• Kl. 21:45 Opgivelse

    Nu kan jeg ikke mere! Jeg har så ondt, så ondt og ligger og skvatter rundt i badekarret. Jeg vil bare have, at nogen skal hjælpe mig. Det er ikke sjovt mere. Jordemoren spørger, om jeg har gjort mig tanker om, hvordan jeg gerne vil føde. Jeg siger, at jeg egentlig gerne ville stå op – men lige nu er jeg nærmest ligeglad ...
  • Kl. 21:56 Samhørighed
    Luk

    Kl. 21:56 Samhørighed

    Luke bliver hjulpet op på mit bryst. Han løfter sit lille hoved et øjeblik og kigger direkte på sin far. Så græder han lidt. Jeg vågner op fra den sære verden, jeg har været i. Jeg føler mig ikke særlig lækker – jeg er drivvåd, og mit tunge hår trækker i min nakke. Jeg tænker ‘vildt!’ og ‘nårh’ og ‘hvem er han, hvordan ser han ud?’.
  • Kl. 22:00 Far
    Luk

    Kl. 22:00 Far

    ‘Så kan du godt tage trøjen af!’ siger jordemoren til Kevin. Han får Luke i armene, mens jeg kommer op af vandet og over på briksen, så jeg kan føde moderkagen. Det er meget fint. Der er en fantastisk nærhed mellem far og søn, og det er, som om Kevin får en belønning for alt det, han lige har været vidne til. Han er meget stolt.
  • Kl. 21:49 Klimaks
    Luk

    Kl. 21:49 Klimaks

    Jordemoren undersøger mig og udbryder overrasket: ‘Louise, tillykke, du skal føde nu! Du er ti centimeter åben!’. Pludselig får hun travlt med at tage handsker på og siger til Kevin, at han skal tilkalde ekstra hjælp – NU! Med ét går vandet, og jeg mærker presseveerne. Men Kirsten siger, at jeg skal gispe sammen med hende for at holde dem tilbage – hun skal lige nå at blive klar. Kl. 21:55 Styrke Jeg får to presseveer, og første gang kommer babyens hoved ud, men ryger tilbage igen. ‘Han har masser af hår, du kan selv mærke efter!’ udbryder jordemoren. Det niver og svider, og jeg kan ikke overskue at mærke noget hår. Jeg tænker ‘nu sprækker jeg hele vejen op!’. Så kan jeg mærke et lille hoved svuppe ud – ‘hovedet er der!’, siger Kirsten – og jeg giver alt, hvad jeg overhovedet har i mig, og presser videre. ‘Og kroppen er der!’ fortsætter hun. Plop – så er han ude. Det er en meget mærkelig fornemmelse.
  • Kl. 20:20 Ankomst
    Luk

    Kl. 20:20 Ankomst

    Vi ankommer til modtagelsen på fødegangen. Jeg har det virkelig skidt og tænker bare ‘skal det virkelig gøre så ondt?’. Vi bliver taget imod af en ældre, erfaren jordemor, Kirsten, som kigger på mig med et blik, der siger: ‘Vi to skal igennem noget sammen. Det bliver ikke sjovt, men vi skal nok klare det!’. Hun er fantastisk. Jeg har fået taget min trøje på på vrangen, og jordemoren siger smilende, at det er et godt tegn på, at fødslen er i gang.
  • Kl. 20:27 Undersøgelse
    Luk

    Kl. 20:27 Undersøgelse

    Jeg kommer op på en briks, og babyens hjertelyd bliver målt. Han har det fint og bliver ikke stresset af veerne. Jordemoren tjekker mig, og desværre er jeg kun fire centimeter åben. Jeg bliver vildt skuffet. Kirsten siger dog, at veerne er effektive, og fortæller Kevin, at ‘she’s a superwoman!’. Kl. 21:15 Åndedræt Jeg ligger og prøver at huske de åndedrætsøvelser, jeg har øvet inden fødslen. Jeg har blandt andet været på meditationskursus og lært at ‘observere smerten’ – jeg er ret godt mentalt forberedt. Men lige nu tænker jeg bare ‘jeg skal ikke observere noget som helst!’. Jordemoren spørger, om jeg vil ud i badet, så jeg kan lindre smerten med bruseren. Det kan jeg slet ikke overskue.
  • Kl. 21:22 Skift
    Luk

    Kl. 21:22 Skift

    De kan gøre en fødestue klar til mig nu, så jeg kan komme i badekar der. Jeg skal selv gå ned ad gangen. Det er en lang tur, og jeg må læne mig op ad væggen, hver gang der kommer en ve. Jeg har lukkede øjne; de må bare sige til, når vi er der. Kirsten fortæller, at en fødsel kræver samme psyke, som når man skal gennemføre et marathon. Kl. 21:26 Omsorg Kevin og jordemoren er de bedste fødselshjælpere. Der er hele tiden et par hænder til at massere, holde om, trøste. Jeg føler mig ikke alene på noget tidspunkt.
  • Kl. 21:29 Vand
    Luk

    Kl. 21:29 Vand

    På vej ned i vandet i badekarret bliver jeg overmandet af endnu en ve. Det gør svineondt nu. Men det er ubeskriveligt lindrende at komme ned i det varme vand. Jeg får lagt varme håndklæder over mave og bryst, og de bruser mig med vand på maven, mens de fylder karret. Det er fantastisk. Da karret er fyldt, lader jeg mig synke langt ned i vandet og stikker fingrene i ørerne – det forstærker lyden af min vejrtrækning og gør det nemmere at koncentrere sig om veerne.
  • Kl. 22:27 Familie
    Luk

    Kl. 22:27 Familie

    Vi ligger sammen, alle tre, på fødestuen. Luke får sin første lille tår mælk. Kevin holder sig vågen hele natten og ligger og kigger på vores søn. Det har været en perfekt fødsel, som jeg ikke kunne ønske mig bedre.

Fødsel

Fødsel i foto: Da Luke kom til verden

Der gik kun halvanden time, fra Louise og Kevin ankom til fødegangen, før lille Luke var født, og to blev til tre.

Fortalt til Louise Mørup Sonne, Vores Børn Gravid, nummer 5 2012
23. januar 2013

Faktaboks

Mor: Louise Wennecke, 35 år

Far: Kevin Wyatt, 44 år

Baby Luke, født 14. september 2012

Storebror William, 7 år, som er Louises søn fra et tidligere forhold.

KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG SE LUKES FØDSEL I  FOTO >>

Fødslen kort

Om formiddagen får Louise løsnet hinder hos jordemoren og går derefter på cafe med en veninde. Hun har murren i underlivet, men tvivler på, at fødslen er i gang.

Ved syvtiden bliver murren pludselig til veer, og da Louise og Kevin når fødegangen kvart over otte, har Louise stærke og regelmæssige smerter. Hun er fire centimeter åben og kommer ind på en undersøgelsesstue. Det gør ondt, og hun kaster op.

LÆS OGSÅ: Det sker lige efter fødslen

Kort efter kommer hun i badekar, og så går det stærkt. Lidt før klokken 22 er Louise ti centimeter åben og får presseveer. Efter blot to presseveer kommer Luke til verden i vandet og bliver løftet op på brystet af Louise. En ny lille verdensborger er født.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Palle Stefansen  på hospitalet med sin søn, som han var alene med. Foto: privat

Far var alene med nyfødt: ”Efterfølgende havde jeg rigtig svært ved at give slip på ham”

Palle Steffensen oplevede pludselig at stå alene med sin nyfødte søn det første døgn, mens hans kone måtte igennem en alvorlig operation.

Fortalt til Amalie Nebelong
18. august 2015

Faktaboks

Palle Stefansen er 32 år og bor i Holstebro med sin kone Louise og deres to sønner, Oliver på 5 år og Zander på 1 ½ år.

Hele optakten til fødslen af min første søn var præget af bad luck. Ved nakkefoldsskanningen fik vi en meget nedslående nyhed om, at risikoen for, at han ville få Downs syndrom, var høj.

Det var meningen, at vi den efterfølgende uge skulle have taget en fostervandsprøve for at få slået fast, om han havde det eller ej. Så midt i vores store glæde over endelig at være blevet gravide, efter at have prøvet i to år, blev vi meget bekymrede og måtte veje for og imod med hensyn til, om vi skulle beholde barnet eller ej.

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

Skæbnen ville dog, at sygeplejersken, der havde foretaget nakkefoldsskanningen, havde taget fejl af tallene. Så da vi kom ind efter en uge præget af splittelse, blev vi selvfølgelig enormt lettede.

Det gik galt

Efter fejlen med nakkefoldsskanningen kunne vi mærke, at det bekymringshelvede, vi havde været igennem, havde lagt en dæmper på glæden ved graviditeten. Vi havde fået en skidt start, og det havde sat sine spor i os. Efterfølgende, hver gang der var noget, der føltes det mindste forkert, røg vi op i det røde felt med det samme.

Trods den svære start var vi ikke forberedte på, hvad der siden ville komme til at ske.

Selve fødslen gik fint. Men umiddelbart efter gik det galt.

Vores søn blev lagt op til min kone, og vi var begge rørt til tårer. Det var så dejligt. Men hurtigt efter kunne jeg godt fornemme, at sygeplejersken og lægen, der var blevet tilkaldt, da min søn blev taget med sugekop, begyndte at blive lidt mere urolige og snakkede om, at moderkagen havde sat sig fast, og at min kone derfor blødte rigtig meget. Mere end hvad godt var. Min kone havde rigtig ondt og virkede meget konfus over alt det, der skete. Pludselig var der jo fem sygeplejersker og en læge i lokalet, der stod og diskuterede på kryds og tværs og ringede rundt. Det hele var meget forvirrende, og jeg stod på sidelinjen og så til.

LÆS OGSÅ: Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdenshersker”

Jeg hørte lægen sige til min kone, at hun skulle hasteopereres. Nu. For hun havde mistet rigtig meget blod, og at de  skulle derfor have opereret moderkagen fri. Hun fik lige lov til at holde vores søn, mens de gjorde alting klar. Derefter tog de ham ligeså stille fra min kone og lagde ham over i mine arme. Så sagde de: ”Tillykke, du er blevet far”.

De fortalte mig, at der ville komme nogen ind til mig om lidt – men for mig gik der et splitsekund, og så stod jeg pludselig helt alene med vores baby på stuen.

Jeg kunne se på min kone, idet de tog  vores nyfødte søn ud af hendes arme, at det var meget hårdt for hende. Hun havde forventet, at vi skulle ligge sammen med vores søn i starten, som jo er meningen, at man gør lige efter en fødsel. Dén situation blev taget fra hende dér, og det var hun bestemt ikke glad for.

Pludselig troppede hele familien op

Jeg var mutters alene på stuen med min søn i armene. Og min erfaring med børn er lig nul.

Jeg holdt ham og gik lidt rundt på stuen med ham. Men så begyndte han at græde. Og han græd rigtig meget. Så jeg forsøgte at tysse ham lidt til ro og ae ham lige så forsigtigt. Det hele var meget forvirrende.

Efter, hvad der føltes som hundrede år, kom der en sygeplejerske ind og førte min søn og jeg hen til en stue, hvor vi kunne overnatte. I samme øjeblik kom mine svigerforældre, mine forældre og noget andet familie på barselsbesøg.

Vi havde lovet at give familien besked, når vandet var gået, og når han var blevet født, men jeg havde ikke forventet, at de ville troppe op med det samme. Men dér stod de altså.

LÆS OGSÅ: Din fødsel – set med fars øjne

Samtidig med, at de stod og ønskede tillykke, skulle jeg for første gang give min søn en ble på, en hue og en body. Oven i anede jeg ikke, hvad der var sket med min kone, for jeg fik ingenting at vide. Så jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare på familiens mange spørgsmål. De spurgte jo selvfølgelig, hvor Louise, min kone, var henne, og jeg kunne godt se på især min svigermor, at hun var meget bekymret.

Sveden piblede ned af mig, og jeg havde det bare sådan, ”skrid med jer – gå nu”, for jeg havde virkelig ikke brug for, at familien var der lige dér. Det var enormt voldsomt.

Efter et par timer fik vi at vide, at min kones operation var gået godt, men at hendes tilstand var kritisk, da hun havde mistet rigtig meget blod og derfor var på intensivafdelingen. Jeg fik lov til at besøge hende lidt senere med Oliver, vores søn, i armene, da hun var vågnet op. Hun kunne ikke holde ham, da hun var fyldt med slanger over det hele. Og hun havde det skidt med det, for hun ville så gerne have lov til at holde sin søn. Men hun fik set ham, og vi fik kysset godnat, og så gik jeg tilbage til vores stue med Oliver.

Min søn suttede på min brystvorte

Den første nat, havde jeg forventet, at vores søn skulle ligge hos min kone. Men det blev hos mig.

Jeg blev instrueret i at smide trøjen og lægge Oliver på min brystkasse., hvilket jeg gjorde. Og så lå vi dér. Efter et stykke tid kunne jeg mærke noget, der trak i mig på brystkassen. Og da jeg kiggede ned, så jeg min søn ligge og sutte på min brystvorte. Så jeg fik tilkaldt en sygeplejerske, der fik sig et godt grin og derefter hentede noget mælk til min sultne dreng.

Jeg var et følelsesmæssigt vrag det første døgn, hvor jeg var alene med vores søn. Jeg skiftede imellem at være ovenud lykkelig for at være blevet far til den her skønne lille dreng og samtidig være rigtig ked af det og meget bekymret. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hvad nu hvis hun går bort? Hun når lige at have født ham, så går hun bort, og så står jeg helt alene. Rigtig mange tanker fløj rundt, og jeg sov kun meget lidt. Én ting var, at jeg sprang op, hver gang han gav bare et lille pip fra sig, og så var der alle tankerne. Jeg kunne slet ikke finde ro.

LÆS OGSÅ: 8 vigtige opgaver for far under fødslen

Da det første døgn var gået, og jeg havde fået en rytme, kom min kone ned på stuen. Hun kunne gå, og hun kunne holde vores søn. Det var hun rigtig glad for. Men det havde også påvirket hende dybt, at hun det første døgn ikke havde haft mulighed for at knytte et bånd til sit barn. Hun var blevet snydt for den der helt særlige kontakt, der opstår den første tid lige efter en fødsel. Og det lykkedes da heller ikke at få Oliver til at tage hendes bryst.

Det kom bag på mig, at jeg som mand kunne have det sådan

Vi blev der i en del dage, da min kone skulle være under opsyn.

Det nærer mig den dag i dag, at jeg kunne have det sådan, men jeg kan huske, at jeg tænkte: “Giv mig ham. Han skal over til mig nu”. For jeg ville holde ham, bære ham rundt, skifte ham osv. Rollerne var byttet rundt. Jeg havde fået den rolle, som min kone skulle have haft. Og jeg havde i langt tid svært ved at give slip på ham.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

Det kom bag på mig, at jeg som mand kunne have det sådan. En sygeplejerske bad mig på et tidspunkt om at gå en tur, fordi hun kunne fornemme, at det var vigtigt, at min kone også fik mulighed for at skabe et nært bånd til vores søn. Og det kunne hun ikke, når jeg var der. Først var jeg sur på sygeplejersken, men jeg gik selvfølgelig den tur – for at hjælpe min kone.

Det var en turbulent tid, og min kone var tæt på at udvikle en fødselsdepression oven på forløbet.

Når vi ser tilbage på dén tid, er vi nærmest forundrede over, at vi kom igennem forløbet, som var et følelsesmæssigt kaos for os begge. Oplevelsen på hospitalet var frygtelig i sig selv, men så at komme hjem og skulle finde en ro og en rytme oven på den oplevelse var en kæmpe udfordring.

I dag er Oliver 5 år og Zander, vores yngste søn, er 1 1/2 år. Ved vores søn nummer to gik det hele, som det skulle, og min kone oplevede den der helt specielle første stund, som hun ikke havde haft med Oliver.

LÆS OGSÅ: Fem x nybagt far: Sådan var MIN fødsel

LÆS OGSÅ: Hvorfor er det mistænkeligt, når man reagerer på at få et barn?

LÆS OGSÅ: Derfor følte jeg, at det var tabubelagt at fortælle om min nemme fødsel

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Mette Hovmand-Stilling

Kejsersnit

Kejsersnit – ja tak!

Er du forberedt på et kejsersnit? Måske er det allerede planlagt, fordi din jordemor har vurderet, at det er bedst for dig og dit barn. Måske opstår der komplikationer under fødslen, eller måske har du ganske enkelt ikke har lyst til at føde vaginalt.

Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør Vores Børn og Gravid
03. august 2015

Hvis du ikke allerede har sat dig ind i, hvordan et kejsersnit foregår, bør du gøre det nu. Omkring hver femte af jer gravide vil nemlig ifølge statistikken få foretaget et. Sådan er det i Danmark.

Jeg selv har været igennem langstrakte fødsler med begge mine børn. Den første lå lidt skævt, og var større end ventet, men jeg fik alligevel presset ham ud efter 28 timer, der aldrig endte i presseveer. Nummer to blev taget ved akut kejsersnit i fuld narkose, efter timer i smerte. Næsten et kilo tungere end ventet. Han rykkede sig ikke ud af flækken. Forklaring? Mit bækken er åbenbart lige vel småt nok til ukompliceret at føde børn på omkring de fire-fem kilo. De ‘falder’ ligesom ikke ordentligt ned.

Sådan har mine fødsler været. Din bliver sikkert anderledes, for alle fødsler er forskellige. I dag kommer 22 procent af de danske børn til verden på en operationsstue. Jordemødrene vil gerne have det tal ned, og de anbefaler så vidt muligt at føde vaginalt.

Faktaboks

Vores Børn er Danmarks ældste og største forældremagasin, som har eksisteret siden 1989. 

Fire gange om året udkommer magasinet Gravid til alle, der venter sig eller planlægger familieforøgelse.

I vores tema kan du blandt andet blive klogere på, hvad der er af fordele og ulemper ved et kejsersnit. Og du kan møde tre kvinder med forskellige fortællinger om at føde på den måde.

Nogle gravide vil gå rigtig langt for at få en så naturlig fødsel som muligt, mens andre af den ene eller anden grund absolut vil have et kejsersnit. Begge dele er helt i orden for mig, for vi kvinder er forskellige og bør have ret til at bestemme over vores egen krop.

Læser jeg min egen fødselsjournal, burde jeg på trods af mit smalle bækken fint være i stand til at føde et barn nummer tre, helt naturligt. Men jeg må indrømme, at skulle vi nogensinde nå til flere børn, bliver det helt sikkert et selvvalgt kejsersnit. Også selv om jeg skal stå på min ret over for nok så mange jordemødre.

Jeg tror, jeg kender min krop bedst. Men jeg ved også, at det er en operation med risiko for infektioner og komplikationer – og stensikkert med besværligheder i hverdagen til følge. For mig var det værste ved kejsersnit, at jeg ikke kunne løfte den lille, der nu var blevet storebror, i otte uger. Et kejsersnit er næppe en let løsning, men det kan være den rigtige.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

fødsel

Jordemoren nåede lige akkurat frem

Mariannes hjemmefødsel gik så hurtigt, at hun ikke fik lov til at føde oprejst ved køkkenbordet.

Redigeret af Cecilie Møller Rasmussen
13. juli 2015

Faktaboks

MOR Marianne

ALDER 27 år

MOR TIL Arthur og Viktor, tre år

I HVILKEN TERMINSUGE FØDTE DU? 40+3

HVOR LANG TID TOG FØDSLEN? 52 minutter

HVAD VEJEDE OG MÅLTE BABY? 3.800 gram og 52 cm

Jeg var gået tre dage over termin og var ved at være ret utålmodig. Jeg havde regnet med, at han ville komme før tid, for det gjorde storebror Viktor jo.
Vi var til fødselsdag om søndagen, og jeg havde for sjov sagt, at ‘han kommer i morgen’. Det havde været efterårs-ferie ugen op til, og jeg var lidt presset over, hvis det skulle ske der, for Viktor gik hjemme fra dagpleje, og der ville være mere koordinering i det, da jeg havde planlagt hjemmefødsel.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

Mandag morgen meget tidligt vågner jeg, da jeg har lidt murren i underlivet. Jeg vækker Kim og siger, at det måske sker i dag. Vi troede ikke helt på det, da vi jo havde joket med det forinden. Jeg lægger mig til at sove igen. En times tid
efter kommer Viktor ind, og vi putter i sengen, som vi plejer.

Ikke veer endnu

Jeg synes, at den murren, jeg har i underlivet tager lidt til, så vi gør os alle klar og går ned for at spise morgenmad. Klokken cirka otte er jeg ikke i tvivl om, at der er ved at ske noget, så jeg siger til Kim, at han gerne må køre Viktor i dagpleje.

Da min fødsel af Viktor gik ret hurtig, havde jordemoren sagt, at jeg skulle ringe ved det mindste. Så jeg ringer, efter gutterne er kørt af sted med den besked, at jeg tror, der er noget i gang, men at jeg ikke har rigtige veer endnu, og at vandet ikke er gået, men at hun bare skulle vide besked. Vi aftaler at ringes ved, når jeg har regelmæssige veer.

LÆS OGSÅ: Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

Efter 20 minutter ringer jordmoren igen. Hun har lige læst min journal og tænker at køre af sted nu, da hun har lidt vej, og hun havde læst, at første fødsel gik stærkt. Det skal vise sig at være et klogt træk af jordemoren.
Klokken lidt i ni begynder det at gå stærkt, og jeg bliver klar over, at jeg har fået veer. Ringer Kim hjem og han kommer hurtigt, og efterfølgende kommer jordmoren også. Da hun træder ind i huset, ligger jeg i sengen i soveværelset. Jordemoren spørger til mine tanker omkring fødslen.

Chokeret

Jeg har et ønske om at stå i køkkenet og føde, da jeg synes, at bordhøjden har en passende højde til at stå behageligt foroverbøjet. Jeg har læst mig frem til, at stående fødsel er en god og mere naturlig vej for barnet at blive født i. Så det vil jeg gerne prøve.

Jordmoren og Kim taler om, hvordan de gør det mest praktisk, og de når lige at hente remedierne ind, før vandet går med ét ud i hele sengen. Kim får travlt med at pakke ud, og jordemoren får travlt med at undersøge mig. Jeg er åbnet omkring ni centimeter og er i aktiv fødsel. På det tidspunkt har jeg vel haft tre-fire veer og er ret chokeret over, at det lige pludselig tager så meget fart.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

Jeg får ikke lov til at føde i køkkenet, for jordemoren fornemmer, at det kommer til at gå stærkt. Hun begrunder det med, at stående fødsler er for dem, som har svært ved at udvide sig, og det var jo ikke tilfældet for mig. Jeg får meget hurtigt pressetrang, og efter fire veer, hvor jeg gisper, får jeg lov til at presse vores helt perfekte søn ud.

Minimalt svineri

Jeg var forberedt på, at anden fødsel nok ville gå hurtigt, men jeg var ikke forberedt på, at det ville gå så stærkt. På grund af det hurtige forløb havde jeg også svært ved at have mig selv helt med og kunne slet ikke finde ud af gispe, da jeg bare havde lyst til at presse ham ud.

Efter at Arthur var kommet ud til os, lå han hud mod hud på mig, og her lå Kim bare ved os i sengen og puttede. Imens dokumenterede jordemoren i stuen og fik ryddet det op, der var nødvendigt.

Det svinede for øvrigt minimalt. Vi havde forberedt os på det modsatte og havde helgarderet os med blandt andet malertæpper på gulvet, og at vi nok skulle male væggene hvide. Det var slet ikke nødvendigt − en sort affaldssæk, og så var der ikke spor af hjemmefødsel at se. 

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel – I rolige og vante omgivelser

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

LÆSOGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Far og gravid under fødsel

8 vigtige opgaver for far under fødslen

Nr. 8: At indse, at der måske skal en tredje person med til fødslen, der vil kunne løfte opgaverne.

Skrevet af Amalie Nebelong
08. juli 2015

Ingen fødende – eller par for den sags skyld – er ens. Og det kan være meget individuelt, hvad en mand har lyst til og føler sig tryg ved at gøre under en fødsel. Og ligeledes er det meget individuelt, hvad en fødende kvinde synes er rart. Lændemassage? Kan være en drøm for nogle – men det mest irriterende og forstyrrende for andre!

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Herunder kan du få indblik i en række fædres roller og følelser under fødslen. Samtidig giver vi dig også 8 konkrete bud på vigtige opgaver, din kæreste eller mand kan påtage sig under fødslen – leveret direkte fra fødestuen af jordemor Nina Sepstrup. Tip endelig din egen kæreste – eller de kommende fædre, du kender.

1: Vær nærværende, rolig og tålmodig

Hvad gør det for mor:

Angst og uro hos manden forplanter sig hurtigt hos den fødende og giver hende dårligere veer. Hvis vi som mennesker føler os truet, nedsættes det hormon, der giver gode veer.

LÆS OGSÅ: Fem x nybagt far: Sådan var MIN fødsel

Hvad kræver det af far:

Han skal forberede sig godt. Have læst om fødslen, måske set en video af en fødsel osv. Og så kan I som par have talt lidt om jeres forventninger og forestillinger omkring fødslen på forhånd. Han skal også turde stille jordemoren spørgsmål, når eller hvis han bliver utryg.

”Jeg oplevede det meget blandet. Mest fordi man gerne vil hjælpe med alt, hvad man kan, men samtidig på ingen måde føler, at man slår til.”
Morten, far til Alberte på 6 år og Valdemar på 3 år

2: Massér den fødende

Hvad gør det for mor:

Det løsner op, hvis den fødende har ondt i f.eks. lænden. Faktisk kan det virke smertelindrende at få to tommelfingre trykket ind lige dér, hvor vesmerten sidder. Han kan også massere hendes ryg eller fødder, når hun har vepause. På den måde kan han hjælpe hende til at spænde så meget som muligt af. Det vil også få far til at hjælpe aktivt til med, at mor ikke har så ondt.

LÆS OGSÅ: Dette siger du ALDRIG til en nybagt far!

 Hvad kræver det af far:

At han tør gå til hende, selvom hun har smerter.

”Det var svært ikke reelt at kunne gøre noget for at hjælpe på de fysiske smerter.”

3: Vejrtrækningen

Hvad gør det for mor:

For nogle kvinder er det en stor hjælp, at der er en, der hjælper med at fastholde den vejrtrækning, hun finder mest afslappende. At han hjælper hende med at få pustet ud, så hun ikke spænder op og dermed får sværere ved at udvide sig.

LÆS OGSÅ: Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdensherskersker

Hvad kræver det af far:

At han har sat sig ind i, hvordan man som fødende skal trække vejret. Det kræver af ham, at han er en aktiv deltager og ikke blot en tilskuer.

”Hovedsageligt var jeg juicebrik-holder og cheerleader. Og så hjalp jeg min kæreste med at trække vejret ordentligt i iltmasken, for hun tog konsekvent masken væk, når hun skulle hive vejret ind.”

4: Kontakt til jordemoder

Hvad gør det for mor:

Kvinder bliver ofte mere og mere indadvendte i forløbet og kan ikke overskue at kommunikere for meget med for eksempel jordemoren. I den forbindelse kan han være kontakten til personalet på fødestuen og være den, der fortæller, hvordan kæresten gerne vil have det. For eksempel: “Hun vil gerne føde i knæ-albue-leje”. På den måde kan han være talerør for, at hun får hjælp og støtte til de ting, hun oprindeligt har ønsket sig.

Hvad kræver det af far:

Han skal have tænkt over på forhånd, at det er hans rolle at sørge for, at mors ønsker ikke bliver glemt.

”Jeg hjalp med at fylde vand i karret, da vi fødte vores datter i vand derhjemme.”

5: Kold klud på panden

Hvad gør det for mor:

Henimod sidste fase af fødslen kan det være rart at få en kold klud på panden eller en varm klud på lænden, hvis hun ikke er i badekar.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams: Far har det godt efter fødslen

Hvad kræver det af far:

At han kan fornemme på hende, hvad der kunne være rart, eller tør komme med nogle bud på det. Derefter skal han sørge for at holde kluden kold, hvis det er det, hun ønsker, eller varm, hvis den skal være det.

”Jeg var mest bare til stede og fik kvast min hånd. Men jeg følte mig rigtig meget som en mand undervejs.”
Anders, far til Gustav på 13 år, Sofus på 9 år og Viggo på 5 år

6: Hjælpe til bevægelse

Hvad gør det for mor:

Alle fødende har stor fordel af at være i bevægelse eller at skifte stilling undervejs i forløbet. Nogle foretrækker også at stå op.

Hvad kræver det af far:

At han opfordrer hende til at skifte stilling og støtter hende i, at det er godt at skifte stilling. Han kan også agere støtte, når hun står op, så hun har en at hænge op ad. Det kræver, at han har læst og undersøgt noget om forskellige stillinger. Og så skal han være forberedt på, at en fødsel også kan kræve en del af hans fysik, så han skal sørge for at få noget at spise og drikke undervejs og ikke “glemme” sig selv.  

LÆS OGSÅ: Blog: Jeg er far!

”Under vores første fødsel blev jeg så dårlig, at min kone måtte bede en af sygeplejerskerne om et glas saftevand til mig. Under anden fødsel fik jeg både fyldt fødekar, sørget for frisk frugt samt talt veer, selvom jeg var virkelig dårlig til det og fik meget skældud af min kone.”
Henrik, far til Naja på 5 år og Ida på 2 år 

7: Være forberedt på at få ordrer

Hvad gør det for mor:

Kvinder bliver ofte meget indadvendte og koncentrerede under en fødsel og kommer måske til at tale i ordrer, fordi hun simpelthen ikke kan overskue andet. “Lad være”, “gå væk”, “du lugter af kaffe” osv.

LÆS OGSÅ: Far-klumme: ‘Bhar’ er den heldigste i verden

Hvad kræver det af far:

At han er forberedt på, at hun ændrer sig lidt under fødslen, og at den kontakt og bekræftelse, man har i sin normale relation, måske går fløjten, fordi hun koncentrerer sig. Men han skal blive hos hende, selvom hun virker fjern, og i udgangspunktet være stille, når hun har veer. For der er mange kvinder, der synes, at det er vildt irriterende, hvis kæresten og jordemoren bare snakker derudaf.

”Jeg var vel til nøds moralsk støtte, og det var nok mest første gang. Anden gang gik det så stærkt.”
Jimmi, far til William på 2 år og Olivia på 0 år

8: En tredje person med til fødslen?

Hvad gør det for mor:

Hvis en mand kan mærke, at han har svært ved at skulle gøre alle disse ting, kan det i nogle tilfælde være en god idé at have en tredje person med ved fødslen, så han kan få lov til at være lidt med fra sidelinjen. For der er nogle mænd, der simpelthen ikke kan magte opgaven, fordi det er for skræmmende. I det tilfælde er det ikke nogen falliterklæring at få en anden med som parret er trygge ved.

Hvad kræver det af far:

At han kan være forudseende og se sig selv i fødselssituationen og være ærlig over for sig selv omkring, hvad en fødsel vil indebære. Måske vil det virke enormt skræmmende på ham, hvilket er helt okay. Men så vil en støtteperson være en god hjælp for den fødende – og for manden. Der er også nogle mænd, der vil opleve situationen så anderledes end alt andet, han nogensinde har prøvet, at han ikke en gang vil være i stand til at gøre de ting, han plejer at kunne.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov om fake fødsel: “Det var forfærdeligt!”

LÆS OGSÅ: Fødsel: “Min kæreste var omme på den anden side af jorden

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Nu ringer du altså til fødegangen!”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.