Hvordan skelner man mellem plukveer og rigtige veer, og hvad gør veerne egentlig? Foto: Nimastock

Veer

Av! Alt om veer

De gør ondt, men hvad er de for en størrelse – veer? Jordemoren forklarer om veer, der plukker, strækker og presser.

Skrevet af Ida Bjørg Meldgaard, Vores Børn, Januar 2010
28. april 2010

Hvad er en ve?
En ve er, når din livmoder, som er en stor muskel, trækker sig sammen og bliver tykkere i toppen og tyndere nede omkring livmodermunden.

Hvordan føles en ve?
De fleste kvinder beskriver det som stærke menstruationssmerter, der stråler om i lænden og ned i benene. Nogle beskriver det som en spænding, andre som en bølge, der glider ind over dem.

LÆS OGSÅ: Bliv klar til fødslen

Hvad er en plukve?
Man kan sige, at det er en øve-ve og en måde for livmoren at komme i form til fødslen på. Nogle har mange plukveer, andre mærker dem slet ikke. Forskellen på plukveer og rigtige veer er, at en plukve ikke har nogen effekt, ikke gør ondt og ikke kommer regelmæssigt.

Hvordan ved jeg, at jeg har rigtige veer?
Det gamle hardcore jordemor-svar er: ‘Hvis du er i tvivl, har du ikke veer.’ I slutningen af graviditeten kan du få velignende aktivitet i et par timer. Det kan gøre lidt ondt, du kan føle dig tung, og du kan tro, at det er veer. Men går det i sig selv igen, er det ikke fødeveer. Rigtige veer er tiltagende i styrke, interval og varighed.

Hvad gør veerne?
Veerne stimulerer den muskelaktivitet, der skal hjælpe dig med at forløse barnet. For hver eneste ve, du har, trækker livmoren sig mere sammen, og din livmormund åbner sig, så baby kan glide ned gennem bækkenet og ud til dig.

LÆS OGSÅ: Føde stillinger: Den seje, den komfortable og den klassike

Hvor lang tid varer en ve?
En ve varer mellem et og to minutter.

Hvor lang tid kan jeg have veer?
Er du førstegangsfødende, kan den indledende periode vare alt mellem en time og et døgn. I den aktive fase er du typisk i fødsel mellem fire og 10 timer. Den aktive fase er, når du har veer med fem minutters interval, regnet fra en ve begynder, til næste ve begynder, og veerne varer cirka et til halvandet minut. Her kan du mærke dem!

Hvad gør jeg under en ve?
Slap mest muligt af, og brug den dybe vejrtrækning med lange udåndinger, så du mindsker spændingerne og dermed smerten og gør det lettere for livmoren at arbejde. Jo bedre du trækker vejret, jo bedre vil barnet også håndtere veerne. Gør, hvad du føler for. Har du lyst til at hvile, så hvil. Men har du lyst til at bevæge dig, er det nok en god idé. Stå op, og bevæg bækkenet i ottetaller, dans med din kæreste, eller hæng op ad ham for at få barnets hoved til at trykke mod livmoren, så du får mere ud af dine veer. I gennemsnit afkorter førstegangsfødende fødslen med halvanden time ved at stå i oprette stillinger under veerne.

LÆS OGSÅ: Fødsel: Er det nu?

Er veer det første tegn på, at fødslen går i gang?
Fødslen kan også starte med vandafgang, og det sker i cirka en tredjedel af tilfældene. Efter 24 timer vil 80 procent have fået spontane veer. Resten bliver sat i gang.

Hvad er en presseve, og hvordan føles den?
Selve muskelaktiviteten i livmoren vil være den samme. Det føles som en almindelig ve og samtidig noget andet. Du får en ve, hvor du får lyst til at presse – lidt, som når du skal på toilettet. Det er, fordi babys hoved står helt nede og trykker på endetarmen. Presseveerne får din krop til at arbejde med nogle andre muskler, så du kan skubbe barnet ud.

Hvad er efterveer?
Det er, når din livmor trækker sig sammen igen efter fødslen. Du har et hormon, oxytocin, som giver dig veer, men som også peaker, lige når du har født, og får livmoren til at trække sig sammen. Det gør ikke ondt, for du er pumpet med endorfiner og lykkefølelse – også fra oxytocin. Hvis du har født flere børn, kan du være plaget af efterveer i dagene efter fødslen, fordi livmoren er længere tid om at trække sig sammen.

Kilde: Jordemor Anne Ruby, Privatjordemoder.dk

FIND DIN TERMINSGRUPPE I VORES BØRNS FORÆLDRE FORUM HER!

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Sarah Atløkke

“Crazy” fødsel: Det tog tre dage og 36 sygeplejersker

Under Sarahs lange fødsel nåede hun både at skide i sengen og få datteren taget med kop: "Det var en så crazy oplevelse, at jeg er nødt til at grine af det".

Skrevet af Christina Fabrin Larsen
03. juli 2015

Faktaboks

Familien

MOR Sarah Delroy Atløkke, 35 år, ernæringsassistent.

FAR Michael Kolacinski Frederiksen, 28 år, portør.

BARN Vega, 3 mdr.

Sarah havde ikke regnet med, at det ville tage tre dage og flere ture frem og tilbage til hospitalet at føde.

 – Jeg tror, at vi på de tre døgn mødte minimum 36 forskellige sygeplejersker og derudover en masse jordemødre og læger, fortæller hun.

– De præsenterede sig hver og én med navn. Ret morsomt, når man ligger der i bar røv og maser og pruster, siger Sarah Atløkke om sin temmelig udmattende fødsel.

Sarah var frem og tilbage til hospitalet mange gange, før hun endelig fødte sin datter, men nu hvor det er overstået, underholder hun glad og gerne veninderne med de underfundige øjeblikke undervejs.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tang

For eksempel hvordan man til at starte med vil have kæresten til at blive i hovedenden af fødelejet – og det ender med, at man står foroverbøjet, med en tyk ble på, ind over sengen, prustende som en hest, mens man råber, at man ikke ved, om man skal kaste op eller skide.

– Det var en så crazy oplevelse, at jeg er nødt til at grine af det, fortæller Sarah.

– Det startede lige på og hårdt med fire minutter mellem veerne. Vi tog på hospitalet, men så gik de i stå, og vi blev sendt hjem. Jeg kunne ikke sove, og veerne begyndte igen. Vi røg derud igen. Og så gik det i stå. Til sidst blev jeg lagt til at sove på hospitalet. Næste morgen var jeg to centimeter åben.

Jordemoren bad Sarah gå en tur, og hun og kæresten gik frejdigt på en café i nærheden. Her begyndte pludselig en storm af veer, og de måtte vende om i en fart.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

– Jeg måtte kravle tilbage i rabatten langs vejskiltene. Det må have set spøjst ud.

Det tog halvanden time at komme de 100 meter grundet vekramper. Og så gik det hele i stå igen, sukker Sarah.

Hold-nu-kæft-typen

Lægerne satte fødslen i gang, hvorefter veerne bragede ind over Sarah.

– Midt i det hele sked jeg endda i sengen! indrømmer hun.

Personalet tilbød en epidural, men da den skulle lægges, dykkede hjertelyden, og det måtte opgives. Andet forsøg gik heller ikke.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Epidural – NU!”

– Til sidst lykkes det at give mig en gudbenådet epidural. Åh, hvor jeg elskede den! Alt var godt: Sygeplejerskerne var smukke. Jeg var glad. Godt nok skiftede jeg samtidig jordemor fra den bløde, omsorgsfulde type til den hårde nu-holder-du-kæft-type.

Fødslen nærmede sig pressefasen, og Sarahs jordemor skruede bissen på.

– Hun råbte, at nu var der tre nyk mere til mig – og ellers kop. Jeg pressede og pressede, men pludselig fik jeg koppen op i underlivet, beretter Sarah.

– Ingen smerte overgår at få en sygeplejerskes hånd og en kop ind, der hvor det i forvejen gør allermest ondt. Men Vega kom ud!

Sarah måtte efterfølgende sys, og hun følte sig smadret efter tre døgns fødsel. Men én sætning fra personalet vil hun huske altid:

– Da det hele var overstået, sagde de: ‘Se, Sarah, nu kommer din familie!’

LÆS OGSÅ: 3 par: Vores fødsel!

Tænk sig, min familie. Det er fantastisk og det hele værd, forklarer hun. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg først nu – nogle måneder efter – er kommet mig. Min kæreste tog det i stiv arm. Bekymret var han, men han er portør og har set langt værre ting.

Faktaboks

En hyppig årsag til en lang fødsel er, at veerne er utilstrækkelige, eller at barnet er stort eller ligger uhensigtsmæssigt.

Smertelindring kan også forlænge fødslen, og din egen sindstilstand spiller en rolle: Usikre gravide kommer ofte tidligere på hospitalet, så fødslen føles længere. Samtidig udskiller angst hormoner, der modarbejder veer.

Trækker fødslen ud, kan man prikke hul på fostervandet eller give vestimulerende drop.

Under pressefasen kan man lægge en sugekop og hjælpe den lille ud.

Forsøg ellers at være tålmodig: Bevæg dig og hop om muligt – det får barnet bedre på plads i fødselskanalen.

Kilder: Jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset.com, Mamanet.dk, Sundhedsguiden. dk, Graviditet.dk, m.fl.

LÆS OGSÅ: Så lang tid tager en fødsel

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

LÆS OGSÅ: Fødsel: Er det nu?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

kæmpebaby

Min fødsel: Babyen havde navlesnoren om halsen

Rachel fødte i lyserøde mormorsokker, og hun var glad for, at hun ikke på forhånd vidste, hvor stor sønnen var.

Redigeret af Cecilie Møller Rasmussen
02. juli 2015

Min mand er en stor mand, og jeg er ikke så stor, så jeg havde været bekymret for at skulle føde en kæmpe baby, men hele vejen igennem havde jordemoren beroliget mig med, at det var en gennemsnitlig baby, der var i maven. Så sent som om formiddagen var jeg til jordemor. Alt var godt, og hun estimerede vægten til cirka 3.500 gram, altså fuldstændigt gennemsnitligt.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg var alene med veerne”

Ugen efter var jeg overraskende frisk. Klokken 9.45 var jeg på toilettet, og der kom en lang, sej, gullig slimstreng, som jo nok var slimproppen. Jeg havde ikke plukveer af betydning, så vi afrimede fryseren, og jeg vaskede tøj og fik kogt en stor portion syltetøj. Om aftenen havde jeg igen kraftige plukveer. Vi så fjernsyn, og jeg lå på sofaen uden bukser på, fordi de strammede, og jeg havde det for varmt. 

Vågnede med et smæld

Plukveerne fortsatte, men jeg faldt da i søvn og fik sovet indtil klokken 4.30, hvor jeg vågnede ved et smæld i venstre side af maven. Jeg tænkte straks på vandet og rullede ud af sengen, selv om jeg havde sovet med absorberende underlag den sidste måned.

Der kom nu ikke noget vand, så jeg gik ud på toilettet. Der kom lidt tyndt, vandigt slim, men ikke ret meget, så jeg tog et bind på og gik ind i seng igen. Så begyndte veerne. Klokken 7 ringede jeg til jordemoren. Vi snakkede lidt sammen og blev enige om, at vi skulle køre til Horsens. 

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg troede bare, at jeg tissede”

Cirka klokken 7.40 var vi fremme og blev med det samme sendt ind i et modtagerum for at vente på vores jordemor dér. Der var en sød assistent, som hjalp os til rette og hjalp mig med at få tøjet af og en løs T-shirt på, men jeg ville beholde mine lyserøde mormorsokker på.

Tager vandet

Klokken 8.30 kom en jordemor for at undersøge mig. Fin hjertelyd og åben seks-syv centimeter allerede. Veerne var rigtig hårde nu. Jeg kunne ikke holde ud at ligge ned, men stod bøjet ind over sengen og pustede som en blæsebælg. Min verden var veen, smerten og vejrtrækningen.

Klaus var ude et par gange og spise lidt, ellers var han ved siden af mig og gav vand og støttede og masserede. Jordemoren undersøgte mig igen, kun ni centimeter åben. Under den næste ve tog hun vandet. Jeg kom op i sengen igen, og hun lagde en række bistik hen over min mave lige over skambenet. De gjorde ondt, men lindrede også med det samme.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tang

Klokken 12.30 begyndte den egentlige pressefase. Jeg lå på ryggen, og det føltes, som om jeg skulle presse min endetarm ud. Det var voldsomt ubehageligt, men gjorde ikke egentligt ondt. Under hver ve faldt babyens hjerterytme. Vi prøvede med mig liggende på højre side, og jeg fik ilt på maske, som jeg skulle bruge mellem veerne. Det hjalp lidt på hjerterytmen, men ikke nok, så jeg kom om på ryggen igen og fik overvågning på: CTG-strimmel på maven, som registrerede barnets hjerteslag og livmorens vearbejde, og en elektrode på barnets hoved, da vi kom så langt.

Belastet baby

Da jeg havde presset i en time, blev en læge tilkaldt, da kurven begyndte at vise, at babyen blev belastet. Jeg vidste ikke, hvad de talte om, men vi fortsatte, og jordemoren besluttede at lægge et klip i højre side. Det gjorde ondt, selv om mellemkødet var så udspilet. Lægen og en assistent hjalp mig med at holde mine ben oppe. 

Klokken 13.52 blev Laurits født på en enkelt ve, og han kom op på min mave under en varmelampe. Han gylpede noget slim op og skreg med det samme. Han havde navlesnoren om halsen, og det var nok grunden til den ustabile hjerterytme under veerne. De var alle overraskede over, hvor stor han var.

Jeg tænkte mest på, at det endelig var overstået. Det var meget uvirkeligt, at mit barn lå på min mave. Jeg havde opnået noget stort, alt for stort til, at jeg kunne fatte det. Laurits vejede 4.418 gram og målte 55 centimeter. Alle sagde tillykke, og at jeg havde været sej og klaret det godt, og hvor var det sjovt, at jeg havde født i lyserøde sokker. Jeg er bare glad for, at jeg ikke vidste, hvor stor han var.

LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Alexandra Guldbrandsen

Født på første presseve: “Det gik så stærkt, at jeg ikke fik mig selv med”

Alexandra Dockir Guldbrandsens første fødsel var langstrakt, men hyggelig, mens den seneste gik så hurtigt, at hun ikke nåede at finde glæden ved at føde.

Skrevet af Christina Fabrin Larsen
30. juni 2015

Faktaboks

Familien

MOR Alexandra Dockir Guldbrandsen, 20 år, studerende.

FAR Johnny Bannergaard, 27 år, specialmedarbejder.

BØRN Ida-Sophie, 8 mdr. og Oscar, 2 år.

– Jeg krabber ind på fødegangen, ni centimeter åben, og føder på første presseve i ret store smerter, fortæller Alexandra om fødslen af Ida-Sophie.

En fødsel, som mange måske misunder hende, fordi det gik så stærkt.

LÆS OGSÅ: Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

– Det lyder som en drømmefødsel, men min forventning til forløbet var helt anderledes. Det skulle være rart med tid til at ‘være i det’, snakke undervejs og hygge. Så jeg var lidt chokeret bagefter, forklarer Alexandra.

– Lykkelig, naturligvis. Men rystet. Jeg havde satset på en nogenlunde smertefri fødsel, for jeg vidste, at jeg gerne ville have en blokade. Men da jeg ankom til fødegangen, var det for sent.

Alexandra mærker veer om natten, men der er langt imellem. Klokken tre er intervallet ti minutter, men sygehuset beder hende vente. To timer senere er der fire minutter mellem veerne, og Alexandra og Johnny meddeler fødegangen, at nu kører de – de har ikke tid til at diskutere, om det er en rigtig beslutning. Det viser det sig at være.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Du har ikke presseveer – men pres!”

– Turen ned ad trapperne fra tredje sal foregår kravlende og smårutsjende i store vekramper – uden hjælp, for min kæreste har vores søn, Oscar, på armen, husker Alexandra.

– Vi skal forbi bedsteforældrene og aflevere ham, og der ligger jeg yndig, ve-forkrampet og fraværende på bagsædet, mens han smider Oscar af.

På fødegangen er jordemoren ikke i tvivl om, at Alexandra – der kommer kravlende ind ad døren – er i fødsel, og de får en stue med lynets hast.

Nul smertelindring

– Jeg er ni centimeter åben! I særdeles aktiv fødsel. Beskeden er, til min store fortrydelse, at jeg ikke kan få smertelindring. Av. Vi skal fokusere på at føde nu, beretter Alexandra.

– Der opstår uventet en ve-pause på en time, men så kommer presseveerne også med fuld tryk, og tre minutter efter er Ida-Sophie ude – helt fantastisk! Men det gør afsindigt ondt, fordi det går så stærkt.

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Alexandras kæreste siger ikke mange ord i løbet af fødslen.

– Jeg husker ham kun sige ‘tag det roligt’. Han er et yderst roligt gemyt, og jeg tror, han var glad for, at det gik stærkt, siger Alexandra.

– Jeg selv skulle bruge nogle måneder til at bearbejde forløbet, da mine forventninger røg sig en tur sammen med smertelindring. Det gjorde ubeskriveligt ondt at åbne sig og føde så hurtigt.

I dag er hun blot lykkelig for, at Ida-Sophie er sund og velskabt

– Nu har jeg efter lidt tænketid fået mod på eventuelt flere børn. En tanke, jeg ellers afskrev efter min lynfødsel.

Faktaboks

Find fred med din fødsel

FORBERED DIG: Gå til fødselsforberedelse. Kvinder, der ikke har forberedt sig, panikker tiere.

VÆR ÅBEN: Fødslen kan gå anderledes, end du håber. Drop firkantede forventninger og standarder for ’rigtige’ og ’forkerte’ måder at føde på. STRATEGI Find ud af, hvad du frygter, og lav en strategi til at håndtere det, hvis det opstår.

LAV EN STRATEGI: Find ud af, hvad du frygter, og lav en strategi for at håndtere det, hvis det opstår.

LUK ØRERNE: Bed veninder med grimme fødselshistorier om at klappe i. Søb i de gode historier.

Kilder: Jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset.com, Barselshotellet.dk, Graviditet.dk, m.fl.

LÆS OGSÅ: Madeline blev født på forsædet i bilen

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Otte dage over termin men kun tre timer udervejs

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gravid kvinde tager bad

Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

Ingen fødsel uden veer. Det ved du. Men ved du også, hvad en ve egentlig udretter i din krop – og hvorfor den er din bedste ven, selv om den gør p..... ondt?

Skrevet af Ulla Hinge Thomsen
30. juni 2015

Faktaboks

Hvorfor skal det gøre så ondt at føde?

Svaret er, at det ved vi ikke. Et bud er, at smerten er en advarsel fra naturen, så vi kvinder søger afsides og ikke blot ‘går og føder på vejen’.

Der er heller ingen god forklaring på, hvorfor veer gør mere ondt på nogle end på andre, men både det fysiologiske og det mentale spiller ind – vi er simpelthen individuelle, også på det punkt.

Kilde: Jordemor Mette Clay Holm.

‘Du arbejder imod. Du er nødt til at arbejde med. Prøv at sige ‘velkommen, lille ve, du vil mig det kun godt’.’

Jeg var adskillige timer inde i mit livs første fødsel, da disse ord faldt. Fra en ranglet jordemor med hippieagtig udstråling, der netop havde konstateret, at mine mange smerter ikke havde resulteret i andet end et par centimeters åbning (med lidt god vilje).

Det var – som bekendt – otte for lidt. Jeg var altså langt fra mål – og tæt på at opgive. Veerne skræmte mig så meget – og så sagde hun, at jeg skulle byde dem velkommen?!

Jeg forstod ingenting. Hvordan kunne jeg byde noget velkommen, der var ved at flå mig i stykker?

Fem slags veer

Min jordemor havde ret. Veen er nemlig på din side. Og den er forudsætningen for, at du kan føde og møde dit barn. Hvis du ved, hvad en ve er (hvilket jeg ikke anede!), er det ikke blot lettere at udholde de mange af dem, du skal have, du kan også arbejde med veerne og dermed lette både fødsel og smerter.

Lad os starte ved begyndelsen. En ve er en muskelsammentrækning. Livmoren, hvor dit barn lige nu ligger trygt og godt, er nemlig en muskel, som består af et øvre segment, et nedre segment og livmorhalsen.

LÆS OGSÅ: Min Fødsel: “Er du sikker på, at jeg har veer?!”

– En ve starter oppe i hjørnet af livmoren, hvor musklen begynder at trække sig sammen. Her mærker de færreste veen, men blot en lille ‘advarsel’ om, at den kommer. Så forplanter den sig ned over livmoren, topper cirka halvvejs og fader ud igen – som en bølge, siger jordemor Mette Clay Holm og forklarer, at der findes fem forskellige slags veer: plukveer, udvidelsesveer, overgangsveer, presseveer og efterveer.

Hver ve-type spiller en vigtig rolle – fra at træne livmoren til at trække livmorhalsen op, omstille kroppen, skubbe barnet ud og til sidst få livmoren til a trække sig sammen igen.

Styret af hormoner

Man ved ikke præcis, hvad der udløser den første ve og sætter din fødsel i gang, fortæller Mette Clay Holm.

– Vi ved, at der sker nogle hormonelle forandringer sidst i graviditeten. Progesteron, som hjælper til at bevare graviditeten, falder, mens det kvindelige kønshormon, østrogen, stiger og er med til at forberede livmoren på at danne receptorer til oxytocin, et veudløsende hormon, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Av! Alt om veer

Lige op til fødslen vil du typisk få flere og hårdere plukveer, og dit barns hoved trykker mod livmorhalsen. Det bevirker, at der dannes prostaglandiner– signalstoffer, der blandt andet styrer de hormoner, der sætter gang i fødslen.

– Selve det, at dit barn trænger ned i bækkenet, har altså en betydning for hormondannelsen og dermed for veerne, ligesom babyen også selv udskiller hormoner i et fint spil, der tilsammen sætter fødslen i gang, forklarer Mette Clay Holm.

Kærlighed giver gode veer

Forvirret? Det kan vi godt forstå. Hvilket hormon der sætter gang i hvad, er heller ikke så vigtigt for dig. Det vigtige er, at det fine spil mellem dit barn og din krop bliver påvirket af din tilstand, både i begyndelsen og undervejs. Hvilke hormoner du udløser – og dermed hvornår og hvordan du får veer – hænger nemlig i høj grad sammen med, hvor tryg du er.

– Omsorg, intimitet og det at være afslappet er alt sammen godt for veer, fastslår Mette Clay Holm og fortsætter:

– Det udløser nemlig oxytocin og gør dig afspændt og i stand til at arbejde med veerne. Angst og stress har den modsatte effekt, for frygt udløser adrenalin. Det giver flere smerter, fordi livmoren ‘syrer til’. I hjernen trigges din amygdala (frygtcenter), hvilket giver dig lyst til at løbe væk fra det hele.

LÆS OGSÅ: Gravide bør få mere særbehandling

Netop fordi din mentale tilstand betyder en del, kan du selv påvirke dine veer. For det første ved at være fysisk og psykisk forberedt på det, du går ind til, og for det andet ved at skabe gode rammer, ikke mindst for den første del af fødslen, som ofte foregår hjemme.

– Oxytocin udløses blandt andet af kærlighed og bedst i mørke – så det er en god ide med en huleagtig stemning og at være tæt på din elskede, siger Mette Clay Holm og forklarer, at du desuden har reflektorer på brystvorterne. Berøring her, enten fra dig selv eller din kæreste, udløser også oxytocin.

Indre eller ydre tryghed?

Uanset hvor godt du forbereder dig, kan du blive bange, når veerne virkelig niver. Det er naturligt, men du kan bryde den onde cirkel af smerte og frygt.

– Mange gange frygter vi fremtiden og tænker ‘hvor længe skal jeg have de her veer?’, siger Mette Clay Holm.

– Men prøv at udholde den enkelte ve her og nu. Det kræver, at du har nogle gode fødselshjælpere omkring dig, som tror på dig, når du selv begynder at tvivle.
Veer kan føles onde, men er din vej mod målet, og de allerbedste er dem, en jordemor kalder ‘gode veer’, og som giver fremdrift i din fødsel.

– Der er rytme i dem, og du kan forudsige, når de kommer, siger Mette Clay Holm.

Veer kan også være uden effekt eller gå i stå, fordi du er bange, dehydreret eller udmattet. Tryghed, varme og hvile vil ofte hjælpe, men smertelindring kan også være det, der skal til for at få dig videre i fødslen. Morfin får dig til at slappe af, og en epidural kan også være god.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”

– Medicinsk smertelindring er altid en forstyrrelse af den hormonelle balance, ligesom et vedrop er det, siger Mette Clay Holm, men forklarer, at smertelindring i visse tilfælde er præcis det, der giver livmoren mulighed for at arbejde, fordi du bedre kan spænde af, og veen på den måde får lov at folde sig ud og ‘tage fat’.

Blot bevidstheden om, at for eksempel en epiduralblokade er tilgængelig, kan også skabe tryghed og kontrolfølelse, hvilket i sig selv mindsker frygten og smerten – og pludselig har du måske ikke brug for lindringen alligevel.

Det hele er et spørgsmål om, hvorvidt du kan finde trygheden i dig selv, eller du også har brug for ydre sikkerhed i form af for eksempel en epidural. Ofte vil det være en kombination. Uanset om du får brug for medicinsk hjælp eller ej, kan det betale sig at blive gode venner med dine veer og betragte dem som uvurderlige hjælpere.

Til min egen fødsel nummer to havde jeg derfor været til fødselsforberedelse – som den eneste andengangsfødende på holdet – og lært alt om udvidelses-, presse- og efterveer og at visualisere en bølge og tælle vejtrækninger for at komme igennem smerten. Så jeg var – næsten – i stand til at sige ‘velkommen, lille ve’, når en ny kom rullende. Desuden vidste jeg nu, at mine veer var nødvendige for at opleve det bedste øjeblik i verden: At mit barn blev født. 

Faktaboks

Tænk godt om veerne

Se for dig, hvordan livmoren arbejder. Visualiser sammentrækningerne og barnets rotation ned gennem dit bækken. Forestil dig bevægelsen som at trække en stram rullekravetrøje ned over hovedet.

Visualiser veen som en stor, blød bølge, der rejser sig, topper og forsvinder igen.

Tænk på, at du og dit barn samarbejder i en positiv proces, hvor du koncentrerer dig om veen, og barnet skruer sig ned gennem dit bækken og ud gennem livmormunden, til det til sidst er ude i verden – hos dig.

Sig ja til veen. Hvis du hele tiden tænker ‘åh, nej, nu kommer der en til!’, spænder du automatisk i kroppen, og så gør det mere ondt. Prøv i stedet at ’byde veen velkommen’, så du spænder af og lader den gøre sit arbejde.

Fokuser på én ve ad gangen. Du nærmer dig hele tiden målet, mødet med dit barn, og den ve, du lige har klaret, kommer ikke igen.

Tæl dine dybe vejrtrækninger. Før du tager af sted til fødestedet, varer en typisk ve et minut. Hvis du ved, at du trækker vejret otte gange på et minut, er du halvvejs i veen, når du har trukket vejret fire gange. På den måde kan du navigere i veen.

Kilde: Rikke-Lise Andersson, afspændingspædagog og motorikvejleder og holder kurser i forældre- og fødselsforberedelse. Se mere på Balanza.dk 

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

LÆS OGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer