• Krammedyr fra Donna Wilson, 329 kr.
    close
  • Babytæppe fra Donna Wilson, 480 kr.
    close
  • Tapet fra Famille Summerbelle, 10 m, 415 kr.
    close
  • Plakat fra Fine Little Day hos Mimi’s Circus, 239 kr.
    close
  • Uro fra Flensted, 499 kr.
    close
  • Stol af Furnid for Stouby, 11.947 kr.
    close
  • Blide babynuancer Bean Bag fra Ferm Living, 1.000 kr. Opbevaringskasser fra Hay, 59 kr. pr. stk. Gulvtæppe fra Hay, 120x170 cm, 5.999 kr. Børnestol fra We Do Wood, 980 kr. Vugge m. himmel fra Leander hos Engby Barnevogne, 1.898 kr. Spilledåse fra Ferm Living, 200 kr. Babytæppe fra Aiayu, 999 kr. Sengetøj fra Vivatex hos Pure Baby, 289 kr. Uro fra Apolline á Paris hos Mimi’s Circus, 610 kr. Svaler fra Liebe, 399 kr. for 4 stk. Sættekasse fra Ferm Living, 500 kr. Tøjdyr fra Lucky Boy Sunday, 149 kr. Spøgelser fra Gaarmann & Arhøj, pr. stk. 99 kr. pr. stk. Tapet fra Ferm Living, 10 m, 450 kr. Lammeskind fra Ikea, 179 kr. Pude fra Aiayu, 699 kr. Diamond Chair fra Harry Bertoia hos Relove, 4.200 kr. Tøjdyr fra Lucky Boy Sunday, 899 kr. Ammepude fra Mother Nature hos Engby Barnevogne, 500 kr. Lampe designet af Greta Grossman fra Gubi, 4.995 kr.
    close
  • Til dig der elsker farver Lampe fra Normann Copenhagen, 1.400 kr. Cirkus Hein-plakat fra ATWTP hos Stilleben, 990 kr. Acapulco-stol fra Oficina Kreativa hos Maur, 2.600 kr. Pude fra Fine Little Day hos Mimi’s Circus, 370 kr. Gulvtæppe fra Mescla hos Maur, 1.500 kr. Drengedukke fra Maileg, 149 kr. Gulvpude fra Mescla hos Maur, 350 kr. Elefant af Ray & Charles Eames hos Hay, 1.995 kr. Justérbar tremmeseng fra Noah Beds, 4.995 kr. Legetøjsbil fra Hay, 449 kr. Babytæppe fra Lucky Boy Sunday, 1.499 kr. Pude m. sejlbåde fra Donna Wilson hos Hay, 549 kr. Lille strikket bamse fra Bobo Choses, 215 kr. Blå krammebamse fra Lucky Boy Sunday, 699 kr. Pude m. hus fra Lucky Boy Sunday, 399 kr. Uro fra Flensted, 249 kr. Opbevaringskasser fra We DoWood, 2.499 kr. for 3 stk.
    close
  • Stol fra Hay, 1.599 kr.
    close
  • Pude fra Hay, 699 kr.
    close
  • Gulvtæppe fra Ikea, 195x133 cm, 249 kr.
    close
  • Opbevaringskasser fra Ikea, 269 kr.
    close
  • Gulvtæppe fra Ilva, 90x160 cm, 349 kr.
    close
  • Lampe m. mange skærme fra Ilva, 999 kr.
    close
  • Sækkestol fra Little Red Stuga, 2.099 kr.
    close
  • Tumlemøbel fra Little Red Stuga, 1.129 kr.
    close
  • Krammedyr fra Maileg, 149 kr.
    close
  • Opbevaringskasser fra Nomess, 99-249 kr. pr. stk.
    close
  • Babyseng fra Oeuf New York, 4.810 kr.
    close
  • Ammepude fra Roommate, 349 kr.
    close
  • Baby-sengetøj fra Rosenberg Cph, 399 kr.
    close
  • Plaid fra Rosenberg CPH, 799 kr.
    close
  • Babyseng fra Seimi, 3.595 kr.
    close
  • Tumlemøbel fra Bobles, 1.299 kr
    close

Babyudstyr

Babys første værelse

… er ofte en krog i mors og fars soveværelse, hvor der skal være plads til både at sove, spise og hygge. Indret med bløde tekstiler, en smuk uro, de første stykker legetøj - og naturligvis en praktisk og behagelig ammestol til de natlige måltider.

Styling: Marie Graunbøl, Vores Børn Gravid, nummer 3 2012
10. september 2012

KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG FIND LÆKRE TING TIL BABYS VÆRELSE >>

LÆS OGSÅ: Køb babyudstyr på luksus eller budget

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Overskuddet fra Røde Kors’ genbrugsbutikker går ubeskåret til humanitært og socialt arbejde i Danmark og resten af verden. Foto: Trine Bukh

Køb brugt børnetøj billigt

Så meget genbrugt børnetøj kan du få for 500 kroner

Tag med på shopping efter brugt babytøj hos Røde Kors.

Skrevet af Ida Fabricius Bruun
30. april 2015

Det er fredag middag, og det vrimler med mennesker i Røde Kors’ store genbrugsbutik i Hørsholm. De mange damer bag disken langer ivrigt poser med tøj, møbler og køkkengrej ud til kunderne. Lokalet er stort og lyst, tøjet hænger sirligt på stativerne, og her er ikke så meget som en snert af gammel kælderlugt. Noget, jeg ellers forbinder med genbrugsbutikker.

LÆS OGSÅ: Cool genbrug: Køb legetøjet brugt

I min lomme ligger en strøget 500-kroneseddel, der skal sikre forårsgarderoben til en pige i størrelse 74. Jeg snupper en indkøbskurv ved kassen, og hjulpet på vej af ekspedienten, Edel Valling, finder jeg hen til det store hjørne af butikken, der er helliget børnetøj og -udstyr. Her hænger tøjet efter størrelser, i kasser ligger huer, strømper og halstørklæder, og på reolerne kæmper puslespil, trælegetøj, lego, bamser, dukker og bøger om pladsen.

Aldrig brugt

Med nysgerrige fingre bladrer jeg bøjlerne igennem. Og inden længe er kurven halvt fyldt med et par bodyer, nogle sparkedragter, en natdragt, en hættetrøje og den yndigste lille, hvide hjemmestrikkede dragt med små lyseblå blomster på. Måske ikke så praktisk, men kært. Meget af tøjet ser ud, som om det aldrig er brugt – et par ting har endda stadig de oprindelige prisskilte på.

LÆS OGSÅ: Børnetøj: Nordmænd er vilde med dine aflagte klude

– Førstegangsforældre i dag har flere penge, end vi havde, da vi var unge. Der kommer meget tøj ind, som har været dyrt, men som aldrig eller næsten aldrig er blevet brugt, fortæller Edel Valling, der blev frivillig i Røde Kors’ genbrugsbutik for fire år siden. På det tidspunkt havde hun været pensioneret i ni år, men tænkte, at hun stadig kunne bruges til noget. Siden har hun brugt mindst otte timer om ugen på at ekspedere og sortere tøj.

Kun det pæneste

Alt i butikken er doneret af mennesker, der ikke har brug for det længere. De frivillige sorterer tingene grundigt, så kun det pæneste kommer ud i butikken. Resten bliver sendt videre til forarbejdning, hvor tøjet for eksempel bliver omdannet til klude eller isolering.

– Det er alle typer, der kommer her. Både for at købe og donere tøj. Men vi ligger helt sikkert godt, fordi vi er i et område, hvor folk generelt har ret mange penge og derfor oftere skifter deres tøj og ting ud, siger Edel Valling.

I butikken kommer tøjet ud med farvekoder på, så de frivillige har styr på, hvor længe, det har hængt der. Efter tre uger bliver det byttet ud med nyt, så de faste kunder altid kan finde nyt i butikken.

Med min snart godt fyldte indkøbskurv i hånden er jeg nået til kurvene med huer og strømper. Der er virkelig mange fine huer at vælge imellem – tynde, tykke, hjemmestrikkede og i farver, der passer til enhver garderobe. Jeg vælger en stribet bomuldshue fra Katvig. Pris: 15 kroner. Og jeg kan ikke stå for et par blå, hjemmefiltede sutsko, der ligner mus, og som nok skal holde små fødder varme på kølige forårsdage.

– Vi kan godt mærke, at vi er i en tid, hvor genbrug er in. Folk er nok blevet lidt mere bevidste om ikke bare at købe nyt hele tiden. Der kommer mange unge, kommende forældre, som for få penge kan få en stor del af det udstyr, de skal bruge til den lille ny. Og så tror jeg godt, at kunderne kan lide tanken om, at deres køb gavner andre, siger Edel Valling.

Nostalgi i kurven

Med tøj til en stor del af den kommende sæson, rykker jeg

– nu udrustet med endnu en indkøbskurv – videre til hylderne med legetøj. Jeg falder straks over en stor pose fuld af farverige træbiler og klodser, som helt sikkert vil bringe lykke hos lillepigen. Den koster 65 kroner, og jeg ærgrer mig over at have betalt over 200 kroner for noget lignende i en legetøjsbutik til jul. I den store kasse med træpuslespil til de mindste finder jeg et med masser af figurer, som små fingre kan få til at passe i hullerne. Og en stor æske med otte forskellige træpuslespil skal nok blive et hit om nogle måneder. På næstnederste hylde bliver jeg trukket tilbage til min egen barndom. Her ligger to Bøllebamser med mundene klar til at sutte på tommelfinger. Nostalgien er til at tage at føle på, da jeg lægger dem i kurven. To af mine andre barndomshelte ryger samme vej, da jeg tager en dyb tallerken med Pippi og en flad tallerken med Kaj og Andrea i håb om, at de får ærtemos og rugbrødshapsere til at glide lidt lettere ned.

Mine genbrugskup fylder det meste af disken, mens de frivillige ekspedienter smilende slår hele herligheden ind. De 500 kroner får plads i kasseapparatet, og jeg går ud af butikken med tøj og legetøj i seks fyldte poser – og en lidt renere samvittighed end shopping normalt giver mig.

LÆS OGSÅ: Trine valgte et hulter til bultyer-liv fem for facade

LÆS OGSÅ: Babyudstyr: Køb second hand og spare penge

LÆS OGSÅ: “Mine børn går rundt med tre-fire navne i nakken”

Faktaboks

Tjekliste når du køber brugt

Tøj til babyer og børn under et år er oftest bedst egnet til genbrug, fordi de mindste slider tøjet mindre. Kig tøjet godt efter.

Undersøg det for pletter, og tjek, at lynlåse og knapper virker.

Undgå at købe blødt plastlegetøj, da det kan indeholde ftalater.

Vask tøj, tekstiler og bamser ved 60 grader.Vask legetøj grundigt i sæbevand.

Ved brugt babyudstyr bør du være obs på, at alle dele og eventuelt brugsvejledningen er med. Tjek, at intet er ødelagt.

Køb nye madrasser til senge og barnevogne. Brugte madrasser kan indeholde støvmider, bakterier og svamp.

Ved brugte sko skal du sikre dig, at hverken den indvendige eller udvendige sål er trådt skæv, og at der ikke er en synlig, fast fold på skoen, hvor den bøjer.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Edel Valling, Forbrugerrådet Tænk og sundhedsplejersken.dk

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Lige når du har født, er brysterne spændte og fyldte, og derfor er en ammetop med ekstra støtte en god idé. Foto: Nimastock

Amning

Ammetop er bedre end amme-bh til nybagte mødre

Det er en god ide at købe et par ammetoppe i god tid inden fødslen, og de behøver ikke være af den dyreste slags.

Skrevet af Katrine Bøg, Vores Børn, marts 2015
01. april 2015

Faktaboks

2 ammetoppe, inden du føder, ca. en størrelse større end du plejer.

1-2 gode amme-bh’er med god støtte efter fødslen.

Kilder: Birgit Thalwitzer og Pernille Johansen.

To ammetoppe er alt, hvad du behøver investere i, inden du rammer fødegangen. Og de behøver ikke koste en formue.

Så kan du nemlig altid supplere med et par dyrere amme- bh’er, når de værste brystspændinger har lagt sig efter en måneds tid.

Det fortæller jordemor Birgit Thalwitzer og ammerådgiver Pernille Johansen, der begge dagligt rådgiver kommende og nybagte mødre om amning, ømme bryster, der er vokset til dobbelt størrelse, og mælk, der løber i tide og utide.

Skal vokse med brysterne

Ifølge de to rådgivere bør du af praktiske årsager købe to ammetoppe inden fødslen, så du kan vaske dem på skift.

– Når du først har født, er der så meget andet at tænke på, så det vil være en hjælp for dig at have det på plads, inden du lander på fødegangen, siger ammerådgiver Pernille Johansen.

Den ene af ammetoppene skal helst være en med masser af elastan, der er blød og behagelig at have på, og som kan vokse med brysterne i den første tid, hvor de kan blive spændte og ømme.

– Ammetoppene må gerne være i den billige ende, for efter en måneds tid falder der ro over brysterne, og så får du sikkert lyst til at købe en rigtig bh med god støtte, siger Pernille Johansen.

Bøjler og bambus

Bh’er med bambusindlæg, gelebøjler og bh-forlængere er helt fint, når du har født, men du behøver ikke ofre ekstra penge på det.

Det vigtigste er, at du prøver din amme-bh på, så du kan vurdere pasformen, inden du køber den, forklarer Birgit Thalwitzer:

– Det kan godt svare sig at gå uden om de billigste mærker, fordi de simpelthen ikke kan holde formen.

Til gengæld må din amme-bh gerne have bøjle – det er en myte, at det påvirker mælkeproduktionen, fastslår Pernille Johansen.

– Du bør være mere opmærksom på, at der ikke er noget, der klemmer oven på dit bryst, hvor mælkekamrene sidder. En stram top, som du hiver op på brystet, når du ammer, er altså ikke en god ide. Dit bryst skal være frit. Så kan du altid dække dig til med en løs stofble eller andet imens.

LÆS OGSÅ: Vi tester amme-bh’er

LÆS OGSÅ: Den store huskeliste inden fødslen

LÆS OGSÅ: Hulubulu – bryster hvor er I henne?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

  • Holder på formerne

    Holder på formerne

    Abecita, Madonna sømløs amme-bh, str. S-L, 249 kr. hos Mammashop.

    Seks ud af seks stjerner

    FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Sports-bh eller nattøj? Amme-bh er det sidste, vi tænker på, når vi ser denne her tolags-bh uden bøjler og med bryderryg. Den er supertynd i stoffet og skøn blød.

    PASFORM: Snydt! Den tynde, lette bh er stærkere, end den syner, og den holder fint på formerne, også de større af slagsen. Den er så blød og behagelig, at man næsten glemmer, at man har den på.

    AMNING: Vupti – så er bh’en åben, og babyen kan spise. Det går som en leg, og det er dejligt, at åbningen er lille og diskret, så hele brystet ikke vælter ud. Eneste minus er, at den ikke fungerer godt til ammeindlæg, da der er lavet et hul med kun et enkelt lag stof lige omkring brystvorten.

    PENGENE VÆRD: Det er den blødeste amme-bh med rigtig god støtte, og den egner sig perfekt til at sove og dyrke efterfødselstræning med.

    close
  • Pæn, men upraktisk

    Pæn, men upraktisk

    BILKA, Stinna amme-bh med blonde, i sort eller hvid, str. B80-E85, 130 kr. hos Bilka og Føtex.

    Tre ud af seks stjerner

    FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Ih, hvor er den fin, og den minder på ingen måde om en amme-bh med de mange blonder, netstof og bøjle. Farvel til Nora Malkeko – det kan vi lide!

    PASFORM: Av, av, den bøjle er virkelig ikke behagelig! Bh’en sidder fint, former brystet pænt og løfter det en smule. Men når brysterne gradvist vokser og fyldes med mælk mellem amningerne, strammer og snerrer bøjlen ikke så lidt.

    AMNING: Det går supernemt at åbne bh’en, når den bette er sulten, men igen er bøjlen i vejen. Den klemmer og gør det svært at få blottet brystet nok.

    PENGENE VÆRD: Den er mere pæn, end den er praktisk. Den er fin til en aften i byen, og hvis man kan lide bh’er med bøjle og ikke render rundt med et spændt yver, så vil den være god – især til den pris.

    close
  • Blød og behagelig

    Blød og behagelig

    Cake, Vente- og amme-bh, op til str. G, 379 kr. hos Purløg & Persille./h2>

    Fire ud af seks stjerner

    FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Øh ... sports-bh eller amme-bh? Med bryderryg og ingen syninger eller bøjle ligner denne bh det, vi plejer at tage på til en løbetur. Sexet er den i hvert fald ikke – men den ser ud til at kunne støtte ammebrystet perfekt, og så er den ultrablød.

    PASFORM: 1-2-3, så er bh’en på, den skal bare trækkes over hovedet. Smart! Der er ingenting, der gnaver, heller ikke når brysterne vokser mellem amningerne. Elastikken har tendens til at rulle sammen under brystet, så det ligner en pølse.

    AMNING: Det er nemt at åbne bh’en med den lille klips på stroppen, og selv under amningen støtter den godt på grund af den brede kant under brystet. Til gengæld kræver den to hænder at lukke.

    PENGENE VÆRD: Den er mere praktisk end pæn og får point for blødhed og støtte, men minus for sin klodsede fremtoning.

    close
  • Hit til små bryster

    Hit til små bryster

    Carriwell, Sømløs amme-bh med gelebøjle, str. S-XL, 299 kr. hos bl.a. Babysam og Ønskebørn.

    Fire ud af seks stjerner

    FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Uh, den udstråler virkelig luksus. Ingen sømme, blødt mikrofiber og en speciel gelébøjle, der hverken føles eller ligner den stive bøjle i en almindelig bh.

    PASFORM: Åh, den er så rar at have på! Nej, den er ej! Vi er virkelig splittede. Bh’en passer perfekt til en lille barm, og gelebøjlerne giver brysterne en flot facon. Men den støtter ikke den store barm. Til gengæld ekstra point for, at man ikke ser hverken bh eller ammeindlæg gennem tøjet.

    AMNING: Det er piece of cake at finde brystet frem med en enkelt hånd – endda uden at blotte hele barmen. Men der mangler støtte og plads til den store barm.

    PENGENE VÆRD: Hvis du har små bryster, der ikke kræver ret meget støtte, så finder du ikke en meget mere perfekt amme-bh.

    close
  • Dårlig pasform

    Dårlig pasform

    H&M, Mama amme-bh, op til, str. E, 2 stk. for 129 kr.

    Tre ud af seks stjerner

    FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Den ligner en ganske almindelig bh med fine blonder, søde detaljer og et blødt materiale. Det tegner godt! Stropperne er dog lidt klodsede, fordi de er så brede.

    PASFORM: Wow, der er dømt Dolly Parton! De forede skåle efterlader ingen plads til ekstra ammeindlæg, og de er så tykke, at de kommer til at lugte af både sved og sur mælk! De skaber også en push-up-effekt, som ikke ligefrem er nødvendig. Det gør faktisk ondt at have bh’en på, fordi den strammer de forkerte steder.

    AMNING: Pyh, det er svært at jonglere babyen og forede skåle på afveje! De tykke skåle bliver ved med at hoppe op, så babyen ikke kan komme til. Til gengæld supernem at åbne og lukke – også med en hånd.

    PENGENE VÆRD: Til den pris, så ja! Den er jo fin og feminin, men de forede skåle kan vi bestemt godt undvære, især under amningen.

    close
  • Sexede blonder

    Sexede blonder

    Triumph, Mamabel Romance,  str. B-G 75-90, 349 kr.

    Fem ud af seks stjerner

    FØRSTEHÅNDSINDTRYK: Hey there, sexy mama! Der er ikke meget ammemor over denne fine cremefarvede bh med blonder, og det er dejligt ikke at føle sig som en malkeko.

    PASFORM: Det må vist være synsbedrag, for skålene svøber sig fantastisk om brystet. Der er fint plads til ammeindlæg, og ingen kan se, at vi går rundt med amme-bh eller indlæg. Eneste minus er, at bh’en egner sig bedst til en mindre og mere spids barm.

    AMNING: Sesam, luk dig op! Bh’en består med bravour enhåndstesten med sultent barn på den anden arm. Og selv med brystet blottet føler vi os godt tilpas.

    PENGENE VÆRD: En fantastisk amme-bh til de mødre, der har en mindre og lidt spids barm, der ikke har brug for så meget løft. Der er kræset for den ammende mors selvtillid her – og det kan vi lide!

    close

Amning

Vi tester amme-bh´er

Mødregruppen har testet seks forskellige amme-bh'er. Læs dommene, og find den amme-bh, der passer bedst til dig.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard, Vores Børn, marts 2015
01. april 2015

Mælken løber, brysterne bliver skiftevis spændte og slappe, og du skal åbne for sagerne adskillige gange i løbet af dagen og natten. En god bh er nødvendig, når du ammer. Men hvilken amme-bh er praktisk under amning og pæn under en kjole, og holder på det hele uden at stramme?

Det har vi sat mødregruppen til at teste ved at lade den prøve seks forskellige amme-bh’er. De ligger i forskellige prislejer og selvfølgelig også udseende, for selvom brysterne er ømme kan det indimellem være rart at føle sig bare lidt fiks inderst inde.

Herunder kan du se en del af konklusionen af testen, og i vores galleri kan du læse den fulde beskrivelse.

LÆS OGSÅ: Ammetop frem for amme-bh

LÆS OGSÅ: Tidligere test af amme-bh’er

LÆS OGSÅ: Vi tester ammeindlæg

Triumph – Mamabel Romance

En fantastisk amme-bh til de mødre, der har en mindre og lidt spids barm.

Cake – Vente- og amme-bh

Den er mere praktisk end pæn og får point for blødhed og støtte.

H&M – Mama amme-bh

Den er jo fin og feminin, men de forede skåle kan vi bestemt godt undvære.

Abecita – Madonna sømløs amme-bh

Det er den blødeste amme-bh med rigtig god støtte.

Carriwell – Sømløs amme-bh med gelebøjle

Hvis du har små bryster, der ikke kræver ret meget støtte, så finder du ikke en meget mere perfekt amme-bh.

BILKA – Stinna amme-bh med blonde

Den er fin til en aften i byen, og hvis man kan lide bh’er med bøjle.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

En lille gave vækker stor glæde - og den behøver ikke koste en bondegård. Foto: Istock

Legetøj

Find den perfekte gave til under 100 kr.

En gave til naboens nyfødte datter, børnefødselsdagen hos bedstevennen eller bare en ekstra lille overraskelse til dit eget barn. Vi har samlet de bedste bud på små gaver til nul- til fireårige børn – til priser fra 10 til 100 kroner.

Skrevet af Quinee Balsov. Foto: Iben Kaufmann og Istockphoto
23. marts 2015

Se gaverne til børn på 1-2 år

Se gaverne til børn på 2-3 år

Se gaverne til børn på 3-4 år

0 – 1 år – Hej, farver og former 

De første tre måneder bliver barnets syn stimuleret af sort og hvid og siden hen af legetøj i alverdens farver. I tre-seks-månedersalderen lærer det om former og farver ved at putte ting i munden, så det skal legetøjet kunne klare.

Fra sjette til tolvte måned af dit barns liv stimuleres dets grovmotorik og hånd-og-øje-koordination.

Nu kan barnet ‘få læst historie’ ved, at I peger i en billedbog og sætter ord på. Barnet lytter og lærer, selv om det ikke kan tale endnu.

Det er sjovt at kigge på de små kugler inde i hønen og rasle med den. Rasleæg, der ligner en høne, fra Djeco, 60 kr. på Lirumlarumleg.dk

Fin kop, der er let at styre, når barnet selv vil drikke. Pingo-kop fra Rätt Start, 99 kr. på Playforlife.dk

Læs også: Kend dit barns 12 lege

Skildpadden har et godt greb, så den er let at køre med. Speedy-køreven fra Djeco, 89 kr. på

Playforlife.dk

Det daglige bad bliver lidt sjovere, når der er dyr med. Badedyr fra Rätt Start, 59 kr. på Playforlife.dk

Den lille kanin er dejlig blød og passer til en lille hånd. Blød kanin fra Jellycat, 80 kr. på Playforlife.dk

Læs også: Bamse – dit barns bedste ven

Alle små har brug for en rangle, og denne er blød og har en fin lyd. Ranglehaj fra Maileg, 80 kr. på Lirumlarumleg.dk

Let at gribe om og sjov at ryste – og så kan den trille hen over gulvet. Rangle fra Brio, 79 kr.

En lille bog er fin at have med på farten, hvis man skulle kede sig lidt i barnevognen. Lille bog i træ m. små dyr fra Selecta, 79 kr. på Purebaby.dk

Det er dejligt at have noget at bide i, når gummerne klør. Biderangle, der kan lægges på køl, fra Rätt Start, 39 kr. på

Sutten bliver ikke væk, og perlerne er dejlige at røre ved. Suttekæde i træ fra Glückskäfer, 89 kr. på Purebaby.dk

Se gaverne til børn på 1-2 år

Se gaverne til børn på 2-3 år

Se gaverne til børn på 3-4 år

1-2 ÅR – Fortælle og tumle

Nu går det stærkt med at lære at tale, og sproglege er i høj kurs. Pegebøger og simpel historiefortælling er en god måde at hjælpe dit barn til et nuanceret sprog på.

Samtidig gælder det om at udfordre grovmotorikken med masser af tumleri og fysisk leg. Det hjælper også barnet med at blive parat til læring.

Det er hyggeligt at ‘læse’ i badet, hvis bogen kan holde til det. Badebog m. Lille Anna fra Rätt Start, 49 kr. på Playforlife.dk

De sjove klodser kan bruges både i badet, i sandkassen og på gulvet. Der er små huller i bunden, så barnet selv kan lave regnvejr. Stableklodser fra Up Up Cup, 49 kr. på Playforlife.dk

Læs også: De bedste gaver fra 1-6 år

Fingerdukker giver mulighed for at fortælle mange sjove historier – og selv lege med i historien! Økologiske fingerdukker fra Serendipity, 75 kr. pr. stk

Det er ikke lige let for små fingre at styre en ske, men denne her kan holdes på mange måder og er derfor lidt nemmere at håndtere. Multi grip-ske fra I can, 49 kr. på Playforlife.dk.

Den bløde overflade er dejlig at røre ved, og så kan den hoppe og springe til side, når den rammer spidsen. Det udfordrer motorikken. Bold med velouroverflade fra Rubbabu, 59 kr. på Karrusella.dk

Læs også: 10 gode til opbevaring

Det er godt med et greb i begge sider, når mini selv skal øve sig i at drikke. Mumi-kop med to hanke fra Petit Jour, 69 kr. på Playforlife.dk

Når man er lille, er det altid godt at have nogen at kramme, og frøen Kaj er som altid knus-elskelig. Kaj-beanbag-dukke fra Krea, 79 kr. på Karusella.dk

Sanseboldene er sjove at røre ved og bide i og derfor gode til at udvikle barnets følesans. Mini-oddballs fra B. Toys, 79 kr. på Playforlife.dk

Alle børn elsker dyr, og de forskellige strukturer i sansebogen er guf for følesansen. Sansebog om dyr, Carlsen, 60 kr.

Wrrrm … Af sted med den søde retro racerbil, der også kan vokse med dit barn, fordi den passer til en Brio-togbane. Racerbil i træ fra Janod, 70 kr. på Lirumlarumleg.dk

Se gaverne til bør på 0-1 år

Se gaverne til børn på 2-3 år

Se gaverne til børn på 3-4 år

2-3 år – Lad os lege!

I denne alder – også kaldet selvstændighedsalderen – bliver dit barn langt mere bevidst om, hvad det vil og kan bedre udtrykke det.

Barnet begynder for eksempel at kunne forstå, at en brik kan blive til et helt puslespilsbillede, så puslespil er et hit.

Nogle børn bliver også glade for at tegne, og i det hele taget må legetøjet gerne være mindre i størrelsen og mere udfordrende nu.

Dejlig at røre ved og lave sjove figurer med. Modellervoksen farver ikke og kan bruges igen og igen uden at blive tør. Og skulle der smutte en lille bitte klump i munden, er farvestofferne godkendt til fødevarer! Modellervoks fra Ökonorm, 49 kr. på Purebaby.dk

Bondegårdsdyr er et klassisk stykke legetøj, som dit barn kan samle på i lang tid og lege mere avancerede lege med, når det bliver ældre. Bondegårdsdyr fra Papo, 35-49 kr. på Playforlife.dk

Lav et lille kapløb med musen, som kører selv, når du trækker den baglæns og slipper igen. Køremus i træ, 29 kr. på Karrusella.dk

Noget af verdens bedste legetøj er en bold. Denne kan bruges både inde og ude. Bolde i økologisk naturgummi fra Pure Baby, 15 kr. pr stk.

Det er en klassiker at sætte klodser sammen til fine motiver. Billedklodser fra Djeco, 99 kr. på Karrusella.dk

Lad dit barn lave sit eget regnvejr i badet med denne bold, som fyldes under vandet, og så kan regnen styres ved at holde fingeren for det øverste hul. Regnbold fra Pluï, 99 kr. på Karusella.dk

En god historie bliver kun bedre af at komme i en fingernem størrelse. Pixibøger fra Carlsen, 15 kr. pr. stk.

Når tegneglæden rammer, er der brug for godt og helt ugiftigt grej, som kan bruges på både papir og pap. Økologiske Bivoksfarver fra Stockmar, 99 kr. på Purebaby.dk

Musik er godt for sjæl og krop, og med de små maracas kan dit barn lave sin egen rytme. Maracas i træ, 49 kr. pr. stk. på Karrusella.dk

Dit barn får mange timers god leg og øver samtidig finmotorikken, når plusserne skal sættes sammen efter fantasien. Samlebrikker fra Plusplus, 20 stk., 49 kr Karrusella.dk

3-4 år – Hvordan gør de voksne?

Barnet er i fuld gang med at udforske verden og ikke mindst efterligne de voksne.

Så din lille trold vil sikkert elske legetøj, der efterligner det, I bruger derhjemme – som for eksempel legetøjsmad.

Både sprog og grov- og finmotorik er i fokus. Legetøjet skal udfordre barnet på de områder, det endnu ikke behersker, og bekræfte det i de områder, det mestrer.

Dit barn vil kunne få mange timer til at gå med at putte ting på ladet af den fine bil og fragte dem af sted. Metalbil, Chevy Pickup 1955, 69 kr. på Lirumlarumleg.dk

Fine tegninger kræver gode tusser, og disse er lige til at vaske af hænder og tøj igen med vand og sæbe. Tykke tusser fra Panduro Hobby, 49 kr.

Rollelege begejstrer i denne alder, og intet er sjovere end at lege med ‘mad’. Flødebollerne her er så holdbart, at de kan gå i arv. Flødeboller i træ fra Haba, 59 kr. på Olisan.dk

Det er sejt at have sin egen drikkedunk, og denne her er let at åbne og lukke for barnet. Drikkedunk fra Sistema, 29 kr. på Karrusella.dk

Et kalejdoskop giver dit barn et eventyr af fine farver og mønstre, som man ikke bliver træt af at kigge på. Kalejdoskop fra Vilac, 69 kr. på Banditten.dk

Kun fantasien sætter grænser, når dit barn leger med piraten, som kan bevæge både arme og ben. Piratfigur fra Djeco, 59 kr. på Playforlife.dk

Musik bliver endnu bedre, når man laver den selv! Mundharmonika i æske, 25 kr. på Lirumlarumleg.dk

Den var god, da vi selv var børn, og det er den stadig. Klassikeren om den glade løve, her i miniudgave. Den glade løve af Louise Fatio, Gyldendal, 56 kr.

Den fine mus er en god, lille kammerat, som også kan puttes i sin lille æske og tages med på rejse. Lille stofmus i æske fra Maileg, 90 kr.

Sæbebobler er altid sjove. Blæs boblerne ud, og lad barnet fange dem – det er spas! Sæbebobler, 10 kr. på Toysrus.dk

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer