Test dig selv for at se, om du fungerer bedst med en hverdag på faste klokkeslet eller nyder en barsel på den frie måde. Foto: Nimastock

Barsel

Test dig selv: Find din rytme på barsel

Lige nu flyder dag og nat sikkert sammen for din lille trold. Men måske har du behov for lidt mere hold på hverdagen på barsel? Test, om du er til faste rutiner eller et frit dagsprogram.

Skrevet af Charlotte Ingvartsen, Vores Børn, november 2011
05. december 2011

Faktaboks

  1. Drop uret de første tre-fire måneder, og lær dit barns signaler at kende. Put og mad din baby efter behov.

  2. Fra tremånedersalderen kan baby kende forskel på dag og nat. Put dit barn om aftenen, når den lille er mæt og døsig, og tænk i starten cirkatider frem for fast sengetid.

  3. Ritualer giver baby en klar fornemmelse af, hvad der skal ske. Vælg maks. tre ting, du gentager hver aften, som signalerer sovetid. Find et ritual, som du glæder dig til.

  4. Din baby lærer ved at efterligne. Udvis nattero, selv om du ammer, giver flaske eller skifter ble, ved at holde lyset dæmpet og undgå underholdning.

  5. Skab en fast dagsrytme for lurene ud fra dit barns søvnmønster. Put cirka samme tid hver dag, når bassen er døsig. Tag dit barn op, hvis den lille er urolig eller græder, og forsøg igen senere.

  6. Giv fra start din baby et indtryk af mønstre omkring familiens måltider, og hav junior med til bords. Så vækkes nysgerrigheden for mad helt naturligt.

  7. Fra firemånedersalderen kan du introducere fast føde i form af grød og mos. Kig stadig mere efter babys sultsignaler end klokken.

  8. Fra seks måneder kan fast føde udgøre flere måltider på nogenlunde faste tidspunkter.

I går sov dit spædbarn tre kvarter ad gangen hele dagen, og du stressede over amningen – så i dag aflyste du besøget af veninden. Derfor sidder du nu og kigger forundret på din lille engel, der snorksover på tredje time efter en ordentlig tår mælk. Pokkers til timing, tænker du. Igen. For den første tid med en baby er ofte komplet uforudsigelig.>

Måske er det på tide, at du gør op med dig selv, om du er til struktur i jeres hverdag. Eller om du reelt foretrækker at tage tingene, som de kommer, uden at få dårlig samvittighed over, at babys sove- og spisetider ikke altid passer med dine planer.

At få styr på dit nye liv handler lige så meget om at lytte til dine egne behov som at finde den rigtige rytme for din baby, mener barselscoach Tina Witt. Hun er mor til fire og rådgiver blandt andet nybagte forældre i at skabe den bedste hverdag for både mor og baby. Første skridt er at finde ud af, hvad du vil.

“I den første periode som mor er du følelsesmæssigt forstyrret, fordi du bliver bombarderet med dine egne forventninger, andres velmente råd og vores kultur omkring børneopdragelse,” siger Tina Witt.

Rammer eller frihed?

Hun foreslår, at du laver en liste over, hvad en god mor er. Sådan bliver du klar over, hvilken hverdag med baby du ønsker, og hvordan du skaber den. Du forbinder måske en god mor med én, der har styr på snuttens sovetider eller leger meget.

“Ud fra listen kan du se, om du har behov for tryghed og struktur eller for frihed,” forklarer Tina Witt og pointerer, at du skal spørge dig selv, hvorfor du lister de ting, du gør.

“Listen skal ikke være ‘find fem fejl’, eller hvad du tror, alle andre gør eller synes er rigtigt. Vil du i virkeligheden helst sidde hjemme i sofaen og kramme baby, er det unaturligt at være en på-farten-mor og gå til salmesang og babysvømning.”

Dit barn skal inviteres ind i det liv, det er landet i. Er du til struktur, kan du godt selv skabe en daglig rytme, selv om dit barn skal runde tre måneder, før der kommer et mere forudsigeligt søvnmønster.

“Især den allerførste tid har mange brug for meget struktur, fordi alting er så nyt. Så kan du sørge for selv at have en rytme. Stå op med far, kom i bad, og få et måltid mad, inden han skal ud ad døren,” foreslår Tina Witt.

Smid uret

Omvendt kan du også sagtens snuppe baby med på farten og stadig tage hensyn til spise og søvnbehov.

“For en baby er det vigtigste at være tæt på mor og far. Dit barn bliver ikke overstimuleret af at være hos en af jer, mens I går en aftentur eller ser venner frem for at sidde hjemme,” siger Tina Witt og fortsætter:

“Spørg dig selv, hvad det værste er, der kan ske? Skulle jeres baby falde i søvn senere end forventet, har du og far i det mindste haft en skøn aften sammen. Den slags giver overskud.”

Det vigtigste er, at du slapper af med jeres måde at gøre tingene på. Jo bedre kan du være i nuet og lære den lilles signaler for sulten og søvnig at kende. Både appetitten og sovetiderne ændrer sig nemlig konstant de første måneder, hvor dit barn vokser og udvikler sig hastigt. Derfor gælder det i første omgang om at smide uret og i stedet se efter din babys behov.

Ved tremånedersalderen sker der et skift – læs videre på næste side…

En ting ad gangen

Omkring tremånedersalderen kan junior kende forskel på dag og nat, og I kan så småt indføre sengetider. Hvis det er det, I vil. Når det kommer til fastere rutiner for både søvn og mad, så tal først med far om, hvad der tæller for jer.

“Måske betyder det ikke så meget, om baby sover inden Nyhederne, så længe I to kan holde i hånden i sofaen, mens den lille er hos jer i stuen,” siger Tina Witt.

Det kan også føles frustrerende at kaste sig ud i skemad på firemånedersdagen, hvis amningen netop er kommet op at køre – selv om grød og mos er okay ud fra de officielle anbefalinger.

“Du får stress, hvis du både vil have søvnrutine, spiserytme og sexlivet op at køre på én gang. Vælg én ting ad gangen, og vær tålmodig,” siger Tina Witt og anbefaler, at du ser både spise- og sengetider som cirka tider frem for fastlagte fra den ene dag til den anden.

Hold fokus på dig selv

Til gengæld kan du med det samme lære dit barn ritualerne for både sengetid og spisetid.

Du skaber på sigt en god putterutine ved at vælge maks. tre ting, du gentager hver aften. Det kan være bamse, sut og vuggevise. Overvej, hvad du orker at gøre aften efter aften.

“Hader du at synge vuggevise, så lad være. Gør putteritualet til noget, du glæder dig til. Så bliver det heller ikke så frustrerende, når dit barn ikke kan sove,” siger Tina Witt, der selv har hygget sig med en bog og fodbad nær vuggen. Hun har taget sin baby op, når den lille græd eller skulle mades, men ellers holdt fokus på sig selv.

“Har du hele tiden opmærksomheden på barnet, viser du ikke, at det skal sove. Nogle står med hovedet helt nede i vuggen ved den mindste lyd eller synger forfra igen og igen. Det bliver enormt stressende.”

Om natten kan du signalere ro, selv om din baby bevæger sig og siger lyde efter nattetåren. Sker der ikke mere fra din side, falder snutten snart i søvn igen under normale omstændigheder.

Fast rytme – med cirkatider

Fra tremånedersalderen fornemmer du måske et mønster for lurene i løbet af dagen. Vil du gerne skabe en fast dagsrytme, så put din døsige baby på nogenlunde samme tid formiddage og eftermiddage ud fra det mønster, du aner. Du skal ikke bruge aftenputteritualet nu. Din baby må gerne ligge lidt, inden øjnene glider i. Men bliver skatten urolig og græder, er det bedst at tage den lille op, fortsætte det, du er i gang med, og forsøge igen senere.

Det kan kræve mange omgange, inden du rammer det punkt, hvor dit barn ikke bliver urolig af at blive puttet. Sæt en uge af til at få rytmen i gang, eller hold dig til løse aftaler i kalenderen.

“Det, der nogle gange får alt til at gå op i røg, er, at man stresser over ikke at nå en aftale, fordi ens baby ikke er faldet i søvn,” siger Tina Witt.

På samme måde som du lærer dit barn, at vi sover på bestemte tidspunkter, kan du have din vågne baby med til bords ved spisetid. Sådan bliver junior klar over en bestemt rytme omkring måltiderne. Tidligst fra fire måneder kan du øve med skemad. Gerne om formiddagen, hvor baby er udhvilet. Trap efterhånden ned på amning eller sutteflaske, og erstat med fast føde til flere måltider. Også her gælder det om at prøve sig lidt frem. Med et øje på klokken og det andet på din babys sultsignaler.

“Ofte er mellemtingen mellem den strukturerede mor og en mor, der tager tingene, som de kommer, rigtig god,” siger Tina Witt.

LÆS OGSÅ: Få baby ind i en fast rytme

LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel – dit nye fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Mødregruppe – præstationsklub eller nye bedste venner?

Test dig selv på næste side – er du til fast rytme eller frit program

TEST DIG SELV!

Er du til fast rytme eller frit program? Har du øjnene på uret, når junior spiser og sover? Find ud af, om du er til struktur eller frie tøjler, og tjek fordele og ulemper ved begge dele.

Vælg det svar, der passer bedst på dig!

Morgenstund har guld i mund …

A Fordi jeg har brug for at mærke, at jeg stadig er mig, står jeg op som normalt. Jeg får et dejligt bad, mens den lille sover eller hygger med far.

B Den sang vi, sidst jeg nåede ud ad døren til babyrytmik.

Din mobiltelefon bruger du mest til at …

A … holde øje med, hvornår baby sidst har spist og sovet. Og sende sjove sms’er til far om indholdet i den seneste ble.

B … sludre med en veninde på vej til babysvømning eller på shopping. Den lille sover alligevel, når barnevognen bumler derudad.

Sidst baby ikke kunne sove …

A … gennemgik jeg spise/sovemønstret for den seneste uge og konkluderede, at vi må være midt i et udviklingsspring.

B … kom den lille en tur i slyngen, hvor hun faldt i søvn, da jeg havde lagt tredje baljefuld vasketøj sammen.

I dag skal du …

A … til babyrytmik klokken 10 og mødregruppe klokken 12, og så skal jeg købe ind til at øve skemad fra i morgen.

B Solen skinner. Vi skal ud og nyde dagen. Sms’er lige, om mødregruppen vil med på café eller i skoven.

Klokken 17 er du …

A … ved at sprænges. Vågn nu op, lille skat, så du kan blive ammet og falde i søvn til tiden i aften.

B Er klokken fem? Jeg faldt vist i søvn på sofaen ved siden af guldklumpen.

Flest A’er – Tjekket mor på minuttet

Du er en fantastisk mor med tjek på tingene. Tryghed og forudsigelighed er kodeordene for dig. Du er klar til at indføre rutiner for din baby, så snart alderen er til putteritual og spisetider. Vær opmærksom på, om du har mange regler for, hvordan du vil have tingene gjort. Så ramler det hele nemlig lettere. Måske har du behov for kontrol ét sted, fordi du i virkeligheden er ked af noget helt andet. Dine nærmeste vil sikkert gerne af laste dig. Prøv at have dage, hvor du bare tager af sted med din baby og ser, hvad der sker.

Flest B’er – Afslappet mor på farten

Du er en super glad mor, og du og din baby er begge i jeres es, når I er på eventyr. Du tager tingene, som de kommer, også når mini uventet vågner med et vræl i Netto. Vær opmærksom på, om du er hende, der skal nå alt og alle. Når det kommer til stykket, kan det stresse. Få far til at smøre madpakke til dig om morgenen, inden han smutter. Så får du et måltid mad, selv om tingene skrider lidt i løbet af dagen. Prøv at have stille hjemmedage uden forstyrrelser udefra. Med mobilen slukket og nettet lukket ned.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

godferie

God ferie for mor og far: “Drop tanken om afslapning”

Fælles forventninger er første skridt mod en god ferie.

Skrevet af Marie Wiuff Kruse
29. juni 2015

Faktaboks

Skilt efter ferien

Der er en klar tendens til, at par går fra hinanden efter de store ferier. Januar, februar, august og september er højsæson for skilsmisser. Man holder sammen over ferien – måske for børnenes skyld eller for at give det en sidste chance. Og så bliver man skilt efter ferien.

Kilde: Advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd, Århus.

Kalenderen skriver familieferie, sommerhusgrillen gløder, badebukser og brætspil er i sving – og midt i det hele længes du pludselig mest af alt efter en stille kop kaffe og et par timer ved arbejdsbordet. 

For nogle par kan ferie med familien ende med at føles som alt andet end fridage – og det med god grund, hvis man spørger psykolog og afdelingsleder for parafdelingen i Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due. 

LÆS OGSÅ: Leder: “Ferie er mere udfordrende end hverdagen”

– Ferie er ofte forbundet med store forventninger, og hvis vi for eksempel har levet 30 år, før vi fik børn, hvor vi primært har skullet tænke på os selv, er ferie ofte associeret med ren afslapning og det at lytte til egne behov. En forventning, vi nemt kan bære med os, når vi får børn, forklarer han om en af de typiske ferieforhindringer. 

– Det er vigtigt, at vi redefinerer ideen om ferie, så det ikke i udgangspunktet kun drejer sig om afslapning, men om mere tid til hinanden og måske anderledes oplevelser. Frustrationer handler ofte ikke om det, der sker, men opstår når ens forventninger ikke stemmer overens med det, der sker. Så hvis man kan synkronisere sine forventninger bedre med virkeligheden og have et realistisk perspektiv på ferien, har man vundet meget, siger Mattias Stølen Due.

Spørger man sexolog, parterapeut og jordemor Cecilie Lolk Tommerup gælder det ikke mindst om at blive bedre til at formulere sine ferieforestillinger over for sin partner. 

LÆS OGSÅ: Lav lige nogle børn i sommerferien, ik?!

– Det handler om at kunne sætte ord på sine ønsker – ikke ønsker for sin egen ferie, men for en familieferie – og øve sig i at samarbejde omkring de forskellige ønsker. Fokuser på, hvordan I kan slappe af sammen som familie. For eksempel ved at hygge jer en hel dag i nattøj eller ved at vælge en ferieform, hvor I er fælles om en bestemt aktivitet, forklarer hun. 

– For mange er ferie en situation, de ikke er øvede i, og som kan fremstå skræmmende, fordi man måske er vant til at gemme sig bag sit professionelle ydre og må erkende, at man i virkeligheden ikke kender hinanden så godt og ikke er vant til at forholde sig til hinandens følelser. Her gælder det om at kunne kigge sig selv og parforholdet i øjnene og være ærlige omkring, hvor forholdet er lige nu – og så bruge ferien til at komme tættere på hinanden.

Mor, partner og alene

Prioritering af parforholdet kan være en hjælp – men er ikke nødvendigvis noget, der falder begge parter lige naturligt. 

– Der er en tendens til, at kvinder er mere optagede af udvikling i parforholdet, de nærværende samtaler og kendskabet til hinanden end mænd – også på ferien. I den forbindelse er det vigtigt, at kvinden sætter ord på sine tanker og behov, så manden kan forholde sig til dem og måske imødekomme nogle af dem, lyder et godt råd fra Mattias Stølen Due. 

– Samtidig kan det være relevant at tænke over, om man kun skal være mor på ferien, eller om man også skal være partner. Det at være en god mor er også at tage sin partner seriøst og bruge tid sammen, og i det øjeblik vi prioriterer hinanden som par, gør vi ikke kun noget godt for hinanden, men også for vores børn, understreger han.

LÆS OGSÅ: Få en fantastisk første ferie med baby

Cecilie Lolk Tommerup er enig i, at overvejelserne omkring, hvordan man bruger ferietiden som voksne, er vigtig. 

– Kvinden vil typisk fokusere på, at helheden skal fungere, hvor manden i højere grad kan have en tendens til at kigge på egne behov, og her kan det være en god ide at finde et kompromis, hvor der for eksempel er plads til, at kvinden får noget mere tid alene, lyder anbefalingen. 

Husk hverdagen

Der er altså point at hente ved at give både forventninger og forhold et reality check, inden feriekufferten pakkes. Men mindst lige så vigtigt er det ifølge Mattias Stølen Due at kaste et grundigt blik på de måneder, der går forud for ferien. 

– Man får ikke kun en god ferie ved at tænke på ferie, men ved at tænke på alt det, der går forud for ferien. Jo bedre vi er til at pleje vores parforhold i alle de arbejdsfyldte og grå måneder, jo bedre ferier får vi ganske enkelt, siger han og forklarer, hvordan man kan have en tendens til at hænge sin hat på ferien og tænke: ‘Vi har det godt nok svært, men vi holder ud, for om to måneder har vi ferie, og så redder vi den der.’ 

LÆS OGSÅ: Sæt sommerkulør på parforholdet

– Det, der særligt betyder noget, er, hvordan vi har det med hinanden på de normale hverdage. Hvis vi bare et par gange i løbet af en dag har oplevelsen af, at vores partner tænker på os, gør det en stor forskel på den lange bane, og hvis man sørger for at connecte tilpas meget i det daglige, har ferien de bedste odds for at blive god, fastslår Mattias Stølen Due.  

Faktaboks

Ferie og parforhold 

Med børn

Lav tydelige forventningsafstemninger, og snak om, hvornår I har familietid, alenetid og kærestetid. Alle disse ’tider’ er vigtige, og de kan som regel indfinde sig, hvis man er god til at tale om det og planlægge dem. 

Prioriter kærestetiden. Det er  ikke den vigtigste tid på en  familieferie, men at indlægge små middage, pauser eller gåture i løbet af familieferien er godt for den enkelte, for parret – og børnene. De får det nemlig godt, når mor og far har det  godt med hinanden. 

Husk, at det ikke nødvendigvis skal være en vildt intens, emotionel oplevelse, når I er sammen som par. Hvis man har været sammen i mange år, er noget af det, der definerer et godt parforhold, et solidt venskab, så hvis man tænker: ’Nu skal vi dyrke vores venskab og have en hyggelig aften eller dag sammen’, så er der gode betingelser.

Uden børn

En god tommelfingerregel er,  at et barn kan være væk fra både mor og far i ét døgn ad gangen pr. leveår. At man kan være væk fra sit barn i to dage, hvis barnet er to år. Det er en rigtig god ide for forældrene at have tid til hinanden, men barnet har også brug for, at mor og far har det godt med hinanden. Derfor er det godt at prioritere kærestetid – men med blik for barnets alder. 

Hvor meget kontakt med barnet man skal have, mens man er væk, er helt afhængig af barnets alder. Det er dog vigtigt at spørge sig selv, om man ringer for sin egen skyld eller for barnets skyld. Når børnene er helt små, kan de ikke forstå det med telefon og Skype, så der skaber det bare mere forvirring og frustration. Når børnene er ældre og forstår langt flere ting, kan det give mening at ringe måske en gang om dagen.

Kilde: Psykolog og afdelingsleder for Parafdelingen i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due.

LÆS OGSÅ: NEJ til ferie uden børn: “Ferierne bringer os tættere sammen

LÆS OGSÅ: JA til ferie uden børn: “Vores børn savner hurtigt dagligdagen i institutionen

LÆS OGSÅ: Sådan slapper du af i ferien

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

anna libak

Annas mand skal arbejde i Ukraine – og tager datteren med

Anna Libak har aldrig passet ind i de gængse familiemodeller. Når hendes mand flytter til Ukraine til sommer som nyudnævnt ambassadør, flytter deres femårige datter med. Anna bliver hjemme i Danmark. Sådan må det være, når man udøver ligestilling i praksis, mener parret.

Skrevet af Evelina Gold
26. juni 2015

Faktaboks

Anna Libak

46 år, udlandsredaktør på Berlingske. Tidligere Rusland-korrespondent og udlands- og litteraturredaktør på Weekendavisen.

Gift med Christian Dons Christensen, kommende ambassadør i Kijev.

Mor til Kirstine, 20 år, Carl-Emil, 16 år, og Caroline, 5 år.

Forfatter til Rusland på Røde Plader og Poesi for papfamilier.

- Min datter Kirstine slog en høj latter op, da hun hørte, at jeg skulle interviewes til Vores Børn.

Med en kop sort kaffe og et stort grin sætter Anna Libak sig til rette ved panoramavinduet i Berlingskes kantine. Her er titlen som udlandsredaktør kun den seneste på et imponerende cv – hvor rollen som mor ikke altid har stået øverst. Og det er grunden til, at Annas 20-årige datter, Kirstine, har moret sig over, at hendes mor skulle interviewes om familieliv.

LÆS OGSÅ: Debat: Karrieremor eller hjemmegående – hvad er lykken?

– “Skal du nu forestille at være en rollemodel?”, sagde hun til mig. Og jeg kan godt forstå hende. Hun siger, at vi har fået virkelig mange pandekager, fordi det er den ret, jeg kan lave på fem minutter, når jeg har glemt at tage noget ud af fryseren, siger Anna Libak. 

– Men jeg har et godt forhold til Kirstine. Det er meget tæt, fortsætter Anna Libak og fortæller om sin ældste datter, der er flyttet hjemmefra og til alles overraskelse har valgt at gå i sin mors journalistiske fodspor. 

Nu er der 16-årige Carl-Emil og 5-årige Caroline tilbage i Valby-villaen i København hos Anna Libak og hendes mand, Christian Dons Christensen. De to har været gift i over 20 år.

Langdistancefamilie

Som kontorchef i Udenrigsministeriet har Christian ikke haft mindre travlt end sin hustru. Og til sommer bliver han dansk ambassadør i den ukrainske hovedstad, Kijev, hvor han skal bo de næste tre-fire år. Men det har de prøvet før. Fra 2005 til 2008 var Christian ministerråd i NATOs hovedkvarter i Bruxelles, mens Anna blev hjemme i Danmark med Kirstine og Carl-Emil. I de tre år var Christian hjemme i alle weekender på nær otte. Men på hverdagsaftener sad han i Bruxelles med pizza og dåseøl og savnede sin familie. 

Der gik nu ikke skår i hverken ægteskabet eller hans forhold til børnene. Han kom hjem, og der fulgte en tid, som Anna betegner som en af de lykkeligste i sit liv. Det var også der, de fik efternøleren, Caroline. 

Men denne gang vil Christian ikke nøjes med pizza og dåseøl. Denne gang vil han have familielivet med.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

– Problemet er bare, at det er meget vanskeligt at arbejde som journalist, når man er gift med en ambassadør, fordi folk hele tiden stiller spørgsmålstegn ved, hvor man har informationerne fra. Er det ambassaden, der taler nu, eller er det Berlingske? Vi kan godt selv trække grænsen, men det kan omverdenen jo ikke vide. Prisen for at tage med ville simpelthen være, at jeg ikke havde noget selvstændigt arbejdsliv. Og jeg har ikke lyst til at strikke grydelapper til julebasaren. Det kan jeg ikke, siger Anna Libak.

Allerhelst vil hun bo sammen med hele sin familie. Hun vil bare ikke betale prisen, for hun er rigtig glad for sit job. Og så tror parret også på, at modellen kan lade sig gøre. De har jo prøvet den før. Derfor har de besluttet at dele familien i to. Caroline flytter med sin far, kvalitetstiden flytter over i forlængede weekender og lange ferier, mens hverdagen er på Facetime. For Anna er der ikke skyggen af krise over den beslutning. Men omgivelserne har reageret med bekymring og skepsis. For hvordan kan en mor frivilligt gå med til, at hendes femårige barn flytter til et andet land i op til fire år?

Hvorfor ikke?

– Vi er jo en familie, så hvorfor ikke? Caroline er ikke mindre Christians barn, end hun er mit. Alligevel er det mig, der skal begrunde, hvordan jeg kan gå med til det. Som om det er mit barn i udgangspunktet. Han er hendes far, og han har taget sig lige så meget af hende, som jeg har. Faktisk har han taget sig mere af hende om natten, bortset fra de tre første måneder, hvor jeg ammede. Det havde vi en aftale om. Hvis han ville have en efternøler, måtte han selv klare natteroderiet. Og det gjorde han så, uden problemer.

Når Anna har svært ved at forstå særligt andre kvinders stærke reaktion på, at hendes yngste datter rejser med til Ukraine, handler det om, at hun aldrig har haft sin identitet i det at være kvinde. Eller mor.

LÆS OGSÅ: ”Jeg ville være verdens bedste far”

– Jeg har aldrig gået rundt og sagt ‘jeg er en rigtig drengepige’, og jeg skammer mig over dem, der gør det. Jeg gider ikke lægge afstand til mit køn. Men jeg tænker bare ikke så tit over, at jeg er kvinde, griner Anna.

– Jeg har altid vidst, at jeg var mest interesseret i det, der foregik ude omkring mig, og jeg har altid vidst, at jeg ikke havde min identitet i at være mor. Det betyder ikke, at jeg holder mindre af mine børn. Og jeg tror, de vil sige, at de føler sig elsket. Men de vil også sige, at jeg ikke er den typiske mor.

Det feministiske moderdyr

Mest af alt handler det om ligestilling. Når Anna bevidst har valgt at være så åben om sin måde at indrette familielivet på, er det også et ligestillingsprojekt. Hun vil være med til at præge kvinder til at forstå, at de ikke bliver dårligere kvinder – eller mødre – af at give mere slip.

– Jeg har kvinder mistænkt for at være bange for andres normer. For at andre ikke vil synes, at de er rigtige kvinder. Eller at de er kolde og kyniske. Jeg ved da godt, at det ikke falder ud til min fordel, når folk læser det her interview. Det vækker stærke følelser hos folk. De læser alt muligt ind i det, der ikke er der, og det kan jeg ikke forhindre dem i. Men nogen bliver nødt til at sige ‘hold kæft med den ligestilling, og hvis du vil have indflydelse i samfundet, må du også dele ansvaret for de børn med manden.’ Det betyder, at man også må dele magten. Og i øvrigt holde op med at tro, at kvinder fra naturens hånd er meget kærligere og sødere, siger hun.

– Hvis du kradser på en dansk kvinde, så kommer der i 99,9 procent tilfælde en feminist ud. Alle kvinder er latente feminister i det her land. Men når du kradser på en kvinde, der skal tale om børn, kommer der i 99,9 procent tilfælde også et stort moderdyr ud. Dybt indeni mener kvinder, at de ikke har de samme rettigheder som manden. Men de mener samtidig, at de spiller en større rolle i deres børns liv, end faren gør. Der er et modsætningsforhold der, som kvinder er uafklarede i forhold til, siger Anna og understreger, at hun ikke mener, at alle kvinder partout skal gøre karriere.

LÆS OGSÅ: Debat: Bør vi arbejde mindre?

– Jeg er fuld af respekt for de kvinder, der vil skabe et hjem og have tid til at hygge sig og bage og lave adventskranse. Når jeg kommer i sådan nogle kvinders hjem, føler jeg mig tit utrolig godt tilpas. Og jeg synes, det er nogle meget værdifulde kvindelige egenskaber, som samfundet ville blive fattigere uden. Det er kun hykleriet omkring det, som jeg ikke synes er i orden. At man insisterer på altid at tage børnenes første sygedag og samtidig er sur over, at man ikke blev forfremmet til den mellemlederposition. Ligestilling er ikke noget, man bare får forærende. Den koster også noget for kvinder.

De første år er dødsyge 

Apropos bagning og adventskranse så har Anna med egne ord slet ikke hygget nok. Hun har aldrig selv bagt pebernødder, for smager de ikke lige så godt fra Netto? Hun har aldrig flettet julehjerter. Forældremøderne har altid været noget, de voksne ville tørre af på hinanden, og har børnene skullet have kage med, har de købt en. Og de har aldrig været i Bonbon-Land.

– Til gengæld har vi både spillet Piratwhist og Loveletter og Casino og Rommy og Settlers og Stratego. Det har været det, vi lavede, hvis vi en søndag ikke vidste, hvad vi skulle. Og børnene har godt vidst, at det gjorde vi, fordi det var noget, der interesserede de voksne lige så meget, fortæller hun.

I det hele taget skinner Anna nok bedst igennem som mor, når børnene bliver gamle nok til at tale om verden. De første år keder hende helt enormt.

– Jeg kan tydeligt huske en situation med Kirstine, hvor jeg sidder i en sandkasse og rækker hende sådan en plastikskovl til at skovle sand med. Jeg forsøger at læse Berlingeren, men hun kalder hele tiden på mig. Og så begynder jeg at tælle, hvor mange gange jeg giver hende den. 200 gange. Og jeg er fuldstændig desperat. Jeg keder mig simpelthen så meget, griner hun. 

LÆS OGSÅ: Leder: Slet ravnemor fra ordbogen

– Jeg kan rigtig godt lide at kramme små børn og dufte til dem og mmm … Men selve logistikken i det, hold da op, hvor jeg synes, det er dødssygt. Belønningen er, når man pludselig har en, man elsker og er forbundet med, og som man samtidig kan have et intellektuelt fællesskab med. Det, synes jeg, er virkelig stort.

Alligevel ved Anna godt, at hun ikke kan blive helt fri for det savn, enhver forælder vil føle, når man er fysisk adskilt fra sit barn. Planen er, at Caroline kommer hjem til Danmark i de lange skoleferier, og at Anna tager en forlænget weekend i Kijev hver fjortende dag. Men det bliver da forfærdeligt at skulle undvære Caroline i hverdagen, indrømmer hun:

– Jo mindre børn er, desto mere knyttet er man til dem fysisk. Det tager af med alderen, men Caroline er stadig så lille, at man har lyst til at kysse hende hele tiden, begrave snuden i hendes hår eller have hende på skødet. Der er den der stoflighed over det, og den kan man ikke få over Facetime. Så selvfølgelig kommer jeg til at savne den del. Men det er der så ikke noget at gøre ved.

Gode ting ved skæve modeller

Uanset hvor meget man kradser på Anna, får man ikke lokket noget splittet moderdyr frem. Er hun virkelig ikke bange for, at båndet til hendes 5-årige datter lider overlast af flere års hverdagsadskillelse?

– Jeg kan da godt være bekymret for, at hun sidenhen vil synes, at hun ikke blev så tæt knyttet til mig. Men sådan er det jo ikke blevet for Christian, selv om han var i Bruxelles i tre år. Da han kom hjem, catchede han op, siger Anna. Og tilføjer efter en lille tænkepause:

– Nej, faktisk er jeg ikke bekymret. Jeg synes, flere kvinder skulle tage det mere roligt med børn. Du kan jo også blive for meget mor. Undskyld jeg siger det. Hvis du projicerer alle dine drømme og forventninger og håb til fremtiden over på et andet menneske, kommer det jo bare til at gå rundt og skylde og skylde. Det kan ikke bære det. Det skal jo have lov til at leve!

LÆS OGSÅ: Moderne mor: Dømt til dårlig samvittighed?

Faktisk er der også ting ved den todelte familiemodel, som Anna glæder sig til. Mere tid til vennerne. Eventyret i at besøge sin mand i Ukraine. Og til at kunne give sin teenagesøn mere plads og opmærksomhed.

– Drenge er gerne lidt mere tavse i det. Og Carl-Emil har ikke fået lov til at fylde så meget i forhold til sine søstre. Den lille har taget meget plads, fordi hun er den lille. Og den store, fordi hun har været så verbal. Jeg har snakket med Carl-Emil om, at det bliver meget fedt, når det kun er ham og mig, fordi der så kan blive lyttet mere til ham, siger hun.

– Det er ikke for at sige, at det så er det hele værd. Men tingene bliver alligevel aldrig helt perfekte, og der kommer også gode ting ud af skæve modeller.  

 

annalibak

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian Dons Christensen

Hvordan er det at være gift med Anna? 

Jeg sætter stor pris på, at Anna udøver ligestilling i praksis. Vi respekterer hinandens lyst til at gøre en forskel i verden og på arbejdspladsen og læner os ikke op ad en på forhånd fastlagt model, som vi har overtaget fra samfundet. I det her tilfælde betyder vores job, at vi i en periode skal bo adskilt. Jeg har stor respekt for, at Anna er en stærk kvinde, der ved, at der ikke går noget af hende – eller af forholdet til mig og børnene – ved, at hun giver mere slip. 

Hvad er det bedste ved jeres beslutning?
At jeg ikke skal være ensom i dagligdagen og har Caroline at komme hjem til. Jeg får også travlt som ambassadør, så jeg får hjælp til det praktiske som rengøring og pasning, sådan at Caroline og jeg kan få den der berømte kvalitetstid. Men faktisk glæder jeg mig meget over, at det er den lille, der skal med. For jeg kan rigtig godt lide små børn – og kan tage en stor del af æren for, at vi overhovedet fik hende.

Hvilke reaktioner har du fået på jeres beslutning?
Jeg bilder mig ind, at folk reagerer forskelligt over for mig og over for Anna. Som mand har jeg kun mødt positiv overraskelse, i hvert fald fra folk i min egen generation. Der ligger stadig en normmæssig antagelse om, at børnene bliver hos moren. Men vi er alligevel så langt i vores ligestillingsbevidsthed i Danmark, at folk ved, at der skal en praktisk konsekvens til. Der skal kunne gives slip og tages fra.

LÆS OGSÅ: Mor-tabuer: “Jeg er langdistancemor”

LÆS OGSÅ: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer

LÆS OGSÅ: Karrieremor: “Om morgenen er jeg 100 procent til stede

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

  • En mor-tattoo er et dejligt minde om dit barn. Og ikke to tatoveringer er ens. Foto: privat.
  • En mor-tattoo er et dejligt minde om dit barn. Og ikke to tatoveringer er ens. Foto: privat.

  • Teksten elsker dig helt op til månen og tilbage igen, siger vi til hinanden hver aften når han bliver puttet
  • Min søn Mikkel og snart skal der laves en med lillesøster Ida
  • Mit træ med 3 blomster, der symboliserer mine 3 børn
  • Fodspor hos min dødfødte søn, Filip. Jeg fik lavet den på min fod, fordi han aldrig fik muligheden at gå på jorden, så vil jeg gøre det for ham. Små fødder sætter også spor.
  • Klassisk tattoo med min søns navn og fødselsdag.. omgivet af en stjernevrimmel.
  • min søns navn og fødselsdag det bliver lidt større efter november når lille bror er kommet.
  • Vores prinsesses håndaftryk
  • "De mest fuldkomne og dyrebareste diamanter du nogensinde kommer til at have rundt om din hals, er dit barns arme" - står der på færøsk, og så min søns navn og fødselsdato Remi 13.12.11
  • Min store kærlighed.
  • Min datters fodaftryk.
  • Min skønne datter Annabell med flot "vandfarve" som baggrund. Den går halvt rundt om armen, derfor er den delt i to billeder.
  • Mine drenges navne formet som et hjerte - elsker min tatovering.
  • Et hjerteslag( dog ikke hendes rigtige ), blev til min dejlige datter.
  • We made a wish and you came true Xander Storm. Teksten taler for sig selv syntes jeg.
  • Mine dejlige pseudo drenge sammen med mine yndlingsblomster.
  • Præcis billede af min datters hånd da hun var 6 mdr. Så har jeg hende altid hos mig, når jeg savner hende de weekender hun er hos far, og det er sjovt at sammenligne den mens hun vokser og vedvarer mindet om hvor lille hun har været.
  • Da Jeg fik min søn Alfred, så han skulle selvfølgelig have plads på det andet håndled - evig kærlighed.
  • Elsker min tatovering af mine fire børn på min underarm.
  • Min tattoo med to af mine ungers navne og fødselsdato.
  • Min største datters fødder på skulderen, aldrig nogle som vil have sådan en.
  • Helt nylavet - dog ikke færdig, der mangler stadig skygger. Et fint digt, og ugleunger symboliserer mine skønne unger.
  • Hjerterytme hos min søn, og hans fødselsdag.
  • To legende fugle omkring mine pigers fødselstidspunkter, tiden hvor alt stod stille. For mig er det vigtigste at jeg selv kender symbolikken bag, derfor ingen navne.
  • Evighedstegn hvor mine børns navne står. Mads og Gry. Den er placeret på venstre overarm på indersiden
  • Mine et og alt. Er stolt af at bære deres navne på kroppen.
  • Drømte om ugler, da jeg ventede min skønne datter Michela. Halen går over bag på armen, desværre lidt svært at få med på billedet.
  • Marthatatoveringen er den første. Den morgen i april for tre år siden hvor de første veer kom, sprang kirsebærtræet i vores baggård ud. Så kirsebærtræer i blomst vil for altid minde mig om hendes ankomst. Da lillebror to et halvt år senere (i starten af september) meldte sin ankomst stod der fine solsikker i haven.
  • Deres egen håndskrift og min egen idé min verden drejer sig om dem.
  • Min anden sidder på min ene ringfinger, tættest på mit hjerte, de tre hjerter symbolisere mine to piger og min mand (hjerterne skal tegnes op i næste uge så de bliver pæne i stregerne).
  • Det her er en tattoo som er lavet for mine 2 drenge. Oliver på 2 år og Alexander på snart 5 år.
  • Min søn er født 2 måneder for tidligt, præcist på dato. Så jeg har fået en fin tatovering med hans fødselsdag (med mørkt) og hans terminsdag (som lys skygge). Den betyder rigtig meget for mig .
  • En rosenkrans til minde om min elskede far i himlen,som var katolik Og så er min yngste søns hånd foreviget også.
  • Omkvædet fra en sang som vi altid har brugt til glædelige begivenheder i vores vennekreds og som vi også sang til min mands begravelse. Hver blomst er et symbol. Den er en daglig påmindelse om leve livet her og nu og huske at der kommer fornyet lykke selvom sorgen er uendelig svære nu.

Mødre viser deres tatoveringer

Mor-tattoo: Se vores evige minder

Vil du gerne markere, at du er blevet forælder, på en helt synlig og kunstnerisk måde? Så er en tatovering måske sagen. Få inspiration til en mor-tattoo blandt læsernes egne tattoos.

Skrevet af Cecilie Møller Rasmussen
23. juni 2015

Du har sikkert hørt forskellige variationer af ordsprog om, at børn altid vil leve i vores hjerte, men måske har du også lyst til at have et synligt bevis på, at du har fået børn.

Og hvis det ikke er nok med de sorte rande under øjnene, så kan lidt sort tusch på skulderen måske gøre det. Mor-tattoos er populære, og der findes mange forskellige udtryk for, at du er blevet mor.

LÆS OGSÅ: Man ved, man er mor, når…

Den helt klassiske er dit barns navn eller fødselsdato – eller en kombination – og du kan også gå efter symboler såsom hjerter, håndaftryk, blomster og stjerner. Nogle vælger at få tegnet et navnet som et smykke, mens andre har længere tekster eller figurer, der betyder noget særligt i familien.

Vi har spurgt på facebook, om vi måtte se jeres mor-tattoos, og det er helt overvældende, så mange der har lyst til at dele. Vi har udvalgt 35 tatoveringer, der viser et udpluk af de mange forskellige typer.

Du kan klikke på pilen på billedet og få inspiration til at få lavet din egen mot-tattoo.

LÆS OGSÅ: Se min fine mor-tattoo!

LÆS OGSÅ: Se min far-tattoo

LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop ud

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

paris

Guide: 6 fede storbyer med børn

Er du vild med storbyferie, så tag til Oslo, Amsterdam, Paris, Berlin eller Japan sammen med dine børn. Vi guider til de bedste, børnevenlige steder.

Vores Børn
19. juni 2015

Måske er du ikke lige chartertypen, der i timevis kan ligge ved pool eller hav. Og måske siger vandring i naturen eller camping dig heller ikke det store. Næ, når du og familien rigtig skal have en go ferie, skal det være i en storby med drøn på.

Storbyferie tillader jer både at kunne opleve kunst, arkitektur, gastronomi, folkeliv, shopping, legepladser, musik og et sansbombardement i form af farver, lyde og lugte.

Vi har være på opdagelse i Oslo, Amsterdam, Berlin, Paris, Rom og Japan inklusiv Tokyo og giver her god inspiration til at kombinere storbyferie med børn:

Ferie med børn: Oslo

Ferie med børn: Amsterdam

Ferie med baby: Berlin

Ferie med børn: Rom

Ferie med børn: Paris

Ferie med børn: Japan

LÆS OGSÅ: Drømmeferien: Sådan sparer I op!

LÆS OGSÅ: 6 råd til den bedste campingferie

LÆS OGSÅ: Ferie: Hvilken type er jeres familie?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer