Fødsel

Tenna sagde nej til igangsættelse: “Lægen sagde, jeg var dybt uansvarlig”

Passeret terminsdato og et ønske om at føde naturligt? Sådan var situationen for Tenna, som følte sig presset til en igangsættelse af fødslen.

Skrevet af May Kjærsgaard

Som højgravid oplevede Tenna Bang at blive mødt af et sundhedspersonale, der gjorde, hvad de kunne, for at presse hende til igangsættelse, så hendes søn kunne komme til verden.

Da hun på sin terminsdato havde en jordemoderaftale, blev hun første gang præsenteret for ideen om igangsættelse – selvom hun egentlig havde fortalt jordemoderen undervejs i graviditeten, at hun for alt i verden gerne ville gå i fødsel af sig selv.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Otte dage over termin men kun tre timer undervejs

Faktaboks

Tenna er 30 år og cand.design.

Hendes søn Anas er 3 måneder gammel og født 42+6.

– Hendes løsning var, at hun ville lave hindeløsning på terminsdatoen for så at undgå medicin 14 dage senere. Det mente hun var den naturlige løsning, fortæller Tenna.

Men Tenna holdt fast. For hende var målet en naturlig fødsel, og hun ville gerne så vidt muligt undgå alle former for indgreb. 

Igangsættelse anbefales

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle danske gravide sættes i gang, senest ved 42+0. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis guideline er dog strammet til at anbefale, at alle gerne skal have født ved 42+0. I praksis bliver de fleste kvinder sat i gang, senest når de er gået 10 dage over tid.

LÆS OGSÅ: 1 fødsel – 3 oplevelser

Christine Brot, overlæge hos Sundhedsstyrelsen, forklarer, at den anbefaling findes, for at undgå, at barnet skal dø i moderens mave. Der er nemlig en risiko for, at moderkagen simpelthen holder op med at virke, når graviditeten er fuldbåren. Hun understreger, at det sker yderst sjældent, at et foster dør i moderens mave sidst i graviditeten. Men det sker.

– Vi ved, at risikoen stiger, jo længere graviditeten er. Vi ved, at mors alder spiller en rolle. Jo ældre, desto større risiko, men ellers kan man ikke udpege præcis, hvad det er for nogle kvinder, det sker for. Hvis vi kunne det, så ville vi selvfølgelig vælge kun at sætte dem i gang, siger hun.

Moderkagen sætter kun langsomt ud

Krista Bella Hultén er selvstændig jordemoder, og hun er ikke enig i Sundhedsstyrelsens anbefaling. Hun mener godt, modsat Christine Brot, at man kan udpege de kvinder, hvis moderkage er ved at sætte ud.

Faktaboks

Hvordan sætter man en fødsel igang?

Ve-stimulerende piller
Ve-drop
Prikke hul på fosterhinden / hindesprængning / at tage vandet
Hindeløsning
Ballonkateter

– En moderkage holder ikke op med at virke, som hvis man slukkede på en kontakt. Der er en række indikatorer på, om alt er, som det skal være. Vokser baby? Er der nok fostervand? Sparker baby, som den plejer?, forklarer hun.

Krista Bella Hultén mener, at hvis man bare tog sig tid til at se ordentligt på den enkelte kvinde, så kunne man udpege de kvinder, der reelt er i risikozonen. Udover ovennævnte symptomer kan man se på kvindens alder, hendes graviditet generelt, tidligere fødsler, hendes parforhold, hvordan hun selv er blevet født og så videre.

LÆS OGSÅ: Pres på fødegangene: Hvidovre Hospital aflyser al fødselsforberedelse året ud

– I stedet vælger vi bare at sætte alle i gang. Det er simpelthen ikke fair, og det er ikke i tråd med, hvor lille risikoen er, siger Krista Bella Hultén.

Noget virker

Hvorvidt det er muligt ved undersøgelser af kvinden at finde dem, hvis moderkage er ved at sætte ud eller ej, er der ikke noget entydigt svar på. Det siger Anne-Mette Shcroll, der er forsknings- og udviklingskonsulent hos Jordemoderforeningen.

– Men vi kan se, at efter anbefalingerne er blevet strammet, til at alle gerne skal have født inden de rammer 42+0, så er der sket et fald i dødeligheden. Men om det er, fordi vi får sat nogle kvinder i gang, vi ellers ikke ville, eller om vi samtidig er blevet bedre til at lave de individuelle undersøgelser er ikke til at sige, forklarer Anne-Mette Scroll.

Der er nemlig mange faktorer, der kan spille ind på den positive nedgang i antallet af børn, der dør i moderens mave sidst i graviditeten. Nedgangen i dødeligheden var allerede i gang, inden der blev strammet op på anbefalingerne for igangsættelse, hvilket tyder på, at der har været en generel forbedring i svangeromsorgen og afspejler måske også, at kvinderne generelt er blevet sundere, forklarer Anne-Mette Scroll. Hun påpeger som eksempel, at der også har været et markant fald i antallet af rygere i samme periode.

Lægen i panik

Fra Tenna ramte terminsdatoen, oplevede hun et konstant pres for, at hun snart skulle sættes i gang. “Hvad venter du på?”, spurgte sygeplejerskerne hende gentagne gange.

Faktaboks

Et studie der løb fra januar 2000 til december 2012 viste at:

• 829.165 børn blev født levende i perioden, mens 3.770 (0.45 pct.) var dødfødte

• Procentdelen af igangsættelser steg fra 12,5 pct. til 25,1 pct.

• Andelen af børn født ved 42 uger eller efter faldt fra 8 pct. til 1,5 pct.

• Antallet af fuldbårne børn, der var døde ved fødslen, faldt i perioden fra 0,7 til 0,41 ud af 1000

Kilde: Hedegaard mfl. 2014. Læs mere her

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide, der ikke ønsker igangsættelse ved uge 42+0, tilbydes kontrol 2-3 gange om ugen med ultralyd og/eller CTG for at følge, hvordan barnet har det. Fra Tenna var 41+5 gik hun derfor til kontrol på hospitalet hver anden dag.

Hele graviditeten havde alt været som det skulle, og alle prøver og scanninger var stadig fine. Tennas egen fornemmelse var, at alt var som det skulle være. Men da hun var 42+4 over tid, ville lægerne på fødemodtagelsen ikke længere tage ansvar for hende og sendte hende videre til samtale med en læge på svangerskabsambulatoriet. Her mødte hun for alvor et pres for, at hun skulle sættes i gang.

– Her mødte jeg en læge, som skar ud i pap, at det var dybt uansvarligt, det jeg havde gang i, fortæller hun.

– Jeg var selv helt rolig og egentlig sikker på, at det var ved at gå i gang af sig selv, men hun var virkelig i panik på mine vegne.

Og den panik formåede alligevel at så sig i Tenna.

– Nu blev jeg virkelig i tvivl. Skulle jeg stole på hendes faglighed, eller skulle jeg stole på mig selv?, fortæller Tenna.

Presset og den usikkerhed, som lægen formår at plante i Tenna, fik hende til at trodse sin egen fornemmelse af, hvad der føles rigtigt, og modvilligt sagde hun ja til at møde op næste formiddag med henblik på igangsættelse.

Kvindens valg skal respekteres

Men det er ikke meningen, at sundhedspersonalet skal presse de gravide til igangsættelse. Det understreger Christine Brot fra Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Hvad passer bedst til dig?

– Vi skal være meget klare om, at det er et tilbud, understreger hun.

Hun forklarer, at der i Danmark er flere tusinde gravide om året, der når til uge 41. Af de børn er der kun ganske få, der dør inden i maven.

– Vi sætter rigtig mange i gang for at beskytte de få. Derfor er spørgsmålet om igangsættelser også et spørgsmål om etik. Derfor skal det være et tilbud. Det er kvindens eget valg, og kvindens valg skal respekteres, siger Christine Brot.

Hun understreger, at den gravide skal have fyldestgørende information om fordele og ulemper ved igangsættelse – og også have at vide, at risikoen for, at barnet dør er meget lille.

Ingen oplysning om komplikationer

Men Tenna oplevede ikke, at det var hendes valg. Hun blev heller ikke informeret om, hvilke fordele og ulemper der var ved igangsættelse kontra at vente.

Faktaboks

Komplikationer ved igangsættelse

Når en fødsel sættes i gang, vil jordemoderen følge barnet og veerne ekstra tæt. Blandt andet vil et CTG-apparat måle barnets hjertelyd og monitorere veerne, ligesom moderens blodtryk tjekkes regelmæssigt.

Risikoen er desuden øget for, at fødslen ender med: 
– at blive langtrukken
– epidural-blokade
– bristninger
– ve-storm
– at anvende sugekop
– akut kejsersnit
– infektion i livmoderen
– så voldsomme veer, at livmoderen brister (sker for mindre end 1:10.000)

– Det var jo mig, der fortalte dem om komplikationerne. Jeg havde jo læst alt om, hvordan medicin avler medicin, og hvis man først har sagt ja til pillerne, så øger det risikoen for ve-drop, der øger risikoen for epidural og så videre, fortæller Tenna.

På hospitalet havde de forsøgt at overbevise hende om medicinsk igangsættelse med, at det “bare var en lille bitte pille”.

Men risikoen for komplikationer er langt større ved igangsættelse, end ved en fødsel, der går i gang naturligt, påpeger jordemoder Krista Bella Hultén.

– Hver gang du laver et indgreb, så øger du risikoen for komplikationer – det glemmer de bare at fortælle. Når man giver piller, tager vandet eller sætter vestimulerende drop, øger man risikoen for at forløsningen ender i sugekop eller kejsersnit, siger hun.

Fik lov at føde naturligt

For Tenna endte det hele dog alligevel, som hun havde håbet. Da hun møder op på ambulatoriet, giver den jordemoder, der møder hende nemlig valget: “Vil du gerne sættes i gang?”. Og så blev det lige pludselig meget nemmere at sige: “Ikke hvis jeg kan få lov at vælge”.

Men det var virkelig svært at sige fra og stå fast som højgravid førstegangsfødende fuld af usikkerhed, husker Tenna.

– Jeg følte mig ikke bakket op i troen på, at jeg kunne føde mit barn, fordi jeg konstant blev mødt af en mistro til, at det nok skulle gå, siger hun.

Men samme aften gik fødslen i gang af sig selv, og Tenna fik den gode og naturlige fødsel, som hun havde ønsket sig. Anas kom til verden uden nogen former for medicin eller indgreb. Knap 4 kilo tung og 55 cm lang. Fødslen tog 9 timer.

– Det betyder alt for mig, at jeg fik lov at føde naturligt. Det ville have været et kæmpe nederlag, hvis jeg var blevet sat i gang uden en påvist risiko. Det blev præcis, som jeg ønskede det, det er jeg virkelig lykkelig for, siger Tenna. 

Hun håber med sin historie at kunne inspirere andre kvinder med sunde graviditeter til at overveje en ekstra gang om igangsættelse er det rette valg for dem.

– Lyt til din mavefornemmelse, tro på dig selv, og hold fast i, at det er DIN fødsel, slutter hun.

Faktaboks

I 2015 blev kvaliteten af det skriftlige materiale, som de kommende mødre fik udleveret om igangsættelse, undersøgt. Forskerne ville se på, om kvinderne blev godt nok informeret om bivirkninger og komplikationer ved medicinsk igangsættelse med stoffet Misoprostol. Undersøgelsen har ikke meget positivt at sige om det skriftlige materiale. Komplikationerne ved igangsættelse blev meget dårligt dækket i materialet, ligesom den information, der blev givet, varierede væsentligt fra hospital til hospital.

Undersøgelsen konkluderer, at centrale kriterier for information til patienterne til informeret samtykke, ikke var opfyldt. Patienterne fik meget forskellig – og ofte direkte modstridende – information.

Kilde: Clausen mfl. 2016. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Det er sgu sådan, man føder et barn!”

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

LÆS OGSÅ: Tænker du stadig på din fødsel?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

loading...