Graviditet

Graviditetstegn: Sagt på Facebook

Særligt stinkende prutter og besynderlige drømme om frugter - de allerførste graviditetstegn er mangeartede. Her får du Vores Børns læseres sære, sjove og ildelugtende erfaringer.

Kommentarerne er fra Vores Børns Facebookside, redigeret af Cecilie Møller Rasmussen

Kæmpebryster

Jeg synes, det var besynderligt, at mine bryster pludselig var vokset med to størrelser og var helt spændte. Da jeg gik over tiden, tog jeg en test og fik den dejlige nyhed.
Rikke

Hånden på maven

Intuition. Jeg vidste det bare alle tre gange. Første gang var ikke planlagt og blev en abort, men pludselig slog tanken mig: ‘Jeg er gravid!’. Jeg havde ikke haft symptomer og det var før forventet menstruation. Anden og tredje gang var planlagt, og her vidste jeg det. Tredje gang lagde jeg automatisk hånden på maven, når jeg lå i sengen – før jeg testede.
Ditte

Intuition – og bræk

Jeg havde det på fornemmelsen, allerede da han blev lavet, og og sagde til min kæreste, at jeg ville blive skuffet, hvis jeg ikke var gravid. Derefter brækkede jeg mig i ni måneder.
Lone

Julegodter eller baby

Med min datter fik jeg kvalme og spændte bryster og havde det skidt. Men med nummer to mærkede jeg ikke noget. Derfor blev jeg noget sur, da kollegaerne kom og ønskede tillykke med graviditeten og spurgte, hvorfor jeg ikke havde sagt noget. Jeg tænkte jo selv, at jeg bare havde taget på af julemad og godter, men måtte hellere tjekke. Og jo, jeg var gravid og otte-ti uger henne.
Marie

Køresyg eller gravid?

Jeg var på bilferie i Skotland og havde kvalme non-stop. Jeg troede, det var køresyge indtil vi kom til Frankrig, hvor jeg tog en test.
Dorte

Had/kærlighed til kaffe

Første gang fik jeg en voldsom trang til kaffe og var vild øm i lænd og ryg. Det blev en dreng. Da jeg var gravid med min datter, kunne jeg ikke udstå lugten af kaffe og kastede op de første 14 uger.
Anette

Karrykvalme

Jeg fik det pludselig hammerdårligt at karry, som jeg ellers nemt kører ned. Jeg kastede op og kunne nærmest ikke rejse mig af bare maveonde. Jeg tog testen dagen efter, og to fine streg kom frem.
Line

Lugtende elever?

Jeg havde kvalme hele tiden og syntes mine elever lugtede meget mærkeligt.
Jannie

Kiwien talte sandt

Med min datter drømte jeg, at jeg var ude at sejle, og nogle bekendte sagde, at jeg skulle tisse på en kiwifrugt. Kiwien skulle lægges på et stykke karton, og kom der to streger, var man gravid. Med mit andet barn, en dreng, drømte jeg noget tilsvarede – det var bare en kapsel, der skulle sættes på en ølflaske. 
Marianne

Luft i maven

Vi var på ferie i Tyrkiet, og næst sidste dag poppede min mave pludselig ud, som om der var luft i den. Så vidste jeg det bare. Og ganske rigtigt – da vi kom hjem testede den positiv.
Henriette

Lugteprutter på flyet

Under min første graviditet på vej hjem fra Washington kunne jeg lugte manden foran sidde og råprutte under den sindssygt lange flyvetur. Samt kokoskaffen, jeg havde købt. Forfærdeligt med skærpet lugtesans!
Sussi

LÆS OGSÅ: Graviditet: Sådan føles de tidlige tegn

LÆS OGSÅ: Graviditet: Overlevelsesguide til første trimester

LÆS OGSÅ: Fingrene væk fra min gravide mave

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Lige nu kan du få 3 mdr. abonnement og F&F Herbert bamsen som særligt tilbud. Klik herunder, for at benytte tilbuddet.

Gå til madplan
loading...