• Den langtrukne fødsel
    Klik her for at se galleriet

    Den langtrukne fødsel

    Du havde måske regnet med musik, badekar og lidt lattergas som smertelindring. Men du endte med højlydte skrig, bistik og en epidural efter flere døgns smerter, og nu er du skuffet over dig selv. Hvis fødslen varede i mange timer, kan du have været så udmattet, at du ikke havde overskud til din nyfødte og ikke blev ramt af kærlighed ved første blik – det kan give dig dårlig samvittighed længe efter. SÅDAN KOMMER DU VIDERE: - Prøv at tænke på det positive: Din maratonfødsel gav dig tid til at ‘hygge’ med de første veer og forberede dig mentalt på den forestående oplevelse. - Vær stolt: Du har ydet en fantastisk indsats. Er du skuffet over at have fået smertelindring, må du fortælle sig selv, at det var nødvendigt, så du kunne samle kræfter til at få baby sikkert ud. - Acceptér, at det kan tage lang tid at komme ovenpå. Det er normalt at være udmattet i lang tid efter en fødsel, der har krævet så mange kræfter. - Tal om din fødsel – igen og igen – og få hjælp af fagpersonale til at forstå, hvorfor din fødsel trak ud, og hvad der skete undervejs.
    Luk
  • Den komplicerede fødsel
    Klik her for at se galleriet

    Den komplicerede fødsel

    Hvis du har fået akut kejsersnit, er det normalt at være ked af det. Ofte har forløbet op til været voldsomt, og du har ikke kunnet forberede dig på det. Du fik måske heller ikke dit lille vidunder op til dig i de første minutter eller timer, og det kan have gjort amningen og forholdet til din nyfødte svært at etablere. Du kan også have født vaginalt, men efter et kompliceret forløb med en stresset baby og klip eller kop, og det kan udløse samme reaktion. Du har sikkert været angst, og den angst efterlod du måske ikke på fødestuen. SÅDAN KOMMER DU VIDERE: - Det er okay, at du er ked af det – du er blevet ‘snydt’ for din drømmefødsel. Tag imod al den hjælp, du bliver tilbudt, både fra familie og venner. - Du er ikke ved at blive skør, hvis du har mareridt, flashbacks eller søvnbesvær. Det er normalt oven på en så traumatisk oplevelse, og det skal nok blive bedre med tiden. - Tag ikke for mange opgaver på dig. Fuldt bookede dage kan fjerne dine tanker fra fødslen, men det er bedre at lade dem komme til dig og tale forløbet igennem – igen og igen. - Det kan være befriende at skrive alt ned om din fødsel. Du kan for eksempel skrive et brev til dit lille barn eller dig selv eller bare frit om alle dine tanker. - Det kan være svært i starten, men når du er klar, kan det være hyggeligt at se billeder fra fødslen sammen med din partner. De kan desuden hjælpe dig til at huske de små detaljer.
    Luk
  • Den normale fødsel
    Klik her for at se galleriet

    Den normale fødsel

    Selv om du har haft en fødsel, der er gået lige efter bogen i lægernes øjne, kan du godt have følt, at det var meget voldsomt. Du har måske oplevet at miste kontrollen, eller du er flov over at have skreget, stønnet eller brølet som et dyr. Selv om du havde forberedt dig på veerne, kan de stærke smerter have overrumplet dig, så du er skuffet over din egen indsats. SÅDAN KOMMER DU VIDERE: - Din partner kan være nok så god til at lytte, men det er noget andet at snakke fødsler med kvinder, der har prøvet det på egen krop. Tal med din mor, søster, veninde eller mødregruppe. - Det er okay, at du er skuffet, hvis du ikke fik din drømmefødsel – også selv om det hele gik ‘lige efter bogen’. - Glem alt om at være flov. Din partner synes helt sikkert, du er sej, og du er ikke den eneste, der har råbt af jordemoren eller lavet stort midt på fødelejet – spørg bare de andre i din mødregruppe. - Hvis det har været svært for dig at acceptere tabet af kontrol under fødslen, kan det hjælpe at tale med din partner om, hvordan du opførte dig. Det var sikkert ikke så slemt, som du gør det til.
    Luk
  • Den hurtige fødsel
    Klik her for at se galleriet

    Den hurtige fødsel

    Din fødsel var hurtigt overstået, men den gik måske så stærkt, at du ikke kunne følge med, og den kan synes uvirkelig; du har måske svært ved at forstå, at du har født et barn, og kan ikke huske ret meget af forløbet. Det er heller ikke ualmindeligt, at du har haft så voldsomme veer, at du har været bange for at dø – den angstfølelse kan det tage lang tid at komme over. SÅDAN KOMMER DU VIDERE: - Prøv at fokusere på det positive: Du slap for at være i smerter i mange timer. - Snak med dem, der var til stede under din fødsel – de kan hjælpe dig med at huske de små detaljer. - Uanset om du fødte i bilen eller på fødestue 7 på hospitalet, kan det være godt at besøge fødestedet og genopleve forløbet, så du har styr på, hvad der skete. - Hvis du var angst under forløbet eller er angst for at føde igen, er det godt at tale med din jordemor om en eventuel ny fødsel. - Omgivelserne kan have svært ved at forstå, at det har været en voldsom oplevelse for dig, når du ikke har ligget i smerter i 36 timer. Søg derfor på nettet eller i dit netværk efter andre lynfødere, som du kan tale med om forløbet.
    Luk

Tænker du stadig på din fødsel?

En fødsel er noget af det vildeste, du oplever i dit liv, og den har sikkert større betydning for dig, end du tror – også længe efter at den er vel overstået. Find ud af, hvad fødslen betyder for dig, og hvordan du får styr på tankerne og kommer videre.

Sofie Winther Askgaard, Vores Børn Mini, november 2011
16. november 2011

Faktaboks

Der foregår så meget lige op til, under og efter fødslen, at det kan være svært at holde rede på det hele. Derfor kan det være en god idé at få fødselsjournalen med hjem, så du altid kan se, hvad der skete hvornår. Du kan bede om at få en kopi af journalen, inden du bliver udskrevet. Hvis du glemte at spørge, kan du altid skrive til fødestedet og bede om at få tilsendt en kopi af notaterne.

Når du møder en anden kvinde med små børn eller rund mave, går der sikkert ikke mere end fem minutter, før I er fuld gang med jeres fødselsberetninger. Der er bare noget med kvinder og fødsler, og de fleste af os elsker at fortælle om dem igen og igen og igen – selv uger, måneder og endda år efter den store begivenhed.

HVILKEN FØDSEL HAVDE DU – LÆS OG FÅ RÅD I BOKSEN TIL HØJRE>>

Og det er faktisk ikke så mærkeligt, for fødslen er jo kulminationen på ni lange måneders venten. Den er starten på et nyt kapitel i dit liv, og den vil for altid være en del af din identitet som mor – det var jo med den, det hele startede.

Du glemmer aldrig din fødsel

En fødsel er ikke bare en fysisk kraftanstrengelse, men også overgangen til et nyt liv som mor, som du skal vænne dig til. I tog på hospitalet bare jer to, men I kom hjem som en familie på tre. Tænk, at det kan lade sig gøre!

Det er klart, at du har lyst til at fortælle vidt og bredt om den overvældende oplevelse, du har været igennem. Selv om selve fødslen måske ‘kun’ varede fem, ti eller 20 timer, vil den alligevel fylde i din bevidsthed resten af dit liv, fordi den er så skelsættende en begivenhed.

“Det er en historie, som vi kvinder aldrig bliver færdige med at fortælle,” siger psykolog Charlotte Clemmensen.

“Vi kan sætte ord på vores oplevelse igen og igen. En fødsel kan ikke sammenlignes med noget andet her i livet, og uanset om den har været god eller dårlig, vil den altid stå klart i din erindring. I min praksis oplever jeg mange ældre kvinder, der stadig kan genfortælle deres fødsler i detaljer.”

Fokus på din fødsel

Det er altså helt normalt, når du for 122. gang har brug for at tale om de første veer, turen til hospitalet og babys første skrig. Men dine omgivelser synes måske ikke, at det bliver ved med at være lige interessant, og kan have svært ved at forstå, hvorfor det betyder så meget for dig – du har jo fået et sundt og raskt barn, så hvorfor fokusere på noget, der skete for længe siden?

Men en fødsel er ikke bare sådan lige at lægge bag sig. Du har jo præsteret noget helt vanvittigt vildt, og du har ret til anerkendelse og respekt for din indsats. Hvis din fødsel har været dramatisk, vil du sikkert finde større forståelse, men også en ganske ukompliceret fødsel kan opleves som voldsom af den fødende selv.

“Der er måske ikke noget dramatisk i vestorm, mange timers presseveer eller bristninger i lægernes øjne. Men det kan opleves meget voldsomt at skulle kæmpe imod sin egen krops kræfter, at være bange for at dø af de store smerter eller slippe alle hæmninger og skrige løs, og det kan du have brug for at tale om igen og igen efter fødslen,” fastslår Charlotte Clemmensen.

Har du en efterfødselsreaktion? Læs videre på næste side>>

Skuffelse og sorg over din fødsel

Der er ikke noget at sige til, at en fødsel fylder meget, hvis den har været kompliceret. Hvis du har været bange for dit eget eller barnets liv, hvis du har fået akut kejsersnit, eller lægen har trukket baby ud med en kop, kan det sætte dybe spor i dit sind. Men også en almindelig fødsel kan give dig ar på sjælen, hvis den ikke forløb, som du havde forventet.

Ifølge Charlotte Clemmensen har vi kvinder for mange og for høje forventninger til vores fødsel, og hvis de ikke bliver indfriet, står vi tilbage med stor skuffelse og sorg.

“Hvis du har haft en fødsel, der ikke lige har passet ind i dine forestillinger, kan du blive skuffet over dig selv og føle dig som en ‘dårlig føder’. Du kan føle sig snydt og sørge over tabet af det, du troede, du skulle opleve: den perfekte fødsel,” forklarer hun.

Det er din historie

Du skal ikke holde op med at tænke på eller fortælle om din fødsel, hvis du har behov for det. Det er nemlig vigtigt, at du giver dig selv lov til at tale forløbet igennem igen og igen.

Hvis dine omgivelser ikke forstår dig, så find nogle andre, der gør, om det er så er din sundhedsplejerske, din læge eller en tredje. Husk, at din fødselsoplevelse kun er din og ingen andres. Hvis du har oplevet din fødsel som dramatisk, fordi du fik akut kejsersnit, fordi den trak ud eller noget helt tredje, så er det alt sammen gode grunde til at føle netop det, du gør.

Når du efter din fødsel igen og igen fortæller om den, er det en naturlig del af den psykiske bearbejdning af den overvældende oplevelse, der er nødvendig for at komme videre.

“Ved at fortælle om fødslen om og om igen kan du holde styr på din historie, og det er meget vigtigt. Du skal forstå alt, hvad der skete undervejs, og der skal ikke være nogen uklarheder i din historie. Er der først det, er vi kvinder hurtige til at lave det om til, at vi ikke er gode nok,” forklarer Charlotte Clemmensen.

Skal du have hjælp?

Selvfølgelig kan dine tanker om fødslen også blive for mange. Hvis din fødsel bliver ved at spøge i dit baghoved, så det er svært for dig at nyde dit barn og føre en normal hverdag, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion, og sådan en skal der gøres noget ved.

“Hvis du bliver ved med at græde uden forklaring, sover dårligt, har svært ved at koncentrere dig eller er fyldt op af negative tanker om fødslen, er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge eller sundhedsplejerske,” råder Charlotte Clemmensen.

“Det kræver måske bare en snak med en læge, jordemor, sundhedsplejerske eller psykolog en eller to gange, men der skal i hvert fald tales om det, for det kan give dybe sår og psykiske efterveer i rigtig lang tid, hvis du ikke får behandling.”

Charlotte Clemmensens bedste råd er at kræve en efterfødselssamtale med din jordemor, hvor hver eneste detalje kan tales igennem med udgangspunkt i fødselsjournalen, og du kan stille alle de spørgsmål, du orker. På den måde kan du få styr på din egen fortælling om fødslen, forstå alt omkring din fødsel og undgå at frygte en eventuel ny fødsel.

Få en efterfødselssamtale

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle nybagte forældre tilbydes en efterfødselssamtale, men det er langt fra alle steder, der gør det. Hvis du har behov for at snakke fødslen igennem med en fagperson, kan du ringe til dit fødested og spørge. Alternativt kan du kontakte din konsultationsjordemor.

Det er helt naturligt og vigtigt at tale om det, der skete på fødestuen, og få sat ord på alle følelserne og tankerne om den overvældende oplevelse. Samtalen kan også bruges til at tale om eventuelle forholdsregler ved en ny graviditet og fødsel. Det bedste tidspunkt for efterfødselssamtalen er to til fire uger efter fødslen, hvor oplevelsen er kommet lidt på afstand, men stadig står lysende klart.

Læs også:

Trist mor – to måneder med barselsblues

Velkommen på barsel, dit nye fuldtidsjob

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

godferie

God ferie for mor og far: “Drop tanken om afslapning”

Fælles forventninger er første skridt mod en god ferie.

Skrevet af Marie Wiuff Kruse
29. juni 2015

Faktaboks

Skilt efter ferien

Der er en klar tendens til, at par går fra hinanden efter de store ferier. Januar, februar, august og september er højsæson for skilsmisser. Man holder sammen over ferien – måske for børnenes skyld eller for at give det en sidste chance. Og så bliver man skilt efter ferien.

Kilde: Advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd, Århus.

Kalenderen skriver familieferie, sommerhusgrillen gløder, badebukser og brætspil er i sving – og midt i det hele længes du pludselig mest af alt efter en stille kop kaffe og et par timer ved arbejdsbordet. 

For nogle par kan ferie med familien ende med at føles som alt andet end fridage – og det med god grund, hvis man spørger psykolog og afdelingsleder for parafdelingen i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due. 

LÆS OGSÅ: Leder: “Ferie er mere udfordrende end hverdagen”

– Ferie er tit forbundet med store forventninger, og hvis vi for eksempel har levet 30 år, før vi fik børn, hvor vi primært har skullet tænke på os selv, er ferie ofte associeret med ren afslapning og det at lytte til egne behov. En forventning, vi nemt kan bære med os, når vi får børn, forklarer han om en af de typiske ferieforhindringer. 

– Det er vigtigt, at vi redefinerer ideen om ferie, så det ikke i udgangspunktet kun drejer sig om afslapning, men om mere tid til hinanden og måske anderledes oplevelser. Frustrationer handler tit ikke om det, der sker, men opstår, når ens forventninger ikke stemmer overens med det, der sker. Så hvis man kan synkronisere sine forventninger bedre med virkeligheden og have et realistisk perspektiv på ferien, har man vundet meget, siger Mattias Stølen Due.

Spørger man sexolog, parterapeut og jordemor Cecilie Lolk Tommerup gælder det ikke mindst om at blive bedre til at formulere sine ferieforestillinger over for sin partner. 

LÆS OGSÅ: Lav lige nogle børn i sommerferien, ik?!

– Det handler om at kunne sætte ord på sine ønsker – ikke ønsker for sin egen ferie, men for en familieferie – og øve sig i at samarbejde omkring de forskellige ønsker. Fokuser på, hvordan I kan slappe af sammen som familie. For eksempel ved at hygge jer en hel dag i nattøj eller ved at vælge en ferieform, hvor I er fælles om en bestemt aktivitet, forklarer hun. 

– For mange er ferie en situation, de ikke er øvede i, og som kan fremstå skræmmende, fordi man måske er vant til at gemme sig bag sit professionelle ydre og må erkende, at man i virkeligheden ikke kender hinanden så godt og ikke er vant til at forholde sig til hinandens følelser. Her gælder det om at kunne kigge sig selv og parforholdet i øjnene og være ærlige omkring, hvor forholdet er lige nu – og så bruge ferien til at komme tættere på hinanden, malle sammen.

Mor, partner og alene

Prioritering af parforholdet kan være en hjælp – men er ikke nødvendigvis noget, der falder begge parter lige naturligt. 

– Der er en tendens til, at kvinder er mere optagede af udvikling i parforholdet, de nærværende samtaler og kendskabet til hinanden end mænd – også på ferien. I den forbindelse er det vigtigt, at kvinden sætter ord på sine tanker og behov, så manden kan forholde sig til dem og måske imødekomme nogle af dem, lyder et godt råd fra Mattias Stølen Due. 

– Samtidig kan det være relevant at tænke over, om man kun skal være mor på ferien, eller om man også skal være partner. Det at være en god mor er også at tage sin partner seriøst og bruge tid sammen, og i det øjeblik vi prioriterer hinanden som par, gør vi ikke kun noget godt for hinanden, men også for vores børn, understreger han.

LÆS OGSÅ: Få en fantastisk første ferie med baby

Cecilie Lolk Tommerup er enig i, at overvejelserne omkring, hvordan man bruger ferietiden som voksne, er vigtig. 

– Kvinden vil typisk fokusere på, at helheden skal fungere, hvor manden i højere grad kan have en tendens til at kigge på egne behov, og her kan det være en god ide at finde et kompromis, hvor der for eksempel er plads til, at kvinden får noget mere tid alene, lyder anbefalingen. 

Husk hverdagen

Der er altså point at hente ved at give både forventninger og forhold et reality check, inden feriekufferten pakkes. Men mindst lige så vigtigt er det ifølge Mattias Stølen Due at kaste et grundigt blik på de måneder, der går forud for ferien. 

– Man får ikke kun en god ferie ved at tænke på ferie, men ved at tænke på alt det, der går forud for ferien. Jo bedre vi er til at pleje vores parforhold i alle de arbejdsfyldte og grå måneder, jo bedre ferier får vi ganske enkelt, siger han og forklarer, hvordan man kan have en tendens til at hænge sin hat på ferien og tænke: ‘Vi har det godt nok svært, men vi holder ud, for om to måneder har vi ferie, og så redder vi den der.’ 

LÆS OGSÅ: Sæt sommerkulør på parforholdet

– Det, der særligt betyder noget, er, hvordan vi har det med hinanden på de normale hverdage. Hvis vi bare et par gange i løbet af en dag har oplevelsen af, at vores partner tænker på os, gør det en stor forskel på den lange bane, og hvis man sørger for at connecte tilpas meget i det daglige, har ferien de bedste odds for at blive god, fastslår Mattias Stølen Due.  

Faktaboks

Ferie og parforhold 

Med børn

Lav tydelige forventningsafstemninger, og snak om, hvornår I har familietid, alenetid og kærestetid. Alle disse ’tider’ er vigtige, og de kan som regel indfinde sig, hvis man er god til at tale om det og planlægge dem. 

Prioriter kærestetiden. Det er  ikke den vigtigste tid på en  familieferie, men at indlægge små middage, pauser eller gåture i løbet af familieferien er godt for den enkelte, for parret – og børnene. De får det nemlig godt, når mor og far har det  godt med hinanden. 

Husk, at det ikke nødvendigvis skal være en vildt intens, emotionel oplevelse, når I er sammen som par. Hvis man har været sammen i mange år, er noget af det, der definerer et godt parforhold, et solidt venskab, så hvis man tænker: ’Nu skal vi dyrke vores venskab og have en hyggelig aften eller dag sammen’, så er der gode betingelser.

Uden børn

En god tommelfingerregel er,  at et barn kan være væk fra både mor og far i ét døgn ad gangen pr. leveår. At man kan være væk fra sit barn i to dage, hvis barnet er to år. Det er en rigtig god ide for forældrene at have tid til hinanden, men barnet har også brug for, at mor og far har det godt med hinanden. Derfor er det godt at prioritere kærestetid – men med blik for barnets alder. 

Hvor meget kontakt med barnet man skal have, mens man er væk, er helt afhængig af barnets alder. Det er dog vigtigt at spørge sig selv, om man ringer for sin egen skyld eller for barnets skyld. Når børnene er helt små, kan de ikke forstå det med telefon og Skype, så der skaber det bare mere forvirring og frustration. Når børnene er ældre og forstår langt flere ting, kan det give mening at ringe måske en gang om dagen.

Kilde: Psykolog og afdelingsleder for Parafdelingen i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due.

LÆS OGSÅ: NEJ til ferie uden børn: “Ferierne bringer os tættere sammen

LÆS OGSÅ: JA til ferie uden børn: “Vores børn savner hurtigt dagligdagen i institutionen

LÆS OGSÅ: Sådan slapper du af i ferien

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

anna libak

Annas mand skal arbejde i Ukraine – og tager datteren med

Anna Libak har aldrig passet ind i de gængse familiemodeller. Når hendes mand flytter til Ukraine til sommer som nyudnævnt ambassadør, flytter deres femårige datter med. Anna bliver hjemme i Danmark. Sådan må det være, når man udøver ligestilling i praksis, mener parret.

Skrevet af Evelina Gold
26. juni 2015

Faktaboks

Anna Libak

46 år, udlandsredaktør på Berlingske. Tidligere Rusland-korrespondent og udlands- og litteraturredaktør på Weekendavisen.

Gift med Christian Dons Christensen, kommende ambassadør i Kijev.

Mor til Kirstine, 20 år, Carl-Emil, 16 år, og Caroline, 5 år.

Forfatter til Rusland på Røde Plader og Poesi for papfamilier.

- Min datter Kirstine slog en høj latter op, da hun hørte, at jeg skulle interviewes til Vores Børn.

Med en kop sort kaffe og et stort grin sætter Anna Libak sig til rette ved panoramavinduet i Berlingskes kantine. Her er titlen som udlandsredaktør kun den seneste på et imponerende cv – hvor rollen som mor ikke altid har stået øverst. Og det er grunden til, at Annas 20-årige datter, Kirstine, har moret sig over, at hendes mor skulle interviewes om familieliv.

LÆS OGSÅ: Debat: Karrieremor eller hjemmegående – hvad er lykken?

– “Skal du nu forestille at være en rollemodel?”, sagde hun til mig. Og jeg kan godt forstå hende. Hun siger, at vi har fået virkelig mange pandekager, fordi det er den ret, jeg kan lave på fem minutter, når jeg har glemt at tage noget ud af fryseren, siger Anna Libak. 

– Men jeg har et godt forhold til Kirstine. Det er meget tæt, fortsætter Anna Libak og fortæller om sin ældste datter, der er flyttet hjemmefra og til alles overraskelse har valgt at gå i sin mors journalistiske fodspor. 

Nu er der 16-årige Carl-Emil og 5-årige Caroline tilbage i Valby-villaen i København hos Anna Libak og hendes mand, Christian Dons Christensen. De to har været gift i over 20 år.

Langdistancefamilie

Som kontorchef i Udenrigsministeriet har Christian ikke haft mindre travlt end sin hustru. Og til sommer bliver han dansk ambassadør i den ukrainske hovedstad, Kijev, hvor han skal bo de næste tre-fire år. Men det har de prøvet før. Fra 2005 til 2008 var Christian ministerråd i NATOs hovedkvarter i Bruxelles, mens Anna blev hjemme i Danmark med Kirstine og Carl-Emil. I de tre år var Christian hjemme i alle weekender på nær otte. Men på hverdagsaftener sad han i Bruxelles med pizza og dåseøl og savnede sin familie. 

Der gik nu ikke skår i hverken ægteskabet eller hans forhold til børnene. Han kom hjem, og der fulgte en tid, som Anna betegner som en af de lykkeligste i sit liv. Det var også der, de fik efternøleren, Caroline. 

Men denne gang vil Christian ikke nøjes med pizza og dåseøl. Denne gang vil han have familielivet med.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

– Problemet er bare, at det er meget vanskeligt at arbejde som journalist, når man er gift med en ambassadør, fordi folk hele tiden stiller spørgsmålstegn ved, hvor man har informationerne fra. Er det ambassaden, der taler nu, eller er det Berlingske? Vi kan godt selv trække grænsen, men det kan omverdenen jo ikke vide. Prisen for at tage med ville simpelthen være, at jeg ikke havde noget selvstændigt arbejdsliv. Og jeg har ikke lyst til at strikke grydelapper til julebasaren. Det kan jeg ikke, siger Anna Libak.

Allerhelst vil hun bo sammen med hele sin familie. Hun vil bare ikke betale prisen, for hun er rigtig glad for sit job. Og så tror parret også på, at modellen kan lade sig gøre. De har jo prøvet den før. Derfor har de besluttet at dele familien i to. Caroline flytter med sin far, kvalitetstiden flytter over i forlængede weekender og lange ferier, mens hverdagen er på Facetime. For Anna er der ikke skyggen af krise over den beslutning. Men omgivelserne har reageret med bekymring og skepsis. For hvordan kan en mor frivilligt gå med til, at hendes femårige barn flytter til et andet land i op til fire år?

Hvorfor ikke?

– Vi er jo en familie, så hvorfor ikke? Caroline er ikke mindre Christians barn, end hun er mit. Alligevel er det mig, der skal begrunde, hvordan jeg kan gå med til det. Som om det er mit barn i udgangspunktet. Han er hendes far, og han har taget sig lige så meget af hende, som jeg har. Faktisk har han taget sig mere af hende om natten, bortset fra de tre første måneder, hvor jeg ammede. Det havde vi en aftale om. Hvis han ville have en efternøler, måtte han selv klare natteroderiet. Og det gjorde han så, uden problemer.

Når Anna har svært ved at forstå særligt andre kvinders stærke reaktion på, at hendes yngste datter rejser med til Ukraine, handler det om, at hun aldrig har haft sin identitet i det at være kvinde. Eller mor.

LÆS OGSÅ: ”Jeg ville være verdens bedste far”

– Jeg har aldrig gået rundt og sagt ‘jeg er en rigtig drengepige’, og jeg skammer mig over dem, der gør det. Jeg gider ikke lægge afstand til mit køn. Men jeg tænker bare ikke så tit over, at jeg er kvinde, griner Anna.

– Jeg har altid vidst, at jeg var mest interesseret i det, der foregik ude omkring mig, og jeg har altid vidst, at jeg ikke havde min identitet i at være mor. Det betyder ikke, at jeg holder mindre af mine børn. Og jeg tror, de vil sige, at de føler sig elsket. Men de vil også sige, at jeg ikke er den typiske mor.

Det feministiske moderdyr

Mest af alt handler det om ligestilling. Når Anna bevidst har valgt at være så åben om sin måde at indrette familielivet på, er det også et ligestillingsprojekt. Hun vil være med til at præge kvinder til at forstå, at de ikke bliver dårligere kvinder – eller mødre – af at give mere slip.

– Jeg har kvinder mistænkt for at være bange for andres normer. For at andre ikke vil synes, at de er rigtige kvinder. Eller at de er kolde og kyniske. Jeg ved da godt, at det ikke falder ud til min fordel, når folk læser det her interview. Det vækker stærke følelser hos folk. De læser alt muligt ind i det, der ikke er der, og det kan jeg ikke forhindre dem i. Men nogen bliver nødt til at sige ‘hold kæft med den ligestilling, og hvis du vil have indflydelse i samfundet, må du også dele ansvaret for de børn med manden.’ Det betyder, at man også må dele magten. Og i øvrigt holde op med at tro, at kvinder fra naturens hånd er meget kærligere og sødere, siger hun.

– Hvis du kradser på en dansk kvinde, så kommer der i 99,9 procent tilfælde en feminist ud. Alle kvinder er latente feminister i det her land. Men når du kradser på en kvinde, der skal tale om børn, kommer der i 99,9 procent tilfælde også et stort moderdyr ud. Dybt indeni mener kvinder, at de ikke har de samme rettigheder som manden. Men de mener samtidig, at de spiller en større rolle i deres børns liv, end faren gør. Der er et modsætningsforhold der, som kvinder er uafklarede i forhold til, siger Anna og understreger, at hun ikke mener, at alle kvinder partout skal gøre karriere.

LÆS OGSÅ: Debat: Bør vi arbejde mindre?

– Jeg er fuld af respekt for de kvinder, der vil skabe et hjem og have tid til at hygge sig og bage og lave adventskranse. Når jeg kommer i sådan nogle kvinders hjem, føler jeg mig tit utrolig godt tilpas. Og jeg synes, det er nogle meget værdifulde kvindelige egenskaber, som samfundet ville blive fattigere uden. Det er kun hykleriet omkring det, som jeg ikke synes er i orden. At man insisterer på altid at tage børnenes første sygedag og samtidig er sur over, at man ikke blev forfremmet til den mellemlederposition. Ligestilling er ikke noget, man bare får forærende. Den koster også noget for kvinder.

De første år er dødsyge 

Apropos bagning og adventskranse så har Anna med egne ord slet ikke hygget nok. Hun har aldrig selv bagt pebernødder, for smager de ikke lige så godt fra Netto? Hun har aldrig flettet julehjerter. Forældremøderne har altid været noget, de voksne ville tørre af på hinanden, og har børnene skullet have kage med, har de købt en. Og de har aldrig været i Bonbon-Land.

– Til gengæld har vi både spillet Piratwhist og Loveletter og Casino og Rommy og Settlers og Stratego. Det har været det, vi lavede, hvis vi en søndag ikke vidste, hvad vi skulle. Og børnene har godt vidst, at det gjorde vi, fordi det var noget, der interesserede de voksne lige så meget, fortæller hun.

I det hele taget skinner Anna nok bedst igennem som mor, når børnene bliver gamle nok til at tale om verden. De første år keder hende helt enormt.

– Jeg kan tydeligt huske en situation med Kirstine, hvor jeg sidder i en sandkasse og rækker hende sådan en plastikskovl til at skovle sand med. Jeg forsøger at læse Berlingeren, men hun kalder hele tiden på mig. Og så begynder jeg at tælle, hvor mange gange jeg giver hende den. 200 gange. Og jeg er fuldstændig desperat. Jeg keder mig simpelthen så meget, griner hun. 

LÆS OGSÅ: Leder: Slet ravnemor fra ordbogen

– Jeg kan rigtig godt lide at kramme små børn og dufte til dem og mmm … Men selve logistikken i det, hold da op, hvor jeg synes, det er dødssygt. Belønningen er, når man pludselig har en, man elsker og er forbundet med, og som man samtidig kan have et intellektuelt fællesskab med. Det, synes jeg, er virkelig stort.

Alligevel ved Anna godt, at hun ikke kan blive helt fri for det savn, enhver forælder vil føle, når man er fysisk adskilt fra sit barn. Planen er, at Caroline kommer hjem til Danmark i de lange skoleferier, og at Anna tager en forlænget weekend i Kijev hver fjortende dag. Men det bliver da forfærdeligt at skulle undvære Caroline i hverdagen, indrømmer hun:

– Jo mindre børn er, desto mere knyttet er man til dem fysisk. Det tager af med alderen, men Caroline er stadig så lille, at man har lyst til at kysse hende hele tiden, begrave snuden i hendes hår eller have hende på skødet. Der er den der stoflighed over det, og den kan man ikke få over Facetime. Så selvfølgelig kommer jeg til at savne den del. Men det er der så ikke noget at gøre ved.

Gode ting ved skæve modeller

Uanset hvor meget man kradser på Anna, får man ikke lokket noget splittet moderdyr frem. Er hun virkelig ikke bange for, at båndet til hendes 5-årige datter lider overlast af flere års hverdagsadskillelse?

– Jeg kan da godt være bekymret for, at hun sidenhen vil synes, at hun ikke blev så tæt knyttet til mig. Men sådan er det jo ikke blevet for Christian, selv om han var i Bruxelles i tre år. Da han kom hjem, catchede han op, siger Anna. Og tilføjer efter en lille tænkepause:

– Nej, faktisk er jeg ikke bekymret. Jeg synes, flere kvinder skulle tage det mere roligt med børn. Du kan jo også blive for meget mor. Undskyld jeg siger det. Hvis du projicerer alle dine drømme og forventninger og håb til fremtiden over på et andet menneske, kommer det jo bare til at gå rundt og skylde og skylde. Det kan ikke bære det. Det skal jo have lov til at leve!

LÆS OGSÅ: Moderne mor: Dømt til dårlig samvittighed?

Faktisk er der også ting ved den todelte familiemodel, som Anna glæder sig til. Mere tid til vennerne. Eventyret i at besøge sin mand i Ukraine. Og til at kunne give sin teenagesøn mere plads og opmærksomhed.

– Drenge er gerne lidt mere tavse i det. Og Carl-Emil har ikke fået lov til at fylde så meget i forhold til sine søstre. Den lille har taget meget plads, fordi hun er den lille. Og den store, fordi hun har været så verbal. Jeg har snakket med Carl-Emil om, at det bliver meget fedt, når det kun er ham og mig, fordi der så kan blive lyttet mere til ham, siger hun.

– Det er ikke for at sige, at det så er det hele værd. Men tingene bliver alligevel aldrig helt perfekte, og der kommer også gode ting ud af skæve modeller.  

 

annalibak

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian Dons Christensen

Hvordan er det at være gift med Anna? 

Jeg sætter stor pris på, at Anna udøver ligestilling i praksis. Vi respekterer hinandens lyst til at gøre en forskel i verden og på arbejdspladsen og læner os ikke op ad en på forhånd fastlagt model, som vi har overtaget fra samfundet. I det her tilfælde betyder vores job, at vi i en periode skal bo adskilt. Jeg har stor respekt for, at Anna er en stærk kvinde, der ved, at der ikke går noget af hende – eller af forholdet til mig og børnene – ved, at hun giver mere slip. 

Hvad er det bedste ved jeres beslutning?
At jeg ikke skal være ensom i dagligdagen og har Caroline at komme hjem til. Jeg får også travlt som ambassadør, så jeg får hjælp til det praktiske som rengøring og pasning, sådan at Caroline og jeg kan få den der berømte kvalitetstid. Men faktisk glæder jeg mig meget over, at det er den lille, der skal med. For jeg kan rigtig godt lide små børn – og kan tage en stor del af æren for, at vi overhovedet fik hende.

Hvilke reaktioner har du fået på jeres beslutning?
Jeg bilder mig ind, at folk reagerer forskelligt over for mig og over for Anna. Som mand har jeg kun mødt positiv overraskelse, i hvert fald fra folk i min egen generation. Der ligger stadig en normmæssig antagelse om, at børnene bliver hos moren. Men vi er alligevel så langt i vores ligestillingsbevidsthed i Danmark, at folk ved, at der skal en praktisk konsekvens til. Der skal kunne gives slip og tages fra.

LÆS OGSÅ: Mor-tabuer: “Jeg er langdistancemor”

LÆS OGSÅ: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer

LÆS OGSÅ: Karrieremor: “Om morgenen er jeg 100 procent til stede

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

  • En mor-tattoo er et dejligt minde om dit barn. Og ikke to tatoveringer er ens. Foto: privat.
  • En mor-tattoo er et dejligt minde om dit barn. Og ikke to tatoveringer er ens. Foto: privat.

  • Teksten elsker dig helt op til månen og tilbage igen, siger vi til hinanden hver aften når han bliver puttet
  • Min søn Mikkel og snart skal der laves en med lillesøster Ida
  • Mit træ med 3 blomster, der symboliserer mine 3 børn
  • Fodspor hos min dødfødte søn, Filip. Jeg fik lavet den på min fod, fordi han aldrig fik muligheden at gå på jorden, så vil jeg gøre det for ham. Små fødder sætter også spor.
  • Klassisk tattoo med min søns navn og fødselsdag.. omgivet af en stjernevrimmel.
  • min søns navn og fødselsdag det bliver lidt større efter november når lille bror er kommet.
  • Vores prinsesses håndaftryk
  • "De mest fuldkomne og dyrebareste diamanter du nogensinde kommer til at have rundt om din hals, er dit barns arme" - står der på færøsk, og så min søns navn og fødselsdato Remi 13.12.11
  • Min store kærlighed.
  • Min datters fodaftryk.
  • Min skønne datter Annabell med flot "vandfarve" som baggrund. Den går halvt rundt om armen, derfor er den delt i to billeder.
  • Mine drenges navne formet som et hjerte - elsker min tatovering.
  • Et hjerteslag( dog ikke hendes rigtige ), blev til min dejlige datter.
  • We made a wish and you came true Xander Storm. Teksten taler for sig selv syntes jeg.
  • Mine dejlige pseudo drenge sammen med mine yndlingsblomster.
  • Præcis billede af min datters hånd da hun var 6 mdr. Så har jeg hende altid hos mig, når jeg savner hende de weekender hun er hos far, og det er sjovt at sammenligne den mens hun vokser og vedvarer mindet om hvor lille hun har været.
  • Da Jeg fik min søn Alfred, så han skulle selvfølgelig have plads på det andet håndled - evig kærlighed.
  • Elsker min tatovering af mine fire børn på min underarm.
  • Min tattoo med to af mine ungers navne og fødselsdato.
  • Min største datters fødder på skulderen, aldrig nogle som vil have sådan en.
  • Helt nylavet - dog ikke færdig, der mangler stadig skygger. Et fint digt, og ugleunger symboliserer mine skønne unger.
  • Hjerterytme hos min søn, og hans fødselsdag.
  • To legende fugle omkring mine pigers fødselstidspunkter, tiden hvor alt stod stille. For mig er det vigtigste at jeg selv kender symbolikken bag, derfor ingen navne.
  • Evighedstegn hvor mine børns navne står. Mads og Gry. Den er placeret på venstre overarm på indersiden
  • Mine et og alt. Er stolt af at bære deres navne på kroppen.
  • Drømte om ugler, da jeg ventede min skønne datter Michela. Halen går over bag på armen, desværre lidt svært at få med på billedet.
  • Marthatatoveringen er den første. Den morgen i april for tre år siden hvor de første veer kom, sprang kirsebærtræet i vores baggård ud. Så kirsebærtræer i blomst vil for altid minde mig om hendes ankomst. Da lillebror to et halvt år senere (i starten af september) meldte sin ankomst stod der fine solsikker i haven.
  • Deres egen håndskrift og min egen idé min verden drejer sig om dem.
  • Min anden sidder på min ene ringfinger, tættest på mit hjerte, de tre hjerter symbolisere mine to piger og min mand (hjerterne skal tegnes op i næste uge så de bliver pæne i stregerne).
  • Det her er en tattoo som er lavet for mine 2 drenge. Oliver på 2 år og Alexander på snart 5 år.
  • Min søn er født 2 måneder for tidligt, præcist på dato. Så jeg har fået en fin tatovering med hans fødselsdag (med mørkt) og hans terminsdag (som lys skygge). Den betyder rigtig meget for mig .
  • En rosenkrans til minde om min elskede far i himlen,som var katolik Og så er min yngste søns hånd foreviget også.
  • Omkvædet fra en sang som vi altid har brugt til glædelige begivenheder i vores vennekreds og som vi også sang til min mands begravelse. Hver blomst er et symbol. Den er en daglig påmindelse om leve livet her og nu og huske at der kommer fornyet lykke selvom sorgen er uendelig svære nu.

Mødre viser deres tatoveringer

Mor-tattoo: Se vores evige minder

Vil du gerne markere, at du er blevet forælder, på en helt synlig og kunstnerisk måde? Så er en tatovering måske sagen. Få inspiration til en mor-tattoo blandt læsernes egne tattoos.

Skrevet af Cecilie Møller Rasmussen
23. juni 2015

Du har sikkert hørt forskellige variationer af ordsprog om, at børn altid vil leve i vores hjerte, men måske har du også lyst til at have et synligt bevis på, at du har fået børn.

Og hvis det ikke er nok med de sorte rande under øjnene, så kan lidt sort tusch på skulderen måske gøre det. Mor-tattoos er populære, og der findes mange forskellige udtryk for, at du er blevet mor.

LÆS OGSÅ: Man ved, man er mor, når…

Den helt klassiske er dit barns navn eller fødselsdato – eller en kombination – og du kan også gå efter symboler såsom hjerter, håndaftryk, blomster og stjerner. Nogle vælger at få tegnet et navnet som et smykke, mens andre har længere tekster eller figurer, der betyder noget særligt i familien.

Vi har spurgt på facebook, om vi måtte se jeres mor-tattoos, og det er helt overvældende, så mange der har lyst til at dele. Vi har udvalgt 35 tatoveringer, der viser et udpluk af de mange forskellige typer.

Du kan klikke på pilen på billedet og få inspiration til at få lavet din egen mot-tattoo.

LÆS OGSÅ: Se min fine mor-tattoo!

LÆS OGSÅ: Se min far-tattoo

LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop ud

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

paris

Guide: 6 fede storbyer med børn

Er du vild med storbyferie, så tag til Oslo, Amsterdam, Paris, Berlin eller Japan sammen med dine børn. Vi guider til de bedste, børnevenlige steder.

Vores Børn
19. juni 2015

Måske er du ikke lige chartertypen, der i timevis kan ligge ved pool eller hav. Og måske siger vandring i naturen eller camping dig heller ikke det store. Næ, når du og familien rigtig skal have en go ferie, skal det være i en storby med drøn på.

Storbyferie tillader jer både at kunne opleve kunst, arkitektur, gastronomi, folkeliv, shopping, legepladser, musik og et sansbombardement i form af farver, lyde og lugte.

Vi har være på opdagelse i Oslo, Amsterdam, Berlin, Paris, Rom og Japan inklusiv Tokyo og giver her god inspiration til at kombinere storbyferie med børn:

Ferie med børn: Oslo

Ferie med børn: Amsterdam

Ferie med baby: Berlin

Ferie med børn: Rom

Ferie med børn: Paris

Ferie med børn: Japan

LÆS OGSÅ: Drømmeferien: Sådan sparer I op!

LÆS OGSÅ: 6 råd til den bedste campingferie

LÆS OGSÅ: Ferie: Hvilken type er jeres familie?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer