Få de bedste tip og råd til at være gravid

73 facts du ikke kan undvære, mens du er gravid

Over de næste mange måneder vokser maven dag for dag, og nedtællingen til dit nye liv som mor er begyndt. På de følgende sider får du svar på alle de nye spørgsmål, der melder sig på banen – fra sære lyster til undersøgelser, helbred og fødsel.

Skrevet af Nina Septrup, jordemoder

Symptomer

Bryster
Ømme bryster er hos de fleste et af de første tegn på graviditet. Det skyldes ændringer i hormonproduktionen. Brysterne begynder straks at vokse lidt, og allerede efter et par måneder føles de tungere. En god bh kan hurtigt blive uundværlig. Der er ikke noget at gøre ved de ømme bryster – ud over at give dem lidt ekstra støtte. Nogle kvinder oplever, at brysterne kan lække lidt mælk. Brug eventuelt ammeindlæg, hvis der kommer meget.

Fosterbevægelser
De fleste gravide mærker fostret bevæge sig første gang omkring 20. uge. Har du været gravid før, mærker du tit liv allerede fra uge 16-17. Det føles i starten mest som nogle små blop eller boblende luft i maven.

LÆS OGSÅ: 16 tidlige tegn på graviditet

Fra uge 26-27 uge kan du forvente at mærke barnets bevægelser hver dag. Nogle føler, at barnets bevægelser bliver anderledes den sidste måneds tid. Dette kan blandt andet skyldes, at pladsen til sidst bliver trang. Det vigtige er, at du mærker barnet hver dag og på nogenlunde samme tidspunkter.

Barnet kan sagtens have en dag ind imellem, hvor det er lidt mindre aktivt end vanligt, men bagefter skal det vende tilbage til normalt aktivitetsniveau. Hvis du bliver urolig over, at barnet ikke bevæger sig, kan du prøve at provokere det til at sparke. Drik noget iskoldt, prik til barnet eller tag godt fat om numsen, og skub det frem og tilbage – det kan det sagtens tåle.

Hvis du fortsat er urolig, skal du henvende dig til fødegangen, som kan undersøge, om alt er i orden. Mærker du små prikkebevægelser eller hop, er det som regel barnet, der hikker. Det føles som små regelmæssige dup lige inde under maveskindet.

Kvalme
Mange kvinder har kvalme i starten af graviditeten. Hvad det skyldes, ved man ikke, den eneste trøst er, at det i de allerfleste tilfælde går over af sig selv omkring 12. uge. Er kvalmen der især om morgenen, er det en god idé at have en kiks eller et stykke knækbrød liggende på natbordet, som du kan tygge på, allerede før du rejser dig. Megen graviditetskvalme er nemlig sultkvalme, derfor hjælper det at tage toppen af sulten.

Mavens størrelse
Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvordan gravide maver ser ud. Blandt andet morens højde, vægt og hvor mange gange hun har født. Endelig er der jo også forskel på, hvor store børn vi får. To maver, der ser lige store ud, kan hver især rumme et barn på henholdsvis tre og fire kilo. Det er altså svært at sige noget om barnets størrelse blot ved at kigge på maven.

Sult
De fleste gravide bliver meget sultne, og det er der god grund til. Du skal selvfølgelig ikke spise uhæmmet, men det vigtigste er dog, at du tænker over, hvad du spiser. Under graviditeten har du et øget behov for næringsstoffer som vitaminer, mineraler, kulhydrater, protein og fedt. Mangler du noget i din kost, mangler barnet det også.

LÆS OGSÅ: Gravid: Spis din kvalme væk!

Hvis du får de næringsstoffer, både du og barnet behøver, er det ikke nødvendigt at spise meget større portioner, end du plejer. Men det er nødvendigt at spise lidt flere gange om dagen, så du undgår den form for kvalme, der kan opstå af sult. Mavesækken har også lidt mindre plads end normalt, så du vil typisk opleve at være voldsomt sulten, blive hurtigt mæt og så være sulten igen efter en time. Det er derfor en god idé altid at have noget spiseligt i nærheden. Mange gravide har sjove spisevaner og oplever en pludselig trang til helt bestemte fødevarer – og det skal være lige nu! Det lidt komiske problem kalder man picasyndromet.

Træthed
Det er hårdt arbejde at være gravid. Derfor bliver du mere træt. Har du mulighed for at snuppe en lur i løbet af dagen, gavner det både dig og barnet. Trætheden er et signal fra din krop og hjerne om, at du har behov for hvile.

Undersøgelser

Doubletest og nakkefoldsskanning
Alle gravide får tilbudt en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret.
Undersøgelsen består af en blodprøve fra den gravide, den såkaldte doubletest, samt en skanning af fostret også kaldet nakkefoldsskanningen. Tilsammen kan de to undersøgelser – kombineret med den gravides alder – finde cirka 90 procent af de tilfælde, hvor fostret har Downs syndrom.

Ved at kombinere doubletesten og nakkefoldsskanningen bliver risikoberegningen mere præcis. Det giver således et bedre grundlag, når det skal besluttes, om der skal tages en fostervandsprøve eller moderkageprøve. Man kan også vurdere risikoen ud fra nakkefoldsskanningen alene, den bliver dog ikke så præcis som i kombination med doubletesten.

Hvis risikoen for Downs syndrom er høj, får du tilbudt en moderkageprøve eller fostervandsprøve for at afklare, om fostret har normale kromosomer. Langt de fleste, som får foretaget moderkageprøve eller fostervandsprøve, vil få et normalt svar.

Fosterskøn
Når du er et stykke inde i graviditeten, kan jordemoderen lave et skøn på, hvad barnet vejer ved at mærke barnet gennem dit maveskind. Når det er et skøn, er barnets vægt i sagens natur ikke korrekt på decimaler. Det vigtige ved fosterskøn er, at jordemoderen følger barnets vækst, og at hun med hænderne mærker, at barnet vokser fra gang til gang.

Fostervandsprøve
Fostervandsprøve tilbydes kvinder, der menes at have en forhøjet risiko for at få et handicappet barn, for eksempel hvis der er arvelige sygdomme i familien. Ved en fostervandsprøve stikkes en lang nål gennem kvindens maveskind og ind i livmoderen, hvorfra lægen opsuger 15-20 milliliter fostervand.

Herved udtages fosterceller og fostervand. Indgrebet følges ved hjælp af ultralyd på en skærm. Gennem undersøgelsen kan man kun lede efter nogle få, bestemte arvelige sygdomme. Fostervandet undersøges desuden for dets indhold af alfaføtoprotein (AFP).

Hvis AFP-indholdet er forhøjet, kan det være tegn på, at fostret er misdannet. Man kan dog ikke med sikkerhed sige hvilken misdannelse, det drejer sig om. Fostervandsprøver udføres som regel mellem 15. og 20. uge. Grænsen for fri abort, der ligger ved uge 12, er på det tidspunkt overskredet. Derfor skal du have en speciel tilladelse, hvis du efter undersøgelsen ønsker en provokeret abort. Den kan ikke ske som en udskrabning. Man må sætte en fødsel i gang, og moren bliver altså nødt til at føde det lille foster.

Hjertelyd
Når du første gang kommer til jordemoder, er det som regel spændende at lytte til barnets hjertelyd. Somme tider kan det godt være svært at finde den lille hjertelyd på dette tidlige tidspunkt. Det kan skyldes, at moderkagen ligger foran. Som regel kan det let lade sig gøre at høre hjertelyden med en doptone, som det lille ultralydsapparat kaldes. Mange jordemødre klarer sig også fint med et gammeldags træstetoskop. Piger har en lidt hurtigere hjertelyd end drenge.

LÆS OGSÅ: Drop babyskanninger for sjov

Moderkageprøve
Ved moderkagebiopsi udtages en lille vævsprøve fra moderkagen. Af vævsprøven laves en kromosomanalyse, og hvis man leder efter en kendt, arvelig sygdom eventuelt også en dna-analyse. Undersøgelsen laves som regel i 11. graviditetsuge. Allerede efter et par dage kan du få et foreløbigt svar på kromosomanalysen. Det endelige svar kommer efter to-tre uger.

Tripletest
Tripletest viser, om der er en forhøjet risiko for kromosomfejl og misdannelser. Testen tages i form af en blodprøve i graviditetens 15.-18. uge. Hvis risikotallet er højt, bliver du indkaldt til flere undersøgelser, typisk skanning og/eller fostervandsprøve. I 98 ud af 100 tilfælde med forhøjet risikotal viser de nærmere undersøgelser, at der ikke var grund til bekymring.

Skanning
En ultralydsskanning kan foretages gennem skeden eller uden på maven. Det er smertefrit. Skanningen foregår ved, at man sender lydbølger ind i livmoderen. Når bølgerne rammer noget – for eksempel et foster – kastes de tilbage og vises som et billede på en skærm.
Man skanner sjældent før 6. uge. Mellem 6. og 12. uge vil man typisk skanne gennem skeden – på denne måde er det lettest at se det lillebitte foster.

Fra 12. uge foretrækker de fleste hospitaler at skanne gennem maveskindet – billedkvaliteten bliver bedre, og det generer heller ikke livmodermunden. Efter 20. uge vil mange børn være for store til, at man kan se hele kroppen på skanningen på én gang. Bliver du anbefalet en skanning med ultralyd, så bed om en forklaring på, hvad man skanner for. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide tilbydes en scanning for misdannelser, omkring 18-20 uge. Vær opmærksom på, at du på nogle fødesteder selv skal bestille tid til denne skanning.

Mad og drikke

Folinsyre
De allerfleste kvinder får for lidt folinsyre gennem kosten. Hvis du planlægger at blive gravid igen, kan det derfor være fornuftigt at tage folinsyretabletter. Folinsyre er et B-vitamin, som er med til at forhindre, at fostret udvikler rygmarvsbrok og læbe/ganespalte. Det anbefales derfor, at kvinder, der ønsker at blive gravide, spiser et dagligt folinsyretilskud på 400 mikrogram – helst i et par måneder inden undfangelsen og tre måneder efter.

Folinsyre findes naturligt i en række grønsager, frugter, kornprodukter, kød og mælkeprodukter. Men altså sjældent i tilstrækkelig mængde. Du kan også få vitaminpiller, der indeholder den daglige dosis folinsyre. Har du ikke taget folinsyre, før du blev gravid, er der dog ingen grund til panik. Kun ganske få promiller rammes af rygmarvsbrok.

Alkohol
Sundhedsstyrelsen råder nu gravide kvinder til helt at undgå alkohol under graviditeten.
Det har vist sig, at alkohol er farligere for fostret, end man hidtil har troet. Det viser en dansk undersøgelse af 25.000 gravide kvinder. Selv et moderat alkoholforbrug på mellem fem og ni genstande om ugen kan betyde, at kvinden øger risikoen for at miste sit barn enten ved abort eller dødfødsel. Ved et større og vedvarende alkoholforbrug under graviditeten kan barnet fødes med alvorlige skader, for eksempel Føtalt Alkohol Syndrom.

LÆS OGSÅ: Mad som får maven til at strutte af sundhed

Fisk
Undgå større mængder af rovfiskene tun, rokke, helleflynder, smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. De fisk er sidst i fødekæden og indeholder derfor flere miljøgifte end andre fisk. Du kan godt spise tun på dåse, som kommer fra mindre tun.

Jern
Gravide har særligt stort behov for jern, fordi de danner ekstra blod til foster og moderkage. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide tager 40-50 milligram jerntilskud om dagen fra graviditetens 10. uge. Du kan spise jerntabletter, men for nogle maver er det hård kost, der kan give forstoppelse.

Spørg eventuelt efter ikke-stoppende jerntabletter eller prøv et kosttilskud. Jern optages bedst i naturlig form, altså gennem jernholdige fødevarer. Kød indeholder meget jern og i en form, der er let for kroppen at optage. Den absolutte topscorer blandt grønsagerne er abrikoser – både friske og tørrede, og ferskner, kakao, soyabønner, linser og bønner, gule ærter, spinat, jordbær, mandler, broccoli, rødbeder og rosiner er også gode kilder til jern.

Hvedeklid og hvedekim indeholder også forholdsvis meget jern, det vil sige, at brød bagt på fuldkornshvedemel også indeholder meget jern. Symptomerne på jernmangel er typisk træthed, bleghed, nervøsitet, uoplagthed og hovedpine.

Kalk
Under graviditeten har du ekstra brug for kalk. Fostret skal have dannet knogler, og det tærer på kalkdepoterne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide får mindst 900 milligram kalk dagligt. Du kan få dækket dit behov for kalk ved at drikke tre glas skummet-, mini- eller letmælk dagligt. Eller spise 100 gram ost eller 400 gram yoghurt hver dag. Hvis du ikke bryder dig synderligt om mælk og ost, skal du tage et kalktilskud på 500 milligram dagligt. Samtidig skal du sørge for, at kosten indeholder andre gode kilder til kalk. Det kan være sesamfrø, spinat, broccoli, tørrede abrikoser, mandler, havregryn og groft brød.

Koffein
Koffeinholdige produkter har været mistænkt for blandt andet at medvirke til spontan abort. Der sker ikke noget ved, at du drikker en kop kaffe, et glas cola eller et par kopper te dagligt, men hvis du har været vant til at drikke to liter kaffe om dagen, er det bedst at sætte forbruget ned. Sundhedsstyrelsen siger maksimum tre kopper kaffe dagligt. Desuden findes der udmærkede koffeinfrie kaffe- og teprodukter.

Slankekur

Der er en kedelig tendens i Europa til, at flere gravide kvinder sulter sig eller går på slankekur. Det er meget problematisk og kan være direkte skadeligt for fostret, som ikke får den nødvendige næring – så vent med slankekuren, til graviditet og ammeperiode er overstået.

Vitaminer
Hvis du følger alle forskrifter og spiser sundt og varieret under graviditeten, er det strengt taget ikke nødvendigt at tage vitamin- og mineraltilskud. For at være helt sikker, kan du tage en multivitamin-mineraltablet dagligt. Den skal helst spises i forbindelse med et hovedmåltid. Der findes et stort udbud af vitaminpiller designet specielt til gravide, men i virkeligheden er en multivitaminpille lige så god – og så er det langt billigere end specialpillerne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du i graviditetens første 12 uger får mindst 400 mikrogram folinsyre dagligt (se mere under Folinsyre).

Til gengæld er det vigtigt at passe på med A-vitamin under graviditeten, da det kan skade fostret – højst 3.000 mikrogram om dagen. Undgå derfor at spise hele stykker stegt lever, da lever er meget rigt på A-vitamin. Leverpostej er dog okay, for der er leveren fortyndet med andre ingredienser. Som noget nyt anbefaler sundhedsstyrelsen, at alle gravide tager et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram dagligt.

Må – må ikke

Flyrejser
Det er det enkelte flyselskab, der fastsætter regler for, hvor langt henne i graviditeten du må være for at kunne flyve med dem. De vil selvfølgelig helst undgå, at fødslen går i gang på turen. Hos SAS er reglerne, at hvis der er mindre end to uger til termin, accepteres gravide passagerer ikke i noget fly. Ikke engang i indenrigsfly. Hvis der er mellem to og fire uger til termin, må flyvetiden højst være fire timer, og du skal forevise din vandrejournal. Hvis der er mere end fire uger til termin, er der ingen begrænsninger på flyvetiden. Tjek altid med det enkelte flyselskab. Der er stor forskel på deres regler på dette område.

 

Medicin
Du skal gøre alt for at undgå unødvendig medicin under en graviditet. Det gælder både medicin med og uden recept. Du skal selvfølgelig tage den medicin, der er nødvendig, hvis du har en alvorlig sygdom. Men det er vigtigt, at den ordinerende læge er opmærksom på, at du er gravid. Det kan nemlig være, at det bliver nødvendigt at vælge et andet præparat.

LÆS OGSÅ: Gravid: Her de nye råd mod kemi

Fostret er specielt sårbart i perioden femte til 12. graviditetsuge, hvor dannelsen af organer, arme, ben og så videre finder sted. Hen mod slutningen af graviditeten er det specielt barnets vækst, som kan trues, samt ikke mindst hjernens funktion. Gravide bør undgå smertestillende præparater som Ibuprofen, Ipren og Aspirin, da de kan øge risikoen for abort. Har du som gravid brug for smertestillende produkter, bør du bruge paracetamoler som for eksempel Pinex, Panodil eller Pamol. De sidste tre måneder af graviditeten bør du på grund af risiko for blødninger helt undgå medicin, som indeholder acetylsalicylsyre.

Motion
Det er en rigtig dårlig idé at tilbringe hele graviditeten på sofaen – medmindre man direkte har fået besked på det af sin læge. Alle nyere undersøgelser peger på, at der er flere fordele ved at være i god form til fødslen. Faktisk viser det sig, at fysisk veltrænede kvinder har flere normale, vaginale fødsler, kortere uddrivningsperiode og færre komplikationer under graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide får en halv times motion dagligt, hvor pulsen ikke kommer højere op, end at man kan snakke samtidig.

Det er ikke ligegyldigt hvilken form for motion, du dyrker. Hop og spring, boldspil og kampsport er ikke en god idé, både fordi det kan skade din muskulatur i bækkenbunden, og fordi du kan få stød eller spark i maven. Er det ridning, der er favoritsporten, skal du være opmærksom på, at faldulykker er en fare for både den gravide og fostret. Hvis du ikke er i form, når du bliver gravid, er det heller ikke en god idé at begynde et anstrengende motionsprogram. Men er du i forvejen kommet i form, for eksempel ved at løbe, er det okay at fortsætte løbeturene. Svømning, cykling, gang og let motion er godt for både dig og barnet. Moderat træning er kodeordet. Tal med din læge eller jordemoder om, hvilken form for motion der er okay.

LÆS OGSÅ: Motion du må dyrke som gravid 

Rygning
Graviditeten er en god anledning til helt at kvitte smøgerne. Rygning påvirker nemlig moderkagens funktion og den generelle sundhedstilstand hos fostret. Nogle gange medfører rygning, at barnet ikke får nok næring og ilt og derfor opnår en mindre fødselsvægt end normalt. En lav fødselsvægt kan være en uheldig start på livet, da det i sig selv udgør en risiko for barnet. De mere alvorlige risici ved rygning under graviditet er at føde for tidligt, luftvejssygdomme hos babyen, at barnet dør under fødslen og vuggedød.

Nye undersøgelser har vist, at hver gang den gravide tager en cigaret, stiger barnets puls. Så tænk på, at I er to, der ryger. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at det også er sværere at blive gravid som ryger, fordi det påvirker ægløsningen, og noget tyder på, at sædkvaliteten også bliver nedsat. Og styrelsen anbefaler, at den gravide heller ikke udsættes for passiv rygning. Hvis du har brug for råd og hjælp til rygestop, kan du kontakte STOP-Linien på tlf. 8031 3131.

Røntgen
Det er bedst helt at undgå røntgenundersøgelser under graviditeten, da røntgenstråler kan skade fostret. Det er specielt vigtigt i graviditetens første trimester, hvor barnets organer dannes. Det er dit ansvar at oplyse tandlægen eller skadestuen om, at du er gravid – de vil så rådgive og tage hensyn til det i deres undersøgelser. Hvis det er muligt at udsætte røntgenundersøgelsen til efter graviditeten, er det den bedste løsning.

Sex
Der er ingen grund til at lægge seksuallivet på hylden under graviditeten. Hvis nogle stillinger ikke længere er behagelige, er her nu en god mulighed for at prøve nye. Kvindens orgasme får livmoderen til at trække sig lidt sammen, og det kan give en smule plukveer. Men sex kan på ingen måde skade babyen. Nogle par har gode erfaringer med at bruge samleje som igangsætter af fødslen, når terminen er nået. Men samleje kan ikke sætte fødslen i gang, medmindre livmoderen er moden til det, så derfor skal du ikke være bange for, at sex kan sætte fødslen i gang før tid. Sex kan give lidt kontaktblødning, fordi livmoderhalsen er mere følsom under graviditeten. Tjek, om der kommer mere end bare en lille smule blod. Gør der det, skal du kontakte lægen. Men hvis det bare er lidt, er det oftest harmløst. Sker det mere end en gang, skal du undersøges.

Svømmehal
Svømning er en særdeles god måde at holde sig i form på som gravid. Der er ikke noget i vejen for at gå i vandet gennem hele graviditeten. Prøv eventuelt at undgå at komme i svømmehallens myldretid – hvor der kan være større risiko for at blive sparket under vandet af andre svømmere. Spørg jordemoderen til råds om brug af sauna i forhold til hvor langt, du er i graviditeten. Det er også okay at bade i havet, når du er gravid. Barnet ligger godt beskyttet i livmoderen omgivet af sit tempererede fostervand. Derinde holdes temperaturen oppe, så længe du har normal kropstemperatur, og det har du, selv om du bader i koldt vand.

Gener og sygdomme

Blærebetændelse
Gravide er mere udsatte for at få urinvejsinfektion. Blærebetændelse behandles med antibiotika, men du kan eventuelt forebygge:

→ Hold dig varm, og drik rigeligt med vand.
→ Sørg for at tømme blæren helt ved hvert toiletbesøg.
→ Husk altid at tørre dig forfra og bagud, når du har været på toilettet – aldrig omvendt.
→ Tis efter hvert samleje, og lad din mand bruge kondom.
→ Brug løstsiddende tøj og bomuldstrusser.
→ Tranebærsaft er godt, undgå til gengæld kaffe og alkohol.

Bækkenbunden
Under graviditeten og fødslen lægges der et enormt pres på musklerne i bækkenbunden. Det er vigtigt at træne bækkenbunden gennem knibeøvelser, både under graviditeten og efter fødslen. Stærke bækkenmuskler forebygger inkontinens – både ved blære og endetarm.

Forstoppelse
Mange gravide får let forstoppelse, og spiser man jernpiller, bliver det nogle gange værre. Har du problemer med maven, er det bedre at gå over til et andet jerntilskud – spørg din læge til råds. Drik masser af vand, få god motion og spis fiberholdig mad.

Haresyge
Hvert år fødes cirka 10-20 børn med medfødt toxoplasmose. Hos voksne kan symptomerne være meget sparsomme og kan minde om influenza. Men hvis et nyfødt barn har toxoplasmose, kan det være meget sygt, og det risikerer i værste fald at få en hjerneskade. Barnet skal derfor straks i medicinsk behandling.

For at undgå toxoplasmose, bør du undgå at spise råt eller utilstrækkeligt kogt eller stegt kød. Vask altid hænder grundigt efter tilberedning af råt kød, og rens grønsager, der er jord på, meget grundigt. Katte udgør også en smittefare, da de udskiller parasitten i afføringen. Lad en anden tømme kattebakken, og undgå sandkasser, der ikke er tildækkede. Hvis du får mistanke om, at du er blevet smittet, skal du søge læge.

Hedeture
Rødmen og svedeture kender de fleste gravide. Kroppen forbrænder mere energi og sætter kropsvarmen i vejret. Antallet af små blodkar lige under hudoverfladen øges en smule, og det giver en sund ungpigekulør! Er det sommer, så tag et kølende havbad eller en tur i poolen.

Herpes
Omkring 15-20 procent af befolkningen har herpes på kønsorganerne – herpes genitialis – en virus, der er i familie med forkølelsessår og er meget smitsom. Hvis den gravide har herpes genitialis i udbrud, når fødslen starter, vil man ofte forløse hende ved hjælp af kejsersnit. Det skyldes, at der er lille risiko for, at barnet smittes under fødslen, og en infektion med herpesvirus kan være temmelig farlig for barnet. I nogle tilfælde kan man dog afdække såret og lade kvinden føde vaginalt.

Hjertebanken
Hjertet skal pumpe op til to liter blod mere rundt i kroppen under en graviditet, derfor bliver det lidt større, og det slår nu omkring 10 slag mere i minuttet – 14.400 slag mere per dag.

Hovedpine
Hvis du får hovedpine, er det bedst ikke at tage medicin imod det. Der er dog visse præparater, der er bedre end andre, og fostret påvirkes forskelligt i de forskellige faser af graviditeten. Tal med din læge om det – også selv om du plejer at bruge håndkøbsmedicin mod hovedpine (læs mere om medicin under afsnittet Må – Må ikke). Lider du normalt ikke af hovedpine, eller lider du under graviditeten oftere af hovedpine end sædvanligt, er det en god idé at gå til læge, for hovedpinen kan være et symptom på svangerskabsforgiftning.

LÆS OGSÅ: Graviditetsgene: Hvorfor er alle mennesker så irriterende

Hæmorider
En del gravide får hæmorider. Det er åreknuder i endetarmen, som kan sidde både indvendigt og udvendigt. De kan klø eller gøre ondt, hvis du har hård mave, så det er vigtigt at spise fiberrigt og bevæge sig. Undgå tunge løft, barnets vægt øger i forvejen presset nedad. Har du stillesiddende arbejde, er det en god idé at rejse dig ofte og gå lidt rundt. Lav knibeøvelser, der også indbefatter endetarmen. Jo bedre blodcirkulation, des mindre risiko for hæmorider. Er de opstået, kan du få en lindrende creme hos lægen.

Klamydia
En af de hyppigste, seksuelt overførte sygdomme er klamydia. Den er særligt lumsk, fordi du godt kan bære rundt på en klamydia-bakterie uden at vide det. Selv om du måske ikke selv har gener af sygdommen, kan du overføre smitten til dit foster ved fødslen. Klamydia kan give barnet øjenbetændelse eller lungebetændelse. Hvis du har øget udflåd, smerter ved vandladning og blødninger i forbindelse med samleje, kan det være tegn på klamydia. Men to ud af tre smittede kvinder mærker intet til det, så har du en mistanke om, at du er smittet, er det vigtigt at få det tjekket hos lægen. Blandt andet fordi du kan blive steril af klamydia-bakterien, hvis den breder sig til æggelederne.

Kramper
Uro og murren i benene og kramper i lægmusklerne plager mange gravide. Det kan muligvis skyldes det øgede tryk på venerne i benene på grund af den store livmoder. Venepumpeøvelser kan hjælpe. Læg dig på ryggen med bøjede ben op i luften, og spark let med den ene fods vrist på det andet bens lægmuskel. Bøj og stræk derefter vristen, og kør fødderne rundt i cirkler, stadig med fødderne højest. Et tilskud af calcium og eventuelt magnesium kan også være en løsning for nogle. Spørg på apoteket.

Ligamentsmerter
Når livmoderen for alvor begynder at vokse, kan det gøre lidt ondt. Det skyldes, at de ”bånd”, kaldet ligamenter, der holder livmoderen på plads i bækkenet, skal strække sig ret meget. Tit hjælper det at lægge sig ned, gerne på den side det gør ondt i. Ligamentet kan sammenlignes med en meget kraftig elastik, der har svært ved at give sig, men pludselig en dag gør det, og smerterne forsvinder. Det er meget forskelligt, hvor længe det varer, men som regel optræder ligamentsmerter mellem cirka 16. og 28. uge, og de er ganske ufarlige.

Lussingesyge
Lussingesyge kaldes også ”den femte børnesygdom.” Sygdommen kan være svær at opdage, fordi hverken børn eller voksne bliver særligt syge af den. Lussingesyge kan være farlig for det ufødte barn, fordi viruset i sjældne tilfælde vandrer over i moderkagen og ind i fostrets knoglemarv. Det kan give en alvorlig blodmangel, som fostret i værste fald kan dø af.

For børn er lussingesyge harmløs. Symptomerne er som regel et udslæt, der breder sig fra kinderne til bryst, arme og ben. Det ser til at begynde med ud, som om man har fået en lussing – deraf navnet. Har du selv haft lussingesyge, er du immun. To ud af tre voksne har haft sygdommen, men da den ikke altid giver udslæt, kan det være svært at vide. Lussingesyge er ikke særligt smitsom, men lad være med at tage nogle chancer med den. Der findes endnu ingen vaccination imod lussingesyge.

Røde hunde
Det er farligt for dit foster, hvis du bliver smittet med røde hunde. Rubella-infektionen, som den kaldes på latin, kan i værste fald betyde, at dit barn bliver døvstumt eller får andre medfødte handicap. Røde hunde er næsten udryddet efter, at de fleste børn får MFR-vaccinen.

Det er meget forskelligt, hvor meget gravide tager på. Foster, moderkage, ekstra blod og væske, fostervand, øget brystvæv og ekstra fedtdepot vejer ved graviditetens slutning op mod 12 kilo. Tager du over 15 kilo på – og det gør mange – er en del af vægtøgningen enten vand i kroppen eller ekstra fedt. Vægtstigningen sker ofte i ryk. Du må under ingen omstændigheder gå på slankekur under en graviditet, men det er til gengæld en god idé at overveje nøje, hvad du spiser. Jo sundere, jo bedre. Husk på, at fostret spiser med.

Strækmærker
Når maven vokser under graviditeten, får mange kvinder strækmærker i huden – de kaldes også striae. Når først mærkerne er opstået, forsvinder de ikke igen, men bliver som regel usynlige indtil en eventuelt næste graviditet. Mærkerne er bristninger i underhudsvævet, og kommer på grund af hormonforandringer. Der findes forskellige producenter af cremer, der hævder, at de kan forhindre mærkerne i at opstå. Det er dog endnu ikke videnskabeligt bevist, at de hjælper.

Tandkødsblødning
Det er en helt almindelig graviditetsgene at bløde fra tandkødet, når du børster tænder. Det skyldes den hormonelle ændring. Tandkødet svulmer lidt op og bliver mere følsomt – også over for bakterier. Det er derfor en god idé at gå til tandlægen en ekstra gang, når du er gravid. Hvis du plejer at bruge en hård tandbørste, er det en god idé at skifte over til en blødere udgave.

Tørre slimhinder
Slimhinderne bliver som regel lidt mere tørre under graviditeten. Det vil du for eksempel kunne mærke, hvis du bruger kontaktlinser. Skeden kan også blive mere tør end normalt. Hvis det giver problemer ved samleje, er det en god idé at bruge en eksplorationscreme, der kan købes på apoteket.

LÆS OGSÅ: Har du talt med dine gravide fødder i dag?

Halsbrand
Sure opstød og en brændende fornemmelse i halsen er en almindelig gene under graviditeten. Det skyldes, at musklerne i mavemunden bliver slappere på grund af påvirkning fra hormonet progesteron. Dermed kan mavesyre lettere løbe opad i spiserøret, og det giver den brændende fornemmelse og/eller de sure opstød. Sent i graviditeten kan det desuden være barnet, der presser på mavesækken, så der kommer et yderligere pres opad. Halsbrand opstår oftest, når du presser, for eksempel når du løfter noget, hoster eller på anden måde anstrenger dig. Et godt råd er at spise flere små måltider, så maven aldrig er overfyldt. Drik eventuelt et glas mælk, før du går i seng, det neutraliserer mavesyren. Du kan også tage syreneutraliserende medicin – forhør dig på apoteket.

Humørsvingninger
Mange gravide har flere humørsvingninger end normalt. Mange er pirrelige, har let til tårer og svinger fra superglad til deprimeret. Det skyldes blandt andet hormonernes rasen i kroppen. I sidste halvdel af graviditeten har kvinden for eksempel mere end 1.000 gange så meget østrogen i kroppen som normalt. Men det har også noget med den fysiske tilstand at gøre: Man er ofte meget træt, har kvalme og madlede, og den store mave gør alting besværligt. Samtidig skal ens tankegang og følelsesregister indstille sig på et stort ansvar og en omlægning af tilværelsen.

Plukveer
Nogle har mange plukveer, andre har få. De må ikke gøre ondt, men de kan godt stramme lidt, især sidst i graviditeten. Det vigtige er, at plukveerne ikke begynder at åbne livmodermunden i utide. De fleste plukveer er dog harmløse, men er du usikker, bør du tale med jordemoderen. Hvis du får plukveer, der gør ondt, skal du slappe af, og hvis de bliver ved med at gøre ondt eller kommer i faste intervaller, skal du kontakte jordemoder eller læge. Det er normalt at få plukveer ved samleje og orgasme.

Komplikationer

Blødning

  • Tidlig graviditet: En lille blødning behøver ikke at betyde noget alvorligt. Det kan skyldes, at ægget sætter sig fast i livmoderen. Det kan også skyldes, at slimhinden på livmoderhalsen er mere følsom, og derfor kan blødning opstå ved samleje. Nogle oplever en mindre blødning i den tidlige graviditet på det tidspunkt, hvor menstruationen normalt skulle have været, og det skyldes, at produktionen af graviditetshormonet HCG stadigvæk er lavt. Det er dog vigtigt at kontakte din egen læge eller vagtlægen, idet blødning kan skyldes abort.
  •  Sidst i graviditeten: Blødning kan skyldes en løsning af moderkagen eller en lavtsiddende moderkage, som kan blokere fødselsvejen. Hvis du pludselig bløder i den sene graviditet, bør du lægge dig ned og ringe til læge eller jordemoder. Er det kraftigere blødninger, vil du som regel blive bedt om at komme på hospitalet til en skanning, hvor man undersøger, om fostret har det godt.
  • Endelig kan en lille blødning i graviditetens sidste uger også være en tegnblødning, der betyder, at fødslen er ved at gå i gang.

Bækkenløsning
Under enhver graviditet løsnes bækkenets led lidt. Det gør, at der skabes bedre plads, så barnet lettere kan passere igennem under fødslen. Nogle kvinder mærker intet til denne naturlige løsning, mens andre bliver lidt ømme i bækkenet. Og så er der de kvinder, hvor bækkenløsningen giver store smerter og nedsat bevægelighed. Det afhænger af, hvor mange af bækkenets tre led, der er ramt af denne form for ”forstuvning.”

Smerterne forsvinder som regel i løbet af en måned efter fødslen. Man skønner, at 25 procent af alle gravide får ondt i bækkenet i løbet af graviditeten, mens to procent af alle gravide får en alvorlig bækkenløsning, det vil sige ondt i alle tre led. I de situationer kan smerterne og de øvrige symptomer blive ved selv længe efter fødslen – specielt hvis man ikke får målrettet hjælp.

For tidlig fødsel
Hvis der er risiko for en for tidlig fødsel, bliver du som regel indlagt eller bedt om at lægge dig hjemme på sofaen og kun rejse dig op, når det er strengt nødvendigt. Hvis du aflastes og ligger ned, kan du i mange tilfælde holde på barnet helt til terminen. Tegn på, at en for tidlig fødsel er på vej, er typisk blødninger eller begyndende veer.

→ Ekstremt tidligt født: fødsel før udgangen af 28. graviditetsuge eller med en vægt på under 1000 gram.
→ For tidligt født: fødsel før udgangen af 37. uge.
→Født til tiden: fødsel mellem 37. og 42. uge.

Graviditetskløe
Kløen kan opstå sidst i graviditeten. Særlig på håndflader, fodsåler og maveskind. Det kan skyldes en ændret galdesyreomsætning i leveren, som medfører, at galdesyre ophobes i blodet. Har du kløe, skal du undersøges via en blodprøve. Hvis din lever er påvirket, skal du måske have medicin, fordi galdesyreophobningen i sjældne tilfælde kan være skadeligt for barnet.

Hovedet den forkerte vej

97 ud af 100 børn ligger med hovedet nedad ved fødselstidspunktet. De sidste tre procent har enten numsen eller benene først og ligger altså enten i sædestilling eller i underkropsstilling. Jordemoderen kan med hænderne på maven føle, hvordan barnet ligger. Ved tvivlstilfælde kan hun som regel finde ud af det ved en indvendig undersøgelse, hvor man mærker gennem skeden, hvad der ligger forrest. Hvis det heller ikke har bragt fuld klarhed, kan en skanning afgøre det. Hvis fostret ikke har vendt sig af sig selv to-fire uger før termin, vil man forsøge at vende det. Vending af et barn i underkropsstilling foregår som regel på fødestedet, hvor en læge udfører vendingen ved hjælp af hænderne udvendigt på den gravides maveskind. Det er ikke altid, at en vending lader sig gøre. Så må man opgive og vurdere, om kvinden kan føde barnet normalt, som det nu ligger, eller om barnet skal fødes ved kejsersnit.

Moderkageløsning
Moderkageløsning er, når moderkagen løsner sig fra din livmodervæg, før barnet fødes. Hvis det sker, afbrydes ilt- og næringstilførslen til barnet, før det selv er i stand til at trække vejret. Du mister blod, fordi såret fra livmoderen, hvor moderkagen har siddet fast, bløder uden mulighed for at lukke sig. Heldigvis er total moderkageløsning sjælden. I nogle tilfælde løsner moderkagen sig delvist før eller under fødslen, men fungerer stadig med måske halvdelen eller to tredjedele, så hverken du eller barnet tager skade af det. Symptomerne på løsning af moderkagen er blødning og en irritabel livmoder, som trækker sig sammen ved bare en let berøring. Bløder du mere end det, man mener, er en normal tegnblødning, vil man observere barnets tilstand meget nøje. Løsnes moderkagen helt eller næsten helt, er der ingen anden udvej end et hurtigt kejsersnit.

Rhesusnegativ
15 procent af os har blodtypen rhesusnegativ. Hvis en rhesusnegativ kvinde føder et rhesuspositivt barn, kan hun udvikle antistoffer mod rhesuspositivt blod. Det har ingen betydning for hende selv, men hvis hendes næste barn i maven også er rhesuspositivt, så har man problemet. Morens antistoffer vil så ødelægge det rhesuspositive barns blodlegemer. Dette kan dog forhindres. Hvis en rhesusnegativ mor føder et rhesuspositivt barn, skal moren blot inden for cirka 48 timer have en anti-D-indsprøjtning. Den forhindrer hende så i at danne antistoffer mod rhesuspositivt blod, så det næste barn ikke vil være i fare.

Sukkersyge
Nogle få gravide får sukkersyge under graviditeten. Hvis der er sukkersyge i familien, eller hvis du er mere end 20 procent overvægtig, har du lidt større risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge. Det er vigtigt at opdage sygdommen tidligt, derfor undersøger man rutinemæssigt blodsukkeret hos gravide, man mener, er i risikogruppen.
Du kan godt få sukkersyge i graviditeten, selv om du ikke tilhører en risikogruppe. Derfor får alle gravide undersøgt urinen for sukker, hver gang de går til undersøgelse. Kun omkring to procent får graviditetsbetinget sukkersyge.

Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning påvirker moderkagens funktion og kan derved mindske ernæringen til fostret, der så ikke vokser nok. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang eller at lave et kejsersnit. Svangerskabsforgiftning viser sig ved forhøjet blodtryk og udskillelse af æggehvidestoffer (protein) i urinen. Symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, almindelig utilpashed og smerter øverst i maven kan være tegn på svangerskabsforgiftning, og du skal altid kontakte lægen, hvis du har disse symptomer. Symptomerne forsvinder igen efter fødslen, og der går normalt højst to uger, før både blodtryk og urinprøve igen er normale. Omkring fem procent af alle gravide kvinder udvikler svangerskabsforgiftning, men kun én ud af 100 rammes alvorligt. Man ved ikke præcist, hvorfor nogle kvinder får svangerskabsforgiftning. Det udvikles som regel først efter sjette måned og især hen mod slutningen af graviditeten. Svangerskabsforgiftning behandles først og fremmest ved aflastning. Du skal tage det meget med ro. Hvis du ikke kan få ro nok hjemme, eller hvis du ikke får det bedre af at tage det roligt, kan det blive nødvendigt med indlæggelse.

Fødslen

Fødestillinger
Det er ikke nødvendigt at ligge på ryggen og føde. De fleste kvinder har spontant mere lyst til at indtage andre stillinger under veerne, og på de fleste fødesteder er det også okay. Det har desuden vist sig at være en fordel at føde ‘med tyngdekraften’. For eksempel kan du sidde på en fødestol, føde stående på alle fire, sidde på hug eller føde i sengen med hovedgærdet rejst op i næsten lodret position. Det er en god idé at tale med den jordemoder, du skal føde med, om hvilke fødestillinger du kunne tænke dig. Men regn ikke med, at du kan planlægge fødslen. De fleste kvinder skifter mening om, hvordan de gerne vil have det, når først fødslen er i gang.

Fødslens varighed
Hvor længe en fødsel varer, er meget individuelt. Typisk tager en fødsel længere tid for en førstegangsfødende, men der er ingen regler uden undtagelser – heller ikke på det felt.
Hele den latente fase, altså tiden inden fødslen går rigtigt i gang, varierer fra mange dage til ganske få timer. Nogle mærker knapt denne fase, andre oplever, at fødslen er i gang i dagevis. Når veerne er blevet hyppige og kraftige, og livmodermunden begynder at åbne sig, går der i gennemsnit 12 timer, til barnet er født. Men fødselsforløb på både to timer og 24 timer er helt normale.

LÆS OGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan

Hormoner
Når vi overhovedet kan holde ud at føde, skyldes det ikke mindst endorfinerne. Så snart du bliver gravid, begynder din krop at producere større mængder endorfin. Det kaldes populært kroppens egen morfin, fordi det dulmer smerter og gør dig i stand til at præstere mere, end du normalt kan. Under fødslen er endorfinproduktionen på sit højeste. Og i timerne umiddelbart efter fødslen er det netop den ophobede mængde endorfin, der gør, at du tit føler dig ”høj” og måske slet ikke kan sove.

Igangsættelse
Fødslen kan sættes i gang, hvis du er gået over tid, eller hvis graviditeten skal ophøre for ikke at skade dit eller barnets helbred. Der er flere måder at sætte en fødsel i gang på, blandt andet med vedrop, stikpiller eller ved at punktere fosterhinderne.

Kejsersnit
Et akut kejsersnit foretages, hvis barnets hjertelyd bliver dårlig, eller hvis fødslen på trods af gode veer ikke skrider frem. Inden kejsersnittet bliver besluttet, har læger og jordemødre vurderet tilstanden over et stykke tid og drøftet situationen med den fødende og faren. Så selv om der tales om akut kejsersnit, foregår det ofte ganske udramatisk og med de samme muligheder for bedøvelse og farens tilstedeværelse som ved et planlagt kejsersnit.
Yderst sjældent sker det, at barnet lige pludselig bliver dårligt, så du skal forløses straks. Det sker da under fuld bedøvelse, det vil sige, at du kommer i narkose. Når et kejsersnit kan forudses og derfor planlægges i god tid (hvis barnet for eksempel vender forkert), vil man ofte tilbyde dig en spinalblokade til operationen, så du kan være ved fuld bevidsthed under fødslen.

Klip i mellemkødet
I nogle tilfælde er det nødvendigt at klippe i mellemkødet, hvis jordemoderen skønner, at barnet skal hurtigt ud. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Hos en del kvinder brister dele af mellemkødet spontant under en fødsel. I begge tilfælde bliver du syet – under bedøvelse – for at gro rigtigt sammen igen.

Lavement
Formålet med at give lavement er at tømme tarmen for afføring, inden fødslen for alvor går i gang. Det foregår simpelthen ved at lede lidt saltvand ind i endetarmen, og efter cirka 10 minutter skal man på toilettet. Tarmen bliver tømt helt ud efter et lavement, nogle synes, det er ubehageligt, andre synes, det er rart. Du bestemmer selv, om du vil have lavement ved fødslen eller ej. Ofte har den fødende diarré, inden fødslen går i gang, og så går det jo helt af sig selv. Hvis ikke, så bliver tarmen i hvert fald tømt, når barnet presses ud. Mange kvinder har det dårligt med, at der kommer afføring ud, når de presser. De synes, at det er flovt, det lugter, og det hæmmer dem i pressefasen. Hvis du har det sådan, er det en god idé at tage imod tilbuddet om lavement.

Navlestrengen om halsen
Det er en kendsgerning, at mellem en tredjedel og fjerdedel af alle børn fødes med navlesnoren om halsen. Oftest betyder det ingenting, men i særligt ekstreme tilfælde kan barnet være så viklet ind i navlesnoren, at iltforsyningen bliver klemt af. Det sker uhyre sjældent. Du har ikke selv indflydelse på, om barnet vikler sig ind i navlesnoren.

Over tiden
En normal graviditet skønnes at vare 40 uger – nogle gange lidt mere eller mindre. Hvis graviditeten varer mere end 42 fulde uger (294 dage eller mere), kalder man det for en overbåren graviditet. Det sker for cirka syv ud af 100 gravide. På de fleste fødesteder tilbyder man at sætte fødslen kunstigt i gang på dette tidspunkt. Nogle steder vælger man at undersøge fostret ved hjælp af en strimmel og/eller ultralydsskanninger, når man nærmer sig de fulde 42 uger. Nogle par vil kunne sætte fødslen i gang med samleje, hvilket skyldes såvel den fysiske og hormonelle påvirkning samt det faktum, at mandens sæd indeholder små doser af et stof, som kan virke fremmende på fødslen. Det er dog langtfra alle, der er heldige med den metode.

Sugekop
Hvis der i fødslens pressefase er problemer med at få barnet ud, kan det hjælpes lidt på vej ved hjælp af en sugekop, der forsigtigt anbringes på barnets hoved. Det kan for eksempel være, hvis fødslen har været lang, og du er udmattet og ikke har kræfter til at presse mere, eller hvis veerne ebber ud. Eller det kan være, hvis barnet ligger en anelse forkert, for eksempel hvis det er roteret en halv omgang, så det ikke glider helt så let gennem fødselskanalen. Hvis fødslen trækker ud, og jordemoder og læge skønner, at du og/eller barn har det for dårligt, er det nødvendigt at afslutte fødslen i en fart. Lykkes det ikke med sugekop, er næste skridt kejsersnit. Forløsning ved hjælp af sugekop sker ved omkring 10 procent af alle fødsler.

Sædefødsel
Hvis fostret vender numsen nedad sidst i graviditeten, og du ikke umiddelbart kan vende barnet, så kan en sædefødsel komme på tale, men på stadig flere fødesteder får du et kejsersnit i stedet. På nogle fødesteder kan en sædefødsel godt lade sig gøre, hvis barnet ligger i ren sædestilling. Hvis det ikke skønnes til at være stort – det vil sige højst 3600-3800 gram – og hvis moren har et rummeligt bækken, vil man på nogle fødesteder foreslå dig at føde normalt.

Vandet går
Godt en tiendedel af alle fødsler starter med, at fostervandet går. Det kan føles, som om du tisser i bukserne, du kan bare ikke standse strømmen. Hvis barnet står dybt ned i bækkenet, er det måske bare nogle dråber, der kommer ud under veerne, eller når du bevæger dig. Hvis fostervandet går, skal du ringe til fødestedet. Så er fødslen nemlig i gang.

Tegnblødning
En tegnblødning kan opstå nogle dage – i nogle tilfælde op til et par uger – inden fødslen for alvor går i gang. Derfor kan man ikke regne med, at en tegnblødning, der normalt viser sig som en lyserød streg i trusserne, betyder, at fødslen er i gang. Er der mere blødning end bare en streg eller en femkrone-stor plet, og det måske nærmer sig en menstruationslignende blødning, så er det tid til at ringe til jordemoderen for at afgøre, om det er noget, der skal kigges på, eller om du skal vente derhjemme og se tiden an.

Veer
Det mest almindelige er, at fødslen starter med veer. Veer er sammentrækninger af livmoderen, som har til formål at åbne livmodermunden og presse barnet nedad i fødselsvejen. De starter øverst oppe på maven og breder sig nedover, og som regel mærker man det først som en murren i lænden – lidt i stil med menstruationssmerter – samtidig med at maven bliver hård at mærke på. Efterhånden kommer veerne med kortere intervaller, varer længere og gør mere ondt. En tommelfingerregel siger, at det er tid at begive sig på vej til fødestedet, når der er fem minutter mellem veerne for førstegangsfødende, og 10 minutter for andengangsfødende, og veerne varer omkring et minut hver og gør temmelig ondt.

Fødselsforberedelse
Hvis det er første gang, du er gravid, er det en god idé at gå til en eller anden form for fødselsforberedelse. De fleste aftenskoler tilbyder kurser, og som regel vil du kunne finde ét, der passer til dit temperament. Nogle lægger vægt på, at faren er med i hele forløbet, andre kurser inviterer kun faren med få gange. Nogle lægger vægten mest på den rent fysiske del af fødslen, andre fokuserer mere på det psykiske. Oplysningsforbundenes landsdækkende kontorer kan henvise dig til lokalafdelingerne.

LÆS OGSÅ: 13 sjove facts om at være gravid

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet – uge for uge

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...