Gaveideer til børn mellem 1-6 år

De bedste gaver fra 1-6 år

Den gode gave handler om timing. Vi guider til perfekte legeting fra første til sjette fødselsdag eller jul – med garanti for jubelhyl hos fødselaren eller under juletræet.

Skrevet af redaktionen

 

Faktaboks

Jan Kampmann er professor ved Roskilde Universitet og forsker i barndom, leg, hverdagsliv, familieliv og institutioner.

I dag er det juniors fødselsdag. Hurra, hurra, hurra. Han sikkert sig en gave får… Men hvad skal han have? Det kan være svært at finde på spændende sager til de mindste, for der er stor forskel på, hvad der hitter hos en tumling på 3 år, en minifødselar på 1 år eller for en barnlig sjæl, der skal have fem lys i lagkagen.

Vi har fundet frem til gode bud på fødselsdags- eller julegaver til børn i alderen 1-6 år, og giver dig ekspertens forslag til skønne legesager.

Gaver der hitter hos de 1-årige

■ Før dit barns sprog er ordentligt udviklet, handler barnets leg meget om at undersøge genstande.
■ I det første leveår har barnet en sanselig indgang til legetøjet, og når barnet bliver omkring et år, er det typisk meget optaget af strukturer, former og farver.
■ Du vil opleve, at dit barn mærker og smager på alt og fascineres af materialer. Hvordan føles bamsen? Larmer det, hvis jeg vælter tårnet? Passer klodsen i hullet?
■ Det er nu, du skal investere i legetøj i forskellige materialer og former. Det vil sige bløde bamser, puttekasser, bideringe, stableklodser, gåvogn, ting der kan lave lyde og så videre.

Se de bedste gaver til de 1-årige ovenfor

LÆS OGSÅ: Sådan leger dit barn det første år

LÆS OGSÅ: Julegaver: Det hitter under juletræet

Gaver der hitter hos de 2-årige

■ Omkring toårsalderen begynder børn at være mere opmærksomme på hinanden, når de leger. De iagttager og inspireres af hinanden.
■ Det er også nu, dit barns fantasi for alvor sætter ind. Et tog kan sagtens forvandles til et fly eller en gammel grydeske til et sværd.
■ Det er nu, I skal have gang i legetøj, man kan være sammen om. For eksempel legetøjskomfur, hvor man kan lave mad til hinanden eller et telt man kan lege hule i. Lad også meget gerne dit barn lege med hverdagsting i hjemmet, og lad hende bruge legetøjet på sin egen måde. En børste kan snildt forvandle sig til en opvaskebørste i legen og en papkasse til et hundehus.

Se de bedste gaver til de 2-årige hér!

Gaver der hitter hos de 3-4-årige

■ Fra treårsalderen bliver dit barns leg mere og mere inspireret af hverdagen og de voksnes verden, og dit barn suger alt, som det oplever til sig, og omsætter det til sin legende udgave af virkeligheden.
■ Du vil opleve, at dit barn nu kan lege længere ad gangen og kan gå frem og tilbage imellem leg og virkelighed uden at miste koncentrationen.
■ Motorisk sker der også meget i denne alder, hvor dit barn sikkert gerne vil cykle, lave balancelege, slå kolbøtter, hoppe ned højt oppefra og så videre.
■ Det er nu, I skal have legetøj frem, der inspirerer til bevægelse som for eksempel løbecykel og løbehjul. Og i den grad også legetøj, der understøtter rollelege og efterligner det, voksne bruger, som for eksempel købmandsbutik, mad til indkøbsleg, doktorsæt, kaffestel, værktøj, haveredskaber, dukkehuse med mere.

Se de bedste gaver til de 3-4-årige hér!

LÆS OGSÅ: Find den perfekte gave til under 100 kroner

Gaver der hitter hos de 5-6-årige

■ Fordybelse og koncentration er kodeordene for din fem-seksåriges leg. Du vil opleve, at dit barn nu kan sidde i timevis og nørkle med noget.
■ Mange børn begynder i denne alder at lege med ipads og computere. Og det er fint, men som forælder er det også dit ansvar at få dit barns opmærksomhed rettet mod andre spændende ting, man kan fordybe sig i – hvem ved, måske gemmer der sig en robotkonstruktør, broderientusiast eller læsehest i dit femseksårige barn derhjemme?
■ Det er nu, du skal investere i legetøj, der giver mulighed for fordybelse eller fysisk aktivitet. For eksempel skakspil, dukkehuse, Lego, rulleskøjter, løbehjul og meget mere.

Se de bedste gaver til de 5-6-årige hér!

LÆS OGSÅ: Kend dit barns 12 lege

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...