Kunstig befrugtning

Tenna kæmpede for at få et barn

Håb, og så en nedtur, håb igen, indsprøjtninger, hospitalsbesøg, tudeture og skyldfølelse. For Tenna blev det en følelsesmæssig rutsjetur at blive gravid.

Skrevet af Rikke Haukrogh

 

Faktaboks

Wivelsted Bilstrup

MOR Tenna, 30 år, frisør.

FAR Anders, 34 år, driftsmester på en boreplatform.

BØRN Dicte, 2 år, og Sigurd (i maven).

På entrégulvet står små, gule sandaler. En cowboyjakke i ministørrelse hænger på knagen, og en blomstret solhat pryder en lille hylde på væggen.

Dicte på to år fylder helt naturligt det røde hus i Hørning ved Århus. Men hendes vej til verden har været alt andet end naturlig. Dicte er nemlig undfanget i et lille sterilt glas på Skejby Sygehus.

– Vi mødte hinanden for otte år siden, og ret hurtigt blev vi enige om, at vi gerne ville have børn. Men der skete bare ikke noget. Tenna blev ikke gravid. Underligt nok, for vi var jo unge, og vi fejlede ikke noget.

LÆS OGSÅ: Vi tester babyalarmer

Så vi blev begge undersøgt, og lægerne fandt ud af, at jeg har nedsat sædkvalitet, fortæller Anders Wivelsted Bilstrup.

I gang med kunstig befrugtning

Parret går i gang med den mildeste form for kunstig befrugtning – nemlig insemination, hvor mandens sædceller sprøjtes op i kvinden. Efter tre forsøg er Tenna stadig ikke gravid.

Parret må opgive insemination. Der skal andre midler i brug, hvis de skal gøre sig håb om nogensinde at blive forældre. Næste skridt hedder reagensbehandling.

De glæder sig over, at der findes andre metoder, men behandlingen er ikke uden en pris.

Tenna bliver sat på en skrap hormonkur, hvor hun skal tage næsespray tre gange om dagen på bestemte tidspunkter og stikke sig i maven med medicin om aftenen. På den måde skal hun danne så mange æg som muligt.

Dopet med hormoner

– Det var hårdt. Jeg havde det ikke ret godt med den hormonbehandling. Jeg fik hovedpine og blev hysterisk.

Jeg gik på arbejde som frisør, og det var svært at tage næsesprayen, når jeg stod med kunder. Vildt stressende, siger Tenna Wivelsted Bilstrup.

Men kuren virker. Tenna får taget en masse æg ud. Æggene skal befrugtes af Anders’ sædceller, og derefter skal det bedste æg lægges op i hendes livmor og forhåbentlig sætte sig fast.

LÆS OGSÅ: Sund mad til gravide

– Den dag, vi skulle have sat æg op, ringede de fra sygehuset og sagde, at der ikke var nogen af æggene, der var blevet befrugtet.

Positiv test

Det var et hårdt slag. Jeg græd og kunne ikke forstå det. En af mine veninder sagde, at de måtte have tabt glasset på gulvet, fortæller Tenna.

Lægerne finder ud af, at Tennas æg og Anders’ sædceller ikke passer sammen. Derfor vil de til næste forsøg føre en sædcelle ind i hvert æg.

En såkaldt mikroinsemination. Et æg bliver lagt op i Tenna, og parret krydser fingre alt, hvad de kan.

– Jeg fik pludselig en masse symptomer på, at jeg var gravid, og tog straks en test. Den var positiv! Helt fantastisk. Jeg var rigtig glad, siger hun.

Sygemeldt fra arbejde

Men glæden er en stakket frist. Da Tenna kort efter finder spor af blod i sine trusser, er hun allerede sikker på, at det, der ikke måtte ske, er sket.

– Jeg begyndte at bløde. Jeg ringede selvfølgelig med det samme til sygehuset, og da de havde undersøgt mig, kunne de fortælle os, at det måtte have været en biokemisk graviditet, hvor livmoren afstøder ægget, fortæller hun.

Oven på den skuffelse lader Tenna sig helt udmattet sygemelde fra frisørsalonen.

LÆS OGSÅ: Hvilken mor vil du være?

– Jeg var helt ødelagt. Jeg havde alle symptomer på, at jeg var gravid, og jeg tog endnu en test, som var positiv. Men mit graviditetshormon var ikke steget nok. En dag fik jeg meget ondt i maven og blev skannet.

På operationsbordet

Skanningen viser noget af et tragikomisk resultat. Tenna er blevet gravid, men det befrugtede æg sidder uden for livmoren. I hendes bughule opdager de blod, og hun må direkte på operationsbordet for at få graviditeten fjernet.

– Det var forfærdeligt. Man kan forholde sig til en negativ test, men når man har alle symptomer på, at man er gravid, og graviditeten så bare sidder det forkerte sted – det er forfærdeligt at opdage, siger Tenna.

Midt i jagten på børn vælger hun at sige sit job op, fordi behandlingen for barnløshed virker så stressende.

Hver gang hun bliver kaldt til skanninger på sygehuset, er hun nødt til at ringe kunder op for at sige, at hun alligevel ikke kan ordne deres hår, som de ellers har bestilt tid til længe i forvejen.

– Nogle dage var jeg til skanninger og så tilbage til kunderne og stå og lade som ingenting.

Siger sit job op

 

 

Endelig er du min! Det perfekte øjeblik, som Dictes mor, Tenna, har ventet på så længe. Foto: Privat

Det var utrolig hårdt. Derfor sagde jeg mit job op og begyndte at læse i stedet. Det hjalp. Så kunne jeg slappe lidt af. Jeg havde ikke dårlig samvittighed over for min chef og kunderne, forklarer Tenna.

Hun føler det som et nederlag, hver gang et forsøg ikke lykkes. Det gør det ikke lettere at acceptere sin skæbne, at hun skal se på den ene gravide mave efter den anden, der popper frem i vennekredsen.

– Det var ikke ret sjovt kun at fortælle negative historier. Alle omkring mig blev gravide.

LÆS OGSÅ: Test – hvilken forældretyper er du?

Jeg prøvede altid at være glad på mine veninders vegne, når de blev gravide, men når de begyndte at få barn nummer to og tre, uden at vi havde fået vores første barn, så var det næsten ikke til at holde ud, og jeg græd mange gange over det.

Jeg syntes jo, at det snart var min tur til at fortælle noget positivt, siger Tenna.

Endelig gravid

I de næste to forsøg får Tenna sat to æg fra fryseren op. Uden held. Begge ender med en negativ test. Parret forsøger sig herefter med endnu et reagensglasforsøg. Denne gang får Tenna sat to æg op.

– Endelig, endelig blev jeg gravid med Dicte. Jeg fik en tidlig skanning, fordi jeg før havde været gravid uden for livmoren, men heldigvis sad graviditeten denne gang, hvor den skulle.

Jeg tog mange test – næsten hver dag – og jeg har taget billeder af dem. Jeg kunne se, at de blev mere og mere positive, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg var rigtigt gravid. Jeg var simpelthen så glad, siger Tenna og griner ved tanken.

LÆS OGSÅ: 16 tidlige tegn på graviditet

Tenna har en problemfri graviditet hele vejen igennem, så der er rigelig energi til at forberede sig til det nye familiemedlem.

Ser sin datter i øjnene

– Jeg syntes jo, det var fantastisk at være gravid. Jeg købte babytøj, vaskede det og hængte det til tørre og prøvede at forestille mig, at der snart kom et lille barn. Jeg var så glad, da Dicte kom ud. Det var dejligt at kigge hende ind i øjnene og se, hvor fin hun var, smiler Tenna.

I dag fylder lille Dicte alt i Tenna og Anders’ liv.

– Hun er bare så dejlig. Vi kan slet ikke forestille os et liv uden hende, smiler Anders.

Ret hurtigt beslutter Tenna og Anders, at Dicte skal være storesøster. Tenna gennemgår tre forsøg med fryseæg, men ingen af dem ender med en graviditet.

Parret køber derfor et reagensglasforsøg, der heldigvis ender med endnu en graviditet for Tenna.

– Det er helt fantastisk, at det lykkedes igen. Og det er dejligt endelig at kunne slippe behandlingen for barnløshed, fastslår Anders, mens Tenna supplerer:

– Nu er vores lille familie fuldendt.

 

Faktaboks

Et par, der har forsøgt at få et barn igennem et år, uden kvinden bliver gravid, betragtes af sundhedssystemet som ufrivilligt barnløst.

Cirka hvert femte par oplever en eller flere perioder med infertilitet.

For tre ud af fire par vil det lykkes at få barn efter behandling.

De hyppigste årsager til infertilitet er ægløsningsproblemer, lidelser i kvindens æggestokke og dårlig sædkvalitet hos manden.

Kilde: Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse.

Behandling med kunstig befrugtning

Insemination er en relativt simpel behandling, hvor mandens sæd bliver renset og herefter sprøjtes ind i livmoren på kvinden. IVF er almindelig reagensglasbefrugtning, hvor kvinden får taget sine æg ud. Herefter tilsættes hvert æg sædceller i et lille glas og herefter lægges et eller to æg op i livmoren.

ICSI er en reagensglasbefrugtning, som også kaldes mikroinsemination. Her indføres en enkelt sædcelle i hvert æg. Overskydende æg fra kan fryses ned og bruges senere.

Ved IVF og ICSI tager kvinden daglige hormonindsprøjtninger for at danne mange æg. Når æggene er modne, tages de ud. Æggene befrugtes i laboratoriet, og derefter lægges et eller to æg op i livmoderen.

Hvad koster kunstig befrugtning?

DET OFFENTLIGE

Du kan blive behandlet gratis for barnløshed på offentlige fertilitetsklinikker, hvis du og din mand ikke har fælles børn i forvejen. En undtagelse fra

dette er, hvis I har udtagne æg fra en tidligere behandling frosset ned. Enlige kvinder kan blive

kunstigt befrugtet, hvis de er barnløse. Der er begrænsning på antallet af gange, du kan blive

behandlet. Du skal henvises til behandling af din egen læge.

DET PRIVATE

Det koster cirka 3.000 kroner at blive insemineret på en privat klinik. En reagensglas-

(IVF-)behandling koster cirka 20.000 kroner, mens tre behandlinger koster 40.000 kroner,

afhængig af kvindens alder.

Kilder: Borger.dk og Danfert.dk

Oprindeligt publiceret september 2012.

LÆS OGSÅ: Hvornår har du størst chance for at blive gravid?

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...