• Kl. 21:45 Opgivelse

    Kl. 21:45 Opgivelse

    Nu kan jeg ikke mere! Jeg har så ondt, så ondt og ligger og skvatter rundt i badekarret. Jeg vil bare have, at nogen skal hjælpe mig. Det er ikke sjovt mere. Jordemoren spørger, om jeg har gjort mig tanker om, hvordan jeg gerne vil føde. Jeg siger, at jeg egentlig gerne ville stå op – men lige nu er jeg nærmest ligeglad ...
    close
  • Kl. 21:56 Samhørighed

    Kl. 21:56 Samhørighed

    Luke bliver hjulpet op på mit bryst. Han løfter sit lille hoved et øjeblik og kigger direkte på sin far. Så græder han lidt. Jeg vågner op fra den sære verden, jeg har været i. Jeg føler mig ikke særlig lækker – jeg er drivvåd, og mit tunge hår trækker i min nakke. Jeg tænker ‘vildt!’ og ‘nårh’ og ‘hvem er han, hvordan ser han ud?’.
    close
  • Kl. 22:00 Far

    Kl. 22:00 Far

    ‘Så kan du godt tage trøjen af!’ siger jordemoren til Kevin. Han får Luke i armene, mens jeg kommer op af vandet og over på briksen, så jeg kan føde moderkagen. Det er meget fint. Der er en fantastisk nærhed mellem far og søn, og det er, som om Kevin får en belønning for alt det, han lige har været vidne til. Han er meget stolt.
    close
  • Kl. 21:49 Klimaks

    Kl. 21:49 Klimaks

    Jordemoren undersøger mig og udbryder overrasket: ‘Louise, tillykke, du skal føde nu! Du er ti centimeter åben!’. Pludselig får hun travlt med at tage handsker på og siger til Kevin, at han skal tilkalde ekstra hjælp – NU! Med ét går vandet, og jeg mærker presseveerne. Men Kirsten siger, at jeg skal gispe sammen med hende for at holde dem tilbage – hun skal lige nå at blive klar. Kl. 21:55 Styrke Jeg får to presseveer, og første gang kommer babyens hoved ud, men ryger tilbage igen. ‘Han har masser af hår, du kan selv mærke efter!’ udbryder jordemoren. Det niver og svider, og jeg kan ikke overskue at mærke noget hår. Jeg tænker ‘nu sprækker jeg hele vejen op!’. Så kan jeg mærke et lille hoved svuppe ud – ‘hovedet er der!’, siger Kirsten – og jeg giver alt, hvad jeg overhovedet har i mig, og presser videre. ‘Og kroppen er der!’ fortsætter hun. Plop – så er han ude. Det er en meget mærkelig fornemmelse.
    close
  • Kl. 20:20 Ankomst

    Kl. 20:20 Ankomst

    Vi ankommer til modtagelsen på fødegangen. Jeg har det virkelig skidt og tænker bare ‘skal det virkelig gøre så ondt?’. Vi bliver taget imod af en ældre, erfaren jordemor, Kirsten, som kigger på mig med et blik, der siger: ‘Vi to skal igennem noget sammen. Det bliver ikke sjovt, men vi skal nok klare det!’. Hun er fantastisk. Jeg har fået taget min trøje på på vrangen, og jordemoren siger smilende, at det er et godt tegn på, at fødslen er i gang.
    close
  • Kl. 20:27 Undersøgelse

    Kl. 20:27 Undersøgelse

    Jeg kommer op på en briks, og babyens hjertelyd bliver målt. Han har det fint og bliver ikke stresset af veerne. Jordemoren tjekker mig, og desværre er jeg kun fire centimeter åben. Jeg bliver vildt skuffet. Kirsten siger dog, at veerne er effektive, og fortæller Kevin, at ‘she’s a superwoman!’. Kl. 21:15 Åndedræt Jeg ligger og prøver at huske de åndedrætsøvelser, jeg har øvet inden fødslen. Jeg har blandt andet været på meditationskursus og lært at ‘observere smerten’ – jeg er ret godt mentalt forberedt. Men lige nu tænker jeg bare ‘jeg skal ikke observere noget som helst!’. Jordemoren spørger, om jeg vil ud i badet, så jeg kan lindre smerten med bruseren. Det kan jeg slet ikke overskue.
    close
  • Kl. 21:22 Skift

    Kl. 21:22 Skift

    De kan gøre en fødestue klar til mig nu, så jeg kan komme i badekar der. Jeg skal selv gå ned ad gangen. Det er en lang tur, og jeg må læne mig op ad væggen, hver gang der kommer en ve. Jeg har lukkede øjne; de må bare sige til, når vi er der. Kirsten fortæller, at en fødsel kræver samme psyke, som når man skal gennemføre et marathon. Kl. 21:26 Omsorg Kevin og jordemoren er de bedste fødselshjælpere. Der er hele tiden et par hænder til at massere, holde om, trøste. Jeg føler mig ikke alene på noget tidspunkt.
    close
  • Kl. 21:29 Vand

    Kl. 21:29 Vand

    På vej ned i vandet i badekarret bliver jeg overmandet af endnu en ve. Det gør svineondt nu. Men det er ubeskriveligt lindrende at komme ned i det varme vand. Jeg får lagt varme håndklæder over mave og bryst, og de bruser mig med vand på maven, mens de fylder karret. Det er fantastisk. Da karret er fyldt, lader jeg mig synke langt ned i vandet og stikker fingrene i ørerne – det forstærker lyden af min vejrtrækning og gør det nemmere at koncentrere sig om veerne.
    close
  • Kl. 22:27 Familie

    Kl. 22:27 Familie

    Vi ligger sammen, alle tre, på fødestuen. Luke får sin første lille tår mælk. Kevin holder sig vågen hele natten og ligger og kigger på vores søn. Det har været en perfekt fødsel, som jeg ikke kunne ønske mig bedre.
    close

Fødsel

Fødsel i foto: Da Luke kom til verden

Der gik kun halvanden time, fra Louise og Kevin ankom til fødegangen, før lille Luke var født, og to blev til tre.

Fortalt til Louise Mørup Sonne, Vores Børn Gravid, nummer 5 2012
23. januar 2013

Faktaboks

Mor: Louise Wennecke, 35 år

Far: Kevin Wyatt, 44 år

Baby Luke, født 14. september 2012

Storebror William, 7 år, som er Louises søn fra et tidligere forhold.

KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG SE LUKES FØDSEL I  FOTO >>

Fødslen kort

Om formiddagen får Louise løsnet hinder hos jordemoren og går derefter på cafe med en veninde. Hun har murren i underlivet, men tvivler på, at fødslen er i gang.

Ved syvtiden bliver murren pludselig til veer, og da Louise og Kevin når fødegangen kvart over otte, har Louise stærke og regelmæssige smerter. Hun er fire centimeter åben og kommer ind på en undersøgelsesstue. Det gør ondt, og hun kaster op.

LÆS OGSÅ: Det sker lige efter fødslen

Kort efter kommer hun i badekar, og så går det stærkt. Lidt før klokken 22 er Louise ti centimeter åben og får presseveer. Efter blot to presseveer kommer Luke til verden i vandet og bliver løftet op på brystet af Louise. En ny lille verdensborger er født.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Mia, Mickey, Melissa og lille Marley, der ligesom sin storesøster havde fart på, da han blev født. Foto: Maria Sattrup og privat

Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Mia havde småveer en hel dag. De gjorde bare ikke ondt, så hun tog hjem fra hospitalet, fire centimeter åben. Øjeblikke senere fødte hun lille Melissa – lige ud i armene på den nybagte far.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard
29. april 2015

Vi spoler tiden seks måneder tilbage. Klokken er 02.47 på fødegangen på Hvidovre Hospital. 26-årige Mia Rasmussens nyfødte dreng er kun tre timer gammel, men Mia er som andengangsfødende allerede i tøjet og klar til at tage hjem.

Lettere fortumlet efter en lynfødsel, men taknemmelig over at have presset sin baby ud, mens hun lå i en hospitalsseng. Hendes tre år gamle datter kom nemlig – ganske uplanlagt – til verden hjemme i dobbeltsengen, mens Mia skreg sig igennem det, hun beskriver som vanvittige veer, og det hele var ovre, før hun nåede at fatte, hvad der skete.

Veer eller ej?

Vi spoler tiden yderligere tre år tilbage. Helt nøjagtig til en oktobermorgen på Amager. Mia Rasmussen vågner ved syvtiden og skal tisse. Med møje og besvær får hun bugseret sig selv og den 41 uger gravide mave med ud på toilettet. Det niver i underlivet. Men det gør ikke ondt, så det kan ikke være veer, tænker Mia.

To timer senere strammer det mere til.

Faktaboks

3 hurtige til far

Var du bange under fødslen?

Ja! Men jeg gjorde bare, som jordemoren sagde i telefonen, og blev ved med at sige til Mia, at hun skulle huske at trække vejret.

Hvordan var det at tage imod sit eget barn?

En vild oplevelse! Men også skræmmende, fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre. Mange har sagt, at jeg var sej, men jeg er altså ikke en superhelt – enhver ville klare det, hvis de stod i situationen, for det er man nødt til.

Hvad tænker du om fødslen i dag?

Jeg tænker tilbage på fødslen med stolthed, samtidig med at jeg tænker ’det skal ikke ske igen, ellers tak!’. Jeg frygtede virkelig en gentagelse ved fødslen af Marley – det skulle bare ikke ske en gang til!

– Så kunne jeg godt se, at der måske var optræk til noget, men jeg tog det roligt. Det tager jo lang tid første gang, fortæller Mia.

– Jeg havde en tid på hospitalet til tjek samme dag, fordi jeg var over termin, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdenshersker”

Hun sender kæresten, Micky, på arbejde. Hun har godt tjek på det der med fødsler, mener hun selv. Fødselsforberedelse har hun sprunget over, men hun har været med til en venindes fødsel og tænker ‘det kan jeg godt klare – på et hospital, altså!’.

– Jeg havde da hørt om, at man kan føde hjemme, men det kunne jeg ikke forholde mig til, siger Mia.

– Jeg syntes også, det var lidt spændende at skulle ud på hospitalet. Og mere trygt.

Hun tager hen til sin søster, men der går ikke ret lang tid, før spændingerne tager til. Ondt gør de stadig ikke, synes Mia, men det føles ubehageligt, så hun ringer for en sikkerheds skyld til fødegangen på Hvidovre Hospital.

– De mente sagtens, jeg kunne vente og bare komme til den planlagte tid, og det stolede jeg på. Men jeg ringede alligevel til min kæreste for at få ham med. ‘Er du sikker på, det er veer?’ spurgte han for tyvende gang den dag. Og for første gang var jeg sikker, fortæller Mia.

En udstillet gris

Først lidt småveer, så et tjek på fødegangen, måske en lille gåtur, og så – en baby bliver født under jordemorens kyndige vejledning på en fødestue. Sådan har Mia forestillet sig sin fødsel. Men da hun nu sidder i venteværelset, kan hun godt fornemme, at sådan ender det ikke.

– Alle omkring mig havde ondt, og det skal man jo også have, når man skal føde. Det havde jeg bare ikke, og jeg følte mig forkert; som om jeg ikke havde ret til at være der, fortæller Mia, der får et chok,
da hun efter flere timers venten endelig bliver undersøgt.

‘Gode veer og fire centimeter åben. Du skal ind på en fødestue’ siger jordemoren til hende. Hold da op, det går stærkt, tænker Mia og Micky. Men på fødestuen kommer Mia igen til at vente sammen med kæresten og sin søster, der skal med til fødslen. Og vente. Hun føler sig fjollet

– Jeg sad på briksen og følte mig som en udstillet gris. Jeg kunne høre andre kvinder skrige af smerte, mens jeg bare sad og ventede på, at der skulle ske noget. Det gjorde der bare ikke. Jeg følte slet ikke, jeg kunne være i min egen krop. Jeg ville bare hjem, husker Mia.

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

Først får hun dog et klyx, et bad og et tjek. Stadig fire centimeter åben. Der er intet sket i alle de timer, de har været på hospitalet. Nu insisterer Mia på at komme hjem, for hun tror ikke, der vil ske fremskred i fødslen, hvis hun bliver på hospitalet.

Hendes krop vil ikke samarbejde, føler hun. Jordemoren insisterer dog på at give hende en pillecocktail med for at tage toppen af smerterne. Som Mia ikke har. Men hun går med til det. Bare hun kan komme hjem nu, så hendes krop kan slappe af.

Kroppen tager over

Klokken 19.30 – efter seks lange timer på hospitalet – er Mia atter hjemme i sin trygge hule. De lufter hunden og tænker, at den fødsel vist har lange udsigter.

Alligevel beder hun Micky om at gå ind til naboerne – som er hans forældre – og sige, at de skal holde sig væk.

– Jeg havde ikke lyst til, at nogen skulle se på mig. Jeg havde veer, og de kunne mærkes, men min hjerne accepterede ikke rigtigt, at jeg var i fødsel, fortæller Mia, der sluger pillerne som aftalt og putter sammen med kæresten på sofaen for at se en film.

Klokken er omkring 21. Filmen er nået til introteksterne, og som et lyn fra en klar himmel vælter voldsomme smerter ind over Mia. Hun kan dårligt få vejret for de konstante mavepustere.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg vil have en unik oplevelse”

– Veerne slog luften ud af mig, og jeg skreg og skreg, fordi det gjorde så vanvittig ondt, husker Mia.

– Micky gik i panik. Han prøvede at få mig ud i bad eller tilbage til hospitalet. Men det ville jeg ikke, for så skulle vi sidde der igen og vente, husker Mia.

– Hvad jeg tænkte på, ved jeg ikke, for vi skulle jo være kørt. Men jeg tror, min krop tog over.
Hun går dog omsider med til at tage et bad. Med Mickys hjælp får hun tøjet af, og han nærmest løfter hende ud i brusekabinen, hvor hun sætter sig påknæ. Stå kan hun ikke. Micky løber ud for at hente en stol, og i samme sekund kommer den første presseve.

Ud med svigermor

– ‘Fuuuck’ tænkte jeg bare. ‘Du må ikke presse, du må ikke presse!’ messede jeg i hovedet, men selv om jeg kæmpede imod, kom jeg til at presse med, og jeg tror også, at vandet gik. Det gjorde vanvittigt ondt! beretter Mia.
Når hun fortæller om fødslen, må hun have Mickeys hukommelse til hjælp, for det er ikke alt fra de overvældende timer fyldt med smerte, der står klart.

– Mickey kom styrtende tilbage, flåede mig ud af badet og kæmpede for at få mig i tøjet, så vi kunne komme på fødegangen. Men jeg kunne ikke. Det pressede afsindigt, og jeg kunne ikke koncentrere mig om andet, fortæller Mia, der ikke er i tvivl om, at naboerne må have fået sig en på opleveren den aften.

Hun skriger så højt, at selv en tyk termorude ikke kan holde stand. Svigermor har lugtet lunten og kigger ind, men flyver ind til sig selv på Mias brøl om, at hun skal gå UD.

– Hun var bare bekymret, men jeg magtede hende ikke, forklarer Mia.

– Da jeg endelig fik taget mig sammen til at rejse mig fra sengen og få tøj på, faldt jeg sammen i Mickys arme, for nu skete der noget. ‘Hun kommer nuuu!’ fik jeg skreget til ham.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel – bliv mor hjemme i stuen

Og det gør hun. Mia når kun at kaste sig tilbage på sengen og flå bukserne af, før toppen af et hoved titter ud mellem hendes ben. Midt i kaosset får hun beordret Micky til at ringe til fødegangen, så han i det mindste har en jordemor i røret, som kan guide dem.

– Jeg anede ikke, hvad jordemoren sagde. Min krop pressede bare, og jeg kunne ikke holde det tilbage, selv om jeg holdt på babyens hoved, husker Mia.

– Og så kom hun. Micky nåede akkurat at smide telefonen på sengen, da Melissa nærmest fløj ud. Han greb hende og lagde hende på sengen.

Få sekunder efter drister svigermor sig til at komme tilbage. Heldigvis. For hun har ro til at få pakket den nyfødte pige ind i et håndklæde og lægge hende op til Mia. Klokken er 22.07, og ambulancen er på vej. Men Mia er nervøs.

En poseklemme på navlen

– Jeg græd. Det gjorde vanvittig ondt, selv om hun var ude. Og hvorfor skreg hun ikke, som babyer skal? Hun gryntede, og jeg var skrækslagen for, at der var noget galt. Der var jo ingen fagfolk til at tjekke hende og sige ‘tillykke, det blev en velskabt pige’, forklarer Mia.

Jordemoren i telefonen guider Micky til at afklemme navlesnoren med en poseklemme fra køkkenskuffen, og 13 minutter efter ankommer ambulancen. Mia skal føde moderkagen på hospitalet, og lille Melissa skal tjekkes.

– Godt, det var en mørk aften! griner Mia ved tanken om sig selv i undertrøje, nettrusser, klipklapper og en navlesnor dinglende ud over trussekanten på vej ned til ambulancen.

Hendes krop ryster ukontrolleret af adrenalin og chok.

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

– Jeg havde været bange, fordi jeg manglede en jordemor til at hjælpe mig. Det var egentlig ikke en dramatisk fødsel, for alt gik jo godt. Men jeg er lidt ked af, at det gik så stærkt og ikke blev, som jeg havde forestillet mig. Almindelig – det var min fødsel i hvert fald ikke!

På hospitalet føder hun moderkagen og får et par sting. Endelig bliver den lille baby tjekket igennem af fagpersoner, og svaret kommer lidt forsinket: ‘Tillykke, en velskabt pige!’

– Endelig turde jeg være lykkelig. For vi havde det alle godt, fortæller Mia, der efter fem timer bliver sendt på barselsgangen, hvor familien bliver til næste eftermidag.

Toast og flag, tak!

For halvandet år siden blev Mia gravid igen. Lykkerusen over de to magiske streger blev dog afløst af minderne om den første ekspresfødsel, der ellers efterhånden blot var et fjernt minde.

– Det gik pludselig op for mig, at jeg faktisk følte mig snydt. At jeg ikke havde ikke fået den fødsel, jeg havde forventet. Alle siger, at jeg har fået en unik oplevelse i stedet, men alligevel føler jeg mig frarøvet min drømmefødsel, forklarer Mia, der bevidst fravalgte en hjemmefødsel anden gang.

– Jeg ville gerne opleve den tryghed, jeg manglede sidst, ved at være på et hospital. Med en jordemor, der kunne guide, og hvor mit barn blev tjekket, så jeg kunne være sikker på, at der ikke var noget galt, forklarer hun.

– Og så selvfølgelig bakken med toast og flag! griner hun.

Det fik hun. Næsten. Marleys fødsel begyndte nemlig i stil med første fødsel også om morgenen med spæde veer, og da Mia kom til tjek, var hun fire centimeter åben.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Otte timer over tid men kun tre timer undervejs

Men veerne gjorde ikke ondt, Mia var utilpas ved at opholde sig på hospitalet, og efter flere timer havde der, ligesom første gang, ingen udvikling været i fødslen.

Hun insisterede derfor på at tage hjem, trods jordemorens protester. Hjemme gik der også kun kort tid, før hun mærkede det velkendte godstog af vilde veer, der kom bragende ind over hende.

Anden gang nåede hun dog fødegangen – 25 minutter senere var lillebror ude.

– Jeg fik min hospitalsfødsel, siger Mia og smiler.

– Det gik vanvittigt stærkt, og ligesom første gang kunne mit hoved ikke følge med. Men denne gang havde jeg i det mindste ikke så store forventninger; det turde jeg ikke. Og det var godt, for det var heller ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig fødsel nummer to.

Mia har efterfølgende fået at vide, at hendes første barn, Melissa, sandsynligvis har været såkaldt stjernekigger. Hun har måske stået en anelse skævt i bækkenet hele dagen, men da hun først er svuppet på plads, er det gået stærkt.

Når Mias gravide veninder i dag beder om et godt råd, kan hun ikke lade være med at joke lidt. ‘Tag på fødegangen, når det gør ondt!’ driller hun.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Træk vejret, eller ti stille!

Måske skulle hun have fulgt sit eget råd og være blevet på hospitalet under begge sine fødsler i stedet for at være taget hjem i lejligheden. Så var Melissa ikke kommet til verden i dobbeltsengen.

– Men det vigtigste er jo, at man lytter til sin egen krop, siger Mia.

– Jeg insisterede på at tage hjem, fordi jeg kunne mærke, at min krop igen ikke ville samarbejde, og fødslen nærmest gik i stå, mens jeg var på hospitalet, forklarer hun – men tilføjer:

– Men nu er det jo heldigvis ikke alle, der føder så pludseligt og hurtigt som jeg.

LÆS OGSÅ: Fødsel i foto: Bliver det en lille Birk?

Faktaboks

Når baby har fuld fart på

Nogle gange går en fødsel hurtigere end gennemsnitligt, og babyen vil bare ud

Hvis du er i aktiv fødsel i mindre end seks timer som førstegangsfødende, er du en hurtigføder.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange der føder på vej til fødegangen – eller uplanlagt i soveværelset som Mia – men det er sjældent.

Det kan måske berolige dig at vide, at en hurtig naturlig fødsel ofte er helt ukompliceret. Din baby har bare travlt, og din krop har styr på, hvad den skal.

Kilder: Jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset samt Mamanet.dk

Faktaboks

Er du en hurtigføder?

Der er større chance/risiko for, at du føder hurtigt, hvis du:

Har en medfødt eller erhvervet skade på livmorhalsen.

Har fået fjernet noget af livmorhalsen pga. celleforandringer.

Er andengangsfødende og fødte hurtigere end forventet første gang.

Har født mange børn.

Har fået flere børn hurtigt efter hinanden.

Kilder: Jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset samt Mamanet.dk

 

 

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvornår er det lige, fødslen egentlig foregår? Få svaret her. Foto: Nimastock

Fødslens hvem, hvad & hvordan

Find ud af, hvilke tegn der er på din fødsel, hvordan den foregår, og hvem der skal med.

Skrevet af Mille Collin Flaherty, Vores Børn Gravid, januar 2015
15. april 2015

Hvad er tegnene på fødsel?

Slimproppen…

… har siddet i din livmormund for at beskytte fosteret mod bakterier udefra. Når livmormunden åbner sig (så du kan føde), glider slimproppen ud. Det kan ske over flere dage eller på en gang.

Slimproppen er sej og hvidlig.

Plukveer…

… er sammentrækninger af muskulaturen i din livmor, som er en stor muskel. Mange får plukveer i de sidste måneder op til fødslen.

Pluk­veer er en form for øve-veer, og du vil få flere og flere af dem, jo tættere du kommer på fødslen.

LÆS OGSÅ: Fødsel: Er det nu?

Tegnblødning…

… er noget lidt slim­et, brunligt eller lyst blodigt udflåd. Det er en lille blødning fra livmormunden og et tegn på, at fødslen er ved at gå i gang.

Vandafgang…

… kan for nogle gravide sætte fødslen i gang. Fostervandet går enten drypvis eller som én stor skylle. Sker det derhjemme, skal du ringe til fødestedet. Fostervand er normalt klart, så hvis det er misfarvet eller grønt, er det et signal om, at du straks bør ringe til fødegangen.

Veer…

… er sammentrækninger af livmoren og hjælper med at forkorte livmorhalsen. De gør ondt i underlivet og måske hen over lænden. Veerne begynder uregelmæssigt og bliver mere regelmæssige undervejs, både i varighed og styrke. Når veerne kommer med cirka fem minutters mellemrum og varer et minut til halv­andet, så ring til fødegangen, og få vej­ledning af en jordemor.

Når de ­regelmæssige veer har varet et par timer, er det som regel tid til at tage af sted. Uanset veernes varighed bør du dog altid ringe til fødegangen, hvis du er utryg eller det mindste i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen.

Hvordan forløber fødslen?

Den latente fase…

… begynder med menstruationsagtige smerter foran eller hen over lænden. Veerne er korte og uregelmæssige og kan i perioder forsvinde. De kan også være hyppige og intense, men varer kun 20-40 sek­under. Livmorhalsen er to-tre centi­meter lang, og livmormunden er lukket eller en til to centimeter åben.

I den la­tente fase bliver livmorhalsen kortere, og livmormunden åbner sig de første tre-fire centimeter. Første gang du føder, er det normalt at have veer i mange timer, men for nogle få går det lynhurtigt. Hvil dig, gå i bad, hør musik, se film, få massage, eller kom en varme­dunk på din lænd eller mave.

Den aktive fase…

… betyder, at du er i fødsel. Veerne er kraftigere og læng­ere, kommer regelmæssigt med fire-fem minutters mellemrum (fra en ve be­gyn­der, til den næste begynder) og varer over et minut. Du kan ikke koncentrere dig om andet, og i ve-pauserne skal du prøve at slappe af og samle energi. Det er tid til at kontakte fødegang­en. Det er individuelt, hvor mange timer den aktive fase varer.

LÆS OGSÅ: Fødestillinger: Den seje, den komfortable og den klassiske

Overgangsfasen…

… er det sidste, seje træk, inden du føder dit barn. Livmormunden er helt åben, det vil sige ti centimeter, og babys hoved bevæger sig længere ned mod bækkenbunden. Du får pressetrang, fordi hovedet presser mod din endetarm. Veerne er stærkere og længere. Denne fase varer ofte en halv til en hel time.

Pressefasen…

… begynder, når livmormunden er helt åben, og barnets hoved er nede i bækken­bund­en. Du føler nok kraftig pressetrang, og jordemoren undersøger dig indvendigt. Når barnets hoved presses ud gennem skedeåbningen, spænder det voldsomt. Jordemoren støtter dit mellemkød og barnets hoved, så du så vidt muligt undgår bristninger. Når hovedet er født, fødes kroppen umiddelbart efter eller i næste ve. Pressefasen varer ofte mellem en halv og en hel time.

Hvem er med til fødslen?

DIG, selvfølgelig! Du slipper ikke for at være hovedpersonen – i hvert fald ikke før dit barn har meldt sin ankomst og overtager billedet.

Fødselshjælperen…

… har en vigtig rolle som den, der støtter og giver tryghed. Ved de fleste fødsler er far fødselshjælper, men det kan også være et familiemedlem eller en ven. De fleste foretrækker en eller to fødsels­hjælpere, men hvis du vil have hele dit fodboldhold eller alle dine fætre og kusiner med, er det også muligt. Det er dog en god ide at give jorde­moren besked på forhånd, hvis I møder talstærkt op.

Søskende…

… er også velkomne til fødslen, men der er to ting, du skal tænke på: Barnet skal forberedes grundigt, så det ikke bliver bange, og der skal være en voksen til stede, som ikke har andre opgaver end at være opmærksom på barnet.

Jordemoren…

… er dirigenten under en normal fødsel. Der vil i perioder være en social- og sundheds-

assistent til stede, ligesom der kan være en jordemorstuderende. Hvis jordemoren har brug for et ekstra sæt øjne, eller der opstår komplikationer, bliver en fødselslæge tilkaldt.

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

LÆS OGSÅ: 3 par: Vores fødsel!

LÆS OGSÅ: Din fødsel – set med fars øjne

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Der er mange forskellige former for smertelindring at vælge imellem, alt efter hvad d er til, hvor langt du er henne i fødslen, og om du ønsker medicinsk smertelindring eller ej. Foto: Nimastoc

Smertelindring – hvad skal du vælge?

En fødsel gør ondt, det er svært at komme uden om. Har du overvejet, om du vil have smertelindring, og hvilken type det i så fald skal være? Få overblik over mulighederne her.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard, Vores Børn Gravid, januar 2015
14. april 2015

Faktaboks

Stina Falsig er jordemor på Hvidovre Hospital og tilknyttet hospitalets hjemmefødselsteam.

Snart er tiden inde til måske den vildeste dag i dit liv – din fødsel. Men inden da skal du igennem en tid fuld af smerter, og så kan det være, du du får brug for noget smertelindring. Fødende kvinder har dog brug for og reagerer forskelligt på de mange typer smertelindring, så det kan være smart at sætte sig ind i, hvad der passer til dig.

Allerførst kan du dog forberede dig mentalt på fødslen ved at følge disse fem gode råd:

1. Tro på, at du kan føde

Din krop er bygget til at føde, og du kan stole på, at den opgave skal den nok klare. Du skal forsøge blot følge med og lade kroppen gøre sit arbejde.

2. Smertelindring er ikke et nederlag

Hvis du ikke ønsker medicinsk smertelindring, men alligevel ender med det, så betragt det ikke som et nederlag. Det var det, der skulle til, for at du kunne føde dit barn.

LÆS OGSÅ: 10 ting, du ikke vidste om at føde – før og nu

3. Sæt dig ind i fødslen

Sæt dig ind i, hvordan en fødsel forløber, og tænk over, hvilken smertelindring du gerne vil have, hvis du får behov for det. Undlad at lægge dig fast på noget bestemt, for du ved ikke, hvordan din fødsel forløber.

4. Gå ikke i panik

Din jordemor er der for at hjælpe dig, så prøv at bevare et åbent sind og at lytte til hende. Hvis hun anbefaler dig en epiduralblokade, er det måske ikke så dumt, selv om den type smertelindring ikke stod på din ønskeliste.

5. Alle fødsler er fantastiske

Uanset hvordan din baby kommer til verden, er det hans fødselsdag, og det skal være en god oplevelse, også selv om den måske ender med kejsersnit eller sugekop.

Herunder kan du se, hvilken smertelindring du kan få

Ikke-medicinsk smertelindring:

Varme og badekar

Varme er oplagt smertelindring, hvis du mærker dine veer særligt kraftigt i et bestemt område, for eksempel lænden. En varmepude, varme ingefærklude, chiliplastre eller den varme stråle fra bruseren kan få dig til at slappe mere af. Det kan også være effektivt at komme i karbad, som kombinerer varme med vægtløsheden i vandet og tager toppen af veernes pres. Du kan desuden nemt skifte stilling i vand, hvilket er en fordel – jo mere aktiv du er, desto bedre hjælper du baby nedad og skaber dermed fremskred i fødslen.

Hvornår kan du få det?

Du kan tage et varmt brusebad allerede derhjemme, når de første veer viser sig. De fleste hospitaler har desuden fødestuer med badekar, så du kan komme i vand, hvis du ønsker det. Hvis det ikke bliver for varmt, og der ikke opstår komplikationer, kan du blive i vandet under hele fødslen.

LÆS OGSÅ: Fødsel i vand: Velkommen til verden, Elvine!

Bivirkninger?

Ingen bivirkninger. Du kan dog ikke komme i vand, hvis dit barns hjertelyd skal overvåges kontinuerligt.

Hvor mange?

11 procent kommer i badekar.

Massage

Når noget gør ondt, har vi en tendens til at spænde i kroppen – hvilket forværrer smerten. Det gælder derimod om at få kroppen til at spænde af, så det kun er din livmor, der arbejder. Hvis du kan klare berøring, kan det være effektivt, at dit barns far eller en anden masserer dig under veerne. Typisk virker massagen bedst, hvis den er hård, og han tør at tage godt fat. Især på lænden kan han bruge hele håndryggen til at massere eller trykke til, når veen kommer.

Skulder- og nakkemassage kan også få dig til at slappe af og dermed virke smertelindrende.

Hvornår kan du få det?

Massage hjælper gennem hele fødslen, så det er bare om at sætte din bedre halvdel i arbejde.

Bivirkninger?

Ingen bivirkninger.

Akupunktur

Akupunktur er en behandling, hvor jordemoren stikker små, tynde nåle ind under huden bestemte steder på din krop. Behandlingen virker smertelindrende og beroligende, og hvis du er heldig, kan den endda være så effektiv, at du døser lidt hen mellem veerne, fordi du bliver så afslappet.

Hvornår kan du få det?

Du kan få akupunktur under hele fødslen. Behandlingen tilbydes de fleste steder, og hvis din jordemoder ikke kan teknikken, vil hun som regel kunne hente en kollega.

Bivirkninger?

Ingen bivirkninger – medmindre du har nåleskræk. Det er dog ikke alle, der oplever, at akupunktur virker smertelindrende.

Hvor mange?

9 procent får akupunktur.

Steriltsvandspapler

Steriltvandspapler er, som navnet antyder, sterilt vand, der sprøjtes ind under huden, der hvor din smerte er værst. Populært kaldes de bistik, fordi de svider og stikker et øjeblik. Behandlingen virker omgående, fordi kroppen sender sine egne smertestillende hormoner – endorfiner – til det ‘ramte’ område. Effekten holder en times tid, men du kan få lagt dem igen og igen.

Hvornår kan du få det?

Du vil have bedst effekt af steriltvandspapler midt i fødslen. I starten mærker du ofte ikke veerne så kraftigt i lænden eller fortil på maven, hvor bistikkene har bedst virkning, og mod slutningen vil de kun have ringe effekt, fordi baby er så tæt på at blive født.

Bivirkninger?

Ingen bivirkninger, men paplerne kan gøre nas at få lagt. Du kan også opleve, at det pludselig gør mere ondt et andet sted på kroppen, fordi bistikkene fjerner dit fokus fra det sted, hvor det ellers gjorde mest ondt.

Hvor mange?

6 procent får lagt steriltvandspapler.

Vejrtrækning

Vidste du, at du blot ved at fokusere på at trække vejret, kan flytte fokus fra veernes intense smerte? En kontrolleret vejrtrækning får din krop til at spænde af, så veerne kan gøre deres arbejde. Der er mange måder at trække vejret på under en fødsel, og kurser som Smertefri Fødsel og Mamaprofylax kan lære dig forskellige teknikker. At trække vejret er dog noget, de fleste selv kan finde ud af  eller få støtte til af deres jordemoder. For mange fungerer det godt at trække vejret dybt ind gennem næsen og puste godt ud gennem munden, gerne med lidt lyd på.

Hvornår kan det bruges?

Vejrtrækning kan, og skal, bruges gennem hele din fødsel. Holder du vejret, spænder du i kroppen, så smerterne føles mere intense, og din krop ikke iltes tilstrækkeligt.

Bivirkninger?

Ingen bivirkninger.

Medicinsk smertelindring:

Epiduralblokade

En epidural er en rygmarvsblokade, som bliver lagt ved, at en narkoselæge fører et kateter ind mellem to ryghvirvler til det såkaldte epiduralrum, så der løbende kan pumpes smertelindrende medicin ind. Den vil for de fleste virke bedøvende i et bredt bælte over mave, ryg og bækken. Man giver så tilpas lidt bedøvelse, at du stadig kan styre dine ben og gå rundt selv.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Epidural – NU!”

Hvornår kan du få den?

Du kan få en epidural, når du er i aktiv fødsel – fra fire centimeter åben til otte-ni centimeter. Nogle vil få blokaden tilbudt, selv om de er fuldt åbne, hvis baby stadig står højt, og der er brug for, at den fødende kan hvile og samle kræfter inden pressefasen.

Bivirkninger?

Epiduralblokaden er den mest effektive smertelindring, men også den med flest bivirkninger. Desuden kan der være ventetid på at få den lagt, hvis narkoselægen er optaget, og det kan tage tid at få nålen til at ramme præcist. De mest almindelige bivirkninger ved behandlingen er, at veerne kan blive svagere og fødslen dermed trække ud. Du vil desuden ikke kunne bevæge dig helt så frit som ellers, fordi babys hjerterytme skal overvåges under hele fødslen, og du skal have forebyggende saltvandsdrop, fordi der er risiko for blodtryksfald. Andre bivirkninger kan være kløe, føleforstyrrelser i benene og manglende kontrol over blæren. En sjælden bivirkning er kraftig hovedpine efter fødslen, som i nogle tilfælde kræver et mindre indgreb, hvor du får sprøjtet noget af dit eget blod ind i det rum, hvor epiduralen blev lagt.

Hvor mange?

26 procent får epiduralblokade.

Morfin

Hvis du har meget ondt, men der ikke rigtigt er fremskred i fødslen, kan du få tilbudt morfin. Medicinen virker meget hurtigt smertelindrende og kan gøre dig så afslappet, at du kan døse hen og hvile, mens veerne arbejder videre.

Hvornår kan du få det?

Morfin gives kun tidligt i fødslen, hvor jordemoren skønner, at der er mindst fire timer, til du føder. Medicinen kan påvirke baby, så han får sværere ved at trække vejret efter fødslen, men så længe han er i maven, er der ingen risiko, og efter fire timer er effekten ude af kroppen. Hvis du skal have morfin, bliver du indlagt på fødegangen.

Bivirkninger?

Du kan føle dig omtumlet, og baby kan blive påvirket, hvis du pludselig føder hurtigere end forventet, men i så fald får dit barn en modgift.

Hvor mange?

5 procent får morfin.

Smertelindringscocktail

En såkaldt smertelindringscocktail er en blanding af et mildt sovepræparat og et smertestillende, som får dig til at slappe af og hvile. Cocktailen er en god hjælp, hvis du har en lang optakt med småveer, der gør ondt, men ikke får fødslen i gang for alvor. Behandlingen giver dig en pause, så din krop får overskud til at lave effektive veer.

Hvornår kan du få det?

En smertelindringscocktail gives kun i starten af fødslen, hvor det endnu er for tidligt at komme på føde-

gangen. Du og baby skal tjekkes på hospitalet, inden du får udleveret pillerne, men bagefter kan du tage hjem.

Bivirkninger?

Ingen bivirkninger, så længe du kan tåle paracetamol.

Hvor mange?

4 procent får en smertelindringscocktail.

Pudendusblokade

En pudendusblokade er en bedøvelse, som sprøjtes ind ved to knoglefremspring bagerst i din skede. Blokaden virker i den nederste del af dit underliv og ved udgangen og kan være effektiv, hvis din baby for eksempel står skævt, så han fylder mere i bækkenet og giver dig pressetrang, før det reelt er tid til at presse. Bliver der brug for hjælp fra en sugekop, eller skal du sys meget efter fødslen, kan du også blive tilbudt en pudendusblokade.

Hvornår kan du få den?

En pudendusblokade virker kun i den sidste del af fødslen, hvor dit barnet presser på nede i skeden. I udvidelsesfasen står barnet så højt oppe, at en pudendusblokade ikke vil hjælpe.

Bivirkninger?

Bedøvelsen kan være lidt ubehagelig at få lagt, fordi jordemoren først skal finde og ramme to præcise punkter i din skede. Når bedøvelsen først er lagt, virker den i cirka fire timer, hvilket kan gøre det svært at tisse efter fødslen. Til gengæld vil du heller ikke kunne mærke, hvis du skal sys efterfølgende.

Hvor mange?

7 procent får en pudendusblokade.

Lattergas

Nogle fødesteder tilbyder, at du kan få en maske med en blanding af ilt og lattergas. Masken virker smertelindrende på de fleste, fordi den dels får dig til at fokusere på din vejtrækning, dels gør dig lidt omtumlet og ‘ligeglad’ med veerne.

Hvornår kan du få det?

Lattergas er effektivt i udvidelsesfasen, hvor din krop skal slappe af, for at veerne kan få ro til at arbejde. I pressefasen skal du derimod være klar i hovedet og arbejde aktivt med selv, og så er det af med masken.

Bivirkninger?

Nogle bliver utilpas af lattergas og kaster måske op. Lattergas er dog hurtigt ude af systemet igen, og det påvirker ikke baby.

Hvor mange?

Der blev brugt lattergas ved 42 procent af fødslerne på Hvidovre Hospital i 2012. Sidenhen er både Hvidovre og andre hospitaler holdt op med at tilbyde fødende lattergas, fordi det kan påvirke jordemødrenes arbejdsmiljø.

Kilde: Tallene stammer fra Hvidovre Hospital, 2013.

LÆS OGSÅ: Fødsel – vær forberedt på smerten

LÆS OGSÅ: Av! Alt om veer

LÆS OGSÅ: Du behøver ikke at føde dit barn med smerte

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

  • “Jeg mærkede stort set ikke veerne, da jeg fik en epidural”

    “Jeg mærkede stort set ikke veerne, da jeg fik en epidural”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Lattergas og en epiduralblokade.

    Hjalp epiduralblokaden på smerterne?

    Jeg fik en frygtelig kvalme af lattergassen, men epiduralen virkede rigtig godt. Det gjorde ikke specielt ondt at få den lagt – slet ikke i forhold til vesmerterne! Det værste var at skulle sidde stille, imens den blev lagt, og der kom en ve. Jeg mærkede kun veerne svagt bagefter, lidt som menstruationssmerter, og jeg kunne slappe af inden presseveerne. Den eneste bivirkning for mig var, at det kløede enormt på maven.

    Dorte Soldal Nielsen, 35 år, skadebehandler, mor til Jeppe, 6 uger og Kasper, 2 år.

    close
  • “Bistikkene gjorde så ondt, at jeg ikke kunne mærke veerne”

    “Bistikkene gjorde så ondt, at jeg ikke kunne mærke veerne”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Akupunktur, bad, steriltsvandspabler og pudendusblokade.

    Hjalp det på smerterne?

    Jeg ville gerne føde i vand, og det lindrede også lidt, især på lænden. Men jeg havde presseveer i mange timer, før jeg måtte presse, så jeg fik bistik (steriltvandspabler, red.) for smerterne i lænden. Stikkene gjorde så ondt, at de overskyggede veerne. Det var det eneste tidspunkt, hvor jeg græd! Det er sidste gang, jeg gør det, for det hjalp kun lidt på smerterne. Jeg endte med at bede om en epidural, men narkoselægen havde for travlt, så jeg fik den aldrig.

    Linda Kristensen, 28 år, proces­ingeniør, mor til Merle, 5 mdr.

    close
  • “Det varme vand gjorde smerterne
til at holde ud”

    “Det varme vand gjorde smerterne til at holde ud”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Jeg havde et stort ønske om at føde i vand og ikke få noget andet smertestillende.

    Hjalp det på smerterne?

    Jeg synes ikke, at det varme vand fjernede smerterne, men det gjorde dem til at holde ud. Det var enormt behageligt at mærke det varme vand, og det virkede beroligende. Det var vigtigt for mig, da jeg mistede al form for kontrol ved fødslen af mit første barn. Det hjalp også, at jeg havde gode pauser til at lade op imellem veerne. Det gav mig så meget overskud, at det var nemmere at komme igennem veerne.

    Lykke Mundt Nielsen, 28 år, pædagog, mor til Sofia, 11 uger og Elias, 3 år.

    close
  • “Pudendusblokaden fjernede al smerten fra mit underliv”

    “Pudendusblokaden fjernede al smerten fra mit underliv”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Louis kunne ikke trænge ned gennem mit bækken, og han skulle ud med sugekop, så min jordemoder anbefalede en pudendusblokade.

    Hjalp det på smerterne?

    Al smerten forsvandt fra mit underliv! Til gengæld fik jeg ekstremt ondt i lår­ene og i lænden. Ulempen var selvfølgelig, at jeg ikke kunne mærke veerne, for jeg skulle jo stadig presse på dem. Men jordemoren og min kæreste kunne se på skærmen, hvornår jeg havde veer, og så sagde de til, når jeg skulle presse. Det gode var, at bedøvelsen også virkede bagefter, da jeg skulle sys! Jeg havde egentlig håbet på at und­gå smertelindring, men jeg var lettet over at kunne få noget smertestillende i situationen.

    Marie Grønlund, 34 år, S&OP Director, mor til Louis, 5 mdr.

    close
  • “Masken med ilt fik mig til at slappe af”

    “Masken med ilt fik mig til at slappe af”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Steriltvandspapler, lattergas og ilt.

    Hjalp det på smerterne?

    Det gjorde lidt ondt, da jeg fik bistikkene (steriltvandspabler, red.), men de tog toppen af smerterne ved bækkenet. Det bedste var masken med ren ilt mellem veerne, for det fik mig til at slappe godt af. Jeg prøvede også lattergas, men det fik mig til at føle mig fuld. Det hjalp lidt på smerterne, men jeg havde ikke lyst til at miste kontrollen på den måde, så jeg valgte smerterne i stedet. Når vi skal have nummer to, kunne jeg godt finde på at få bistik og ren ilt igen.

    Sabrina Kofod Baltzersen, 25 år, pædagogisk assistent, mor til Mirabell, 8 uger.

    close
  • “Jeg sugede næsten masken med lattergas i stykker”

    “Jeg sugede næsten masken med lattergas i stykker”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Varmedunke, brusebad, akupunktur og lattergas.

    Hjalp det på smerterne?

    Akupunktur virkede slet ikke på mig, det forstærkede bare veerne. Men jeg var meget glad for masken med lattergas. Jeg kan huske, at jeg ikke syntes, det virkede, og jeg bad dem skrue op. Men jeg var ved at falde, da jeg skulle på toilettet, så en eller anden effekt havde den altså. Jeg sug­ede også løs, så masken var ved at gå fra hinanden. Den hjalp mig med at huske at trække vejret – og så var den god at skrige ind i, så det ikke lød helt så højt.

    Serine Leth Larsen, 28 år, dyrepasser, mor til Silja, 3 mdr.


    close
  • “Jeg fik en epidural efter 17 timer med veer – tusind tak for det!”

    “Jeg fik en epidural efter 17 timer med veer – tusind tak for det!”

    Hvilken form for smertelindring prøvede du?

    Badekar, akupunktur og en epiduralblokade.

    Hjalp epiduralblokaden på smerterne?

    Det var fantastisk! Ren magi. Baby lå forkert, jeg havde haft veer i 17 timer, og jeg kunne ikke mere. Jeg kunne ikke mærke, at den blev lagt. Jeg lå stille, fokuserede på min vejrtrækning og gjorde, hvad narkoselægen sagde. Da den begyndte at virke, var jeg som et nyt menneske. Jeg kunne ikke mærke veerne, jeg kunne sidde op og skvadre, og jeg kunne spise for første gang i alle de timer, jeg havde haft veer. Desværre endte det med akut kejsersnit efter 35 timer.

    Tina Højer Jakobsen, 30 år, senior marketingkonsulent. mor til Conrad, 8 uger.


    close

Fødsel

7 mødre: Hvilken smertelindring hjalp dig?

Det er er stor forskel på, hvilken smertelinding der virker under fødslen. Hør 7 mødres oplevelser med forskellig smertelindring.

Skrevet af Sofie Winther Askgaard, Vores Børn, januar 2015
27. marts 2015

Når veerne bider, fødslen er godt i gang, og kræfterne ved at slippe op, kan du som fødende have brug for hjælp til komme igennem smerterne.

Heldigvis findes der meget forskellig smertelindring, alt efter hvor langt du er i fødslens faser. For eksempel må der kun gives morfin, når der er en vis rum tid tilbage af fødslen, ligesom man nikke kan give epidural, hvis barnmet står for langt nede i bækkenet. Af samme grund er det en god idé med det samme at tale med sin jordemoder om, hvilken smertelindring du ønsker resten af fødslen.

Der er også stor forskel på, hvilken smertelinding der virker under fødslen, og hvad der tiltaler den enkelte. De fleste mødre har sikkert oplevet, at jo stærkere veerne bliver, des mere villig bliver man til at prøve hvad som helst af smertelindring for at få dem dulmet. 

Vi har spurgt syv mødre om, hvilken smertelindring de fik, og hvordan den virkede på dem. Mødrene fik både steriltvandspapler, varmt vand, epidural, lattergas, akupunktur pudendusblokade.

Klik i vores galleri for at læse de syv mødres oplevelser.

LÆS OGSÅ: Fødsel – vær forberedt på smerten

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Epidural – NU!”

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer