Warning: preg_replace() [function.preg-replace]: Empty regular expression in /webdisk/webdata/kunder/voresborn/htdocs2010/templates/voresborn_2010H/php/functions.inc.php on line 433

Warning: preg_replace() [function.preg-replace]: Empty regular expression in /webdisk/webdata/kunder/voresborn/htdocs2010/templates/voresborn_2010H/php/functions.inc.php on line 433
Sjov leg på ski
Sjov leg på ski
Skiferie i Norge er stærkt vanedannende for både børn og voksne. Det er den ultimative ferieform, hvis man er til frisk luft, leg, varm kakao og røde kinder hver eneste dag.
Og børn lærer forbavsende hurtigt at drøne ned ad løjperne i rasende fart.

Både Carl (syv år) og Oscar (fem år) syntes begge, at det var ret sjovt, at vi skulle pakke badebukserne øverst, når vi nu skulle på skiferie. Men sidste års tur med Norgesbåden havde ligesom fastlagt nogle traditioner, når vi nu igen skulle af sted mod nord.

„Husk, at vi skal i svømmehallen, lige efter vi har fået vores kahyt, så er der ikke så mange mennesker,” sagde de to nærmest i munden på hinanden.
Og vi havde da også lige fået stillet taskerne, da toårige Sofus med et håndklæde i hånden råbte: „Hvor er den svømmehals?” Med andre ord, ferien var startet!

Norgesbåden kan umiddelbart forekomme lettere mareridtsagtig, med en million steder, hvor børn kan blive væk, trapper, de kan falde ned af, og buffeter, de kan vælte, men man kan forebygge de værste bekymringer med et mobil- og kahytsnummer på armen. Og så har de gjort dørene ud til dækket så tunge at åbne, at børnene ikke kan selv.

For de helt små er der udmærkede legemuligheder med mor og far i nærheden, og for de lidt større bliver store dele af båden til en legeplads, når skattejagten skydes i gang.
Det kan godt blive lidt halvsent, før man får overstået badeland, leg, mad, måske lidt computerspil, en skattejagt og en sodavand i baren, men til gengæld er børnene lidt mere medgørlige dagen efter i bilen på vej til skibakkerne.

Turen til Geilo tog os tre timer, det var nemt at komme ud af Oslo, og resten af vejen var lige så uproblematisk – det skal dog siges, at vejene var gode og fri for sne, så havner man i snevejr, skal man altså regne med noget længere køretid, husk for øvrigt snekæder.

Vi kørte ind i ”vores” område, Geilolia, i buldrende sol og med udsigt til sneklædte bakker, der fik både børn og voksne til at bevæge sig uroligt i sæderne. Og da vi kort efter var installeret på vores dejlige værelse på Vestlia Resort, slog alle tre børn rekorden i at komme i skistrømper, varmt undertøj, fleecetrøje og flyverdragter, hue, vanter og skibriller. Selv da vi kom til solcreme, foregik det helt uden protester.


Af banen …

Der er godt og vel 150 meter fra hotellet til skilifterne, med andre ord så kort, at selv en ret stædig femårig ikke en eneste morgen protesterede over selv at skulle bære sine ski.

Forrige 1 2 3 4 Næste
Børn og sne er som skabt for hinanden. Modelfoto: Colourbox
Del

 
ANNONCER FRA GOOGLE
UGENS DEBAT!
NYT I TERMINSGRUPPER
NYT I MØDREGRUPPER
VORES MAGASINER