• 10. Dæk bordet aftenen før

    Mens du alligevel står og ordner køkken om aftenen, så kan du ligeså godt gøre morgenbordet klar samtidig. Det giver dig lidt ekstra tid ved morgenbordet sammen med familien. Det skaber også mere ro at alle sidder ned sammen end at mor stresser rundt og ordner ting i baggrunden.
  • 7. Find fejlene
    Luk

    7. Find fejlene

    Hvis det ikke gik godt i morges og du igen endte oppe i det røde felt, så prøv at finde årsagen og se om du kan gøre noget anderledes i morgen tidlig. Involver gerne børnene i beslutningen om at få en bedre morgen.
  • 4. Op med humøret
    Luk

    4. Op med humøret

    Dårligt humør smitter. Hvis du kan mærke at du har fået det forkerte ben ud af sengen, så anstreng der for at være i lidt bedre humør. Det giver også dig selv en bedre start på dagen.
  • 2. Giv børnene forskellige opgaver
    Luk

    2. Giv børnene forskellige opgaver

    Det giver ro at have opgaver og samtidig får du også mere fra hånden. Aftal hvem der for eksempel skal hente avisen og hvem der rydder af bordet.
  • 8. Fast plads til tingene
    Luk

    8. Fast plads til tingene

    Hvor er cykelnøglen, hvor er min jakke og hvem har fjernet min taske...Hvis alle har en fast plads til det de skal have med om morgenen, slipper man for at bruge tid på at lede.
  • 5. Lav rutiner
    Luk

    5. Lav rutiner

    Hvis børnene har styr på i hvilken rækkefølge tingene skal ske, går alt nemmere, da alle kan overskue, hvad der skal ske. Tøj på, morgenmad, så tandbørstning og så ud af døren.
  • 6. Tidligere i seng
    Luk

    6. Tidligere i seng

    Hvis børnene er sure og trætte om morgenen, kan det være at de har brug for mere søvn. Træthed går også ud over appetitten, så det er på mange måder en god idé at komme lidt tidligere i seng.
  • 1. Stå op før børnene
    Luk

    1. Stå op før børnene

    Måske mister du 20 minutters søvn, men det er det værd. Hvis du selv er klar, når børnene skal op, får du en helt anden ro på og det giver desuden ekstra ledig tid på badeværelset.
  • 9. Forbered dig aftenen før
    Luk

    9. Forbered dig aftenen før

    Find det tøj frem som børnene skal have på og gør alt klart, der skal med i børnehave eller skole. Hvis du selv skal have strøget tøj, så er det også en god idé at gøre det om aftenen.
  • 3. Undgå TV om morgenen
    Luk

    3. Undgå TV om morgenen

    Der er flere og flere børneprogrammer om morgenen, men undgå at der bliver tændt for det til hverdag, da det tager opmærksomheden fra alt andet. Desuden er flimrende tegnefilm ikke det første dit barn har brug for efter en god nats søvn. Det samme gælder for computeren og Nintendo

Stress

Ti tips til mindre morgenstress

Vink farvel til morgenstress med disse ti tips til, hvordan du og din familie undgår panik og kaos som start på dagen.

Louise H. Rudolf, voresbørn.dk, 22-09-2010
22. september 2010

Du kender det måske. Lidt for sent i seng i går, lidt for sent op i dag. Der mangler brød til madpakken, og lillebror kan ikke finde sit tøj. Hej morgenstress!

Se ti tips til, hvordan du undgår panik og kaos som start på dagen, her

LÆS OGSÅ: 10 tips til stressfri morgener

LÆS OGSÅ: Sådan får i en rolig eftermiddag – og aften

Kilde: Parenting.com

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Anders Lund Madsen fanger salamandere.

Anders Lund Madsen: “Jeg er meget, meget glad for at være voksen”

Voksne er ikke særligt gode til at lege, mener Anders Lund Madsen, der ikke gider lege med sine børn en gerne på voksenpræmisser.

Skrevet af Casper Faurholdt
10. juli 2015

Faktaboks

Lidt om Anders

Født 1963.

Far til fem børn. Tre med Helle Lund Madsen og to med sin kæreste, Karin Prehst Utoft.

Uddannet journalist og begyndte sin karriere på Ekstra Bladet.

2005 og tre år frem: radiovært på De Sorte Spejdere sammen med Anders Breinholt.

I efteråret kørte han i seks programmer på DR1 rundt med Poul Nesgaard for at tale med mennesker med ting til salg i Den Blå Avis.

Da Anders Lund Madsen henter mig i DR Byens reception, lunter en sort og hvid fårehund fra Færøerne med ham rundt. Det er hans, og den har været med til optagelserne i dag, fortæller han. Den går med ind i elevatoren, og den lægger sig midt i gangen, da vi sætter os i to stole. På et tidspunkt må et par værter fra TV Avisen træde hen over den.

Andre kolleger aer den bag øret, og en skoleklase på rundvisning ænser den ikke, men kigger i stedet på den 51-årige Anders Lund Madsen der sidder med en hue på det yderste af hovedet og drejer på stolen. Han må have det sjovt, forestiller man sig.

LÆS OGSÅ: Derfor behøver du ikke lege med dit barn

Dengang Anders Lund Madsen var 11 år,  ville han, Erik, Morten, Anders, Rikke og storebror Peter lave en jordhule. Morten og Rikkes forældre var meget venstreorienterede, og derfor måtte gruppen gerne låne deres have og grave i den. Hele haven blev gravet op.

De seks børn brugte en weekend på at lave et kæmpestort hul. Noget af jorden blev ved med at skride, så Anders fik den ide, at man kunne sætte nogle brædder ind for at holde konstruktionen og få noget, der mindede om et halvtag. Pludselig begyndte det at regne.

LÆS OGSÅ: ”Jeg ville være verdens bedste far”

Haven blev til én stor mudderpøl, men det var endnu bedre. Nu havde Anders Lund Madsen og vennerne fra vejen kviksand at gå rundt i.

– Det var et projekt, der løb af sporet, men det var en sjov weekend og en god leg. Og den ville helt sikkert være blevet ødelagt, hvis en eller anden voksen skulle have været med, siger han, efter at den gamle jordhulehistorie er slut.

Ingen barbiedukker

Den sidste bemærkning skal du lægge mærke til. For Anders Lund Madsen er det nemlig vigtigt, at legen bliver leget på børnenes egne præmisser.

– Jeg har jo en hulens masse børn, og det har aldrig moret mig at lege med dem. Jeg synes ikke, det er sjovt at bygge med legoklodser eller at lege med barbiedukker. Og når jeg siger lege, handler det om at sørge for, at de kan lege. Jeg skal ikke røre en barbiedukke. Jeg har et akvarium, og det kan mine børn også være med til. Bare det ikke bliver på børnepræmisser. 

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog

Hvorfor har du det svært med det?

– Fordi det slutter på et tidspunkt. Jeg er meget, meget glad for at være voksen. Jeg synes ikke, der er noget sexet ved at være barn. Det er langt federe at være voksen. Da jeg fik mit første barn, var jeg 26 år, og jeg havde en ide om, at jeg burde lege noget mere med hende. Og det har jeg langsomt lært, ikke er nødvendigt. De få gange mine forældre legede med mig, var det kedeligt. Voksne er ikke særlig gode til at lege. De kan ikke finde ud af reglerne. Det sjove er, at man har noget sammen, som ingen andre forstår. Dermed ikke sagt, at ingen over 18 år må røre ved en barbiedukke. Det interesserer mig simpelthen bare ikke. Barbiedukker interesserer mig ikke, og det er dejligt at kunne sige det. 

Anders Lund Madsen har fem børn. Der er rundt regnet et kvart århundrede mellem den ældste og den yngste, så han har oplevet, hvordan legen har udviklet sig, og hvor den er havnet nu.

Først skal vi have defineret begrebet, som Anders Lund Madsen forstår det. Leg er, når man synes, at noget er sjovt og ikke umiddelbart giver nogen mening. Når det er formålsløst. På den måde leger han måske ikke så meget mere, tænker han. 

LÆS OGSÅ: 10 vigtige voksne i dit barns liv

Men hvis vi skal gå ud fra definitionen, har Andes Lund Madsen alligevel særligt to aktiviteter, han kan vil karakterisere som en leg. 

– En af de bedste lege, jeg kan, er at gå i karbad. Det giver ingen mening. Man kan meget, meget lettere blive ren ved bare at tage et brusebad, og det kan overstås på fem minutter. Et karbad tager ofte halvanden time. Jeg kan enormt godt lide at ligge, så jeg kun lige har næsen over vandet. Jeg kan også enormt godt lide at fange salamandere. Det giver heller ingen mening, for jeg sætter dem ud igen. 

Men er det sjovt at gå i karbad og fange salamandere? 

– Ja, det synes jeg. Det er sjovt fordi … Det er noget med at have noget tid, som du kan bruge. De fleste bruger selvfølgelig deres dag på ting, som skal ordnes. Opvasken, arbejde og børn, der skal hentes. For jeg laver jo ikke noget i det karbad. Jeg ligger der bare og laver boblelyde. Men det at ligge på sofaen og kigge på sin computer er ikke leg. Hvad forskellen er, kan jeg ikke helt forklare, siger han og fortsætter:

– Det har nok også noget at gøre med at lave noget, man husker bagefter. Jeg har ingen erindring om, hvad jeg har lavet på nettet. Men i forgårs eftermiddag, da jeg kom hjem fra arbejde, gik jeg i karbad. Og der kan jeg huske, at vandet faktisk var lidt for koldt. 

Et lala-liv

Anders Lund Madsens job behøver ikke at være sjovt. Men det er heldigt, at det er det, fortæller han. Han synes stadig, det er skægt at lave tv, og der følger mange privilegier med. 

På et tidspunkt i snakken karakteriserer han sit job som ‘meget legende’. Men det er ikke en leg. Det er det for alvorligt til. I et par årtier har Anders Lund Madsen næsten selv kunne bestemme, hvad han ville lave, og det er vigtigt. 

LÆS OGSÅ: Trine valgte et hulter til bulter-liv frem for facade

– Det kan jeg kun anbefale, siger han og følger op: 

– Åh, det kommer til at lyde så indbildsk. Men det er meget banalt og sindssygt vigtigt.

Han begynder på en historie fra efteråret. Her lavede han og journalisten Poul Nesgaard en serie på DR1, hvor de to kørte rundt i landet og besøgte mennesker, der havde noget til salg på Den Blå Avis. I Faaborg mødte de Anders Lund Madsen (‘og det var sådan set kuriøst’, siger Anders Lund Madsen om navnesammentræffet), som solgte sofaer. Men det var mere hans kone, der var interessant. Hun havde arbejdet i slagteriet hos Danish Crown i 30 år, hvor hun pakkede knogler. Men hun virkede enormt glad. 

– Jeg har sådan et lala-liv. Der er ingen, der tjekker, hvornår jeg møder ind. Hvis jeg ikke kunne finde ud af at lege og have det sjovt, var jeg et skarn. Det er en noget større udfordring, hvis man pakker knogler i Faaborg, siger han. 

LÆS OGSÅ: Foto-humor: To voksne brødre genskaber barndoms-minde

LÆS OGSÅ: Kend dit barns 12 lege

LÆS OGSÅ: Det fortryder forældre mest

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Socialdemokraten Yildiz Akdogan og datteren Ayda

Yildiz Akdogan: “Mine forældre har ikke blandet sig i noget som helst”

Tyrkisk-fødte politiker Yildiz Akdogan og hendes pæredanske mand ønsker ikke at påvirke deres datter i forhold til religion - og det bakker familien op om.

Skrevet af Evelina Gold
10. juli 2015

Faktaboks

Yildiz Akdogan

Født 29. april 1973 i Tyrkiet. Kom i 1979 til Esbjerg, hvor hendes forældre var gæstearbejdere og senere selvstændige.

Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne fra 2007 til 2011 og igen fra oktober 2014.

Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2006.

Har siden 2010 været gift med Jonas Holm, der er økonomidirektør i teleselskabet Vopium.

Sammen har de Ayda Sofia Akdogan Holm på tre år.

 – Moar, moar! Vi har lavet frugtsaftevand! Og proppet det med bobler, råber den lille pige begejstret og følger dansende i hælene på sin far, der kommer op ad trappen med en bakke med smoothies, som de to netop har blendet i køkkenet nedenunder.

LÆS OGSÅ: ”Jeg ville være verdens bedste far”

– Nej hvor dejligt, ashkem, siger den socialdemokratiske politiker, Yildiz Akdogan, og smiler til sin treårige datter.

Ashkem betyder ‘skat’ på tyrkisk. Men når det lille energibundt med de gnistrende, brune øjne ikke bliver kaldt ‘ashkem’ eller ‘skat’, hedder hun Ayda.

Da Yildiz Akdogan, der har tyrkisk-kurdiske rødder, og hendes pæredanske mand, Jonas Holm, blev forældre i marts 2012, havde de brugt lang tid på at tale om navne. Et af de navne, de følte sig mest sikre på, var Aida. Altså med tryk på i’et, efter den etiopiske prinsesse og hovedperson i Verdis berømte opera.

– Og mens jeg lå der og ammede hende, fik Jonas den ide, at vi kunne kalde hende Ayda med y, fordi jeg i forvejen udtalte navnet med tryk på a’et – for sådan lyder det på tyrkisk, fortæller Yildiz og ser på sin datter, der har travlt med at slå kolbøtter i stuen med træbjælker i deres toetagers lejlighed på Nørrebro.

– Jeg syntes, det var en rigtig god ide, da Jonas foreslog Ayda. Ay betyder ‘måne’ på tyrkisk, og Ayda betyder ‘på månen’, siger Yildiz, hvis eget navn betyder ‘stjerne’.

LÆS OGSÅ: 10 råd til at skælde mindre ud

– Men vi var også ret vilde med navnet Sofia. Og vi syntes, at Hagia Sophia i Istanbul – den tidligere græske kirke, der senere blev til en moske og i dag er et museum – er sådan et smukt symbol, der kobler to af de store religioner sammen. Så vores datter kom til at hedde Ayda Sofia Akdogan Holm.

Historien om datterens navn siger egentlig det hele om deres familieliv, der er et et harmonisk miks af traditioner, kulturer, religioner og sociale baggrunde. 

– Vi diskuterer tit, men vores største diskussioner handler om opvask, rengøring og om Ayda har for lidt eller for meget tøj på. Vi har aldrig haft nogen uenigheder, der handlede om kultur eller religion, siger Yildiz.

Hverken hendes eller Jonas’ forældre blandede sig i, hvad det kommende barnebarn skulle hedde. Eller i noget andet, for den sags skyld. De var alle bare godt gammeldags lykkelige for at blive bedsteforældre.

Thank God, hun har endelig fundet en! Udbrød Yildiz’ mor lettet, da hendes 35-årige datter, der som socialdemokratisk folketingsmedlem ellers tilbragte det meste af sin tid på Christiansborg, kom og fortalte om sin nye kæreste i 2010.

Yildiz’ far rykkede bare læsebrillerne ned på næsen, så overrasket på hende og sagde:

– Jamen, du er jo så ung. Er du helt sikker på, at det er det, du vil? Du skal ikke skynde dig. 

Det grinte Yildiz og hendes søster virkelig meget af.

Mennesket først

Yildiz var selv en lille pige på knap seks år, da hun i 1979 sluttede sig til sine forældre, der nogle år forinden havde slået sig ned som gæstearbejdere i Esbjerg. De første fem et halvt år af sit liv havde hun boet hos sine elskede bedsteforældre i en lille landsby i Tyrkiet. Især hendes farmor har været hendes største forbillede og det menneske, der har præget hende mest. 

Yildiz’ farmor var en sej kvinde fra den anatolske højslette, der styrede familien, økonomien og hjemmet med kærlig, men bestemt hånd. Hun havde ordet i sin magt og omgav sig med advokater og politikere, selv om hun var analfabet. Og så var hun humanist. 

– Mennesket først. Man skal møde et andet menneske først og fremmest som menneske. Det er den grundfilosofi, jeg er vokset op med hos min farmor, fortæller Yildiz.

Den grundfilosofi var hendes fyrtårn, da hun som ung skulle navigere rundt mellem de kulturelle, religiøse og sociale elementer i sit liv. 

LÆS OGSÅ: Sofie Carsten Nielsen om at blive mor: “Jeg har fået en helt anden zen-følelse

– Jeg er kvinde, mor, københavner med dansk-tyrkisk-kurdisk og jysk baggrund, politiker, debattør, freelancejournalist, Alevi-muslim, men først og fremmest menneske, som Yildiz for et par år siden skrev om medborgerskab i et Danmark med både nye og gamle danskere.

Oldemors grundfilosofi er også den, Ayda bliver opdraget efter.

– For eksempel har vi ikke ønsket at påvirke hende i forhold til nogen religion. Hun har været i en kirke en enkel gang, men vi er ikke begyndt at tale om Gud eller Jesus eller Muhammed. Dels synes jeg, hun er for lille, dels kan alle religioner i bund og grund koges ned til nogle enkelte sætninger om kærlighed, respekt, tolerance og medmenneskelighed. Det er først og fremmest de værdier, jeg synes, et lille menneske skal have. Selvfølgelig vil vi fortælle hende om religion, når hun bliver ældre. Men jeg synes, det er for tidligt at påvirke børn religiøst, når de er så små, siger Yildiz og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre

– Jeg tror også, at både Jonas og jeg er meget pragmatisk anlagt. Det skal man jo være, både i ægteskab og i politik, griner hun.

– Vi har for eksempel besluttet, at vi ikke har svinekød herhjemme. Jonas har aldrig spist ret meget svinekød, og for mig er det mere en kulturel ting. Mine forældre forbød ikke svinekød, da jeg voksede op, men det var ikke noget, vi havde derhjemme. Derfor er det ikke noget, jeg savner. Faktisk har jeg været små-vegetar i mange år, men jeg var nødt til at begynde at spise lidt kød igen, fordi min krop var dårlig til at optage jern.

– Ja, nikker Jonas, der er blevet lokket ned på gulvet, hvor Ayda er ved at stille ludobrikker op på en lang række.

– Vi har også været enige om, at Ayda ikke skulle døbes. Det må hun selv tage stilling til, når hun bliver voksen.

For Yildiz er religion noget åndeligt eller spirituelt. Som hun dyrker i sit indre. Og Jonas betegner sig selv som kulturkristen. 

– Men har du fortalt, at min morfar var præst? spørger han.

– Nå ja, den ene side af Jonas’ familie er en præstefamilie. Og det er sjovt, for min mors bedstefar var imam i landsbyen for mange år siden, siger hun.

’Er hun socialdemokrat?’

Yildiz sætter pris på, at ingen af deres forældre har forsøgt at give deres besyv med, når det gælder børneopdragelse.

– Mine forældre har ikke blandet sig i noget som helst. Det er de rigtig gode til. Måske også fordi jeg har en søster, der fik børn før mig og har sat nogle meget tydelige grænser. Og jeg er glad for, at der ikke har været nogen issues i forhold til den mere troende side af Jonas’ familie. Der er hans mor også meget pragmatisk, selv om hun er kristen og præstedatter.

Faktisk var det noget helt andet, der fik hendes svigerfar til at løfte lidt på øjenbrynene, første gang Jonas fortalte om sin kommende hustru.

– ‘Ej, er hun socialdemokrat?’ Det var hans eneste kommentar, griner Yildiz.

– Det var selvfølgelig spændende for dem at få en svigerdatter med en anden etisk baggrund, men jeg tror, at det for en mand, der måske er mere konservativ, var mere grænseoverskridende, at der kom en socialdemokrat i familien. Jonas og jeg kommer virkelig fra to vidt forskellige kulturer. Én ting er, at jeg har tyrkisk-kurdiske rødder, og han har danske, noget andet er, at han kommer fra en akademikerfamilie fra Hellerup, og jeg kommer fra en arbejderfamilie i Esbjerg.

– Men når jeg ser Jonas’ forældre sammen med mine, tænker jeg bare, at det er to bedsteforældrepar, hvor alle fire er lige forelskede i deres barnebarn. Så det kommer an på, om man fokuserer på, hvad der binder folk sammen eller på forskelligheder. I det øjeblik, man fokuserer på forskelligheder, begynder man at bygge klicheer op om hinanden.

Kurdisk om juletræet

Ved valget i 2011, hvor Yildiz ikke kom ind i Folketinget, var hendes slogan ‘Forenet i mangfoldighed’. Men på det private plan har hendes og Jonas’ familier haft nemt ved at finde fælles fodslag. I år var Yildiz’ forældre for første gang til påskefrokost hos Holm-familien. Og da hun var højgravid, holdt de en stor, fælles juleaften. Mens Jonas gik til julemesse med sin mor og søster, ventede resten derhjemme. Senere på aftenen var der
fælledans om juletræet.

– Det var faktisk ret fantastisk, at mine forældre fik lov til at opleve en traditionel dansk jul. Og så spurgte Jonas’ mor, om der ikke var en tyrkisk eller kurdisk sang, vi kunne synge. Så min mor sang en traditionel kurdisk sang, mens vi dansede rundt om juletræet. Det var en rigtig sjov sammenblanding. Det er dér, jeg synes, magien opstår.

Politisk er værdi- og integrationsdebatten noget af det, Yildiz har engageret sig mest i. Som en af de to første kvinder med nydansk baggrund, der blev valgt ind i Folketinget i 2007, som talsperson for Demokratiske Muslimer og som flittig debattør. 

LÆS OGSÅ: Lene Espersen: ’Jeg blev kaldt ravnemor’

For nylig har hun fået skældud af konservative mænd i minoritetskredse for at sige, at især mødrenes opgør med den traditionelle muslimske drengeopdragelse er et must, hvis man skal forhindre nydanske drenge i at søge mod bander eller radikaliserede islamister. 

Og i april inviterede hun en gruppe nydanske drenge ind i Folketinget for at overbevise dem om, at de skal stemme til det kommende valg i stedet for at boykotte det. Men hun kæmper også for at gøre op med den ‘os og dem’-tankegang, der har fået tilført nyt brændstof efter attentatet ved Krudttønden og synagogen i København.

– Jeg skrev i sin tid et indlæg i Berlingske med en appel til blandt andre Pia Kjærsgaard om, hvorfor det er så vigtigt, at vi skaber et fællesskab, hvor en lille pige som Ayda ikke behøver at blive koblet sammen med islamisme og radikalisering, bare fordi hun tilfældigvis har brune øjne og ikke grønne øjne som sin far, siger Yildiz.

Faktisk kæmper hun for et Danmark, hvor nydanskere helt kan slippe for det standardspørgsmål, hun selv har vænnet sig til at få stillet: ‘Hvor kommer du fra?’ Også selv om de fleste af dem, der spørger, bare gør det af nysgerrighed.

– Jeg tror, jeg har affundet mig med, at det er noget, jeg bliver spurgt om. På den måde gør det ikke noget. Tit svarer jeg, at jeg kommer fra Esbjerg. ‘Nej, nej, hvor kommer du oprindeligt fra?’ siger folk. Og så kommer næste kommentar ‘hvor taler du godt dansk!’ Der plejer jeg at svare ‘tak, det gør du også.’ Og det er fint at joke sig igennem det. Men jeg ville synes, det var rigtig trist, hvis Ayda om 15-20 år er i byen og hygger sig og så får den slags kommentarer. Så ville jeg føle, jeg havde svigtet min opgave, både som samfundsborger og som politiker. 

Selvfølgelig skal man kunne spørge hinanden, men ikke med den der ‘nej, hvor taler du godt dansk’-dagsorden. Hun skulle jo gerne kunne sige ‘jeg kommer fra Nørrebro’, hvis det er der, hun bor på det tidspunkt, siger Yildiz.

– Hun har jo faktisk allerede svaret på det, da Gentoftes borgmester spurgte hende, smiler Jonas indforstået, og Yildiz forklarer:

– Aydas oldemor Karen, som desværre er død nu, fyldte 100 år for et halvt års tid siden. Og så er det sådan, at borgmesteren kommer og giver blomster og ønsker tillykke. Han var lidt fascineret af denne her lille charmetrold og tog hende op og sagde: ‘Hvor kommer du så fra?’ Og Ayda kiggede på ham, mens hun legede med hans borgmesterkæde, og svarede: ‘Hjemmefra’. Det, synes jeg, var så sødt. 

LÆS OGSÅ: Farshad Kholghi:“Jeg var panisk angst for at blive far”

LÆS OGSÅ: Dåb: Vi har brug for ritualer

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Mor og søskende

10 ting du ikke skal regne med at få gjort, når du får barn nummer to

Barn nummer et var hårdt, men med barn nummer to kan man ligeså godt fra starten opgive alt om druktur og middagslur.

Skrevet af Amalie Nebelong
07. juli 2015

Klumme: Med vemod tager jeg indimellem mig selv i at tænke tilbage på mine gamle ”venner”, som der ikke er meget tid til, efter jeg er blevet mor. Og især ikke efter, at jeg har fået nummer to. Her er de 10 ting, jeg savner mest fra mit tidligere liv, nu hvor jeg er blevet mor til to. Og som jeg på ingen måde har tid til eller mulighed for.

1. Hårkur

Den der tykke, ofte kokos-duftende masse, man lader sidde i håret i et kvarter, mens man barberer ben og armhuler og måske endda lige skrubber kroppen lidt med body scrub – kan du huske det?

LÆS OGSÅ: Er to børn dobbelt så hårdt?

2. Middagslur

Når min datter på halvandet sover til middag i weekenden, bliver jeg selv ofte umådelig træt. Som om der stadig sidder et levn i min krop, fra da storebror var en baby, og hans middagslure altid betød lur for mor også. Nu betyder min datters middagslur kvalitetstid med sønnike (eller et maratonløb af praktiske gøremål).

3. Dyrke motion

Hvornår i himmelens navn skulle det kunne lade sig gøre? Har indset at disse år, hvor børnene er små, er blevet dømt til at være mine ”tykke år”.

4. Læse bøger

Når der endelig er fred og ro i lejren, er jeg så træt, at en bog vil have virkning af én stor sovepille slugt af en person, der allerede er døden nær af træthed i forvejen.

5. Spise sundt

Min krop er konstant træt, hvilket får min kære hjerne til at skrige på hurtige kulhydrater. Det vil sige slik, is og kage. Når klokken slår ni om aftenen, er jeg ofte så træt, at jeg burde gå i seng. Men tiden mellem ni og elleve er den eneste tid, hvor jeg kan lave noget, jeg helt selv bestemmer (som at plante røven i sofaen), og derfor nedprioriterer jeg ofte sundheden for at kunne holde mig vågen.

LÆS OGSÅ: Test: Hvor mange børn skal du have?

6. Se perifere venner

Det hverken gider eller orker jeg for tiden. Jeg er for træt og vil skulle tage af den sparsomme tid, jeg har med mine børn.

7. Føre en fornuftig samtale (af nogen som helst art)

Min søn er i ”se mig”-alderen og min datter er i ”ekstremt genert eller råbe og skrige”-alderen. Så hvis jeg overhovedet kan få ørenlyd, bliver min stemme brugt til at udstikke ordrer til min mand – eller andre hjælpeløse sjæle, der er i nærheden og ser ud til at kunne hjælpe.

8. Simremad

De der sovsede retter, hvor kødet får lov til gennem flere timer at blive så mørt, at det nærmest smelter på tungen. Ja, endnu et rart minde fra tiden før nummer to.

9. Drukture

Tømmermænd er ikke en mulighed med to børn. Jeg har ikke mulighed for at blive ordentligt udhvilet: Hvis jeg lukker døren ind til soveværelset, bliver den åbnet af en lille hånd. Hvis jeg henter pomfritter, skal jeg dele med de andre. Hvis jeg bevæger mig ud fra soveværelset, skal jeg svare på hundrede ting og se på tissemænd (min søn viser den konstant frem som en anden abe).

10. At gå på toilettet i fred

Ofte står min datter og kigger med og siger ”puhaa”, når der er fangst i toiletkummen. Eller også åbner min søn døren på klem, fordi han har (endnu) et livsnødvendigt spørgsmål om dinosaurernes anatomi.

Ja, det er et stort kaos med to børn. Men dæleme også et sjovt ét.

LÆS OGSÅ: Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?

LÆS OGSÅ: 9 gode grunde til at give dit barn søskende

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at jeg spiser slik hver aften

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

godferie

God ferie for mor og far: “Drop tanken om afslapning”

Fælles forventninger er første skridt mod en god ferie.

Skrevet af Marie Wiuff Kruse
29. juni 2015

Faktaboks

Skilt efter ferien

Der er en klar tendens til, at par går fra hinanden efter de store ferier. Januar, februar, august og september er højsæson for skilsmisser. Man holder sammen over ferien – måske for børnenes skyld eller for at give det en sidste chance. Og så bliver man skilt efter ferien.

Kilde: Advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd, Århus.

Kalenderen skriver familieferie, sommerhusgrillen gløder, badebukser og brætspil er i sving – og midt i det hele længes du pludselig mest af alt efter en stille kop kaffe og et par timer ved arbejdsbordet. 

For nogle par kan ferie med familien ende med at føles som alt andet end fridage – og det med god grund, hvis man spørger psykolog og afdelingsleder for parafdelingen i Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due. 

LÆS OGSÅ: Leder: “Ferie er mere udfordrende end hverdagen”

– Ferie er ofte forbundet med store forventninger, og hvis vi for eksempel har levet 30 år, før vi fik børn, hvor vi primært har skullet tænke på os selv, er ferie ofte associeret med ren afslapning og det at lytte til egne behov. En forventning, vi nemt kan bære med os, når vi får børn, forklarer han om en af de typiske ferieforhindringer. 

– Det er vigtigt, at vi redefinerer ideen om ferie, så det ikke i udgangspunktet kun drejer sig om afslapning, men om mere tid til hinanden og måske anderledes oplevelser. Frustrationer handler ofte ikke om det, der sker, men opstår når ens forventninger ikke stemmer overens med det, der sker. Så hvis man kan synkronisere sine forventninger bedre med virkeligheden og have et realistisk perspektiv på ferien, har man vundet meget, siger Mattias Stølen Due.

Spørger man sexolog, parterapeut og jordemor Cecilie Lolk Tommerup gælder det ikke mindst om at blive bedre til at formulere sine ferieforestillinger over for sin partner. 

LÆS OGSÅ: Lav lige nogle børn i sommerferien, ik?!

– Det handler om at kunne sætte ord på sine ønsker – ikke ønsker for sin egen ferie, men for en familieferie – og øve sig i at samarbejde omkring de forskellige ønsker. Fokuser på, hvordan I kan slappe af sammen som familie. For eksempel ved at hygge jer en hel dag i nattøj eller ved at vælge en ferieform, hvor I er fælles om en bestemt aktivitet, forklarer hun. 

– For mange er ferie en situation, de ikke er øvede i, og som kan fremstå skræmmende, fordi man måske er vant til at gemme sig bag sit professionelle ydre og må erkende, at man i virkeligheden ikke kender hinanden så godt og ikke er vant til at forholde sig til hinandens følelser. Her gælder det om at kunne kigge sig selv og parforholdet i øjnene og være ærlige omkring, hvor forholdet er lige nu – og så bruge ferien til at komme tættere på hinanden.

Mor, partner og alene

Prioritering af parforholdet kan være en hjælp – men er ikke nødvendigvis noget, der falder begge parter lige naturligt. 

– Der er en tendens til, at kvinder er mere optagede af udvikling i parforholdet, de nærværende samtaler og kendskabet til hinanden end mænd – også på ferien. I den forbindelse er det vigtigt, at kvinden sætter ord på sine tanker og behov, så manden kan forholde sig til dem og måske imødekomme nogle af dem, lyder et godt råd fra Mattias Stølen Due. 

– Samtidig kan det være relevant at tænke over, om man kun skal være mor på ferien, eller om man også skal være partner. Det at være en god mor er også at tage sin partner seriøst og bruge tid sammen, og i det øjeblik vi prioriterer hinanden som par, gør vi ikke kun noget godt for hinanden, men også for vores børn, understreger han.

LÆS OGSÅ: Få en fantastisk første ferie med baby

Cecilie Lolk Tommerup er enig i, at overvejelserne omkring, hvordan man bruger ferietiden som voksne, er vigtig. 

– Kvinden vil typisk fokusere på, at helheden skal fungere, hvor manden i højere grad kan have en tendens til at kigge på egne behov, og her kan det være en god ide at finde et kompromis, hvor der for eksempel er plads til, at kvinden får noget mere tid alene, lyder anbefalingen. 

Husk hverdagen

Der er altså point at hente ved at give både forventninger og forhold et reality check, inden feriekufferten pakkes. Men mindst lige så vigtigt er det ifølge Mattias Stølen Due at kaste et grundigt blik på de måneder, der går forud for ferien. 

– Man får ikke kun en god ferie ved at tænke på ferie, men ved at tænke på alt det, der går forud for ferien. Jo bedre vi er til at pleje vores parforhold i alle de arbejdsfyldte og grå måneder, jo bedre ferier får vi ganske enkelt, siger han og forklarer, hvordan man kan have en tendens til at hænge sin hat på ferien og tænke: ‘Vi har det godt nok svært, men vi holder ud, for om to måneder har vi ferie, og så redder vi den der.’ 

LÆS OGSÅ: Sæt sommerkulør på parforholdet

– Det, der særligt betyder noget, er, hvordan vi har det med hinanden på de normale hverdage. Hvis vi bare et par gange i løbet af en dag har oplevelsen af, at vores partner tænker på os, gør det en stor forskel på den lange bane, og hvis man sørger for at connecte tilpas meget i det daglige, har ferien de bedste odds for at blive god, fastslår Mattias Stølen Due.  

Faktaboks

Ferie og parforhold 

Med børn

Lav tydelige forventningsafstemninger, og snak om, hvornår I har familietid, alenetid og kærestetid. Alle disse ’tider’ er vigtige, og de kan som regel indfinde sig, hvis man er god til at tale om det og planlægge dem. 

Prioriter kærestetiden. Det er  ikke den vigtigste tid på en  familieferie, men at indlægge små middage, pauser eller gåture i løbet af familieferien er godt for den enkelte, for parret – og børnene. De får det nemlig godt, når mor og far har det  godt med hinanden. 

Husk, at det ikke nødvendigvis skal være en vildt intens, emotionel oplevelse, når I er sammen som par. Hvis man har været sammen i mange år, er noget af det, der definerer et godt parforhold, et solidt venskab, så hvis man tænker: ’Nu skal vi dyrke vores venskab og have en hyggelig aften eller dag sammen’, så er der gode betingelser.

Uden børn

En god tommelfingerregel er,  at et barn kan være væk fra både mor og far i ét døgn ad gangen pr. leveår. At man kan være væk fra sit barn i to dage, hvis barnet er to år. Det er en rigtig god ide for forældrene at have tid til hinanden, men barnet har også brug for, at mor og far har det godt med hinanden. Derfor er det godt at prioritere kærestetid – men med blik for barnets alder. 

Hvor meget kontakt med barnet man skal have, mens man er væk, er helt afhængig af barnets alder. Det er dog vigtigt at spørge sig selv, om man ringer for sin egen skyld eller for barnets skyld. Når børnene er helt små, kan de ikke forstå det med telefon og Skype, så der skaber det bare mere forvirring og frustration. Når børnene er ældre og forstår langt flere ting, kan det give mening at ringe måske en gang om dagen.

Kilde: Psykolog og afdelingsleder for Parafdelingen i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due.

LÆS OGSÅ: NEJ til ferie uden børn: “Ferierne bringer os tættere sammen

LÆS OGSÅ: JA til ferie uden børn: “Vores børn savner hurtigt dagligdagen i institutionen

LÆS OGSÅ: Sådan slapper du af i ferien

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.