Mikkel Kessler om familielivet

Mikkel Kessler: Fra boksering til børnefamilie

Da Lea Hvidt blev gravid, boksede Mikkel Kessler sin sidste kamp. Et nyt kapitel begyndte. Og selv om det har krævet tilvænning, har det været en lettelse – for dem begge.

Marie Wiuff Kruse

Mikkel Kessler har altid ønsket sig børn. Bare ikke mens fokus var på verdensmesterskaber og prestigefyldte sportstitler. Da hans kæreste Lea Hvidt var gravid med parrets første barn, boksede Mikkel Kessler sin sidste kamp. I dag – to et halvt år senere – er de hårdtslående handsker til gengæld gemt væk, og to små Kessler i ministørrelse befinder sig i stedet i bokserens næver.

– Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn. Men imens jeg boksede, tvivlede jeg nogle gange på, om jeg ville få dem. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg ikke ville have børn, imens jeg havde en karriere, for så ville jeg tænke for meget over den risiko, der er forbundet med sporten, siger Mikkel Kessler til Vores Børn, der kommer på gaden tirsdag. 

Artiklen fortsætter under videoen.

– Da jeg blev gravid, vidste vi, at det kapitel var ved at være slut, og det var en lettelse – for os begge to, siger hun til Vores Børn. 

Romeo blev født i december 2013, mens lillesøster kom til verden i oktober. I hjemmet har parret hængt en boksebold, som toårige Romeo kan lege med. 

– Mikkel har fortalt mig, at når man viser børn ting i en tidlig alder, så når de at blive trætte af det, fortæller Lea Hvidt.

Både Mikkel og Lea håber, at deres søn vil vælge en anden levevej end sin far. 

– Som udgangspunkt synes jeg, at de skal følge deres drømme. Men jeg ville nok have det lidt svært med det, hvis Romeo kom og sagde, at han ville være bokser. Han ved allerede nu, at der er stor forskel på at slå på boksebolden og på alt andet. Og forhåbentlig kan han nå at blive træt af det. Men han må selv bestemme, og jeg vil støtte ham i alt, hvad han gør, siger Mikkel Kessler til Vores Børn.

– Havde jeg kunnet vælge, dengang jeg mødte Mikkel, havde jeg ikke ønsket, at han boksede, men sådan var det. Og det har jeg måttet leve med. Men jeg vil gøre alt, der står i min magt, for at Romeo ikke får den interesse, siger Lea Hvidt. 

Læs hele interviewet med Lea Hvidt og Mikkel Kessler i magasinet Vores Børn, som er på gaden i morgen. 

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker

LÆS OGSÅ: “Derfor glemmer jeg at nyde nuet i min familie”

LÆS OGSÅ: Kendte fædre om rollen som far

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til madplan
loading...