Hvordan skelner man mellem plukveer og rigtige veer, og hvad gør veerne egentlig? Foto: Nimastock

Veer

Av! Alt om veer

De gør ondt, men hvad er de for en størrelse – veer? Jordemoren forklarer om veer, der plukker, strækker og presser.

Skrevet af Ida Bjørg Meldgaard, Vores Børn, Januar 2010
28. april 2010

Hvad er en ve?
En ve er, når din livmoder, som er en stor muskel, trækker sig sammen og bliver tykkere i toppen og tyndere nede omkring livmodermunden.

Hvordan føles en ve?
De fleste kvinder beskriver det som stærke menstruationssmerter, der stråler om i lænden og ned i benene. Nogle beskriver det som en spænding, andre som en bølge, der glider ind over dem.

LÆS OGSÅ: Bliv klar til fødslen

Hvad er en plukve?
Man kan sige, at det er en øve-ve og en måde for livmoren at komme i form til fødslen på. Nogle har mange plukveer, andre mærker dem slet ikke. Forskellen på plukveer og rigtige veer er, at en plukve ikke har nogen effekt, ikke gør ondt og ikke kommer regelmæssigt.

Hvordan ved jeg, at jeg har rigtige veer?
Det gamle hardcore jordemor-svar er: ‘Hvis du er i tvivl, har du ikke veer.’ I slutningen af graviditeten kan du få velignende aktivitet i et par timer. Det kan gøre lidt ondt, du kan føle dig tung, og du kan tro, at det er veer. Men går det i sig selv igen, er det ikke fødeveer. Rigtige veer er tiltagende i styrke, interval og varighed.

Hvad gør veerne?
Veerne stimulerer den muskelaktivitet, der skal hjælpe dig med at forløse barnet. For hver eneste ve, du har, trækker livmoren sig mere sammen, og din livmormund åbner sig, så baby kan glide ned gennem bækkenet og ud til dig.

LÆS OGSÅ: Føde stillinger: Den seje, den komfortable og den klassike

Hvor lang tid varer en ve?
En ve varer mellem et og to minutter.

Hvor lang tid kan jeg have veer?
Er du førstegangsfødende, kan den indledende periode vare alt mellem en time og et døgn. I den aktive fase er du typisk i fødsel mellem fire og 10 timer. Den aktive fase er, når du har veer med fem minutters interval, regnet fra en ve begynder, til næste ve begynder, og veerne varer cirka et til halvandet minut. Her kan du mærke dem!

Hvad gør jeg under en ve?
Slap mest muligt af, og brug den dybe vejrtrækning med lange udåndinger, så du mindsker spændingerne og dermed smerten og gør det lettere for livmoren at arbejde. Jo bedre du trækker vejret, jo bedre vil barnet også håndtere veerne. Gør, hvad du føler for. Har du lyst til at hvile, så hvil. Men har du lyst til at bevæge dig, er det nok en god idé. Stå op, og bevæg bækkenet i ottetaller, dans med din kæreste, eller hæng op ad ham for at få barnets hoved til at trykke mod livmoren, så du får mere ud af dine veer. I gennemsnit afkorter førstegangsfødende fødslen med halvanden time ved at stå i oprette stillinger under veerne.

LÆS OGSÅ: Fødsel: Er det nu?

Er veer det første tegn på, at fødslen går i gang?
Fødslen kan også starte med vandafgang, og det sker i cirka en tredjedel af tilfældene. Efter 24 timer vil 80 procent have fået spontane veer. Resten bliver sat i gang.

Hvad er en presseve, og hvordan føles den?
Selve muskelaktiviteten i livmoren vil være den samme. Det føles som en almindelig ve og samtidig noget andet. Du får en ve, hvor du får lyst til at presse – lidt, som når du skal på toilettet. Det er, fordi babys hoved står helt nede og trykker på endetarmen. Presseveerne får din krop til at arbejde med nogle andre muskler, så du kan skubbe barnet ud.

Hvad er efterveer?
Det er, når din livmor trækker sig sammen igen efter fødslen. Du har et hormon, oxytocin, som giver dig veer, men som også peaker, lige når du har født, og får livmoren til at trække sig sammen. Det gør ikke ondt, for du er pumpet med endorfiner og lykkefølelse – også fra oxytocin. Hvis du har født flere børn, kan du være plaget af efterveer i dagene efter fødslen, fordi livmoren er længere tid om at trække sig sammen.

Kilde: Jordemor Anne Ruby, Privatjordemoder.dk

FIND DIN TERMINSGRUPPE I VORES BØRNS FORÆLDRE FORUM HER!

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Mette Hovmand-Stilling

Kejsersnit

Kejsersnit – ja tak!

Er du forberedt på et kejsersnit? Måske er det allerede planlagt, fordi din jordemor har vurderet, at det er bedst for dig og dit barn. Måske opstår der komplikationer under fødslen, eller måske har du ganske enkelt ikke har lyst til at føde vaginalt.

Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør Vores Børn og Gravid
03. august 2015

Hvis du ikke allerede har sat dig ind i, hvordan et kejsersnit foregår, bør du gøre det nu. Omkring hver femte af jer gravide vil nemlig ifølge statistikken få foretaget et. Sådan er det i Danmark.

Jeg selv har været igennem langstrakte fødsler med begge mine børn. Den første lå lidt skævt, og var større end ventet, men jeg fik alligevel presset ham ud efter 28 timer, der aldrig endte i presseveer. Nummer to blev taget ved akut kejsersnit i fuld narkose, efter timer i smerte. Næsten et kilo tungere end ventet. Han rykkede sig ikke ud af flækken. Forklaring? Mit bækken er åbenbart lige vel småt nok til ukompliceret at føde børn på omkring de fire-fem kilo. De ‘falder’ ligesom ikke ordentligt ned.

Sådan har mine fødsler været. Din bliver sikkert anderledes, for alle fødsler er forskellige. I dag kommer 22 procent af de danske børn til verden på en operationsstue. Jordemødrene vil gerne have det tal ned, og de anbefaler så vidt muligt at føde vaginalt.

Faktaboks

Vores Børn er Danmarks ældste og største forældremagasin, som har eksisteret siden 1989. 

Fire gange om året udkommer magasinet Gravid til alle, der venter sig eller planlægger familieforøgelse.

I vores tema kan du blandt andet blive klogere på, hvad der er af fordele og ulemper ved et kejsersnit. Og du kan møde tre kvinder med forskellige fortællinger om at føde på den måde.

Nogle gravide vil gå rigtig langt for at få en så naturlig fødsel som muligt, mens andre af den ene eller anden grund absolut vil have et kejsersnit. Begge dele er helt i orden for mig, for vi kvinder er forskellige og bør have ret til at bestemme over vores egen krop.

Læser jeg min egen fødselsjournal, burde jeg på trods af mit smalle bækken fint være i stand til at føde et barn nummer tre, helt naturligt. Men jeg må indrømme, at skulle vi nogensinde nå til flere børn, bliver det helt sikkert et selvvalgt kejsersnit. Også selv om jeg skal stå på min ret over for nok så mange jordemødre.

Jeg tror, jeg kender min krop bedst. Men jeg ved også, at det er en operation med risiko for infektioner og komplikationer – og stensikkert med besværligheder i hverdagen til følge. For mig var det værste ved kejsersnit, at jeg ikke kunne løfte den lille, der nu var blevet storebror, i otte uger. Et kejsersnit er næppe en let løsning, men det kan være den rigtige.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

fødsel

Jordemoren nåede lige akkurat frem

Mariannes hjemmefødsel gik så hurtigt, at hun ikke fik lov til at føde oprejst ved køkkenbordet.

Redigeret af Cecilie Møller Rasmussen
13. juli 2015

Faktaboks

MOR Marianne

ALDER 27 år

MOR TIL Arthur og Viktor, tre år

I HVILKEN TERMINSUGE FØDTE DU? 40+3

HVOR LANG TID TOG FØDSLEN? 52 minutter

HVAD VEJEDE OG MÅLTE BABY? 3.800 gram og 52 cm

Jeg var gået tre dage over termin og var ved at være ret utålmodig. Jeg havde regnet med, at han ville komme før tid, for det gjorde storebror Viktor jo.
Vi var til fødselsdag om søndagen, og jeg havde for sjov sagt, at ‘han kommer i morgen’. Det havde været efterårs-ferie ugen op til, og jeg var lidt presset over, hvis det skulle ske der, for Viktor gik hjemme fra dagpleje, og der ville være mere koordinering i det, da jeg havde planlagt hjemmefødsel.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

Mandag morgen meget tidligt vågner jeg, da jeg har lidt murren i underlivet. Jeg vækker Kim og siger, at det måske sker i dag. Vi troede ikke helt på det, da vi jo havde joket med det forinden. Jeg lægger mig til at sove igen. En times tid
efter kommer Viktor ind, og vi putter i sengen, som vi plejer.

Ikke veer endnu

Jeg synes, at den murren, jeg har i underlivet tager lidt til, så vi gør os alle klar og går ned for at spise morgenmad. Klokken cirka otte er jeg ikke i tvivl om, at der er ved at ske noget, så jeg siger til Kim, at han gerne må køre Viktor i dagpleje.

Da min fødsel af Viktor gik ret hurtig, havde jordemoren sagt, at jeg skulle ringe ved det mindste. Så jeg ringer, efter gutterne er kørt af sted med den besked, at jeg tror, der er noget i gang, men at jeg ikke har rigtige veer endnu, og at vandet ikke er gået, men at hun bare skulle vide besked. Vi aftaler at ringes ved, når jeg har regelmæssige veer.

LÆS OGSÅ: Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

Efter 20 minutter ringer jordmoren igen. Hun har lige læst min journal og tænker at køre af sted nu, da hun har lidt vej, og hun havde læst, at første fødsel gik stærkt. Det skal vise sig at være et klogt træk af jordemoren.
Klokken lidt i ni begynder det at gå stærkt, og jeg bliver klar over, at jeg har fået veer. Ringer Kim hjem og han kommer hurtigt, og efterfølgende kommer jordmoren også. Da hun træder ind i huset, ligger jeg i sengen i soveværelset. Jordemoren spørger til mine tanker omkring fødslen.

Chokeret

Jeg har et ønske om at stå i køkkenet og føde, da jeg synes, at bordhøjden har en passende højde til at stå behageligt foroverbøjet. Jeg har læst mig frem til, at stående fødsel er en god og mere naturlig vej for barnet at blive født i. Så det vil jeg gerne prøve.

Jordmoren og Kim taler om, hvordan de gør det mest praktisk, og de når lige at hente remedierne ind, før vandet går med ét ud i hele sengen. Kim får travlt med at pakke ud, og jordemoren får travlt med at undersøge mig. Jeg er åbnet omkring ni centimeter og er i aktiv fødsel. På det tidspunkt har jeg vel haft tre-fire veer og er ret chokeret over, at det lige pludselig tager så meget fart.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

Jeg får ikke lov til at føde i køkkenet, for jordemoren fornemmer, at det kommer til at gå stærkt. Hun begrunder det med, at stående fødsler er for dem, som har svært ved at udvide sig, og det var jo ikke tilfældet for mig. Jeg får meget hurtigt pressetrang, og efter fire veer, hvor jeg gisper, får jeg lov til at presse vores helt perfekte søn ud.

Minimalt svineri

Jeg var forberedt på, at anden fødsel nok ville gå hurtigt, men jeg var ikke forberedt på, at det ville gå så stærkt. På grund af det hurtige forløb havde jeg også svært ved at have mig selv helt med og kunne slet ikke finde ud af gispe, da jeg bare havde lyst til at presse ham ud.

Efter at Arthur var kommet ud til os, lå han hud mod hud på mig, og her lå Kim bare ved os i sengen og puttede. Imens dokumenterede jordemoren i stuen og fik ryddet det op, der var nødvendigt.

Det svinede for øvrigt minimalt. Vi havde forberedt os på det modsatte og havde helgarderet os med blandt andet malertæpper på gulvet, og at vi nok skulle male væggene hvide. Det var slet ikke nødvendigt − en sort affaldssæk, og så var der ikke spor af hjemmefødsel at se. 

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel – I rolige og vante omgivelser

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

LÆSOGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Far og gravid under fødsel

8 vigtige opgaver for far under fødslen

Nr. 8: At indse, at der måske skal en tredje person med til fødslen, der vil kunne løfte opgaverne.

Skrevet af Amalie Nebelong
08. juli 2015

Ingen fødende – eller par for den sags skyld – er ens. Og det kan være meget individuelt, hvad en mand har lyst til og føler sig tryg ved at gøre under en fødsel. Og ligeledes er det meget individuelt, hvad en fødende kvinde synes er rart. Lændemassage? Kan være en drøm for nogle – men det mest irriterende og forstyrrende for andre!

LÆS OGSÅ: Far var jordemor ved Mias lynfødsel

Herunder kan du få indblik i en række fædres roller og følelser under fødslen. Samtidig giver vi dig også 8 konkrete bud på vigtige opgaver, din kæreste eller mand kan påtage sig under fødslen – leveret direkte fra fødestuen af jordemor Nina Sepstrup. Tip endelig din egen kæreste – eller de kommende fædre, du kender.

1: Vær nærværende, rolig og tålmodig

Hvad gør det for mor:

Angst og uro hos manden forplanter sig hurtigt hos den fødende og giver hende dårligere veer. Hvis vi som mennesker føler os truet, nedsættes det hormon, der giver gode veer.

LÆS OGSÅ: Fem x nybagt far: Sådan var MIN fødsel

Hvad kræver det af far:

Han skal forberede sig godt. Have læst om fødslen, måske set en video af en fødsel osv. Og så kan I som par have talt lidt om jeres forventninger og forestillinger omkring fødslen på forhånd. Han skal også turde stille jordemoren spørgsmål, når eller hvis han bliver utryg.

”Jeg oplevede det meget blandet. Mest fordi man gerne vil hjælpe med alt, hvad man kan, men samtidig på ingen måde føler, at man slår til.”
Morten, far til Alberte på 6 år og Valdemar på 3 år

2: Massér den fødende

Hvad gør det for mor:

Det løsner op, hvis den fødende har ondt i f.eks. lænden. Faktisk kan det virke smertelindrende at få to tommelfingre trykket ind lige dér, hvor vesmerten sidder. Han kan også massere hendes ryg eller fødder, når hun har vepause. På den måde kan han hjælpe hende til at spænde så meget som muligt af. Det vil også få far til at hjælpe aktivt til med, at mor ikke har så ondt.

LÆS OGSÅ: Dette siger du ALDRIG til en nybagt far!

 Hvad kræver det af far:

At han tør gå til hende, selvom hun har smerter.

”Det var svært ikke reelt at kunne gøre noget for at hjælpe på de fysiske smerter.”

3: Vejrtrækningen

Hvad gør det for mor:

For nogle kvinder er det en stor hjælp, at der er en, der hjælper med at fastholde den vejrtrækning, hun finder mest afslappende. At han hjælper hende med at få pustet ud, så hun ikke spænder op og dermed får sværere ved at udvide sig.

LÆS OGSÅ: Fars fødselsoplevelse: “Jeg følte mig som en verdensherskersker

Hvad kræver det af far:

At han har sat sig ind i, hvordan man som fødende skal trække vejret. Det kræver af ham, at han er en aktiv deltager og ikke blot en tilskuer.

”Hovedsageligt var jeg juicebrik-holder og cheerleader. Og så hjalp jeg min kæreste med at trække vejret ordentligt i iltmasken, for hun tog konsekvent masken væk, når hun skulle hive vejret ind.”

4: Kontakt til jordemoder

Hvad gør det for mor:

Kvinder bliver ofte mere og mere indadvendte i forløbet og kan ikke overskue at kommunikere for meget med for eksempel jordemoren. I den forbindelse kan han være kontakten til personalet på fødestuen og være den, der fortæller, hvordan kæresten gerne vil have det. For eksempel: “Hun vil gerne føde i knæ-albue-leje”. På den måde kan han være talerør for, at hun får hjælp og støtte til de ting, hun oprindeligt har ønsket sig.

Hvad kræver det af far:

Han skal have tænkt over på forhånd, at det er hans rolle at sørge for, at mors ønsker ikke bliver glemt.

”Jeg hjalp med at fylde vand i karret, da vi fødte vores datter i vand derhjemme.”

5: Kold klud på panden

Hvad gør det for mor:

Henimod sidste fase af fødslen kan det være rart at få en kold klud på panden eller en varm klud på lænden, hvis hun ikke er i badekar.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams: Far har det godt efter fødslen

Hvad kræver det af far:

At han kan fornemme på hende, hvad der kunne være rart, eller tør komme med nogle bud på det. Derefter skal han sørge for at holde kluden kold, hvis det er det, hun ønsker, eller varm, hvis den skal være det.

”Jeg var mest bare til stede og fik kvast min hånd. Men jeg følte mig rigtig meget som en mand undervejs.”
Anders, far til Gustav på 13 år, Sofus på 9 år og Viggo på 5 år

6: Hjælpe til bevægelse

Hvad gør det for mor:

Alle fødende har stor fordel af at være i bevægelse eller at skifte stilling undervejs i forløbet. Nogle foretrækker også at stå op.

Hvad kræver det af far:

At han opfordrer hende til at skifte stilling og støtter hende i, at det er godt at skifte stilling. Han kan også agere støtte, når hun står op, så hun har en at hænge op ad. Det kræver, at han har læst og undersøgt noget om forskellige stillinger. Og så skal han være forberedt på, at en fødsel også kan kræve en del af hans fysik, så han skal sørge for at få noget at spise og drikke undervejs og ikke “glemme” sig selv.  

LÆS OGSÅ: Blog: Jeg er far!

”Under vores første fødsel blev jeg så dårlig, at min kone måtte bede en af sygeplejerskerne om et glas saftevand til mig. Under anden fødsel fik jeg både fyldt fødekar, sørget for frisk frugt samt talt veer, selvom jeg var virkelig dårlig til det og fik meget skældud af min kone.”
Henrik, far til Naja på 5 år og Ida på 2 år 

7: Være forberedt på at få ordrer

Hvad gør det for mor:

Kvinder bliver ofte meget indadvendte og koncentrerede under en fødsel og kommer måske til at tale i ordrer, fordi hun simpelthen ikke kan overskue andet. “Lad være”, “gå væk”, “du lugter af kaffe” osv.

LÆS OGSÅ: Far-klumme: ‘Bhar’ er den heldigste i verden

Hvad kræver det af far:

At han er forberedt på, at hun ændrer sig lidt under fødslen, og at den kontakt og bekræftelse, man har i sin normale relation, måske går fløjten, fordi hun koncentrerer sig. Men han skal blive hos hende, selvom hun virker fjern, og i udgangspunktet være stille, når hun har veer. For der er mange kvinder, der synes, at det er vildt irriterende, hvis kæresten og jordemoren bare snakker derudaf.

”Jeg var vel til nøds moralsk støtte, og det var nok mest første gang. Anden gang gik det så stærkt.”
Jimmi, far til William på 2 år og Olivia på 0 år

8: En tredje person med til fødslen?

Hvad gør det for mor:

Hvis en mand kan mærke, at han har svært ved at skulle gøre alle disse ting, kan det i nogle tilfælde være en god idé at have en tredje person med ved fødslen, så han kan få lov til at være lidt med fra sidelinjen. For der er nogle mænd, der simpelthen ikke kan magte opgaven, fordi det er for skræmmende. I det tilfælde er det ikke nogen falliterklæring at få en anden med som parret er trygge ved.

Hvad kræver det af far:

At han kan være forudseende og se sig selv i fødselssituationen og være ærlig over for sig selv omkring, hvad en fødsel vil indebære. Måske vil det virke enormt skræmmende på ham, hvilket er helt okay. Men så vil en støtteperson være en god hjælp for den fødende – og for manden. Der er også nogle mænd, der vil opleve situationen så anderledes end alt andet, han nogensinde har prøvet, at han ikke en gang vil være i stand til at gøre de ting, han plejer at kunne.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov om fake fødsel: “Det var forfærdeligt!”

LÆS OGSÅ: Fødsel: “Min kæreste var omme på den anden side af jorden

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Nu ringer du altså til fødegangen!”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

amalie nebelong

Derfor følte jeg, at det var tabubelagt at fortælle om min nemme fødsel

Min fødsel var ikke action packed med flækket mås, veer i to døgn eller nærdøds-oplevelser - og det er åbenbart skidt.

Skrevet af Amalie Nebelong
07. juli 2015

Igangsættelse, veer i 48 timer, epiduralblokade, lattergas, hård sugekop og kejsersnit. Jeg husker tydeligt ”runden” med fødselsberetninger, da jeg, efter at have født mit første barn, startede på et efterfødselshold samme sted, som jeg havde gået til fødselsforberedelse. Da turen blev min til at fortælle om min fødsel, følte jeg mig akavet. For jeg havde haft en god fødsel.

LÆS OGSÅ: 7 metoder: Bliv forberedt til din fødsel

For nogle år tilbage – efter jeg havde fået mit første barn – så jeg et afsnit af en amerikansk realityserie på MTV. En af deltagerne var højgravid og skulle føde. Det foregik på den måde, at hun begyndte at få veer og tog på hospitalet umiddelbart efter, hvor hun straks kom ind på en stue og ret hurtigt fik lagt en epiduralblokade. Hun lå i fuld makeup og fint tøj og fødte sit barn uden de helt store smerter.

Hun oplevede i hvert fald ikke smerterne i længere tid. Jeg husker, hvordan jeg undrede mig over, at den fødsel – dér på tv – var så kontrolleret og planlagt med alt, hvad den kunne trække af smertelindring. Der var ikke nogen kampgejst over kvinden, der skulle føde. Hun forvandlede sig nærmere til en lille pige, der absolut ikke skulle opleve smerte ved at føde sit barn.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?

Åh nej, en “normal” fødsel

Tilbage til efterfødselsholdet, hvor det var blevet min tur til at fortælle om min fødsel.

Mens jeg fortæller, går det op for mig, at jeg er en af de få i rummet, der fortæller om en nogenlunde ”normal” fødsel. Jeg fik veer, der stille og roligt byggede sig op. Da de blev rigtig slemme, satte jeg mig op på en bold, fordi det at være i bevægelse føltes rarest. Så ringede vi til hospitalet og tog derefter en taxa. Da vi kom ind på hospitalet, var jeg fem centimeter åben og  fik et lavement.

Efter jeg havde storskidt på toilettet og fået en ”netble” på, gik vi ned på en fødestue med et fødekar, som jeg havde ønsket at føde i. Vandet var dejligt lunt, og mens veerne tog til, lå jeg i vandet og bevægede mig rundt. Imens sad min mand på en stol og småsnakkede lidt med jordemoderen, der holdt sig lidt på sidelinjen, fordi ”du klarer jo det hele selv”, som hun sagde.

Da presseveerne kom, var jordemoderen med og guidede mig til, hvornår jeg skulle presse osv. Og så kom min søn ud efter et par meget hårde pres. Han blev født lige dér i vandet og lagt op på min mave. Helt fantastisk.

Synes ikke, smerterne var uudholdelige

Lyder min fødselsberetning lidt frelst og ala: “Du har vist glemt, hvor slemt det virkelig var”-agtigt? For sådan føltes det, når jeg skulle fortælle om den til efterfødselsholdet. Min historie var heller ikke lige så spændende som de andres. En del mindre action packed. For jeg var ikke lige ved at miste mit barn, jeg fødte ikke i taxaen, min endetarmsåbning flækkede ikke, og jeg synes ikke, smerterne var uudholdelige.

LÆS OGSÅ: Min Fødsel: “Er du sikker på, at jeg har veer?!”

Det gik op for mig, da jeg efterfølgende begik mig i kredse med nybagte førstegangsmødre, at den gode, ukomplicerede fødsel er en sjældenhed. Eller også er den bare tabubelagt, fordi den bliver trumfet af de fødselsberetninger, der er mere ”spændende” og fyldt med drama. De fleste beretninger indeholder elementer af at være blevet sat i gang med en stikpille, veer, der er gået i sig selv, noget med at være blevet sendt hjem fra hospitalet eller ordene ”smertehelvede”. Disse elementer var ikke en del af min beretning.

Selvfølgelig følte jeg en kæmpe stolthed over, at min fødsel var gået så godt, og at det åndedræt, jeg havde lært til fødselsforberedelsen, havde været en gigantisk hjælp til at komme igennem smerten med. Og min mand var på sin egen stilfærdige måde pavestolt over mig og syntes, at jeg var sej. Men det føltes alligevel som pral, når jeg skulle berette om min oplevelse til andre nybagte mødre.

En fødsel er aldrig en hyggelig oplevelse

En gruppe, jeg til gengæld har elsket at fortælle om min fødsel til, er de højgravide, der skal igennem en fødsel lige om lidt. For de vil rigtig gerne høre om den gode fødsel også. Og det kan jeg godt forstå. For hvis de bliver en smule mere rolige omkring, hvordan en fødsel altså også kan være, er der måske en større chance for, at de slapper lidt mere af og dermed måske også får en bedre fødsel. For jeg har hørt, at hvis man er skide bange, kan det være selvforstærkende og gøre fødslen mere kompliceret.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

Selvfølgelig er fødsler komplicerede, og nogle fødsler (s)værre end andre. Og selvfølgelig skal nogle have smertelindring, hvis de har brug for det. Men jeg ville bare ønske, at der var mere rum til at snakke om den normale fødsel også, uden at man skal føle sig som ”den kedelige” eller den, der ”får de andre til at se svage ud”.

Da jeg så realityserien på MTV, fik jeg lyst til, at nogle skulle sige: En fødsel er ikke ment som at skulle være en ”hyggelig” oplevelse i fin kjole og med perfekt malede læber. En fødsel gør skide ondt, og det må den gerne, for den kan ikke andet. Der er en naturlig årsag til den store smerte. Den er som en forsmag på, hvordan det er at blive mor: Det er udfordrende, smertefuldt og indviklet.

Men det bliver en del nemmere, hvis man som mor er opmærksom på det og tager det sure med det søde. Selvom mine fødsel var “nem”, så var den altså ikke nem. Det var da stadig det mest udfordrende og smertefulde, jeg forhåbentlig nogensinde kommer til at opleve i mit liv. Og dét har vel også en berettigelse i fødselsberetningsrunden.

LÆS OGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan

LÆS OGSÅ: Mor-tabu: “Jeg bestilte et kejsersnit”

LÆS OGSÅ: Sådan styrer du din fødselsangst

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.