Hjemmefødsel

Luise har valgt at føde hjemme: “Jeg er utryg ved at føde på hospitalet”

Ønsket om en naturlig fødsel og frygten for at stå uden en jordemoder, når den lille vil til verden, betyder, at flere kvinder vælger en hjemmefødsel.

Skrevet af Camilla Thorsøe Lund og Emma Bjørn Fish

Lejligheden på fjerdesalen på Vesterbro i København skal i marts danne ramme om Luise Brix’ fødsel. Den er valgt til fordel for Hvidovre Hospital. Her fødte hun ellers sit første barn for tre år siden, men den uforbeholdne tiltro til sundhedsvæsnet er i mellemtiden blevet svækket.

– Jeg kan allerede nu mærke, at det er blevet mere usikkert at være gravid. De har lukket størstedelen af jordemodercentrene, man får færre besøg, og man skal vente ekstremt længe på at komme igennem til en jordemoder telefonisk. For mig er det vigtigt at kunne komme igennem til min jordemoder på telefonen, hvis jeg har smerter eller spørgsmål, men de har kun åbent to timer om dagen mod de fem, de havde, da jeg var gravid sidst. Det gør det utrygt bare at være gravid, så jeg er alvorligt bange for, hvordan det bliver at føde, fortæller Luise.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel – Bliv mor hjemme i stuen

En snigende frygt

For Luise er det lettere ironisk, at hun er endt med at vælge hjemmefødslen, for hendes fødsel på Hvidovre Hospital var en god oplevelse. Men trods succesen blev den vordende mor ramt af angsten for at stå alene uden en jordemoder.

– At have en jordemoder ved min side er det vigtigste for mig, så kan alle andre for den sags skyld godt smutte. Jeg har brug for en professionel, der ved, hvad der skal gøres, og som kan overbevise mig om, at jeg ikke dør, selv om det gør ondt, fortæller Luise og fortsætter:

– Jeg så videoen fra Jordemoderforeningen, som gik viralt i oktober 2015. Den viser, hvor travlt de har på en vagt. Det var virkeligt skræmmende, og efterfølgende begyndte jeg at læse mere op på situationen på hospitalerne, for jeg ville vide, hvad jeg gik ind til.

For Luise begyndte frygten for at være uden professionel hjælp på hospitalet at fylde mere og mere, indtil hun en dag fik et godt råd af en veninde.

LÆS OGSÅ: Ny finanslov: Flere jordemødre og pædagoger

– Hun foreslog, at jeg kunne føde hjemme. Først var jeg afvisende, for jeg er jo ikke sådan en langtidsammende speltmor, som ellers var den kategori, jeg havde placeret hjemmefødende kvinder i. Men da jeg havde læst mere op på emnet og alle dets fordele, besluttede jeg mig for at føde hjemme alligevel, siger hun.

Hjemmefødsel er en mulighed, som danske kvinder i stigende grad benytter sig af. Tal fra Statens Serum Institut viser, at antallet af hjemmefødsler på ti år er steget med 47 procent. Og det endda i en periode, hvor det samlede antal fødsler faldt med 5.000. I 2004 fødte 601 kvinder deres barn inden for hjemmets fire vægge. I 2014 var tallet steget til 886 kvinder, som valgte en hjemmefødsel.

– Vi oplever helt klart, at flere ønsker at føde hjemme, siger Karen Ingversen.

Faktaboks

OM HJEMMEFØDSLER

Alle har ret til gratis jordemoderhjælp ved en hjemmefødsel.

Alle gravide kan frit vælge at føde hjemme, uanset at der måtte være faglige argumenter, der taler imod.

I Danmark føder ca. 1,5 % hjemme. I Holland er det 30 procent.

Ca. 12 % af de kvinder, der planlægger at føde hjemme, overflyttes til et hospital under fødslen.

En undersøgelse fra Københavns Universitet i 2012 viste, at der ved hjemmefødsler efter en ukompliceret graviditet var 20-60 % færre indgreb som kejsersnit, epiduralblokader og ve-stimulationer end på hospitalet. Og 10-30 % færre komplikationer som blødninger og alvorlige bristninger.

Kilder: Jordemoderforeningen, Det Medicinske Fødselsregister og Almen Praksis ved Københavns Universitet.

Hun er jordemoder hos Hjemmefødselsordning Sjælland – en forening af privatpraktiserende jordemødre, der står for omkring en tredjedel af alle hjemmefødsler. På landsplan er 22 procent af de kvinder, der vælger hjemmefødsel, førstegangsfødende.

LÆS OGSÅ: Mattias Hundebøll: “Jordemødre og sygeplejersker er de vigtigste mennesker i vores land”

Og også andre steder i landet oplever man en stigning. På Aarhus Universitetshospital, hvor hjemmefødslerne organiseres med det, der kaldes ‘kendt jordemoderordning’, som består af hold på tre jordemødre, fortæller chefjordemoder, Joan Lindholdt Dürr, at antallet af hjemmefødsler blev fordoblet i løbet af halvandet år, efter tilbuddet blev lanceret i 2013.

– Tendensen er den samme her i 2015. Der er helt klart flere par, der vælger at føde hjemme, siger hun.

Ifølge hende er der typisk tre årsager, når kvinder vælger at føde i hjemmet. For det første vil nogle gerne føde i trygge omgivelser, hvor de føler sig i kontrol. For det andet vælger nogle hospitalsfødslen fra, fordi de har det dårligt med sygehuse.

– Og så er der den tredje gruppe af kvinder, og den er forholdsvis ny. Det er de kvinder, som gerne vil sikre sig, at jordemoderen udelukkende tager sig af dem, siger Joan Lindholdt Dürr, der dog ikke mener, at det er den væsentligste årsag til, at kvinder vælger hjemmefødslen.

Hos Hjemmefødselsordning Sjælland oplever jordemor og formand for ordningen Mie Hammershøj også oftere, at det aktuelle pres og travlheden på landets fødegange bliver brugt som argument for at føde derhjemme.

– Kvinderne vil være sikre på at blive set og føle sig trygge. De kan godt gennemskue, at ved en hjemmefødsel bliver de ikke ladt i stikken, som nogle af dem måske har haft en følelse af at være blevet ved en tidligere fødsel, hvor de ikke følte, der var tilstrækkelig tid til dem, eller at jordemoderen blev nødt til at gå til og fra dem og deres nyfødte, siger Mie Hammershøj og fortsætter:

– Og det er anderledes ved hjemmefødslerne, for her sidder vi jo netop i deres stue fra start til slut.

Ved en hjemmefødsel er man garanteret en jordemoder ved sin side til minimum to timer efter fødslen. Samme garanti kan de ikke stille på fødegangene.

Cirka 12 procent af de planlagte hjemmefødsler ender alligevel med, at moren bliver overflyttet til hospitalet. Den mest almindelige grund er manglende fremgang i fødslen, fortæller Mie Hammershøj.

– Så vurderer man for eksempel, om der er behov for et ve-drop, eller om kvinden har brug for en rygmarvsbedøvelse, fordi hun er udkørt. I sådan en situation vil det være nødvendigt at flytte fødslen ind på hospitalet.

Youtubevideo gik viralt

Den seneste tid har de danske jordemødres arbejdsvilkår været til offentlig debat. Specielt da en gruppe jordemødre i oktober valgte at offentliggøre en anonymiseret video på YouTube med titlen I jordemødrenes sko. Her filmer et kamera jordemødrenes fødder, mens jordemødrene i mere end 15 minutter fortæller om hverdagen på de danske fødegange. Man hører citater som ‘det var rent held, at der var god hjertelyd’ og ‘endnu en vagt, hvor jeg tørrer sveden af panden og tænker ‘pyha – heldigt, at det gik godt’.’

LÆS OGSÅ: Jordemødre: Vi har så travlt, at ting går galt

Faktaboks

Hjemmefødselsordningerne varierer. Er du i tvivl om reglerne, hvor du bor, så kontakt det lokale sygehus.

Videoen fik stor opmærksomhed på de sociale og i traditionelle medier og var for alvor med til at sætte tilstandene på fødegangene til debat. Hos Jordemoderforeningen mener man da heller ikke, at situationen har været holdbar.

– Vi kan være i situationer, hvor vi på grund af travlhed må prioritere mellem forskellige patienter, både fødende kvinder og nybagte familier. Der opstår antagelig kun meget sjældent situationer, som kunne være farlige, men kvaliteten af den omsorg, vi gerne vil yde dem, er ikke altid til stede, siger formand Lillian Bondo.

Hun mener dog, at valget om at føde i hjemmet aldrig bør være et fravalg af et sygehus, men derimod et tilvalg af muligheden for hjemmefødsel.

Fremtiden er dog for flere af jordemødrene begyndt at se en anelse lysere ud. I november blev der indgået en ny finanslovsaftale, hvor der er afsat 200 millioner kroner over de kommende fire år, som skal løfte kvaliteten på de danske fødeafdelinger.

– Jublen brød ud hos alle, der var på arbejde, da den blev fremlagt. Det er en stor lettelse for både læger, jordemødre og sygeplejersker, for der er hårdt brug for de penge, siger Joan Lindholdt Dürr fra Aarhus Universitetshospital og fortæller, at pengene gør, at der nu er kommet ‘vand under kølen på skibet’.

– Det betyder, at vi kan få bugt med det stigende antal døgn, hvor beredskabet ikke holder, og hvor vi har været nødt til at kalde jordemødre ind på deres fridage. Det har afgørende betydning for, at familierne kan føle sig trygge under fødslen, at de har en jordemoder hos sig, som er nærværende og kan reagere hurtigt og korrekt, hvis noget udvikler sig unormalt.

Også formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, er nu mere optimistisk i forhold til fremtiden på de danske fødegange. Men hun har også sine forbehold.

– Selv om de 50 millioner kroner årligt kan række til forbedringer, så er der samtidig meldt besparelser ud i alle regioner. Vi kommer til at følge udmøntningen nøje, så vi ikke risikerer modregning af beløbene andre steder. Det er simpelthen nødvendigt, at vi gør det bedre end i dag, siger hun.

Mange vil stadig vælge en hjemmefødsel

Selv om der er udsigter til bedre arbejdsvilkår på landets fødegange, vurderer Lillian Bondo ikke, at antallet af hjemmefødsler vil falde.

– Jeg tror i den grad, at tendensen med flere hjemmefødsler er kommet for at blive. Og den kan også nemt stige. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi i løbet af nogle år ser en hjemmefødselsrate på omkring fem procent, siger hun.

I 2014 var den 1,5 procent. Lillian Bondo mener, at udviklingen vil afhænge af, om kvinderne får mulighed for lære den jordemoder, der skal komme hjem til dem, at kende:

– Det stigende antal hjemmefødsler er ikke alene et udtryk for, at man måske synes, der er for travlt omkring den fødende på sygehuset. Det er i høj grad et udtryk for, at man ønsker roen og trygheden, der er i hjemmet. Med en dygtig jordemoder i hjemmet og en ukompliceret graviditet er hjemmefødslen et trygt og godt valg.

Sikkerhed og tryghed i egne rammer

Luise Brix viser rundt i lejligheden på Vesterbro. I køkkenet er der planer om at rejse et badekar, så hun kan føde i vand – og heldigvis er der flere foreninger og grupper, der låner disse ud mod et symbolsk beløb.

– Jeg har meldt mig ind i diverse grupper for at høre om hjemmefødsler på godt og ondt. Jeg har fået et rigtigt godt, nuanceret billede af, hvad det vil sige, så jeg er ikke længere så nervøs ved det, siger Luise Brix. Og så glæder den lille familie sig også over en af de goder, der følger med, når man vælger at føde indenfor hjemmets fire vægge:

– Når man har ligget og født i otte timer, er der ikke noget værre end at skulle spise den sure, medbragte madpakke. Herhjemme kan min kæreste sørge for, at jeg kan få en ordentlig bøf, når jeg er færdig, siger Luise med et grin.

De ekstra penge til fødegangene får heller ikke Luise til at skifte mening.

– Jeg tror ikke på, at det er nok penge til, at det vil gøre en forskel for mig som fødende, siger Luise Brix og slutter:

– Jeg vil stadig føde hjemme.

Faktaboks

SKAL DU FØDE HJEMME?

Fordele I hjemmet er det ro på, og I kan skabe det ’fødemiljø’, I ønsker jer.

I har jordemoderen for jer selv under hele fødslen – og har mulighed for at føde med en jordemoder, som I kender på forhånd.

Når en fødende kvinde er tryg, producerer hun lettere positive fødehormoner som oxytocin (ve-fremmende kærlighedshormon) og endorfiner (smertelindrende). Fødslen bliver derfor nemmere at håndtere.

I kan være sammen mor, far, nyfødt og måske ældre søskende fra starten uden adskillelse. Ulemper I hjemmet er der ingen mulighed for medicinsk smertelindring. Hvis du får behov for medicinsk lindring, må du overflyttes til en fødeafdeling. Det samme gælder, hvis der opstår komplikationer undervejs.

I hjemmet er der ingen besøgstider. I skal derfor selv definere jeres behov, og sige til og fra over for familie og venner.

Kilde: Hjemmefødselsordning Sjælland.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: Den var slet ikke planlagt

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jordemoren strikkede under fødslen”

LÆS OGSÅ: Jordemoren nåede lige akkurat frem

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...