• Kærligheden mellem vordende forældre. Plus et beskidt bildæk. Cute!

  • Kig væk, kig væk! Der er overhængende fare for mareridt!

  • Alright, de er vilde med våben i USA. Men ligefrem at flashe dem i kombi med stor gravid mave - really?

  • Ideen med, at et lille nyt liv blomstrer op, er jo sød. Som idé – ikke i praksis!

  • Super posering – hvis man går efter at havne i en håndværkerkalender ...

  • Plastic-fantastic!

  • Så er motivet til årets julekort i hus.

  • Ret optimistisk at lave planken med stor mave. Men også lidt sjovt.
    Foto: Awkwardfamilyphotos.com

  • Der var en. Der var to. Der var TRE maver! Pyyh, det er næsten for meget af det gode.

  • Titte-bøh!

  • Hvem vinder kampen om rampelyset? Fræk mor, stærk far eller baby i maven? Vi holder på farmand.

  • Af alle locations valgte hun togskinnerne til et fredfyldt foto af den fine mave. Gisp!

  • Ingen kommentarer. Vi er løbet tør for ord.

Graviditet

Gravid: 13 mærkelige mavebilleder

Der er mange måder at forevige sin flotte gravide mave på. Se 13 mavebilleder, som tilhører den – ahem – mere spøjse kategori.

Af Camilla Haldrup, Voresbørn.dk, 5. november, 2013
05. november 2013

Der er ikke noget smukkere end store runde gravide maver, og kameralinsen elsker dem! Men det kan også blive lidt skørt, når location, posering og udklædning går amok – som på de mavebilleder, vi  har samlet i dette galleri.

Se galleriet med 13 skøre mavebilleder hér

LÆS OGSÅ: Underholdning: 24 kiksede familiefotos

LÆS OGSÅ: Se min smukke mave

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

kæmpebaby

Min fødsel: Babyen havde navlesnoren om halsen

Rachel fødte i lyserøde mormorsokker, og hun var glad for, at hun ikke på forhånd vidste, hvor stor sønnen var.

Redigeret af Cecilie Møller Rasmussen
02. juli 2015

Min mand er en stor mand, og jeg er ikke så stor, så jeg havde været bekymret for at skulle føde en kæmpe baby, men hele vejen igennem havde jordemoren beroliget mig med, at det var en gennemsnitlig baby, der var i maven. Så sent som om formiddagen var jeg til jordemor. Alt var godt, og hun estimerede vægten til cirka 3.500 gram, altså fuldstændigt gennemsnitligt.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg var alene med veerne”

Ugen efter var jeg overraskende frisk. Klokken 9.45 var jeg på toilettet, og der kom en lang, sej, gullig slimstreng, som jo nok var slimproppen. Jeg havde ikke plukveer af betydning, så vi afrimede fryseren, og jeg vaskede tøj og fik kogt en stor portion syltetøj. Om aftenen havde jeg igen kraftige plukveer. Vi så fjernsyn, og jeg lå på sofaen uden bukser på, fordi de strammede, og jeg havde det for varmt. 

Vågnede med et smæld

Plukveerne fortsatte, men jeg faldt da i søvn og fik sovet indtil klokken 4.30, hvor jeg vågnede ved et smæld i venstre side af maven. Jeg tænkte straks på vandet og rullede ud af sengen, selv om jeg havde sovet med absorberende underlag den sidste måned.

Der kom nu ikke noget vand, så jeg gik ud på toilettet. Der kom lidt tyndt, vandigt slim, men ikke ret meget, så jeg tog et bind på og gik ind i seng igen. Så begyndte veerne. Klokken 7 ringede jeg til jordemoren. Vi snakkede lidt sammen og blev enige om, at vi skulle køre til Horsens. 

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg troede bare, at jeg tissede”

Cirka klokken 7.40 var vi fremme og blev med det samme sendt ind i et modtagerum for at vente på vores jordemor dér. Der var en sød assistent, som hjalp os til rette og hjalp mig med at få tøjet af og en løs T-shirt på, men jeg ville beholde mine lyserøde mormorsokker på.

Tager vandet

Klokken 8.30 kom en jordemor for at undersøge mig. Fin hjertelyd og åben seks-syv centimeter allerede. Veerne var rigtig hårde nu. Jeg kunne ikke holde ud at ligge ned, men stod bøjet ind over sengen og pustede som en blæsebælg. Min verden var veen, smerten og vejrtrækningen.

Klaus var ude et par gange og spise lidt, ellers var han ved siden af mig og gav vand og støttede og masserede. Jordemoren undersøgte mig igen, kun ni centimeter åben. Under den næste ve tog hun vandet. Jeg kom op i sengen igen, og hun lagde en række bistik hen over min mave lige over skambenet. De gjorde ondt, men lindrede også med det samme.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tang

Klokken 12.30 begyndte den egentlige pressefase. Jeg lå på ryggen, og det føltes, som om jeg skulle presse min endetarm ud. Det var voldsomt ubehageligt, men gjorde ikke egentligt ondt. Under hver ve faldt babyens hjerterytme. Vi prøvede med mig liggende på højre side, og jeg fik ilt på maske, som jeg skulle bruge mellem veerne. Det hjalp lidt på hjerterytmen, men ikke nok, så jeg kom om på ryggen igen og fik overvågning på: CTG-strimmel på maven, som registrerede barnets hjerteslag og livmorens vearbejde, og en elektrode på barnets hoved, da vi kom så langt.

Belastet baby

Da jeg havde presset i en time, blev en læge tilkaldt, da kurven begyndte at vise, at babyen blev belastet. Jeg vidste ikke, hvad de talte om, men vi fortsatte, og jordemoren besluttede at lægge et klip i højre side. Det gjorde ondt, selv om mellemkødet var så udspilet. Lægen og en assistent hjalp mig med at holde mine ben oppe. 

Klokken 13.52 blev Laurits født på en enkelt ve, og han kom op på min mave under en varmelampe. Han gylpede noget slim op og skreg med det samme. Han havde navlesnoren om halsen, og det var nok grunden til den ustabile hjerterytme under veerne. De var alle overraskede over, hvor stor han var.

Jeg tænkte mest på, at det endelig var overstået. Det var meget uvirkeligt, at mit barn lå på min mave. Jeg havde opnået noget stort, alt for stort til, at jeg kunne fatte det. Laurits vejede 4.418 gram og målte 55 centimeter. Alle sagde tillykke, og at jeg havde været sej og klaret det godt, og hvor var det sjovt, at jeg havde født i lyserøde sokker. Jeg er bare glad for, at jeg ikke vidste, hvor stor han var.

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Alexandra Guldbrandsen

Født på første presseve: “Det gik så stærkt, at jeg ikke fik mig selv med”

Alexandra Dockir Guldbrandsens første fødsel var langstrakt, men hyggelig, mens den seneste gik så hurtigt, at hun ikke nåede at finde glæden ved at føde.

Skrevet af Christina Fabrin Larsen
30. juni 2015

Faktaboks

Familien

MOR Alexandra Dockir Guldbrandsen, 20 år, studerende.

FAR Johnny Bannergaard, 27 år, specialmedarbejder.

BØRN Ida-Sophie, 8 mdr. og Oscar, 2 år.

– Jeg krabber ind på fødegangen, ni centimeter åben, og føder på første presseve i ret store smerter, fortæller Alexandra om fødslen af Ida-Sophie.

En fødsel, som mange måske misunder hende, fordi det gik så stærkt.

LÆS OGSÅ: Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

– Det lyder som en drømmefødsel, men min forventning til forløbet var helt anderledes. Det skulle være rart med tid til at ‘være i det’, snakke undervejs og hygge. Så jeg var lidt chokeret bagefter, forklarer Alexandra.

– Lykkelig, naturligvis. Men rystet. Jeg havde satset på en nogenlunde smertefri fødsel, for jeg vidste, at jeg gerne ville have en blokade. Men da jeg ankom til fødegangen, var det for sent.

Alexandra mærker veer om natten, men der er langt imellem. Klokken tre er intervallet ti minutter, men sygehuset beder hende vente. To timer senere er der fire minutter mellem veerne, og Alexandra og Johnny meddeler fødegangen, at nu kører de – de har ikke tid til at diskutere, om det er en rigtig beslutning. Det viser det sig at være.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Du har ikke presseveer – men pres!”

– Turen ned ad trapperne fra tredje sal foregår kravlende og smårutsjende i store vekramper – uden hjælp, for min kæreste har vores søn, Oscar, på armen, husker Alexandra.

– Vi skal forbi bedsteforældrene og aflevere ham, og der ligger jeg yndig, ve-forkrampet og fraværende på bagsædet, mens han smider Oscar af.

På fødegangen er jordemoren ikke i tvivl om, at Alexandra – der kommer kravlende ind ad døren – er i fødsel, og de får en stue med lynets hast.

Nul smertelindring

– Jeg er ni centimeter åben! I særdeles aktiv fødsel. Beskeden er, til min store fortrydelse, at jeg ikke kan få smertelindring. Av. Vi skal fokusere på at føde nu, beretter Alexandra.

– Der opstår uventet en ve-pause på en time, men så kommer presseveerne også med fuld tryk, og tre minutter efter er Ida-Sophie ude – helt fantastisk! Men det gør afsindigt ondt, fordi det går så stærkt.

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Alexandras kæreste siger ikke mange ord i løbet af fødslen.

– Jeg husker ham kun sige ‘tag det roligt’. Han er et yderst roligt gemyt, og jeg tror, han var glad for, at det gik stærkt, siger Alexandra.

– Jeg selv skulle bruge nogle måneder til at bearbejde forløbet, da mine forventninger røg sig en tur sammen med smertelindring. Det gjorde ubeskriveligt ondt at åbne sig og føde så hurtigt.

I dag er hun blot lykkelig for, at Ida-Sophie er sund og velskabt

– Nu har jeg efter lidt tænketid fået mod på eventuelt flere børn. En tanke, jeg ellers afskrev efter min lynfødsel.

Faktaboks

Find fred med din fødsel

FORBERED DIG: Gå til fødselsforberedelse. Kvinder, der ikke har forberedt sig, panikker tiere.

VÆR ÅBEN: Fødslen kan gå anderledes, end du håber. Drop firkantede forventninger og standarder for ’rigtige’ og ’forkerte’ måder at føde på. STRATEGI Find ud af, hvad du frygter, og lav en strategi til at håndtere det, hvis det opstår.

LAV EN STRATEGI: Find ud af, hvad du frygter, og lav en strategi for at håndtere det, hvis det opstår.

LUK ØRERNE: Bed veninder med grimme fødselshistorier om at klappe i. Søb i de gode historier.

Kilder: Jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset.com, Barselshotellet.dk, Graviditet.dk, m.fl.

LÆS OGSÅ: Madeline blev født på forsædet i bilen

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Otte dage over termin men kun tre timer udervejs

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gravid kvinde tager bad

Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

Ingen fødsel uden veer. Det ved du. Men ved du også, hvad en ve egentlig udretter i din krop – og hvorfor den er din bedste ven, selv om den gør p..... ondt?

Skrevet af Ulla Hinge Thomsen
30. juni 2015

Faktaboks

Hvorfor skal det gøre så ondt at føde?

Svaret er, at det ved vi ikke. Et bud er, at smerten er en advarsel fra naturen, så vi kvinder søger afsides og ikke blot ‘går og føder på vejen’.

Der er heller ingen god forklaring på, hvorfor veer gør mere ondt på nogle end på andre, men både det fysiologiske og det mentale spiller ind – vi er simpelthen individuelle, også på det punkt.

Kilde: Jordemor Mette Clay Holm.

‘Du arbejder imod. Du er nødt til at arbejde med. Prøv at sige ‘velkommen, lille ve, du vil mig det kun godt’.’

Jeg var adskillige timer inde i mit livs første fødsel, da disse ord faldt. Fra en ranglet jordemor med hippieagtig udstråling, der netop havde konstateret, at mine mange smerter ikke havde resulteret i andet end et par centimeters åbning (med lidt god vilje).

Det var – som bekendt – otte for lidt. Jeg var altså langt fra mål – og tæt på at opgive. Veerne skræmte mig så meget – og så sagde hun, at jeg skulle byde dem velkommen?!

Jeg forstod ingenting. Hvordan kunne jeg byde noget velkommen, der var ved at flå mig i stykker?

Fem slags veer

Min jordemor havde ret. Veen er nemlig på din side. Og den er forudsætningen for, at du kan føde og møde dit barn. Hvis du ved, hvad en ve er (hvilket jeg ikke anede!), er det ikke blot lettere at udholde de mange af dem, du skal have, du kan også arbejde med veerne og dermed lette både fødsel og smerter.

Lad os starte ved begyndelsen. En ve er en muskelsammentrækning. Livmoren, hvor dit barn lige nu ligger trygt og godt, er nemlig en muskel, som består af et øvre segment, et nedre segment og livmorhalsen.

LÆS OGSÅ: Min Fødsel: “Er du sikker på, at jeg har veer?!”

– En ve starter oppe i hjørnet af livmoren, hvor musklen begynder at trække sig sammen. Her mærker de færreste veen, men blot en lille ‘advarsel’ om, at den kommer. Så forplanter den sig ned over livmoren, topper cirka halvvejs og fader ud igen – som en bølge, siger jordemor Mette Clay Holm og forklarer, at der findes fem forskellige slags veer: plukveer, udvidelsesveer, overgangsveer, presseveer og efterveer.

Hver ve-type spiller en vigtig rolle – fra at træne livmoren til at trække livmorhalsen op, omstille kroppen, skubbe barnet ud og til sidst få livmoren til a trække sig sammen igen.

Styret af hormoner

Man ved ikke præcis, hvad der udløser den første ve og sætter din fødsel i gang, fortæller Mette Clay Holm.

– Vi ved, at der sker nogle hormonelle forandringer sidst i graviditeten. Progesteron, som hjælper til at bevare graviditeten, falder, mens det kvindelige kønshormon, østrogen, stiger og er med til at forberede livmoren på at danne receptorer til oxytocin, et veudløsende hormon, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Av! Alt om veer

Lige op til fødslen vil du typisk få flere og hårdere plukveer, og dit barns hoved trykker mod livmorhalsen. Det bevirker, at der dannes prostaglandiner– signalstoffer, der blandt andet styrer de hormoner, der sætter gang i fødslen.

– Selve det, at dit barn trænger ned i bækkenet, har altså en betydning for hormondannelsen og dermed for veerne, ligesom babyen også selv udskiller hormoner i et fint spil, der tilsammen sætter fødslen i gang, forklarer Mette Clay Holm.

Kærlighed giver gode veer

Forvirret? Det kan vi godt forstå. Hvilket hormon der sætter gang i hvad, er heller ikke så vigtigt for dig. Det vigtige er, at det fine spil mellem dit barn og din krop bliver påvirket af din tilstand, både i begyndelsen og undervejs. Hvilke hormoner du udløser – og dermed hvornår og hvordan du får veer – hænger nemlig i høj grad sammen med, hvor tryg du er.

– Omsorg, intimitet og det at være afslappet er alt sammen godt for veer, fastslår Mette Clay Holm og fortsætter:

– Det udløser nemlig oxytocin og gør dig afspændt og i stand til at arbejde med veerne. Angst og stress har den modsatte effekt, for frygt udløser adrenalin. Det giver flere smerter, fordi livmoren ‘syrer til’. I hjernen trigges din amygdala (frygtcenter), hvilket giver dig lyst til at løbe væk fra det hele.

LÆS OGSÅ: Gravide bør få mere særbehandling

Netop fordi din mentale tilstand betyder en del, kan du selv påvirke dine veer. For det første ved at være fysisk og psykisk forberedt på det, du går ind til, og for det andet ved at skabe gode rammer, ikke mindst for den første del af fødslen, som ofte foregår hjemme.

– Oxytocin udløses blandt andet af kærlighed og bedst i mørke – så det er en god ide med en huleagtig stemning og at være tæt på din elskede, siger Mette Clay Holm og forklarer, at du desuden har reflektorer på brystvorterne. Berøring her, enten fra dig selv eller din kæreste, udløser også oxytocin.

Indre eller ydre tryghed?

Uanset hvor godt du forbereder dig, kan du blive bange, når veerne virkelig niver. Det er naturligt, men du kan bryde den onde cirkel af smerte og frygt.

– Mange gange frygter vi fremtiden og tænker ‘hvor længe skal jeg have de her veer?’, siger Mette Clay Holm.

– Men prøv at udholde den enkelte ve her og nu. Det kræver, at du har nogle gode fødselshjælpere omkring dig, som tror på dig, når du selv begynder at tvivle.
Veer kan føles onde, men er din vej mod målet, og de allerbedste er dem, en jordemor kalder ‘gode veer’, og som giver fremdrift i din fødsel.

– Der er rytme i dem, og du kan forudsige, når de kommer, siger Mette Clay Holm.

Veer kan også være uden effekt eller gå i stå, fordi du er bange, dehydreret eller udmattet. Tryghed, varme og hvile vil ofte hjælpe, men smertelindring kan også være det, der skal til for at få dig videre i fødslen. Morfin får dig til at slappe af, og en epidural kan også være god.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

– Medicinsk smertelindring er altid en forstyrrelse af den hormonelle balance, ligesom et vedrop er det, siger Mette Clay Holm, men forklarer, at smertelindring i visse tilfælde er præcis det, der giver livmoren mulighed for at arbejde, fordi du bedre kan spænde af, og veen på den måde får lov at folde sig ud og ‘tage fat’.

Blot bevidstheden om, at for eksempel en epiduralblokade er tilgængelig, kan også skabe tryghed og kontrolfølelse, hvilket i sig selv mindsker frygten og smerten – og pludselig har du måske ikke brug for lindringen alligevel.

Det hele er et spørgsmål om, hvorvidt du kan finde trygheden i dig selv, eller du også har brug for ydre sikkerhed i form af for eksempel en epidural. Ofte vil det være en kombination. Uanset om du får brug for medicinsk hjælp eller ej, kan det betale sig at blive gode venner med dine veer og betragte dem som uvurderlige hjælpere.

Til min egen fødsel nummer to havde jeg derfor været til fødselsforberedelse – som den eneste andengangsfødende på holdet – og lært alt om udvidelses-, presse- og efterveer og at visualisere en bølge og tælle vejtrækninger for at komme igennem smerten. Så jeg var – næsten – i stand til at sige ‘velkommen, lille ve’, når en ny kom rullende. Desuden vidste jeg nu, at mine veer var nødvendige for at opleve det bedste øjeblik i verden: At mit barn blev født. 

Faktaboks

Tænk godt om veerne

Se for dig, hvordan livmoren arbejder. Visualiser sammentrækningerne og barnets rotation ned gennem dit bækken. Forestil dig bevægelsen som at trække en stram rullekravetrøje ned over hovedet.

Visualiser veen som en stor, blød bølge, der rejser sig, topper og forsvinder igen.

Tænk på, at du og dit barn samarbejder i en positiv proces, hvor du koncentrerer dig om veen, og barnet skruer sig ned gennem dit bækken og ud gennem livmormunden, til det til sidst er ude i verden – hos dig.

Sig ja til veen. Hvis du hele tiden tænker ‘åh, nej, nu kommer der en til!’, spænder du automatisk i kroppen, og så gør det mere ondt. Prøv i stedet at ’byde veen velkommen’, så du spænder af og lader den gøre sit arbejde.

Fokuser på én ve ad gangen. Du nærmer dig hele tiden målet, mødet med dit barn, og den ve, du lige har klaret, kommer ikke igen.

Tæl dine dybe vejrtrækninger. Før du tager af sted til fødestedet, varer en typisk ve et minut. Hvis du ved, at du trækker vejret otte gange på et minut, er du halvvejs i veen, når du har trukket vejret fire gange. På den måde kan du navigere i veen.

Kilde: Rikke-Lise Andersson, afspændingspædagog og motorikvejleder og holder kurser i forældre- og fødselsforberedelse. Se mere på Balanza.dk 

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

LÆS OGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

  • Privat
  • Der er store følelser på spil, når far møder baby for første gang.
  • Far og datter.
  • En super glad og stolt far, som fik lov at bære Clara ind til mig på operationsstuen, imens jeg blev gjort klar til opvågningen.
  • Far Kasper og baby Theodor i et par timers nærvær mens mor var på operationsbordet og få fjernet moderkagen lige efter fødslen.
  • Min kæreste der holder vores søn for aller første gang.
  • Kamille kom til verden under svære omstændigheder. Hun blev taget ved akut kejsersnit, efter mange timer hvor navlestrengen kvalte hende ved hver ve. Dette billede er det første billede af en stolt (og noget forvirret) far og vores første barn, Kamille. Billedet er taget af en sygeplejerske som hjalp Kamille til verden. Kamilles første duft i det fri var af fars varme bryst. Først efter 3 timer fik jeg æren af at holde vores lille fighter.
  • Sej lille gut, der kæmpede for sit liv og en stolt far.
  • Vores søn havde lidt startproblemer, men da vi endelig måtte få ham i vores arme så det sådan ud da far fik hans lille dreng i sin favn.
  • Far og hans nyfødte tvillingepiger
  • Far og datter sammen. For første gang.
  • Far holder Laura ca. 20 min gammel. Da vendingsforsøg endte i akut kejsersnit nåede far først på hospitalet, da Laura var 5 min gammel, så han holdt hende første gang iført fuld skorstensfejer uniform og sorte fingre.
  • Sådan så det ud da min dejlige kæreste, holdt vores lille datter første gang. Det er virkelig mit yndlingsbillede!
  • En træt, men meget stolt nybagt Far
  • Første gang jeg så dem sammen. Kom på OP efter fødslen, så jeg ved ikke om han holdt hende før det...
  • Fra en af de første dage på hospitalet. Vågnede til dette syn.
  • Efter mange års kamp og flere mislykkedes behandlinger fik vi endelig vores datter.
  • Første gang far holder Benjamin. På fødegangen på Herlev hospital. Far en anelse træt, og Benjamin ligner en der undre sig gevaldigt over hvad det er for en starut der holder ham.
  • Første møde med Makaya.
  • Sådan så det ud en af de første gange min mand Jesper holdt lille Mikkel. Han sad også med ham længe imens jeg blev syet sammen efter kejsersnit, men det var jeg ikke lige så heldig at få et billede af.
  • Den forunderlige verdens ændring at blive far...
  • En stolt far d.22.10.11. Vores 2. barn, da vores første var dødfødt i 2010.
  • Jeg elsker det her billede af far og søn.
  • En meget stolt og rørt far der holder Viktor for første gang
  • Far og Kristoffer 2015 - 1 time gammel.
  • Sådan så det ud, første gang Martin holdt sine tvillinger (1 pige og 1 dreng) efter et kejsersnit 1/5-12.
  • Første far og datter billede, taget på fødestuen 10 min efter endt fødsel.
  • Da vores søn kom 6 uger før tid ved akut kejsersnit, kunne lillemanden ikke ligge hos mig. Men så er det godt at far også kan bruges til at ligge hud mod hud.
  • En halv time gamle Nora og en stolt førstegangs far.
  • Sådan så det ud, da min kæreste holdte vores lille datter for første gang. Dicte blev taget ved kejsersnit, så han fik lov at holde hende imens jeg blev flyttet over på sengen og fjernet ledninger.
  • 45 min efter fødslen holder den stolte far sin datter for første gang aller første og bedste far og datter billede.
  • Dette billede er fra den første dag i N's liv. Efterfølgende havde vi en lang indlæggelse på 5 uger, fordi han var slap og ikke ville spise/tage på. Hård tid, med blandede minder
  • Her holder min elskede kæreste sin søn efter fødslen. Stolt af at være far, lykkelig over at vores søn, Loucas, er sund og rask og hvor meget kærlighed han bringer os. Det aller bedste minde.
  • Far & storebror kom ind kort tid efter lillebror kom til verden. De ventede spændt på storebrors værelse, og kl. 5.30 kaldte jeg, at du var han ude
  • Siw her i armene på sin far første gang. Hun blev indlagt på børneafdelingen imens jeg lå på opvågnings afdelingen efter kejsersnit. Farmand var den første til at holde hende og de har et helt særligt bånd i dag.
  • Her er vi lige kommet op på stuen med vores dejlige datter som blev taget ved akut kejsersnit, jeg kunne ikke bevæge mig på hverken den ene eller anden måde, så der trådte den skønne far i kraft.
  • Uvant til at holde babyer, han spurgte jordemoderen og jeg hvordan han skulle holde ham. Men det lærte han hurtigt.
  • Vores søn kom til verden ved kejsersnit og kom direkte over på Farmands bryst.
  • Helt ny kærlighed og en knægt der med et bliver en mand og i dag er verdens bedste far. Det siger mere end 1000 ord.
  • Ikke første gang, men en af de første hyggestunder 1-2 dage gammel.

Billeder af fædre, der holder deres baby for første gang

Rørende fotos: En far bliver født

Det er overvældende og fyldt med store følelser, når far for første gang møder og holder sit lille barn. Se de rørende billeder af fædre, der møder deres baby.

Skrevet af Louise Rudolf
26. juni 2015

Fødslen kulminerer med et vræl, og med ét er verden forandret for altid. I er blevet forældre.

– Mødrene gør det, de skal, er stærke og føder, og de er på en måde allerede blevet mødre gennem graviditeten, fortæller jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset til voresbørn.dk.

LÆS OGSÅ: Fem x nybagt far: Sådan var MIN fødsel

For faren er oplevelsen anderledes, han har ikke båret barnet og knyttet det samme bånd som moren, og oplevelsen kan derfor være mere overrumplende. Det er et meget pludseligt skift, når barnet bliver født.

Overvældende reaktion

– Fædrenes reaktion er så overvældende, når barnet bliver født. Nogle gange er de også lidt sjove. Det er meget rørende at være vidne til, siger Lea Toft og fortæller, at mændene også tit bliver overraskede over deres egen reaktion:

LÆS OGSÅ: 3 par: Vores fødsel!

– Det er virkelig store følelser. Jeg har set mænd stå og hoppe af glæde og hårde hunde, der pludselig kniber en tåre. Husk, at der ikke er nogen rigtige eller og forkerte måde at reagere på. Det, jeg har oplevet, spænder lige fra den hoppende far til ham, der overvældes og bliver helt stille, til den nervøse far, som hiver fat i mig og sikrer sig, at alt er godt, siger Lea Toft.

Vi har spurgt på Facebook, om vi måtte se jeres første far-baby møde og vi har fået fantastisk mange, rørende billeder. Vi har udvalgt en række af de smukke øjeblikke, hvor en far bliver født.

Se med i galleriet for oven.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 90 mærkeligste navne

LÆS OGSÅ: 10 trin til en lettere fødsel

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer