• 10. Dæk bordet aftenen før

    10. Dæk bordet aftenen før

    Mens du alligevel står og ordner køkken om aftenen, så kan du ligeså godt gøre morgenbordet klar samtidig. Det giver dig lidt ekstra tid ved morgenbordet sammen med familien. Det skaber også mere ro at alle sidder ned sammen end at mor stresser rundt og ordner ting i baggrunden.
    close
  • 7. Find fejlene

    7. Find fejlene

    Hvis det ikke gik godt i morges og du igen endte oppe i det røde felt, så prøv at finde årsagen og se om du kan gøre noget anderledes i morgen tidlig. Involver gerne børnene i beslutningen om at få en bedre morgen.
    close
  • 4. Op med humøret

    4. Op med humøret

    Dårligt humør smitter. Hvis du kan mærke at du har fået det forkerte ben ud af sengen, så anstreng der for at være i lidt bedre humør. Det giver også dig selv en bedre start på dagen.
    close
  • 2. Giv børnene forskellige opgaver

    2. Giv børnene forskellige opgaver

    Det giver ro at have opgaver og samtidig får du også mere fra hånden. Aftal hvem der for eksempel skal hente avisen og hvem der rydder af bordet.
    close
  • 8. Fast plads til tingene

    8. Fast plads til tingene

    Hvor er cykelnøglen, hvor er min jakke og hvem har fjernet min taske...Hvis alle har en fast plads til det de skal have med om morgenen, slipper man for at bruge tid på at lede.
    close
  • 5. Lav rutiner

    5. Lav rutiner

    Hvis børnene har styr på i hvilken rækkefølge tingene skal ske, går alt nemmere, da alle kan overskue, hvad der skal ske. Tøj på, morgenmad, så tandbørstning og så ud af døren.
    close
  • 6. Tidligere i seng

    6. Tidligere i seng

    Hvis børnene er sure og trætte om morgenen, kan det være at de har brug for mere søvn. Træthed går også ud over appetitten, så det er på mange måder en god idé at komme lidt tidligere i seng.
    close
  • 1. Stå op før børnene

    1. Stå op før børnene

    Måske mister du 20 minutters søvn, men det er det værd. Hvis du selv er klar, når børnene skal op, får du en helt anden ro på og det giver desuden ekstra ledig tid på badeværelset.
    close
  • 9. Forbered dig aftenen før

    9. Forbered dig aftenen før

    Find det tøj frem som børnene skal have på og gør alt klart, der skal med i børnehave eller skole. Hvis du selv skal have strøget tøj, så er det også en god idé at gøre det om aftenen.
    close
  • 3. Undgå TV om morgenen

    3. Undgå TV om morgenen

    Der er flere og flere børneprogrammer om morgenen, men undgå at der bliver tændt for det til hverdag, da det tager opmærksomheden fra alt andet. Desuden er flimrende tegnefilm ikke det første dit barn har brug for efter en god nats søvn. Det samme gælder for computeren og Nintendo
    close

Stress

Ti tips til mindre morgenstress

Vink farvel til morgenstress med disse ti tips til, hvordan du og din familie undgår panik og kaos som start på dagen.

Louise H. Rudolf, voresbørn.dk, 22-09-2010
22. september 2010

Du kender det måske. Lidt for sent i seng i går, lidt for sent op i dag. Der mangler brød til madpakken, og lillebror kan ikke finde sit tøj. Hej morgenstress!

Se ti tips til, hvordan du undgår panik og kaos som start på dagen, her

LÆS OGSÅ: 10 tips til stressfri morgener

LÆS OGSÅ: Sådan får i en rolig eftermiddag – og aften

Kilde: Parenting.com

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Toårige Tikis navn er en hyldest til inkaernes solgud Kon-tiki og eventyren Thor Heyerdal. Foto: Camilla Stephan

Karen Mukupa vælger at opdrage sit barn med tolerance

”Tiki skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende”

Sangerinden Karen Mukupa håber, at hendes datter, Tiki på to år, lærer, at hun er en del af et større fællesskab.

Skrevet af Nanna Balslev
29. april 2015

’Karen og Nikolaj – tak for dit besøg’ står der på døren ind til den lyse lejlighed på femte sal på Islands Brygge i København. Indenfor bor sangerinde og  børnebogsforfatter Karen Mukupa, hendes kæreste, kokken Nikolaj Kirk, deres datter, Tiki på knap to år, samt den frække grønne amazonpapegøje Kiwi.

Lejligheden bærer præg af parrets mange rejser. På væggene hænger afrikanske træfigurer og instrumenter side om side med farverige blomsterkæder og kunstgruppen Superflex’ orange plakat Foreigners, please don’t leave us alone with the danes! fra 2002.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri

– Det er berigende at være mor, men jeg synes også, det er hårdt arbejde. Jeg ville ikke kunne gå hjemme som min mor og passe min datter hver dag. Det er dejligt, at hun går i vuggestue, for så har jeg overskud til at lave mine egne ting. Jeg har mange musikervenner i Tanzania, så jeg har overvejet at tage derned uden Tiki.

– Jeg har faktisk ikke dårlig samvittighed, hvis jeg skulle beslutte mig for at gøre det. For det er vigtigt for mig at holde fast i mig, selv om jeg er blevet mor, siger Karen, hvis fulde navn er Karen Mukupa Thurøe Rasmussen. Det eksotiske mellemnavn har hun fra sin zambianske mor.

Hendes hverdag med koncerter og børneshows i både ind- og udland og Nikolaj Kirks arbejde som kok betyder, at parret rejser en del, både sammen og hver for sig. Da Tiki var blot fire måneder gammel, var hun for første gang alene hjemme med Nikolaj, mens Karen optrådte på Skanderborg Festival. Da datteren var et år gammel, var Karen en uge i Zambia for Plan Danmark. Sangerinden ved godt, at hun på det plan adskiller sig fra mange danske mødre. Men hun er selv vokset op med en mor og far, der rejste meget.

– Mange synes, det var vildt, at jeg kunne være væk fra Tiki, når hun var så lille. Men min sundhedsplejerske sagde ‘bare tag af sted, og nyd det!’, og det gjorde jeg så med god samvittighed. Min egen mor var også væk fra mig af flere omgange, da jeg var barn. Jeg var aldrig alene, men det er ret normalt i afrikanske familier, at forældrene for eksempel bliver nødt til at rejse væk for at arbejde.

– Jeg kan se, hvor sjovt Tiki og Nikolaj har det sammen. Det har altid været en del af Nikolajs og mit forhold, at vi har givet hinanden plads til eksempelvis at rejse, når vi har haft brug for det – også uden hinanden.

Præget af Afrika

Rejserne har været et gennemgående tema i Karen Mukupas familie. Hendes danske far mødte hendes mor i Zambia, hvor han arbejdede for Mellemfolkeligt Samvirke. Karen er både præget af sin tid i Danmark og af sin afrikanske baggrund. En baggrund, hun satte fokus på i 2014 i DR-programserien Smag på Afrika, hvor hun sammen med Nikolaj Kirk rejste rundt og udforskede det afrikanske køkken.

Karen Mukupa er opvokset i Tanzania som den ældste af fire søskende. Ligesom de fleste andre afrikanske børn gik hun ikke i børnehave, men blev passet af sin mor og de andre mødre i byen. Det var en barndom med masser af selskab og leg og en stor grad af frihed.

LÆS OGSÅ: Udenlandske mødre: “Hvorfor putter I jeres børns sutter i munden?”

– I Tanzania har man ordsproget ‘It takes a village to raise a child’ (‘det kræver en hel landsby at opdrage et barn’, red.). Sådan var min barndom. Jeg har aldrig opfattet min mor som hjemmegående, for vi var jo altid ude blandt folk – naboer, venner og familie. Jeg vidste godt, at mine forældre var de tætteste på mig. Men jeg var vant til, at man godt kan blive passet ude. I Tanzania er børnene mere et fælles ansvar frem for bare mor og fars, forklarer Karen Mukupa.

Hun er opdraget strengere end jævnaldrende danske børn, men med et naturligt ansvar for sine mindre søskende. Og så var det vigtigt for hendes mor, at familiens to piger lærte at lave ordentlig mad.

– Min mor sagde altid ‘måske bliver du gift med en fra bushen, og så skal du kunne lave mad’. Det var også vigtigt for hende, at vi fik respekt for de ældre, og det er meget indgroet i mig. Hvis jeg kommer på besøg hos folks forældre, kan jeg blive enormt genert og have stor ærefrygt over for dem, fordi de er ældre og har så meget livserfaring.

Alene til Danmark

Det første store skift i Karen Mukupas liv indtraf, da hun som knap 15-årig flyttede alene til Djursland for at gå i niende klasse på en jysk friskole. Hun havde lært dansk et par år tidligere og flyttede ind i et kollektiv hos nogle af forældrenes venner. I Danmark er det ikke normen, at teenagere flytter hjemmefra så tidligt, men i Tanzania er mange unge nødt til at flytte hjem til et familiemedlem i en anden by for at gå i skole.

– Mange mente, det var fuldstændig sindssygt, at jeg flyttede til Danmark alene. Men jeg fik hurtigt venner og fik en masse selvtillid af at bo uden mine forældre. Jeg savnede dem selvfølgelig, men jeg så det også som en spændende udfordring.

Den første vinter gik Karen Mukupa rundt i en tyk vinterfrakke og to par bukser for at holde varmen i det danske frostvejr. Hun fik sig noget af en oplevelse på friskolen, hvor hendes jævnaldrende klassekammerater drak alkohol og kyssede til festerne.

LÆS OGSÅ: “Aura skal omfavnes ikke hærdes”

– Jeg ved ikke helt, om mine forældre var klar over, hvad de havde sendt mig af sted til. Det var noget helt nyt. Vi bestemte en masse ting selv i klassen, og man måtte godt sige læreren imod. Det var jeg ikke vant til i Tanzania, griner Karen Mukupa.

Hun opdagede også noget andet på friskolen, som fik afgørende betydning: sit musikalske talent. Hun spillede klaver og sang, og interessen for musikken, som farens fritidsband havde kickstartet mange år forinden, fik mulighed for at blomstre op. Langsomt blev hun overbevist om, at det kunne lade sig gøre at leve af at spille musik. Senere flyttede Karen Mukupa til i København, hvor hun blev venner med den jævnaldrende Natasja Saad. Sammen dannede de rapgruppen No Name Requested, der hurtigt blev et stort navn.

De seneste 25 år har Karen Mukupa været en del af den danske musikscene, efter rapgruppen som soloartist med fire album i bagagen.

En hønemor

Hun mødte Nikolaj Kirk til børne-MGP for 12 år siden. Efter at have forsøgt at få et barn i syv år besluttede parret sig for at adoptere Karens nevø, Kingston, da hendes fætter i forvejen havde syv børn og desuden er hiv-smittet ligesom sin kone. Men undervejs i den lange adoptionsproces blev Karen gravid og valgte at afbryde adoptionen. Hun støtter i stedet fireårige Kingston økonomisk.

I april 2013 blev de forældre til Tiki. Egentlig skulle hun have heddet Marlee, men da hun kom til verden, syntes parret ikke, at hun lignede en Marlee. Så kom hun til at hedde Tiki som en hyldest til inkaernes solgud Kon-tiki og eventyren Thor Heyerdal, som Nikolaj Kirk er meget fascineret af. Men selv om Karen havde glædet sig meget til at få børn, var det helt anderledes at blive mor, end hun havde forestillet sig.

– Jeg synes virkelig, det var hårdt de første mange måneder. Tiki græd utroligt meget. Sundhedsplejersken sagde, at det ikke var kolik, men jeg er overbevist om, at det var det. Jeg følte ikke, at jeg slog til som mor, fordi jeg ikke kunne få hende til at falde til ro. Jeg vandrede København tynd med barnevognen, men fandt hurtigt ud af, at Tiki godt kunne lide at være tæt på mig. Så jeg blev hurtigt sådan en slyngemor, der bar hende på mig overalt, fortæller Karen Mukupa, der af samme årsag har et stort udvalg af slynger fra hele verden.

I det hele taget har hun måtte revidere sit billede af mor-rollen en hel del.

– Inden jeg fik Tiki, havde jeg en forestilling om, at jeg ville tage mit barn med overalt. Sådan en nonchalant, afslappet, afrikansk mor. Det er jeg så ikke blevet! Jeg er lidt at en hønemor, der holder fast på sovetider. Jeg gad godt være lidt mere nonchalant anlagt, men jeg kan bare se, at Tiki har brug for at have en helt fast søvnrytme og sove middagslur på samme tidspunkt. Ellers bliver hun sådan et demon child, konstaterer Karen Mukupa og griner højt af sit eget udtryk.

Børn uden ipad

– Men det er lidt ironisk, at jeg, der godt kan lide at have kontrol over tingene, har fået et barn, som bare er sådan ‘aaargh’, lige meget hvor hun er henne, fortsætter hun og  kaster hænderne rundt over hovedet for at illustrere datterens vulkanske temperament.

Som mange andre danske forældre har Karen læst flere bøger om børneopdragelse og tigerspring og motorik for at følge med i Tikis udvikling.

– Min mor synes, det er fuldstændigt sindssygt, at man skal læse sig frem til, hvordan man opdrager et barn. Når jeg tager til Afrika, kan jeg måske godt se, at det fungerer fint dernede. Børnene løber rundt og leger, og mange af dem går allerede, når de er ti måneder gamle. De får ansvar tidligt – måske for tidligt, men det tager ikke barndommen væk fra dem.

– Det er da tankevækkende, at de ikke alle sammen sidder med en ipad. De er ude at lege og bruge fantasien. Det kunne vi måske godt lære lidt af herhjemme, siger Karen Mukupa og griner højt, inden hun skynder sig at tilføje, at Tiki allerede er lige lovligt glad for familiens ipad.

Manglen på telefoner og ipads er ikke den eneste forskel fra Tanzania; i de fleste afrikanske lande bliver børnene stadig passet hjemme af moren, ligesom Karen blev som barn. Det skyldes, at vuggestuer er et ikke særligt udbredt fænomen.

– Herhjemme ser vi frem til, at vores børn skal starte i institution, men i Afrika passer mødrene selv deres børn, indtil de starter i skole. Det er kun i overklassen, at der findes vuggestuer, og de fleste vil ofte hellere have en nanny, der passer barnet i hjemmet.

Ensom under barslen

I det hele taget er afrikanske mødre del af et større fællesskab, fordi de hjælpes om at passe børn, lave mad og sørge for det praktiske hver dag. Det fællesskab kan Karen Mukupa godt savne i Danmark, hvor familien oftest består af far, mor og børn, der bor sammen i et hus eller lejlighed.

– Jeg kan godt forstå, at vi i Danmark får besøg af sundhedsplejersken hver måned det første halve år, fordi vi tit er så ensomme, når vi får et barn. Jeg kunne godt føle mig meget ensom under min barsel. Jeg havde jo min mødregruppe, men ikke det netværk af familie og naboer, der kommer og går en tur med barnevognen og giver moren lidt luft.

– Der er da ikke noget at sige til, at mange kvinder får en efterfødselsreaktion, når de er alene hjemme hele dagen med et spædbarn og en helt ny rolle som mor, som er sindssygt usikker i starten.

Usikkerheden som mor har Karen Mukupa selv dealet med, fordi Tiki græd meget og ikke spiste særligt meget, da hun begyndte på fast føde. Derfor blev den lille pige nøje målt og vejet af sundhedsplejersken, hvilket blot gjorde Karen ekstra bekymret – selv om Tiki fulgte sin egen vækstkurve.

– Herhjemme skal tingene helst gå efter bogen – barnet skal vokse efter de gennemsnitlige mål og helst begynde at spise grød, når det er præcis fem måneder. Tiki har altid været lidt småtspisende, og jeg kan mærke, at jeg skal gøre mig umage for ikke at gøre det til et issue. Måske er det den afrikanske mor, der kommer op i mig: ‘Please, spis noget mere, skat!’ siger Karen Mukupa og fodrer sig selv med en portion imaginær havregrød, inden hun bryder ud i et højt grin.

– Jeg har været ret bekymret over, at hun ikke vejer mere. Da vi var i Zambia i julen, var jeg lidt spændt på, om hun ville spise maden. Hun havde diarre i fire dage, og det var sindssygt stressende, fordi hun ikke ville spise noget som helst.

Ristede myrer

– Men så var vi på besøg hos min familie, hvor var der flyvende myrer. Dem spiser man ristet dernede. Så jeg gav en til hende, og det var det eneste, hun ville spise den dag. Hun løb rundt og spurgte efter flere myrer. Lige i det øjeblik tænkte jeg ‘okay, hun er en rigtig afrikansk pige!’.

Faktaboks

Du kan læse mere om Karen Mukupas slynger på hendes facebookprofil eller Kupapas hjemmeside.

Selv om Tiki kun lige er fyldt to år, har hun allerede været med sine forældre i både Afrika, Sydeuropa og Asien. Karen Mukupa og Nikolaj Kirk har haft deres datter med på rejse, siden hun var et par måneder. Ofte har de rejst uden barnevogn, men med en slynge eller bæresele i håndbagagen i stedet.

– Nikolaj og jeg er typerne, der først læser Lonely Planet i flyet. Men så længe man har det basale babyudstyr med, kan man jo klare sig overalt. Og man kommer ind på folk på en anden måde, når man rejser med børn. Man har pludselig et fællesskab med andre voksne, fordi man er forældre.

– Tiki suger til sig, når vi er af sted. For eksempel forsøgte hun at spise med spisepinde, for det gør man på Filippinerne, hvor vi var i juli. Hun elskede også at spise på de kinesiske restauranter, som der er mange af i Tanzania.

Modig verdensborger

Når man spørger Karen Mukupa, hvilke værdier hun gerne vil give sin datter med i livet, kommer svaret hurtigt:

– Jeg er vokset op med virkelig mange forskellige kulturer og har gået i skole med afrikanere, japanere og indere på en international skole i Tanzania.

– Lige nu er Tiki vores verdens navle, men hun skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende. Give hende en social bevidsthed om, at hun er en verdensborger; give hende nogle sociale kompetencer, så hun kan begå sig i andre dele af verden og føle sig hjemme, lige meget hvor hun lægger sin hat.

Som 41-årig er der ikke mange år at løbe på for Karen Mukupa, hvis Tiki skal være storesøster.

– Med min alder bliver Tiki nok enebarn. Men fra starten har det været vigtigt for mig, at hun fik nogle stærke bånd til for eksempel sine to kusiner og forstår, at hun er en del af et stort fællesskab. Det håber jeg måske lykkes ved at rejse ud i verden, så meget som vores tid og pengepung tillader, for at opleve nye kulturer, smage mærkelig mad og møde nye ansigter. Jeg vil gerne give hende lidt af de åbne horisonter, som jeg selv fik som barn.

Hvad nu, hvis Tiki som 15-årig beslutter sig for at flytte til et fremmed land for at gå i skole?

– Så bliver jeg nok lidt nervøs, men også vildt stolt. Det er en stor gave at lære, at man kan klare sig selv og få venner overalt, ligesom jeg gjorde. Jeg håber, at Tiki får mit mod på verden.

Faktaboks

Karen Mukupa

Født i 1973 i Zambia og opvokset i Tanzania. Flyttede til Danmark, kort før hun blev 15 år.

Sangerinde, tv-vært og forfatter til to børnebøger med prinsessehistorier.

Begyndte sin musikalske karriere i bandet No Name Requested, en duo bestående af Miss Mukupa og reggaesangerinden Natasja. Har ud over fire albummer skrevet sange til film og tv.

Bor sammen med kogemanden og tv-kokken Nikolaj Kirk.

Mor til Tiki Marlee på to år.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelsen

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Barsel: “De første to måneder var ren undtagelsestilstand”

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

hjemmegende

16 ting du aldrig skal sige til en hjemmegående mor

Find ud af, hvad en hjemmegående mor har lyst til at svare på fordommene.

Skrevet af Cecilie Møller Rasmussen, Voresbørn.dk, april 2015
20. april 2015

Det er nemt at være fordomsfuld over for andre mødre, og især hjemmegående mødre bliver ofte mødt af fordomme, hvis man skal tro det store internet.

For mens andre folk knokler hver eneste dag for at skrabe lønnen hjem, hygger de hjemmegående mødre sig med at lave ingenting og nulre rundt med ungerne – eller hvad?

At man både kan finde lykken som hjemmegående mor og karrieremor er tydeligt. Desværre synes alle ikke, at der er lige høj status i begge typer moderskab. Det vidner en del blogindlæg om, hvor mødre fortæller, hvilke ret upassende kommentarer de ofte bliver mødt med.

Vi har samlet en liste over 16 ting, du aldrig skal sige til en hjemmegående mor, baseret på en række hjemmegående mødres egne oplevelser. Læs, hvad de får lyst til at svare på de fordomsfulde kommentarer.

LÆS OGSÅ: 5 ting en hjemmegående mor skal sige ”pyt” til

1. ”Føler du ikke, at du mister dig selv?”

Du har lyst til at svare: Nej, jeg føler tværtimod, at jeg kommer ind til det, der er allermest mig – nemlig at give mine børn omsorg, have glæde og grin i livet og være sammen med dem, jeg holder allermest af.

2. ”Skal du nogensinde tilbage og have et rigtigt arbejde?”

Du har lyst til at svare: Jeg har skam masser af rigtigt arbejde! Jeg er både læge, pædagog, rengøringskone, chauffør, kok, altmuligmand og mor.

3. ”Du får vel en masse søvn”

Du har lyst til at svare: Mit barn har desværre ikke forstået, at det er skønt at sove igennem og stå sent op, og der er ikke meget søvn at få på en 24-timers arbejdsdag.

4. ”Jeg kunne aldrig selv være hjemmegående”

Du har lyst til at svare: Medmindre du på ingen måde har økonomisk mulighed for det, så handler det udelukkende om et valg. Om at tro på sagen og gå på kompromis med dig selv for dit barns skyld.

5. ”Det må være så rart at være hjemmegående (med rart menes let)”

Du har lyst til at svare: Ja, det er da rart at bruge hele dagen på at finde den rette balance mellem horder af rod og svineri og min søns konstante humørforandringer og test af grænser.

LÆS OGSÅ: 5 ting, som især mødre til drenge forstår

6. ”Men så får I vel ikke fastfood?”

Du har lyst til at svare: Bare fordi jeg går hjemme, betyder det ikke, at jeg pludselig er blevet en haj i et køkken. Så jo, indimellem køber vi takeaway, spiser frysepizza eller rugbrødsmadder – og min mand kan endda også finde på at lave maden.

7. ”Jeg har brug for at være mere end mor”

Du har lyst til at svare: Det har jeg da også! Og derfor laver jeg en masse ting, der udvider min horisont og giver mig ny læring. Jeg gør det bare ikke foran en skærm på et kontor men på andre måder.

8. ”Hvad lavede du, dengang du arbejdede”?

Du har lyst til at svare: Tidligere? Jeg arbejde skam stadig! Jeg får bare ikke løn for det.

9.”Vi har ikke råd til, at jeg går hjemme”

Du har lyst til at svare: Nej, for modsat os hjemmegående og størstedelen af verdens befolkning kan du kun overleve med et ekstremt højt privatforbrug og en bolig så dyr, at I skal være to om at betale?

10. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre af al den tid”

Du har lyst til at svare: Nej, det er også virkelig svært for mig at finde på noget at lave, når jeg kun skal sørge for alt derhjemme og samtidig give mine børn en masse gode oplevelser, så de udvikles og glædes.

11. ”Er det ikke dårligt for din karriere?”

Du har lyst til at svare: Det må tiden jo vise. Lige nu fokuserer jeg på mit liv her og nu – det er mere vigtig end hvor jeg er om 10 år.

12. ”Man skulle tro, at jeres hus var mere rent og opryddet”

Du har lyst til at svare: Det ville være skønt! Men ser du, desværre har jeg stadig hjemmeboende børn, som jeg lægger jeg mere vægt på at foretage mig gode ting med end at gøre rent – det er jo for hendes skyld, jeg går herhjemme, og ikke for husets.

13. ”Jeg ville føle, at jeg manglede noget”

Du har lyst til at svare: Mine børn giver mig så meget glæde og energi, ellers havde jeg jo ikke valgt at gå hjemme. Men ligesom på dit arbejde er der stille dage og hårde dage og travle dage og fantastiske dage.

14. ”Hvad bruger du så fritiden på?”

Du har lyst til at svare: Mener du fritiden mellem at lave mad, fodre ungerne, skifte ble, underholde, rydde op, lave mad, underholde, skift ble, købe ind?

15. ”Jeg kunne ikke være sammen med mine børn hele dagen hver eneste dag”

Du har lyst til at svare: Så er det vist godt, at du har valgt at bruge det meste af din dag på arbejdet frem for sammen med dine børn.

16. ”Bliver du ikke træt af at være sammen med dine børn hele dagen?”

Du har lyst til at svare: Ikke så træt, som jeg bliver af at skulle svare på de her spørgsmål

LÆS OGSÅ: Hjemmegående mor: “Vi har valgt vuggestuen fra”

LÆS OGSÅ: Tendens: Tusindvis vælger en karriere som husmor

LÆS OGSÅ: 13 fordomme om at blive mor

Kilder: popsugar.com, huffingtonpost.com og care.com

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Pigenavne der slutter på a er kommet for at blive, mener navneforsker. Fremtidesn navne er nemlig mere påvirket af vores omverden. Foto: Colourbox

Navne

Navne: A i enden vinder over e

Mange af de danske pigenavne kan både slutte på a og e. Navne med a vinder dog klart frem, når forældre vælger navn til deres baby.

Skrevet af Cecilie Møller Rasmussen, Vores Børn, april 2015
16. april 2015

Skal babyen hedde Sofie eller Sofia? Begge kombinationer er smukke, men ser man på, hvad danske forældre vælger at kalde deres baby uanset landsdel, ser det ud til, at pigenavnene i høj grad skal ende på a frem for e.

På top-10-listen over de mest populære pigenavne har samtlige navne da også a i enden, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik:

1. Emma
2. Ida
3. Laura
4. Sofia
5. Freja
6. Isabella
7. Karla
8. Clara
9. Anna
10. Ella

- Det har noget at gøre med globaliseringen. I udlandet bruger man jo a-endelserne. Laure har vi dog ikke herhjemme, det er fransk. Vi har kun Laura, siger navneforsker Eva Meldgaard.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 90 mærkeligste navne

Udviklingen sker ikke lige fra det ene år til det andet, men skuer man længere tilbage i tiden, er det tydeligt, at navne som Anne, Lise, Julie og Sofie erstattes af Anna, Lisa, Julia og Sofia.

Det eneste navn, der ser ud til at have en omvendt kurve, er Marie, der holder sin popularitet i forhold til Maria.

Sofia hitter på verdensplan

Herhjemme ender samtlige navne i top-10 som sagt på a, og ud over globaliseringen handler det også om den navnetrend, der har styret navnemoden det sidste årti, forklarer Eva Meldgaard

- Det skyldes jo især, at de korte navne fra 1900-talsskiftet såsom Emma og Liva stadig er meget populære, siger hun og spotter desuden en af de helst store trends:

LÆS OGSÅ: Bodeganavne er den nye trend i babynavne

- I øjeblikket er det Sofia, der er vældigt populært, og det har man jo ikke set før.

Faktisk har navnet Sofia (eller Sophia) taget hele verden med storm, selvom for eksempel USA har en anderledes navnestil. Navnet ligger helt i top over populære pigenavne i Irland, Finland, Norge, Canada, Belgien, Holland, Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig og Tyskland.

Emma har også ligget i top længe med en fuldstændig vild popularitet og følger samme tendens i udlandet som Sofia.

Lånte navne

Ifølge navneforsker Eva Meldgaard kommer alle navne, der ender på a, fra udlandet.

- I 1300-tallet blev ’a’ lavet om til ’e’ herhjemme, så alle endelser på a er indlånt. Det er en af de store forskelle på dansk og svensk, hvor ’a’ er bevaret, forklarer hun.

Det skete kort efter, at middelalderen sluttede i 1500-tallet. I en lang række år hed vi altså kun navne med ’e’ i endelsen, men så dukkede der nye former op af navnet – dem vi i dag ser i top-10.

- De opfattes jo slet ikke som de samme navne, og de har vidt forskellige popularitetskurver. Når den ene form er oppe, er den anden på vej retur, siger Eva Meldgaard og forventer, at a-endelserne fortsat vil være populære.

- Ja, det vil jeg tro. Moden rykker frem og tilbage, og når der er tilstrækkeligt mange, der hedder Maria eller Camilla, begynder de andre former som for eksempel Camille at dukke op. Vi har en tendens til hele tiden at vælge det usædvanlige og det nye. Man skal for guds skyld ikke hedde det samme som sine forældre.

For et årti siden i 2005 så listen over de 10 mest populære pigenavne sådan ud:

1. Mathilde     
2. Laura            
3. Sofie
4. Emma           
5. Caroline       
6. Freja             
7. Ida                 
8. Sara               
9. Julie              
10. Anna

LÆS OGSÅ: Babynavne: 14 råd til at finde det helt rigtige navn til dit barn

LÆS OGSÅ: Det afslører dit barns navn om dig

LÆS OGSÅ: Her er din navnetype

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

sygdom

Smittegruppe udløser vild debat på Facebook

Debatten for og imod vacciner er blusset op i kølvandet på voresbørn.dk’s artikel.

Skrevet af Michala Dieckmann, Vores Børn, 2015
08. april 2015

Forældre som aktivt søger smitte til deres børn, har udløst vild debat om vacciner til børn. Voresbørn.dk skrev tirsdag om en Facebookgruppe, hvor forældre udveksler kontaktoplysninger, så børnene kan blive smittet med eksempelvis skoldkopper og fåresyge. En oplysning som fik mange til tasterne på Facebook.

Kommentarfelterne på Facebook bærer præg af mange, som bliver forargede over, at forældre fravælger vacciner på vegne af deres børn. Særligt fordi det kan få indflydelse på andre børns helbred.

Eksempelvis skriver Julian Nielsen:

- Hvorfor fatter folk ikke at grunden til, at vacciner virker er fordi alle får dem! Vacciner er ikke en 100% beskyttelse imod smitte, men når alle får dem, er risikoen for udbrud enormt lille. Når folk ikke får dem brydes flokimmuniteten (vær søde at slå det op, hvis ikke i forstår udtrykket) og alle er i fare. Ikke mindst børn der er for små til at være vaccinerede, skriver han.

Flere undersøgelser viser, at et flertal i befolkningen mener, det skal være lovpligtigt at vaccinere sit barn. Så langt mener Lisbeth Uller Gleissner ikke, man bør gå. Men hun mener godt, det kan udløse konsekvenser, hvis man fravælger vaccination.

- Det er folks frie valg, om man vil vaccinere sine børn, men jeg mener, børn der ikke er vaccinerede, burde udelukkes fra daginstitutioner, da de kan ske at smitte børn, som er under 15 måneder, og derfor endnu ikke er vaccinerede. Mæslinger er altså ikke at spøge med.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv

Patrick Digbeu holder også fast i forældrenes frie valg og påpeger, at adgang til institutioner kan reguleres den anden vej rundt.

- Hverken du eller staten har ret til, at tvinge andres børn til at blive stukket med kanyler. Som sagt, jeg er sikker på, at du kan få lov til at starte en privat daginstitution/skole, der kun tillader vaccinerede børn.

Smittegrupper blev også brugt i 80’erne

Blandt debattørerne er der også flere, som opfordrer til at slå koldt vand i blodet. Smittegrupper er ikke noget nyt fænomen, men blev flittigt brugt før MFR-vaccinen blev indført i 1987.

- Tjah. Sådan var man en ansvarlig forælder i 80’erne. Man skulle sørge for at ens børn fik dem, mens de var små, så jeg og mine jævnaldrende blev sendt rundt til de børn der havde mæslinger/skoldkopper/fåresyge, og så var den sgu fikset, skriver Stine Gottlieb som reaktion på voresbørn.dk´s historie om smittegruppen på Facebook.

Irene Lykke Fisker kan også godt se fornuften i at bruge smittegrupper, hvis man på grund af allergi eller frygt for bivirkninger ikke vil lade sit barn vaccinere.

- Altså, det gjorde alle fornuftige forældre før vaccinen. Hvis man ikke vil vaccinere sit barn, må det vel stadig være plan B. Det ville da være værre, hvis de fik det som voksne. (Mit barn er vaccineret), skriver hun.

Smittegruppen på Facebook bliver både brugt til spredning af smitte med skoldkopper af forældre, som har vaccineret deres børn, og af forældre som af en eller anden grund har valgt vacciner fra. Og skepsissen i forhold til vacciner er sund, skriver Lotte Birch i sin kommentar til debatten.

- Jeg kan godt forstå forældre, der er bange for bivirkningerne ved vaccinen. Men når jeg tænker på alle de konsekvenser, børnesygdommene har haft inden, vi fik vaccinen, tror jeg det bedste vil være at alle børn børn får vaccinen.

Gitte Kristensen går skridtet videre i sin skepsis og er en af de få, som står offentligt frem i kommentarsporene og taler mod vaccinen.

LÆS OGSÅ: Din baby forstår mere end du tror

- Alternativet til en vaccination (smittegrupper, red.) er bedre end kunstige kemikalier, der ødelægger barnets krop og har bivirkninger for livet for rigtig mange.

Den konklusion er der flere af debattørerne, som er helt uenige i. De har på nært hold oplevet voldsomme konsekvenser af de børnesygdomme, som der i dag vaccineres imod.

- Jeg fik som lillemæslinger, der udviklede sig til fåresyge, der udviklede sig til hjernebetændelse – så nej, jeg døde ikke, men mistede hørelsen og balancenerven i højre øre permanent. Et par år senere kom MFR- vaccinen, som mine børn naturligvis skal have, så jeg ikke skal opleve det, som mine forældre var igennem dengang, skriver Heidi Bilde Calvillo.

Også Mariane Sonne Larsen er en stærk fortaler for vaccine.

- Vi har et levende eksempel i min familie, en pige som ikke blev vaccineret for kighoste. Hun var ved at dø mellem hænderne på sin forældre og må i dag leve med at hun er døv på det ene øre. så ja det er frit valg på børnenes bekostning.

LÆS OGSÅ: Stor guide: Hjælp, mit barn er syg!
LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdomme
LÆS OGSÅ: Undgå at smitte dit barn med fobier

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer