men størrelsen passer nok bedre til mindre babyer.

RENGØRING 

Det er ingen sag at gøre skeerne rene, de kan endda steriliseres i mikrobølgeovn og tåler op til 120 grader. Buen på skeerne reagerer dog på farverne fra mad og bliver mindre kønne med tiden.

PENGENE VÆRD? 

Du får skeer i en dejlig blød kvalitet, og der er tænkt over udformningen, men de passer bare ikke til alle babyer, og har du en sulten en af slagsen, bliver skeerne hurtigt for små.

Genial varmesensor – 5 ud af 6 stjerner

ske6NUBY
Varmesensitiv ske, +4 mdr. Fri for bpa. 2 stk., 34 kr. på babadut.dk 

FØRSTEHÅNDSINDTRYK 

Ih, en fin lille babyske, hvor der er plads til en god portion grød eller mos. Materialet er blødt, og det let buede skaft falder godt i en voksen hånd. Skeen har en sensor, der skifter farve, hvis maden er for varm – det er smart; så skal vi ikke bekymre os om brændte tunger.

SPISETID 

De små spiser løs! Skeen er nemlig god til både tynd grød og mere fast mos, og den er stor nok til at give de mest sultne babyer nogle gode mundfulde. Varmesensoren virker perfekt og skifter lynhurtigt til hvid, når maden er for hed. Skønt at slippe for at stikke fingeren i maden og gætte på, om den er tilpas.

RENGØRING 

Ingen sag at få skeen ren i opvaskemaskinen, og selv efter mange ture virker varmesensoren stadig upåklageligt. Den hvide del af skeen bliver lidt mindre hvid efter flere gange gulerodsmos.

PENGENE VÆRD? 

Absolut. En supergod og billig ske, der kan rumme velvoksne mundfulde og dæmper nervøsiteten for at servere for varm mad.

LÆS OGSÅ: Vi tester klapvogne

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rette babyalarm

LÆS OGSÅ: 7 ting du kan gå til med din baby

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
  • PR
    Luk

    Moroccan Rose Otto Ultra-Moisture Body Oil fra Ren til 295 kroner.

  • PR
    Luk

    Body Balm fra Rudolph Care til 3965 kroner.

  • PR
    Luk

    Boob Tube Bust & Neck Firmer til 479 kroner.

  • PR
    Luk

    Øjenskygge Rock The Smokey Eye fra Honeybee Gardens til 139 kroner.

  • PR
    Luk

    Fodcreme fra L:A Bruket til 159 kroner.

  • PR
    Luk

    Icelandic Relief Eye Cream fra Skyn til 320 kroner.

  • PR
    Luk

    Vita Liberata selvbruner-gel til 225 kroner.

  • PR
    Luk

    Volumizing Mascara fra Tromborg til 180 kroner.

  • PR
    Luk

    Peppermint Facial Wash fra The Organsic Company til 360 kroner.

  • PR
    Luk

    Guerande Salt Exfoliating Body Balm fra REN til 207 kroner.

  • PR
    Luk

    Lipgloss fra Jane Irendale i farven Beach Plum til 176 kroner.

  • PR
    Luk

    Dagscreme Zinobel Organic Day no 1 til 299 kroner.

  • PR
    Luk

    Olie og creme mod strækmærker: Pomegranate & pumpkin seed stretch mark system fra Pai til 495 kroner.

  • PR
    Luk

    Munkholm supersalve til sarte læber (og røde barnenumser) til 79 kroner.

  • PR
    Luk

    Figs & Rouge Lemon Berry Balm til 59 kroner. 

  • PR
    Luk

    Organic M.A.K.E Face scrub til 250 kroner.

  • PR
    Luk

    John Masters Organics Shine On hårkur til 279 kroner.

  • PR
    Luk

    Nordisk Birk Håndcreme fra Urtecram til 45 kroner.

  • PR
    Luk

    Balance Me Wrinkle Repair Cream til 345 kroner.

  • PR
    Luk

    Farvet fugtighedscreme Biohydrate Tinted Moisturizer fra Estelle & Thild til 279 kroner.

  • PR
    Luk

    Resurfacing Enzyme Peel fra Suki til 489 kroner.

  • PR
    Luk

    Mineralpudder fra Benecos 89 kroner.

Bliv amme-lækker uden kemi

22 sunde produkter, der vil gøre dig lækker uden at skade dit barn eller dig selv. Vi guider til cremer, olier, sminke og scrub.

Skrevet af Cecilie Møller Rasmussen
17. juli 2015

Hvis du er gravid eller ammer, er der en særlig god grund til at undgå produkter med kemi. Det skader nemlig dit barn, og så langt vil du formentlig ikke gå i skønhedens navn.

Alligevel kan det være rart ikke at se helt udskidt ud, blot fordi din krop er ved at ligne en hvals, eller du nu sidder derhjemme med kraftigt søvnunderskud og en baby i favnen.

Heldigvis findes der lækre skønhedsprodukter helt uden kemi, der både giver din hud frugt og udstråling, giver øjnene lidt farve og gør håret blankt. Så kan du nemt forvandle dig fra beigefarvet hausfrau til hot mama.

Vi har fundet 22 produkter, der kan gøre dig amme-lækker med god samvittighed – eller måske kan de bruges som barselsgave.

LÆS OGSÅ: Bliv mor-lækker under middagsluren

LÆS OGSÅ: Vi tester: Forkæl din gravide krop

LÆS OGSÅ: 5 genveje til en hverdag uden kemi

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
Tykke eller tynde, våde eller tørre – der er stor forskel på vådservietter.

Eskpertens råd til valg af den rigtig vådserviet

Sådan finder du den rigtige vådserviet

Vådservietter er uundværlige, når du er på farten med dit barn.

Skrevet af Kristina Svith Villadsen og Nanna Baslev
09. juli 2015

Hvis du nogensinde har læst indholdsfortegnelsen på en pakke vådservietter, har du sikkert fundet ud af, at det ofte er, ja – ren volapyk. Det er let at regne ud, hvad aqua betyder. Men hvad med alt det, der kommer efter? Det ved Bettina Ørsnes Larsen, der er biolog i Miljøstyrelsen, en masse om.

– Helt overordnet anbefaler vi, at man går efter svanemærket. Og ellers at det er uden parfume og methylisothiazolinone, MI, et konserveringsmiddel, der kan være allergifremkaldende, siger hun og tilføjer, at man, når det er muligt, kan anvende skumvaskeklude og vand og derved begrænse kontakten med kemikalier mest muligt. 

LÆS OGSÅ: Vi tester vådservietter

En af de ingredienser, der er svær at afkode, er acid. For vasker man rent faktisk sit barns numse med en slags syre, hvis der står acid på pakken? Snarere tværtimod, forklarer Bettina Ørsnes Larsen.

– Der er flere stoffer, hvor der står noget med acid til sidst. Det skal man ikke være bekymret for. Eksempelvis sikrer stoffet citric acid, at produktets pH-værdi er hudvenlig. Stoffet er altså en pH-regulator, der sørger for, at ser- vietten har den rigtige pH-værdi.

Så er der aloe vera. Det lyder så naturligt, men er det altid godt for huden? Og hvorfor er det der overhovedet? Om det kan være skadeligt, er lidt sværere at lure som forbruger, forklarer Bettina Ørsnes Larsen.

– Aloe Vera har en plejende effekt. Men det kan indeholde antraquinoner, som kan være allergifremkaldende.

Man kan ikke se på pakken, om antraquinonerne er fjernet fra aloe veraen, men det er heller ikke problematisk i en grad, så vi anbefaler ikke at bruge det. Men hvis man vil være sikker – eller har et barn, der er følsomt, skal man gå efter astma-allergimærket, for her skal antraquinoner være fjernet. 

LÆS OGSÅ: Vi tester bleer

I mange vådservietter er der også glycerin, som kan lyde som nitroglycerin – som er ganske sprængfarligt. Men det har intet at gøre med dynamit, og heller ikke det skal du holde dig fra, siger Bettina Ørsnes Larsen. Det er en fugtgiver, der sikrer, at huden ikke udtørrer, når der er alkohol i. Men hvad skal du så undgå?

– Det særlige ved kosmetiske produkter er, at de ikke tager hensyn til miljøet, men kun til forbrugernes sundhed. Men hvis man vælger Svane-mærket, så er man også sikker på, at der er tænkt på miljøet. Eksempelvis er ethylhexylglycering skadeligt for miljøet i en vis koncentration, men med svanemærket ved du, at det kun er tilsat i en koncentration, som er vurderet ikke at være problematisk for miljøet.

LÆS OGSÅ: 5 genveje til en hverdag uden kemi

LÆS OGSÅ: Miljømærket ble skåner din babys hud

LÆS OGSÅ: Renlighed: Slip den lille numse løs i varmen

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
babyalarm

Sådan vælger du den rette babyalarm

Hvor vigtigt er det med kamera og talk-back? Og hvad skal du vide om rækkevidde, frekvenser og batteriets levetid? Få det store overblik.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard
08. juli 2015

Faktaboks

5 hurtige råd

Betjening: Gå efter få knapper, brugervenlige symboler og en alarm, der indstiller sig selv.

Rækkevidde: Regn ikke med den lovede rækkevidde. Spørg i butikken om erfaringen med de forskellige alarmer.

Pris: Køb ikke den dyreste, hvis den kun skal bruges hist og pist. De nyeste (digitale) babyalarmer er dog bedre og fylder mindre – og er tilsvarende dyre.

Størrelse: Babyenheden til barnevognen bør være lille og diskret – det samme gælder forældrenheden, der skal passe i din lomme.

Holdbarhed: Gå efter litiumbatterier, der holder længst. De kan ’klatlades’, hvis du akut skal bruge alarmen, og den er løbet tør for strøm. Kilde: Simon Andersen, far til tre og butikschef i Ønskebørn Grenå.

Hvad er det vigtigste, når jeg køber babyalarm?

Du skal kunne høre babyen, og du skal kunne stole på, at der er forbindelse. Hvis forbindelsen svigter, skal alarmen give besked. Den skal også advare dig, hvis du er uden for rækkevidde, eller batteriet er ved at løbe tør.

Hvilken type alarm giver det bedste signal?

En babyalarm med DECT – digitalt forstærket signal – har kun lille risiko for såkaldt interferens, hvor der er andre ‘på linjen’. Risikoen er større med en analog alarm – men hvis den har digitalt kodede kanaler, bliver signalet bedre. Gå efter en alarm, hvor du kan justere følsomheden, så du hverken hører pippende fugle eller overhører babys gråd.

LÆS OGSÅ: Vi tester babyalarmer

Hvilken alarm udsender mindst stråling?

En analog babyalarm udsender mindre stråling end en digital. Nogle digitale alarmer kan sættes i ECO-mode, så strålingen bliver lavere, men det gør omvendt rækkevidden dårligere. Du må altså vælge, om det ene eller andet er vigtigst for dig.

Tænk på rækkevidden

Hvor langt skal min babyalarm række?

Nogle alarmer siger flere hundrede meter, men det gælder kun i åbent landskab. Mange ting spiller ind, og din alarm kan fungere fint fra rum til rum, men ikke mellem to etager. Du kan altså ikke regne med rækkevidden, men test alarmen ved at gå uden for butikken med den – det skal den kunne række til.

Hvilke batterier er de bedste?

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr

Det vigtigste er, at alarmen kan lades op, mens den er i brug. Det er upraktisk med en alarm, der ikke virker, når baby er klar til lur. Litiumbatterier holder længere end almindelige, men de er sværere at skifte selv. Vælg genopladelige batterier, så du ikke hele tiden skal købe nye.

Er det vigtigt med kamera, infrarødt lys og musik?

Det er smarte detaljer, som nogle er glade for, mens det for andre er unødvendigt. En babyalarm med kamera er ofte mere klodset og har dårligere rækkevidde end andre alarmer. De smarte detaljer forkorter desuden batteriernes levetid, og kamera gør alarmen dyrere.

Er dyre babyalarmer bedre end billige?

Der er ikke fundet sammenhæng mellem pris og kvalitet. Der er dyre alarmer, der klarer sig dårligt i test, og omvendt. Det handler om dit behov, og anbefalingen er derfor, at du venter med at købe, til du har født og ved, hvad du har brug for.

Kilde: Stine Müller, testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk. Anbefalingerne bygger på test af 11 forskellige babyalarmer i juni 2012. Du kan altid finde omkring 25 forskellige test af børneprodukter på Taenk.dk/boern

LÆS OGSÅ: Tidligere test af abyalarmer

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rigtige slynge og vikle

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d