Test dig selv for at se, om du fungerer bedst med en hverdag på faste klokkeslet eller nyder en barsel på den frie måde. Foto: Nimastock

Barsel

Test dig selv: Find din rytme på barsel

Lige nu flyder dag og nat sikkert sammen for din lille trold. Men måske har du behov for lidt mere hold på hverdagen på barsel? Test, om du er til faste rutiner eller et frit dagsprogram.

Skrevet af Charlotte Ingvartsen, Vores Børn, november 2011
05. December 2011

Faktaboks

  1. Drop uret de første tre-fire måneder, og lær dit barns signaler at kende. Put og mad din baby efter behov.

  2. Fra tremånedersalderen kan baby kende forskel på dag og nat. Put dit barn om aftenen, når den lille er mæt og døsig, og tænk i starten cirkatider frem for fast sengetid.

  3. Ritualer giver baby en klar fornemmelse af, hvad der skal ske. Vælg maks. tre ting, du gentager hver aften, som signalerer sovetid. Find et ritual, som du glæder dig til.

  4. Din baby lærer ved at efterligne. Udvis nattero, selv om du ammer, giver flaske eller skifter ble, ved at holde lyset dæmpet og undgå underholdning.

  5. Skab en fast dagsrytme for lurene ud fra dit barns søvnmønster. Put cirka samme tid hver dag, når bassen er døsig. Tag dit barn op, hvis den lille er urolig eller græder, og forsøg igen senere.

  6. Giv fra start din baby et indtryk af mønstre omkring familiens måltider, og hav junior med til bords. Så vækkes nysgerrigheden for mad helt naturligt.

  7. Fra firemånedersalderen kan du introducere fast føde i form af grød og mos. Kig stadig mere efter babys sultsignaler end klokken.

  8. Fra seks måneder kan fast føde udgøre flere måltider på nogenlunde faste tidspunkter.

I går sov dit spædbarn tre kvarter ad gangen hele dagen, og du stressede over amningen – så i dag aflyste du besøget af veninden. Derfor sidder du nu og kigger forundret på din lille engel, der snorksover på tredje time efter en ordentlig tår mælk. Pokkers til timing, tænker du. Igen. For den første tid med en baby er ofte komplet uforudsigelig.>

Måske er det på tide, at du gør op med dig selv, om du er til struktur i jeres hverdag. Eller om du reelt foretrækker at tage tingene, som de kommer, uden at få dårlig samvittighed over, at babys sove- og spisetider ikke altid passer med dine planer.

At få styr på dit nye liv handler lige så meget om at lytte til dine egne behov som at finde den rigtige rytme for din baby, mener barselscoach Tina Witt. Hun er mor til fire og rådgiver blandt andet nybagte forældre i at skabe den bedste hverdag for både mor og baby. Første skridt er at finde ud af, hvad du vil.

“I den første periode som mor er du følelsesmæssigt forstyrret, fordi du bliver bombarderet med dine egne forventninger, andres velmente råd og vores kultur omkring børneopdragelse,” siger Tina Witt.

Rammer eller frihed?

Hun foreslår, at du laver en liste over, hvad en god mor er. Sådan bliver du klar over, hvilken hverdag med baby du ønsker, og hvordan du skaber den. Du forbinder måske en god mor med én, der har styr på snuttens sovetider eller leger meget.

“Ud fra listen kan du se, om du har behov for tryghed og struktur eller for frihed,” forklarer Tina Witt og pointerer, at du skal spørge dig selv, hvorfor du lister de ting, du gør.

“Listen skal ikke være ‘find fem fejl’, eller hvad du tror, alle andre gør eller synes er rigtigt. Vil du i virkeligheden helst sidde hjemme i sofaen og kramme baby, er det unaturligt at være en på-farten-mor og gå til salmesang og babysvømning.”

Dit barn skal inviteres ind i det liv, det er landet i. Er du til struktur, kan du godt selv skabe en daglig rytme, selv om dit barn skal runde tre måneder, før der kommer et mere forudsigeligt søvnmønster.

“Især den allerførste tid har mange brug for meget struktur, fordi alting er så nyt. Så kan du sørge for selv at have en rytme. Stå op med far, kom i bad, og få et måltid mad, inden han skal ud ad døren,” foreslår Tina Witt.

Smid uret

Omvendt kan du også sagtens snuppe baby med på farten og stadig tage hensyn til spise og søvnbehov.

“For en baby er det vigtigste at være tæt på mor og far. Dit barn bliver ikke overstimuleret af at være hos en af jer, mens I går en aftentur eller ser venner frem for at sidde hjemme,” siger Tina Witt og fortsætter:

“Spørg dig selv, hvad det værste er, der kan ske? Skulle jeres baby falde i søvn senere end forventet, har du og far i det mindste haft en skøn aften sammen. Den slags giver overskud.”

Det vigtigste er, at du slapper af med jeres måde at gøre tingene på. Jo bedre kan du være i nuet og lære den lilles signaler for sulten og søvnig at kende. Både appetitten og sovetiderne ændrer sig nemlig konstant de første måneder, hvor dit barn vokser og udvikler sig hastigt. Derfor gælder det i første omgang om at smide uret og i stedet se efter din babys behov.

Ved tremånedersalderen sker der et skift – læs videre på næste side…

En ting ad gangen

Omkring tremånedersalderen kan junior kende forskel på dag og nat, og I kan så småt indføre sengetider. Hvis det er det, I vil. Når det kommer til fastere rutiner for både søvn og mad, så tal først med far om, hvad der tæller for jer.

“Måske betyder det ikke så meget, om baby sover inden Nyhederne, så længe I to kan holde i hånden i sofaen, mens den lille er hos jer i stuen,” siger Tina Witt.

Det kan også føles frustrerende at kaste sig ud i skemad på firemånedersdagen, hvis amningen netop er kommet op at køre – selv om grød og mos er okay ud fra de officielle anbefalinger.

“Du får stress, hvis du både vil have søvnrutine, spiserytme og sexlivet op at køre på én gang. Vælg én ting ad gangen, og vær tålmodig,” siger Tina Witt og anbefaler, at du ser både spise- og sengetider som cirka tider frem for fastlagte fra den ene dag til den anden.

Hold fokus på dig selv

Til gengæld kan du med det samme lære dit barn ritualerne for både sengetid og spisetid.

Du skaber på sigt en god putterutine ved at vælge maks. tre ting, du gentager hver aften. Det kan være bamse, sut og vuggevise. Overvej, hvad du orker at gøre aften efter aften.

“Hader du at synge vuggevise, så lad være. Gør putteritualet til noget, du glæder dig til. Så bliver det heller ikke så frustrerende, når dit barn ikke kan sove,” siger Tina Witt, der selv har hygget sig med en bog og fodbad nær vuggen. Hun har taget sin baby op, når den lille græd eller skulle mades, men ellers holdt fokus på sig selv.

“Har du hele tiden opmærksomheden på barnet, viser du ikke, at det skal sove. Nogle står med hovedet helt nede i vuggen ved den mindste lyd eller synger forfra igen og igen. Det bliver enormt stressende.”

Om natten kan du signalere ro, selv om din baby bevæger sig og siger lyde efter nattetåren. Sker der ikke mere fra din side, falder snutten snart i søvn igen under normale omstændigheder.

Fast rytme – med cirkatider

Fra tremånedersalderen fornemmer du måske et mønster for lurene i løbet af dagen. Vil du gerne skabe en fast dagsrytme, så put din døsige baby på nogenlunde samme tid formiddage og eftermiddage ud fra det mønster, du aner. Du skal ikke bruge aftenputteritualet nu. Din baby må gerne ligge lidt, inden øjnene glider i. Men bliver skatten urolig og græder, er det bedst at tage den lille op, fortsætte det, du er i gang med, og forsøge igen senere.

Det kan kræve mange omgange, inden du rammer det punkt, hvor dit barn ikke bliver urolig af at blive puttet. Sæt en uge af til at få rytmen i gang, eller hold dig til løse aftaler i kalenderen.

“Det, der nogle gange får alt til at gå op i røg, er, at man stresser over ikke at nå en aftale, fordi ens baby ikke er faldet i søvn,” siger Tina Witt.

På samme måde som du lærer dit barn, at vi sover på bestemte tidspunkter, kan du have din vågne baby med til bords ved spisetid. Sådan bliver junior klar over en bestemt rytme omkring måltiderne. Tidligst fra fire måneder kan du øve med skemad. Gerne om formiddagen, hvor baby er udhvilet. Trap efterhånden ned på amning eller sutteflaske, og erstat med fast føde til flere måltider. Også her gælder det om at prøve sig lidt frem. Med et øje på klokken og det andet på din babys sultsignaler.

“Ofte er mellemtingen mellem den strukturerede mor og en mor, der tager tingene, som de kommer, rigtig god,” siger Tina Witt.

LÆS OGSÅ: Få baby ind i en fast rytme

LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel – dit nye fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Mødregruppe – præstationsklub eller nye bedste venner?

Test dig selv på næste side – er du til fast rytme eller frit program

TEST DIG SELV!

Er du til fast rytme eller frit program? Har du øjnene på uret, når junior spiser og sover? Find ud af, om du er til struktur eller frie tøjler, og tjek fordele og ulemper ved begge dele.

Vælg det svar, der passer bedst på dig!

Morgenstund har guld i mund …

A Fordi jeg har brug for at mærke, at jeg stadig er mig, står jeg op som normalt. Jeg får et dejligt bad, mens den lille sover eller hygger med far.

B Den sang vi, sidst jeg nåede ud ad døren til babyrytmik.

Din mobiltelefon bruger du mest til at …

A … holde øje med, hvornår baby sidst har spist og sovet. Og sende sjove sms’er til far om indholdet i den seneste ble.

B … sludre med en veninde på vej til babysvømning eller på shopping. Den lille sover alligevel, når barnevognen bumler derudad.

Sidst baby ikke kunne sove …

A … gennemgik jeg spise/sovemønstret for den seneste uge og konkluderede, at vi må være midt i et udviklingsspring.

B … kom den lille en tur i slyngen, hvor hun faldt i søvn, da jeg havde lagt tredje baljefuld vasketøj sammen.

I dag skal du …

A … til babyrytmik klokken 10 og mødregruppe klokken 12, og så skal jeg købe ind til at øve skemad fra i morgen.

B Solen skinner. Vi skal ud og nyde dagen. Sms’er lige, om mødregruppen vil med på café eller i skoven.

Klokken 17 er du …

A … ved at sprænges. Vågn nu op, lille skat, så du kan blive ammet og falde i søvn til tiden i aften.

B Er klokken fem? Jeg faldt vist i søvn på sofaen ved siden af guldklumpen.

Flest A’er – Tjekket mor på minuttet

Du er en fantastisk mor med tjek på tingene. Tryghed og forudsigelighed er kodeordene for dig. Du er klar til at indføre rutiner for din baby, så snart alderen er til putteritual og spisetider. Vær opmærksom på, om du har mange regler for, hvordan du vil have tingene gjort. Så ramler det hele nemlig lettere. Måske har du behov for kontrol ét sted, fordi du i virkeligheden er ked af noget helt andet. Dine nærmeste vil sikkert gerne af laste dig. Prøv at have dage, hvor du bare tager af sted med din baby og ser, hvad der sker.

Flest B’er – Afslappet mor på farten

Du er en super glad mor, og du og din baby er begge i jeres es, når I er på eventyr. Du tager tingene, som de kommer, også når mini uventet vågner med et vræl i Netto. Vær opmærksom på, om du er hende, der skal nå alt og alle. Når det kommer til stykket, kan det stresse. Få far til at smøre madpakke til dig om morgenen, inden han smutter. Så får du et måltid mad, selv om tingene skrider lidt i løbet af dagen. Prøv at have stille hjemmedage uden forstyrrelser udefra. Med mobilen slukket og nettet lukket ned.

Show facebook comments

Hide facebook comments

”Det vil give mening at arbejde mindre i de få år, vi har små børn, og mere i den anden ende, ” siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Debat: Bør vi arbejde mindre?

Verdens lykkeligste børn bor i Holland, hvor næsten halvdelen af befolkningen har deltidsarbejde. Måske bør vi også skrue ned for karrieren.

Skrevet af Christina Ove Holm
05. May 2015

De lykkeligste børn i verden bor i Holland. Det viser en undersøgelse foretaget af FN’s børne-organisation, Unicef. Undersøgelsen peger på, at en af årsagerne til de hollandske børns lykke er, at landets familier sætter en ære i at værne om familielivet, hvilket blandt andet viser sig ved, at op mod halvdelen af den hollandske befolkning arbejder på deltid. De ser det ikke som et problem, men som et privilegium, der skaber større balance mellem arbejde og fritid.

LÆS OGSÅ: Debat: Karrieremor eller hjemmegående – hvad er lykken?

Og selv om det er flest kvinder, der vælger deltidsstillingerne, er de hollandske mænd kommet godt med på vognen. En fjerdedel af de mandlige hollandske medarbejdere var i 2013 på deltid. Det gælder ikke kun offentlige arbejdspladser, men også store private virksomheder, og generelt er der et rigtig stort fokus på familielivet.

Herhjemme er indstillingen til deltidsarbejde en anden. Hvilket er ærgerligt, for små børn har brug for meget tid sammen med mor og far, mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

– Mor og far er og bliver de vigtigste for småbørns udvikling – og en pædagog kan aldrig erstatte dem!

– Derfor er det helt afgørende, at man sørger for at få så meget tid som overhovedet muligt sammen med børnene, mens de er små. Her må vi se vores arbejdsliv i et større perspektiv. Se på, hvordan vi kan fordele arbejdstiden bedre mellem generationerne. Det vil give mening at arbejde mindre i de få år, vi har små børn, og mere i den anden ende, siger Margrethe Brun Hansen, der har skrevet mange bøger om opdragelse og børns udvikling.

Tag ansvar

Også Anne-Dorthe Hestbæk, der er seniorforsker og chef for familie- og børneforskning ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger på, at småbørnsfamilier bør overveje, hvordan de vil leve deres liv, mens børnene er små.

– Det karakteriserer vores tid, at vi arbejder temmelig meget, og at vi bor dyrt. Og vi deltager i rigtig mange fritidsaktiviter – både voksne og børn. Men vi kan jo også vælge at gøre det anderledes. For eksempel ved at flytte hen, hvor boligerne er billigere, så man sænker leveomkostningerne og ikke behøver arbejde så meget.

LÆS OGSÅ: Små børn skal også føle sig set og hørt

Anne-Dorthe Hestbæk mener, at det optimale liv er et liv, hvor mor og far evner at se, hvad behovet er for deres børn og så forsøger at leve efter de behov. Det kan være, at børnene har perioder, hvor alt kører godt, de er harmoniske og glade for daginstitutionen. Men det kan også være, at børnene i perioder er mere sårbare og har brug for mere tid med deres forældre.

På deltid til samme løn …

Folketingspolitikere fra begge fløje ønsker at skabe rammer for bedre mulighed for deltidsarbejde.

Børne- og familieordfører Mai Mercado (K) mener dog ikke, deltidsordninger skal dikteres fra Christiansborg. Bjarne Laustsen (S), der er medlem af beskæftigelsesudvalget, så gerne, at arbejdsmarkedet bliver mere fleksibelt for børnefamilier. Så man for eksempel kan gå på deltid til samme løn, når man bliver forælder, mod at arbejde mere, når børnene er større.

Dansk Arbejdsgiverforening skyder dog ideen ned.

– Der er allerede gode, fleksible muligheder på arbejdsmarkedet for at få lige den ordning, man ønsker sig, også for børnefamilier, så der er ikke brug for særordninger, siger Flemming Dredsen, ansættelseschef i DA.

LÆS OGSÅ: 16 ting du ikke skal sige til en hjemmegående mor

LÆS OGSÅ: Ni hemmeligheder til en lykkelig barndom

LÆS OGSÅ: Slet ravenmor fra ordbogen

Faktaboks

Danmark sejrer ofte i diverse lykkestatistikker, når befolkningers ve og vel sammenlignes. Men når det handler om børns velbefindende, løber Holland med sejren.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Unicef er de øvrige nordiske lande lige i hælene på hollænderne, mens de danske børn halter efter på en 11. plads.

Børnelykkens  top 11

1. Holland
2. Norge
3. Island
4. Finland
5. Sverige
6. Tyskland
7. Luxembourg
8. Schweiz
9. Belgien
10. Irland
11. Danmark

Kilde: Unicef

 

Show facebook comments

Hide facebook comments

Test

Tjek hvor mange børn du skal have

Test: Hvor mange børn skal du have?

Et, to, tre eller måske fire?

Skrevet af Louise Rudolf
04. May 2015

Drømmer du om om dit helt eget lille fodboldhold eller er et enkelt barn rigeligt til dig?

Tag testen herunder og find ud af, hvor mange børn du skal have.

LÆS OGSÅ: Ni hemmeligheder til en lykkelig barndom

 LÆS OGSÅ: Test om I skal have barn nummer tre

Barn nummer et – så er I blevet en familie. Men hvad med et barn mere? Eller nummer tre og fire – hvordan er det?
Det bliver meget nemmere med barn nummer to, siger nogle. Andre siger det modsatte: at det for alvor bliver hårdt med et barn mere i familien. Hvem har ret? Og hvordan forbereder I jer selv på familieforøgelsen.

Ifølge børnepsykolog Rikke Yde Tordrup handler alt omkring flere søskende mest om, hvornår mor og far selv er klar. Det handler med andre ord om at være skruk!

– En kvinde skal mærke, at det trækker i hende, at hun pludselig ser barnevogne overalt, og at hun, når hun sidder med en andens lille barn, pludselig mærker, at brysterne opfører sig underligt. Hun skal lytte til sig selv og kun til sig selv.
Hun skal ikke gøre det, fordi naboen eller en søster har fået et barn, og at det derfor ville være praktisk. Det skal være fordi, hun bare må have et barn mere.

– Det er både dejligt og lærerigt at have søskende, men det gør det ikke synd at være enebarn. Med al den sociale kontakt børn har i dag, lærer de også det med at dele og tage hensyn til andre.

Omvendt skal den store kærlighed til den førstefødte ikke afholde os fra at få nummer to, fortsætter Rikke Yde Tordrup.

– Hvis man vælger ikke at få flere børn for sin egen skyld, er det helt okay. Men hvis man vælger flere børn fra, fordi man synes, det er synd for barnet at få søskende, skal man lige tænke en ekstra gang. Undersøgelser viser, at det at have søskende øger sandsynligheden for at komme godt igennem livets traumer, for eksempel hvis forældrene skilles, eller når de dør. Så ligesom det ikke er synd for et barn at være enebarn, er det heller ikke synd at få søskende.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelsen

LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?

Show facebook comments

Hide facebook comments

Det er vigtigt at give børn nærvær, mener eksperter. Foto: Nimastock

Små børn skal også føle sig set og hørt

Forholdene i daginstitutionerne spiller en betydelig rolle for trivslen. Hvordan ser det ud med nærvær og tryghed, når du overlader dit barn til pædagoger?

Skrevet af Christina Ove Holm
04. May 2015

I  1986 passede en voksen i en vuggestue 4,1 børn i gennemsnit. I dag passer en voksen i en vuggestue 6,5 børn i gennemsnit. Tal, som psykologer, sundhedsplejersker og terapeuter ser på med dybe panderynker.

– I de senere år er der skåret så dybt i daginstitutionernes vilkår, at der er grund til at stille alvorlige spørgsmål ved kvaliteten af den omsorg, nogle kommuner tilbyder især de små børn. Denne tilsidesættelse af toåriges behov for interesse, omsorg, hjælp og støtte kommer en del børn til at betale en høj pris for, og forældrene kan ikke kompensere for det i den tid, de har sammen med barnet, siger Jesper Juul, forfatter, familieterapeut og grundlægger af Family Lab International.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær

Det store spørgsmål er ikke bare, hvor mange pædagoger vi har i daginstitutionerne, men også hvad det er for nogle voksne, og hvad indholdet er i børns institutionshverdag.

Set med en toårigs øjne er der ingen tvivl om, hvad de helst vil have, lyder det fra eksperterne.

– Et lille barn på to år skal have nærvær og tryghed. De skal føle sig set og hørt. Det gør de voksne ved at have tid til at snakke med dem, når de skifter ble, snakker med dem under frokosten om den mad, de spiser, og snakker med dem på legepladsen om små ting som den sommerfugl, der flyver forbi. Dernæst skal det lille barn stimuleres gennem aktiviteter, ligesom det lille barn skal have mulighed for at knytte venskaber til jævnaldrene, forklarer børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.

Gennem sit arbejde som psykolog kommer hun ofte i  vuggestuer og børnehaver, hvor hun observerer børnene.

– Jeg synes, vi er gode til at give børn synlig omsorg. Stole og borde, der passer, store legepladser. Vi har pædagoger, der passer på dem, og en stue med legetøj. Men nogle steder mangler den usynlige omsorg, som er den, hvor børnene føler sig set og læst og forstået. Når den ikke er til stede, opstår der en ensomhed hos de små børn. Særligt i ydertimerne, hvor der ikke er så mange voksne. Når de klokken 16 står ved hegnet og kigger ud på parkeringspladsen og bare venter og venter på mor eller far. De har forsøgt at få en pædagogs opmærksomhed, men der er ikke tid, fordi der skal ryddes op og fejes.

Menneskeforståelse

Margrethe Brun Hansen tilføjer, at hun lige så ofte besøger daginstitutioner af den gode kvalitet. Hvor der er en kompetent voksen, der tager over, når mor eller far slipper barnets hånd.

– Faktisk er det lidt uhyggeligt at tænke på, hvor afgørende det er for det lille barn, at det i daginstitutionen er omgivet af voksne, der har den der menneskeforståelse, der skal til for at knytte de helt dybe bånd.

Kollegaen på Aarhus Universitet Grethe Kragh-Müller er enig i, at der også er mange kvaliteter ved de danske daginstitutioner. Hun er cand.psych. og lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik og udgav sidste år bogen Kvalitet i daginstitutioner.

LÆS OGSÅ: Nærvær: “Se nu på mig, mor!”

– Vi har allerede daginstitutioner af god kvalitet. Men selvfølgelig skal vi stræbe efter, at alle daginstitutioner bliver af god kvalitet. God kvalitet hænger meget tæt sammen med de relationer, som børn er i til de voksne og de andre børn. Vi ved fra forskning, at børn har mindre stresshormon i blodet i de institutioner, hvor børnene har en god tilknytning til pædagogerne. Man ved, at de udvikler sig bedre socialt og intellektuelt, og at børnene har bedre relationer til de andre børn, siger Grethe Kragh-Müller.

Kun tid til at slukke ildebrande

Fordelen ved en god vuggestue eller børnehave er til at få øje på, mener også Elisa Bergman, formand for pædagogernes fagforening, BUPL, og melder bombastisk ud:

– Børn, der går i børnehave og vuggestue af høj kvalitet, trives bedre og bliver simpelthen mere skoleparate, og det er mere sandsynligt, at de får en uddannelse og et job og holder sig ude af kriminalitet.

Hun henviser til forskningen, der støtter hendes udsagn, mens seniorforsker og chef for familie- og børneforskning Anne-Dorthe Hestbæk fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, peger på, at kvaliteten af børnehaver og vuggestuer i høj grad hænger sammen med antallet af pædagoger.

I slutningen af 2014 udgav SFI en stor rapport om daginstitutionsområdet, hvor forskningen entydigt viste sammenhængen.

– Når der er for få uddannede pædagoger i en institution, handler dagligdagen mere om at holde styr på flokken og slukke ildebrande end om at støtte barnets udvikling, siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Øremærket til hænder

Den ansvarlige minister er enig i, at flere hænder i institutionerne er påkrævet.

– Organiseringen af medarbejdernes arbejdsdag spiller en væsentlig rolle, ligesom personalets sygefravær, medarbejdertrivsel, de fysiske rammer og personalets erfaring spiller ind. Men det er klart, at antallet af voksne er vigtigt. Derfor har vi også ad to omgange givet penge til flere hænder på finansloven. I 2012 gav vi et permanent årligt løft på 500 millioner kroner, som kommunerne har brugt på personale, uddannelse og arbejdet med inklusion. Og vi har lige givet 250 millioner ekstra årligt, som er øremærket til flere hænder i 2015 og 2016, siger Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du gerne vil stille dit barns pædagog

Beslutningen om at uddele den halve milliard i 2012 var da også en nyhed, der gjorde pædagogerne glade, men i dag ser de fortsat langt efter de nye kolleger. Ifølge analyseinstituttet Bureau 2000 mener ni ud af ti institutionsledere ikke, at normeringerne er blevet bedre siden 2011.

Det samme siger BUPL. Her lyder meldingen, at der på landsplan mangler 4.500 pædagoger, hvis vi skal tilbage til niveauet i 2009.

– Der er desværre alt for mange steder, hvor der er alt for få resurser, fordi der er sparet meget de senere år, og det går selvfølgelig ud over mulighederne i den enkelte institution. At skabe nærvær, tryghed og tillid kræver tid. Det er ikke noget, vi kan skabe ved at løbe hurtigere, mener Elisa Bergmann.

Med den nye bevilling vil landets daginstitutioner over en fireårig periode blive tilført, hvad der svarer til 600 ekstra pædagoger. Denne gang har politikerne øremærket pengene for at sikre, at de ikke bliver brugt til andre ting i det kommunale budget.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du mere nærværende

LÆS OGSÅ: Vuggestuepædagoger: Vi laver samlebåndsarbejde!

LÆS OGSÅ: Sammenbragt familie: Sådan gør I det bedst for børnene

Show facebook comments

Hide facebook comments

Toårige Tikis navn er en hyldest til inkaernes solgud Kon-tiki og eventyren Thor Heyerdal. Foto: Camilla Stephan

Karen Mukupa vælger at opdrage sit barn med tolerance

”Tiki skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende”

Sangerinden Karen Mukupa håber, at hendes datter, Tiki på to år, lærer, at hun er en del af et større fællesskab.

Skrevet af Nanna Balslev
29. April 2015

’Karen og Nikolaj – tak for dit besøg’ står der på døren ind til den lyse lejlighed på femte sal på Islands Brygge i København. Indenfor bor sangerinde og  børnebogsforfatter Karen Mukupa, hendes kæreste, kokken Nikolaj Kirk, deres datter, Tiki på knap to år, samt den frække grønne amazonpapegøje Kiwi.

Lejligheden bærer præg af parrets mange rejser. På væggene hænger afrikanske træfigurer og instrumenter side om side med farverige blomsterkæder og kunstgruppen Superflex’ orange plakat Foreigners, please don’t leave us alone with the danes! fra 2002.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri

– Det er berigende at være mor, men jeg synes også, det er hårdt arbejde. Jeg ville ikke kunne gå hjemme som min mor og passe min datter hver dag. Det er dejligt, at hun går i vuggestue, for så har jeg overskud til at lave mine egne ting. Jeg har mange musikervenner i Tanzania, så jeg har overvejet at tage derned uden Tiki.

– Jeg har faktisk ikke dårlig samvittighed, hvis jeg skulle beslutte mig for at gøre det. For det er vigtigt for mig at holde fast i mig, selv om jeg er blevet mor, siger Karen, hvis fulde navn er Karen Mukupa Thurøe Rasmussen. Det eksotiske mellemnavn har hun fra sin zambianske mor.

Hendes hverdag med koncerter og børneshows i både ind- og udland og Nikolaj Kirks arbejde som kok betyder, at parret rejser en del, både sammen og hver for sig. Da Tiki var blot fire måneder gammel, var hun for første gang alene hjemme med Nikolaj, mens Karen optrådte på Skanderborg Festival. Da datteren var et år gammel, var Karen en uge i Zambia for Plan Danmark. Sangerinden ved godt, at hun på det plan adskiller sig fra mange danske mødre. Men hun er selv vokset op med en mor og far, der rejste meget.

– Mange synes, det var vildt, at jeg kunne være væk fra Tiki, når hun var så lille. Men min sundhedsplejerske sagde ‘bare tag af sted, og nyd det!’, og det gjorde jeg så med god samvittighed. Min egen mor var også væk fra mig af flere omgange, da jeg var barn. Jeg var aldrig alene, men det er ret normalt i afrikanske familier, at forældrene for eksempel bliver nødt til at rejse væk for at arbejde.

– Jeg kan se, hvor sjovt Tiki og Nikolaj har det sammen. Det har altid været en del af Nikolajs og mit forhold, at vi har givet hinanden plads til eksempelvis at rejse, når vi har haft brug for det – også uden hinanden.

Præget af Afrika

Rejserne har været et gennemgående tema i Karen Mukupas familie. Hendes danske far mødte hendes mor i Zambia, hvor han arbejdede for Mellemfolkeligt Samvirke. Karen er både præget af sin tid i Danmark og af sin afrikanske baggrund. En baggrund, hun satte fokus på i 2014 i DR-programserien Smag på Afrika, hvor hun sammen med Nikolaj Kirk rejste rundt og udforskede det afrikanske køkken.

Karen Mukupa er opvokset i Tanzania som den ældste af fire søskende. Ligesom de fleste andre afrikanske børn gik hun ikke i børnehave, men blev passet af sin mor og de andre mødre i byen. Det var en barndom med masser af selskab og leg og en stor grad af frihed.

LÆS OGSÅ: Udenlandske mødre: “Hvorfor putter I jeres børns sutter i munden?”

– I Tanzania har man ordsproget ‘It takes a village to raise a child’ (‘det kræver en hel landsby at opdrage et barn’, red.). Sådan var min barndom. Jeg har aldrig opfattet min mor som hjemmegående, for vi var jo altid ude blandt folk – naboer, venner og familie. Jeg vidste godt, at mine forældre var de tætteste på mig. Men jeg var vant til, at man godt kan blive passet ude. I Tanzania er børnene mere et fælles ansvar frem for bare mor og fars, forklarer Karen Mukupa.

Hun er opdraget strengere end jævnaldrende danske børn, men med et naturligt ansvar for sine mindre søskende. Og så var det vigtigt for hendes mor, at familiens to piger lærte at lave ordentlig mad.

– Min mor sagde altid ‘måske bliver du gift med en fra bushen, og så skal du kunne lave mad’. Det var også vigtigt for hende, at vi fik respekt for de ældre, og det er meget indgroet i mig. Hvis jeg kommer på besøg hos folks forældre, kan jeg blive enormt genert og have stor ærefrygt over for dem, fordi de er ældre og har så meget livserfaring.

Alene til Danmark

Det første store skift i Karen Mukupas liv indtraf, da hun som knap 15-årig flyttede alene til Djursland for at gå i niende klasse på en jysk friskole. Hun havde lært dansk et par år tidligere og flyttede ind i et kollektiv hos nogle af forældrenes venner. I Danmark er det ikke normen, at teenagere flytter hjemmefra så tidligt, men i Tanzania er mange unge nødt til at flytte hjem til et familiemedlem i en anden by for at gå i skole.

– Mange mente, det var fuldstændig sindssygt, at jeg flyttede til Danmark alene. Men jeg fik hurtigt venner og fik en masse selvtillid af at bo uden mine forældre. Jeg savnede dem selvfølgelig, men jeg så det også som en spændende udfordring.

Den første vinter gik Karen Mukupa rundt i en tyk vinterfrakke og to par bukser for at holde varmen i det danske frostvejr. Hun fik sig noget af en oplevelse på friskolen, hvor hendes jævnaldrende klassekammerater drak alkohol og kyssede til festerne.

LÆS OGSÅ: “Aura skal omfavnes ikke hærdes”

– Jeg ved ikke helt, om mine forældre var klar over, hvad de havde sendt mig af sted til. Det var noget helt nyt. Vi bestemte en masse ting selv i klassen, og man måtte godt sige læreren imod. Det var jeg ikke vant til i Tanzania, griner Karen Mukupa.

Hun opdagede også noget andet på friskolen, som fik afgørende betydning: sit musikalske talent. Hun spillede klaver og sang, og interessen for musikken, som farens fritidsband havde kickstartet mange år forinden, fik mulighed for at blomstre op. Langsomt blev hun overbevist om, at det kunne lade sig gøre at leve af at spille musik. Senere flyttede Karen Mukupa til i København, hvor hun blev venner med den jævnaldrende Natasja Saad. Sammen dannede de rapgruppen No Name Requested, der hurtigt blev et stort navn.

De seneste 25 år har Karen Mukupa været en del af den danske musikscene, efter rapgruppen som soloartist med fire album i bagagen.

En hønemor

Hun mødte Nikolaj Kirk til børne-MGP for 12 år siden. Efter at have forsøgt at få et barn i syv år besluttede parret sig for at adoptere Karens nevø, Kingston, da hendes fætter i forvejen havde syv børn og desuden er hiv-smittet ligesom sin kone. Men undervejs i den lange adoptionsproces blev Karen gravid og valgte at afbryde adoptionen. Hun støtter i stedet fireårige Kingston økonomisk.

I april 2013 blev de forældre til Tiki. Egentlig skulle hun have heddet Marlee, men da hun kom til verden, syntes parret ikke, at hun lignede en Marlee. Så kom hun til at hedde Tiki som en hyldest til inkaernes solgud Kon-tiki og eventyren Thor Heyerdal, som Nikolaj Kirk er meget fascineret af. Men selv om Karen havde glædet sig meget til at få børn, var det helt anderledes at blive mor, end hun havde forestillet sig.

– Jeg synes virkelig, det var hårdt de første mange måneder. Tiki græd utroligt meget. Sundhedsplejersken sagde, at det ikke var kolik, men jeg er overbevist om, at det var det. Jeg følte ikke, at jeg slog til som mor, fordi jeg ikke kunne få hende til at falde til ro. Jeg vandrede København tynd med barnevognen, men fandt hurtigt ud af, at Tiki godt kunne lide at være tæt på mig. Så jeg blev hurtigt sådan en slyngemor, der bar hende på mig overalt, fortæller Karen Mukupa, der af samme årsag har et stort udvalg af slynger fra hele verden.

I det hele taget har hun måtte revidere sit billede af mor-rollen en hel del.

– Inden jeg fik Tiki, havde jeg en forestilling om, at jeg ville tage mit barn med overalt. Sådan en nonchalant, afslappet, afrikansk mor. Det er jeg så ikke blevet! Jeg er lidt at en hønemor, der holder fast på sovetider. Jeg gad godt være lidt mere nonchalant anlagt, men jeg kan bare se, at Tiki har brug for at have en helt fast søvnrytme og sove middagslur på samme tidspunkt. Ellers bliver hun sådan et demon child, konstaterer Karen Mukupa og griner højt af sit eget udtryk.

Børn uden ipad

– Men det er lidt ironisk, at jeg, der godt kan lide at have kontrol over tingene, har fået et barn, som bare er sådan ‘aaargh’, lige meget hvor hun er henne, fortsætter hun og  kaster hænderne rundt over hovedet for at illustrere datterens vulkanske temperament.

Som mange andre danske forældre har Karen læst flere bøger om børneopdragelse og tigerspring og motorik for at følge med i Tikis udvikling.

– Min mor synes, det er fuldstændigt sindssygt, at man skal læse sig frem til, hvordan man opdrager et barn. Når jeg tager til Afrika, kan jeg måske godt se, at det fungerer fint dernede. Børnene løber rundt og leger, og mange af dem går allerede, når de er ti måneder gamle. De får ansvar tidligt – måske for tidligt, men det tager ikke barndommen væk fra dem.

– Det er da tankevækkende, at de ikke alle sammen sidder med en ipad. De er ude at lege og bruge fantasien. Det kunne vi måske godt lære lidt af herhjemme, siger Karen Mukupa og griner højt, inden hun skynder sig at tilføje, at Tiki allerede er lige lovligt glad for familiens ipad.

Manglen på telefoner og ipads er ikke den eneste forskel fra Tanzania; i de fleste afrikanske lande bliver børnene stadig passet hjemme af moren, ligesom Karen blev som barn. Det skyldes, at vuggestuer er et ikke særligt udbredt fænomen.

– Herhjemme ser vi frem til, at vores børn skal starte i institution, men i Afrika passer mødrene selv deres børn, indtil de starter i skole. Det er kun i overklassen, at der findes vuggestuer, og de fleste vil ofte hellere have en nanny, der passer barnet i hjemmet.

Ensom under barslen

I det hele taget er afrikanske mødre del af et større fællesskab, fordi de hjælpes om at passe børn, lave mad og sørge for det praktiske hver dag. Det fællesskab kan Karen Mukupa godt savne i Danmark, hvor familien oftest består af far, mor og børn, der bor sammen i et hus eller lejlighed.

– Jeg kan godt forstå, at vi i Danmark får besøg af sundhedsplejersken hver måned det første halve år, fordi vi tit er så ensomme, når vi får et barn. Jeg kunne godt føle mig meget ensom under min barsel. Jeg havde jo min mødregruppe, men ikke det netværk af familie og naboer, der kommer og går en tur med barnevognen og giver moren lidt luft.

– Der er da ikke noget at sige til, at mange kvinder får en efterfødselsreaktion, når de er alene hjemme hele dagen med et spædbarn og en helt ny rolle som mor, som er sindssygt usikker i starten.

Usikkerheden som mor har Karen Mukupa selv dealet med, fordi Tiki græd meget og ikke spiste særligt meget, da hun begyndte på fast føde. Derfor blev den lille pige nøje målt og vejet af sundhedsplejersken, hvilket blot gjorde Karen ekstra bekymret – selv om Tiki fulgte sin egen vækstkurve.

– Herhjemme skal tingene helst gå efter bogen – barnet skal vokse efter de gennemsnitlige mål og helst begynde at spise grød, når det er præcis fem måneder. Tiki har altid været lidt småtspisende, og jeg kan mærke, at jeg skal gøre mig umage for ikke at gøre det til et issue. Måske er det den afrikanske mor, der kommer op i mig: ‘Please, spis noget mere, skat!’ siger Karen Mukupa og fodrer sig selv med en portion imaginær havregrød, inden hun bryder ud i et højt grin.

– Jeg har været ret bekymret over, at hun ikke vejer mere. Da vi var i Zambia i julen, var jeg lidt spændt på, om hun ville spise maden. Hun havde diarre i fire dage, og det var sindssygt stressende, fordi hun ikke ville spise noget som helst.

Ristede myrer

– Men så var vi på besøg hos min familie, hvor var der flyvende myrer. Dem spiser man ristet dernede. Så jeg gav en til hende, og det var det eneste, hun ville spise den dag. Hun løb rundt og spurgte efter flere myrer. Lige i det øjeblik tænkte jeg ‘okay, hun er en rigtig afrikansk pige!’.

Faktaboks

Du kan læse mere om Karen Mukupas slynger på hendes facebookprofil eller Kupapas hjemmeside.

Selv om Tiki kun lige er fyldt to år, har hun allerede været med sine forældre i både Afrika, Sydeuropa og Asien. Karen Mukupa og Nikolaj Kirk har haft deres datter med på rejse, siden hun var et par måneder. Ofte har de rejst uden barnevogn, men med en slynge eller bæresele i håndbagagen i stedet.

– Nikolaj og jeg er typerne, der først læser Lonely Planet i flyet. Men så længe man har det basale babyudstyr med, kan man jo klare sig overalt. Og man kommer ind på folk på en anden måde, når man rejser med børn. Man har pludselig et fællesskab med andre voksne, fordi man er forældre.

– Tiki suger til sig, når vi er af sted. For eksempel forsøgte hun at spise med spisepinde, for det gør man på Filippinerne, hvor vi var i juli. Hun elskede også at spise på de kinesiske restauranter, som der er mange af i Tanzania.

Modig verdensborger

Når man spørger Karen Mukupa, hvilke værdier hun gerne vil give sin datter med i livet, kommer svaret hurtigt:

– Jeg er vokset op med virkelig mange forskellige kulturer og har gået i skole med afrikanere, japanere og indere på en international skole i Tanzania.

– Lige nu er Tiki vores verdens navle, men hun skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende. Give hende en social bevidsthed om, at hun er en verdensborger; give hende nogle sociale kompetencer, så hun kan begå sig i andre dele af verden og føle sig hjemme, lige meget hvor hun lægger sin hat.

Som 41-årig er der ikke mange år at løbe på for Karen Mukupa, hvis Tiki skal være storesøster.

– Med min alder bliver Tiki nok enebarn. Men fra starten har det været vigtigt for mig, at hun fik nogle stærke bånd til for eksempel sine to kusiner og forstår, at hun er en del af et stort fællesskab. Det håber jeg måske lykkes ved at rejse ud i verden, så meget som vores tid og pengepung tillader, for at opleve nye kulturer, smage mærkelig mad og møde nye ansigter. Jeg vil gerne give hende lidt af de åbne horisonter, som jeg selv fik som barn.

Hvad nu, hvis Tiki som 15-årig beslutter sig for at flytte til et fremmed land for at gå i skole?

– Så bliver jeg nok lidt nervøs, men også vildt stolt. Det er en stor gave at lære, at man kan klare sig selv og få venner overalt, ligesom jeg gjorde. Jeg håber, at Tiki får mit mod på verden.

Faktaboks

Karen Mukupa

Født i 1973 i Zambia og opvokset i Tanzania. Flyttede til Danmark, kort før hun blev 15 år.

Sangerinde, tv-vært og forfatter til to børnebøger med prinsessehistorier.

Begyndte sin musikalske karriere i bandet No Name Requested, en duo bestående af Miss Mukupa og reggaesangerinden Natasja. Har ud over fire albummer skrevet sange til film og tv.

Bor sammen med kogemanden og tv-kokken Nikolaj Kirk.

Mor til Tiki Marlee på to år.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelsen

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Barsel: “De første to måneder var ren undtagelsestilstand”

Show facebook comments

Hide facebook comments