Den store huskeliste inden fødslen

Den sidste tid inden fødslen går ofte op i redebyggeri. Alt skal være klar til babys ankomst, og du gransker din hjerne igen og igen: Har du husket det hele? Her får du en huskeliste over de indkøb der er "need to have" og "nice to have", når I kommer hjem fra fødegangen med baby.

Af Louise Mørup Sonne, redigeret af Katrine Kornerup

Du vil takke dig selv, hvis du har følgende udstyr til baby klar inden fødslen:

• Babyautostol (til når I skal køre baby hjem fra hospitalet i egen bil eller taxa)

• Puslebord og puslehynde (sørg for, at den er vandafvisende)

• God lampe til puslebordet

• Vaskefad (overvej en enkel, lille balje i stedet for et hoved/halefad. Det er begrænset, hvor tit du skal tørre baby i hovedet den første tid)

• Engangsvaskeklude, vådservietter eller vat. I starten, kan det være rart at vaske babys numse med vat, da der ofte skal skiftes ble mange gange dagligt og vater mere skånsomt end engangsvaskeklude.

• Bleer (køb ikke for mange, før du ved, hvad størrelse guldklumpen har)

• Stofbleer,mindst 30 (du kan ikke få for mange, du orker alligevel ikke at vaske hele tiden)

LÆS OGSÅ: 10 veje til den gode barsel

• Zinksalve (hvis baby får rød numse)

• Blespand

• Vatpinde (i første omgang til at rense babys navle)

• Termometer (til øret eller numsen. Det sidste er det mest præcise, husk at brug lidt vaseline på spidsen inden det føres forsigtigt ind i numsen)

• Badekar (baby skal dog ikke i bad, før navlestumpen er faldet af)

• Tøj (masser af kort- og langærmede bodyer, bløde bukser, strømper, strømpebukser, bomuldsheldragter/ natdragter, hue, striktrøje, evt. fleeceflyverdragt og vanter. Regn med, at baby gylper eller ‘skider igennem’ op til flere gange om dagen, så det er godt at have nok skiftetøj)

• Sutter (hav evt. forskellige typer liggende, så I kan prøve jer frem)

• Barnevogn (inkl. madras)

• Lift (inkl. madras og lagen) eller voksipose

• Babynest hvis I gerne vil sove med mellem jer i babysengen

• Babydyne og to-tre sæt sengetøj

• Regnslag

• Myggenet (hvis det er sommer)

• Ammeindlæg

• Ammebh’er (de kan være svære at købe, før mælken løber til, og du ved, hvor store dine bryster bliver. Men hav evt. et par stykker liggende, som din kæreste kan køre hen og bytte, hvis de ikke passer)

• Store hygiejnebind (du bløder sikkert en del efter fødslen)

LÆS OGSÅ: Miniguide: Fra mig til mor

Du får brug for det, men der er tid til at købe følgende babyudstyr, når I er kommet hjem:

• Babyolie (til badevandet, babymassage eller til at løsne arp)

• Babybørste (hvis du børster babys hår/hoved-bund regelmæssigt, kan du modvirke arp)

• Tættekam (hvis baby får arp)

• Neglesaks (i starten kan du blot nulre babys negle af)

• Uro til puslebordet

• Aktivitetstæppe

• Tremmeseng eller vugge inkl. madras (baby kan dog sagtens sove i liften den første tid)

• Sengerand

• Mellemlægslagener (så baby ikke tisser/gylper igennem madrassen)

• Sutteflasker

LÆS OGSÅ: Den store huskeliste

• D-dråber (skal bruges, fra barnet er to uger, og kan fås på apoteket eller i Matas)

• Saltvandsdråber til næsen (hvis baby bliver snottet)

Du kan godt klare dig uden, men følgende udstyr til baby kan være rart at have:

• Badestol (gør det nemmere at håndtere en glat baby i badekarret)

• Badevandstermometer (du kan også mærke efter med albuen. Men husk, at temperaturen på badevandet er vigtig – en baby kan blive skoldet ved blot 40 grader)

• Babybadehåndklæde m. hætte

• Slynge eller vikle (kan være god til at berolige baby i, f.eks. for far og når du har brug for at have begge hænder fri)

• Ammepude (du kan også bruge almindelige puder og dyner)

• En babyindsats til skråstolen, så baby kan være med ved spisebordet og allerede fra start indgå i familien sociale samlinger.

• Pusletaske (en almindelig taske eller rygsæk kan snildt bruges til babys grej)

• Svøb (babys dyne kan også bruges)

• Bamse med melodi eller lyde der gengiver lyden fra mors mave (kan berolige baby)

• Brystpumpe (du kan også malke ud med hånden eller leje en udmalkningsmaskine hos f.eks. Falck)

• Slyngevugge (giver baby samme tætheds-fornemmelse som i livmoderen og kan bruges både indenfor, udenfor og som rejseseng)

• Vågelys/natlampe (til når du skal op og amme om natten)

• Ammete (urtete der siges at fremme og styrke mælkeproduktionen, det er dog ikke videnskabeligt bevist)

LÆS OGSÅ: Guide til fødslens faser

FIND DIN TERMINSGRUPPE I VORES BØRNS FORÆLDRE FORUM HER!

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

loading...