• Jeg synes altid, det er sødt med aftryk af de bittesmå hænder. En kedelig grydehandske bliver peppet op med håndaftryk i neon – og så er det altid sjovt at huske at skrive årstal på. Hos cchobby.dk kan du finde farver og grilhandske. Journalist Julie Trolle Boding

  • Luk

    En lille baby kan ikke selv male eller tegne, men med sin lille fod eller hånd kan barnet stadig være med til at skabe en personlig gave, der vil gøre lykke hos bedsteforældre og andre, der elsker guldklumpen. Der findes en del fotorammer på markedet med plads til både foto og et aftryk i det medfølgende ler. Denne er fra Kidzzcast og fås hos lekmer.dk - Journalist Sarah Galan

  • Luk

    Hos Creative Space i København kan du lave personlige gaver. Der er alt lige fra tallerkner, kopper, fade, vaser og meget mere. Lad det store barn male selv – eller få hjælp af den lille til at sætte et personligt aftryk på din kaffekop. Journalist Julie Trolle Boding

  • Luk

    Her kan alle størrelser være med – fine fotomagneter med den lille som model. De kan hænge på køleskabet, eller hvad med at give dem sammen med en magnettavle, så familien kan skabe sin egen personlige fotovæg derhjemme? Fotomagneter kan du finde hos sticky9.com - Journalist Sarah Galan

  • Luk

    Perlearmbåndet er en klassiker. Det tager ingen tid at lave, og kan udvides til en halskæde, hvis man er tålmodig nok. Da Viggo var to år, storproducerede vi armbånd, så alle til julefesten fik et. Han var super stolt over at kunne give sine egne hjemmelavede gaver, og ikke et øje var tørt, da alle straks tog dem på. Så gjorde det knap så meget, at vi havde lavet dem sammen (han udvalgte perler, og jeg trak dem på en snor). I år gør han det hele selv. Find for eksempel fine perler og elastiksnor hos Søstrene Grene. Chefredaktør Mette Hovmand-Stilling

  • Luk

    En pensel, lidt maling og et par gipsfigurer er lig med søndagshygge hjemme hos os, og kreationerne viser med tydelighed, at fireårige Alva stræber efter Kunstakademiet. Jeg VED bare, at farmor og mormor bliver ellevilde, når de pakker disse farvestrålende skulpturer (ja, det kalder vi dem) ud juleaften. Både Panduro Hobby og Søstrene Grene har fine gipsfigurer, der kan farvelægges af en lille barnehånd. Digital journalist Mette Simensen

  • Luk

    Børnenes tegninger bliver hurtigt krøllede og falmede, så hvad med et maleri på lærred? Viggo på tre år udvalgte selv få farver, og jeg tog kunstværket fra ham, inden det blev til en brun ubestemmelig masse. For variationens skyld malede jeg selv lærredet sort. Et godt tip er, at få barnet til at fortælle, hvad billedet forestiller og skrive det bag på rammen. Her er det en elefant, der spiser græs og går på en skov. Chefredaktør Mette Hovmand-Stilling

  • Luk

    Tadaaaah! Enhver kan da se, at det forestiller 'En mand med skoldkopper, der spiser et æble plus en grøn slange, der vil spise manden og noget rødt’ (Viggo, 3 år). Find farver og lærred hos søstrenegrene.dk eller pandurohobby.dk - Chefredaktør Mette Hovmand-Stilling

  • Luk

    Har vi ikke rigeligt med farvelade-tegninger? Så hvorfor ikke skifte papiret ud med en glas-fyrfadslysestage. Lad barnet male løs, og du har en fin – og helt unik – lysestage. Farve til glas kan du finde hos cchobby.dk - Journalist Julie Trolle Boding

Hjemmelavede julegaver

Krea: 9 hjemmelavede julegaver til bedsteforældre

Et aftryk af en babyhånd eller en lysestage med kunstneriske penselstrøg – her er 9 hjemmelavede julegaver, som børnene selv kan lave til bedstemor og bedstefar.

Skrevet af Mette Simensen

Hemmelighedskræmmeri i vuggestuen og krea-hygge derhjemme. December er lig med hjemmelavede julegaver fra børnene, og små børns kreationer under juletræet er et kært minde til bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Vat på pap bliver pludselig den mest vidunderlige gave, når den er udført af egen yngel.

En grå og mørk december-eftermiddag bliver lynhurtig hyggelig, hvis du tryller farver, lærred og andet krea-grej frem.

Bliv inspireret til hjemmelavede krea-gaver i galleriet. Redaktionens børn har foldet sig ud med pensel, perler og porcelænsmaling.

LÆS OGSÅ: De bedste gaver fra 1-6 år

LÆS OGSÅ: Krea: Giv julen nye farver

LÆS OGSÅ: Sådan laver du 5 fine hjemmelavede julegaver

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...