Føde over tid

Min fødsel: På den trettende ve fødte jeg Birthe

Maria Møller fødte sin datter Birthe to uger over tid. Veerne var slemme og Birthe var stor - men det gik alligevel godt.

Skrevet af Marie Møller

Jeg har stadig lidt svært ved at fatte, at det faktisk var mig, som fødte Birthe. Det er noget syret noget. Alt gik meget hurtigt og pludselig efter 6,5 timers veer blev det her slimede barn klasket op på min mave og duppet med håndklæder, så huden straks blev helt lækker.

Faktaboks

Mor: Marie Møller

Barn: Birthe Født i terminsuge 41+6

Fødslen varede 6,5 timer

Barnet vejede og målte: 54 cm og 4080 gram

Så begyndte hun ellers som en rigtig bjørneunge at ase og mase sig op med arme og ben, til hun lå helt oppe under min hage. “hvad laver hun”, spurgte jeg de søde jordemødre – stadig helt paf.

Hun ledte efter mad, sagde de. Smart! Så blev hun ellers lagt ved mit bryst, og (ja, sorry for detaljer) så suttede hun, til der gik hul på mig.

Gik over tid 

Jeg gik næsten 2 uger over tid, så hun var en veludvokset lille pige på 4080 gram og 54 cm ved fødslen. Og derfor måske også en vældig sulten type. Derfor har introduktionen til sut bragt stor lykke i denne barselstid. Sutten redder brysterne, som min veninde siger. 

Jeg skulle have været sat igang med nogle piller tirsdag eftermiddag den 10.01.17, men på mirakuløs vis gik det hele igang naturligt tirsdag morgen, og med en fart så jeg nærmest ikke nåede at fatte det.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Hun måtte tilkalde en læge, da jeg var bristet”

Fra veer hvert femte minut, gik de på en time til slemme og hvert andet eller tredje minut. Bjørn talte med hospitalet, og vi fik at vide, at vi skulle komme så hurtigt som muligt.

Så han spænede rundt for at huske de sidste ting (skøre ting man medbringer i sådan en situation, fx mit nøglekort, why!?!). Imens skulle jeg liiige på toilettet, helt sumpet oveni. Og der sad jeg så, og pludselig kastede jeg flere liter vand op. Og så igen og igen. Ud over hele gulvet.

Jeg havde det som Sofie Gråbøl i Blinkende Lygter, da hun blev slået – “hvad skete der?”. Opkast og vand udover hjemmesko og alt andet. De skulle jo med på hospitalet. Jeg tænkte, “hvad gør jeg?”. Det endte med, at jeg måtte ud i bilen uden strømper på. Og så skulle jeg ellers bare klare det. Ikke noget med at føde i bilen nu!

Smertefulde veer 

Bjørn kørte vist lidt for hurtigt. Han siger, at turen derhen var det værste. Jeg har også sagt av og av igen et par gange. Ve i elevatoren. Ve på fødegangen. Så fik vi en kold fødestue (nyrengjort måske, men iskold).

Jeg var fire cm åben, så det var godt, sagde jordemoderen. Jeg tænkte en halv cm i timen med det her, bliver hårdt. Heldigvis var der et badekar, og det var min redning. For det var dælme lækkert. Og efter et par timer i vand var jeg allerede ni cm åben, og så godt som klar til at føde.

Jordemoderen sagde, at mine veer var MEGET effektive, og det var derfor de også gjorde ondt. Men som jeg husker det, klarede vi det med av og åndedræt, og Bjørn der hældte varmt vand op af ryggen på mig, mens jeg sad i badekaret.

Det tog lige et par timer mere med sådan noget semi-presse-noget, hvor hovedet skulle skrue sig ned i bækkenet. Og det gjorde nas i lænden! Fik noget de kalder bistik, men det hjalp ikke. Så ville jordemoderen gerne have mig op af badekarret og ligge mig på briksen.

Stor baby

Jeg var skeptisk, men gik med til det og det var godt! Med det lidt bevægelse gik vandet, og så var der pressehalløj. Bjørn fik mast sin arm næsten blå, og med en jordemoder på hver side til at holde ben havde vi et forrygende samarbejde.

De gættede på, hvor mange veer der var tilbage. Ti, otte og seks lød buddende. Birthe kom ud på trettende ve. Som at skide en kummefryser, som Bjørns moster siger!

LÆS OGSÅ: Fødselshypnose: Fød naturligt og med kun få smerter

Alt i alt synes jeg stemningen var overskudsagtig og egentlig nærmest hyggelig. Omend det krævede stor koncentration, når veerne skulle overståes. “Den puster du ud” sagde Bjørn, så sødt.

Jordemødrene synes jeg skal have mange børn, “så god, som du er til at føde”. Det var pænt sagt af dem.

Først på turen hjem forstod jeg at dette lille søde menneske fulgte med i pakken, og at hun nok skulle være her altid. Jeg græd og græd af bare lykke og overvældelse. Birthe græd også lidt, men det, tror jeg mest, var fordi den der autostol var et step down i forhold til mors og fars varme hud.

Jeg kan blive ved med at blive rørt af glæde og græde bare ved tanken om, hvad der er igang med at ske. Stemningen herhjemme er lidt som første januar, bare hver dag. Og den stemning kan jeg godt lide!

Vi ligger i sengen, så længe vi orker. Vi hører lækker musik, læser højt for hinanden, spiser nem mad og ser herrehåndbold. Det er så roligt og restituerende.

Vores lille datter er nem at have med at gøre, hun fortæller os rimelig tydeligt, hvad hun vil og ikke vil. Hun sover meget, spiser godt og laver det ene og det andet i bleen.

LÆS OGSÅ: 20 super råd til en god fødsel

LÆS OGSÅ: 8 tips: Sådan forebygger du hævede fødder

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...