• Stine er i 24. uge
“Jeg har taget rigtig meget på”
    Klik her for at se galleriet

    Stine er i 24. uge “Jeg har taget rigtig meget på”

    Kommende mor Stine Kvejborg Krogh, 28 år. Kæreste med Dan. Gravid med deres første barn, en lille dreng.

    HVORDAN HAR GRAVIDITETEN FORANDRET DIN KROP?
    “Jeg har taget meget på. Jeg har i mange år kæmpet med min vægt og var ellers lige landet på min ønskevægt før graviditeten. Jeg har taget ti kilo på og har accepteret, at jeg nok ender med at tage 20 kilo på – de skal nok ryge af igen.”

    HVORDAN HAR DU DET MED FØDSLEN?
    “Det er min største rædsel i livet! Jeg har været igennem flere operationer, så jeg vidste ikke, om jeg ville få lov til at føde selv, og jeg håbede faktisk på et kejsersnit. Lægen sagde dog nej. Men nu er jeg så nået frem til, at når andre kan, så kan jeg også!”

    HVAD NYDER DU MEST VED AT VÆRE GRAVID?
    “Jeg synes, det er opreklameret at være gravid. Det er så lang tid, man sætter hele sit liv på standby. Men det er nu også ret hyggeligt, når jeg kan mærke ham sparke. Jeg glæder mig til baby, men graviditeten kunne jeg godt undvære.”

    LEVER DIN GRAVIDITET OP TIL DE FORESTILLINGER, DU HAVDE OM DEN?
    “Jeg troede, at jeg ville synes, det var hyggeligt at være gravid. Det tog os otte måneder at blive gravide, hvor jeg bare glædede mig til at få mave på, men nu hvor jeg er her, synes jeg ikke, det er så fantastisk, og jeg savner et godt glas rødvin.”

    Luk
  • Charlotte er i 30. uge
“Jeg nyder at mærke de små spark”
    Klik her for at se galleriet

    Charlotte er i 30. uge “Jeg nyder at mærke de små spark”

    Kommende mor Charlotte Ingvartsen, 36 år. Gift med Thomas. Gravid med deres andet barn, en lillebror til Tore, 3 år.

    HVORDAN HAR DIN KROP FORANDRET SIG?
    “Jeg har fået rundere lår, større bryster og den store mave. Jeg er ikke så høj, så jeg føler mig meget rund. Men det føles ikke så voldsomt som første gang. Jeg ved jo, at min krop nok skal blive normal igen.”

    HVAD NYDER DU MEST VED AT VÆRE GRAVID?
    “Jeg nyder at mærke de små spark. En graviditet er meget abstrakt, men sparkene gør det mere konkret. Det er nok sidste gang, jeg skal være gravid, så jeg nyder det ekstra meget.”

    HVAD ER DET SVÆRESTE VED GRAVIDITETEN?
    “Jeg er så træt. Første gang kunne jeg smide mig på sofaen, men nu har jeg en lille spilopmager på tre år, som jeg også skal løbe rundt og lege med. Jeg er træt på en helt anden måde den her gang.”

    HVORDAN FORBEREDER DU DIG PÅ, AT I SNART BLIVER FIRE?
    “Det var svært at forestille sig at gå fra to til tre, men i dag er det helt naturligt, og det bliver det nok også at gå fra tre til fire. Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan Tore vil reagere, men jeg tror da, det bliver dejligt for ham at få en lillebror.”

    Luk
  • Jane er i 38. uge
“Jeg tænker over, hvordan jeg bliver som mor“
    Klik her for at se galleriet

    Jane er i 38. uge “Jeg tænker over, hvordan jeg bliver som mor“

    Kommende mor Jane Sejrup Pouls en, 27 år. Forlovet med Martin. Gravid med Deres første barn, vil ikke vide kønnet.

    HAR DU NOGEN SKAVANKER I DIN GRAVIDITET?
    “Jeg har slet ingen gener haft i min graviditet. Jeg kan selvfølgelig ikke gå så langt, som jeg plejer, og jeg har da også lidt halsbrand, men det er jo ingenting. Jeg synes, det er fantastisk at være gravid!”

    LEVER DIN GRAVIDITET OP TIL DINE FORESTILLINGER?
    “Jeg synes faktisk, det er nemmere at være gravid, end jeg havde forestillet mig. Man hører jo så mange skrækhistorier om kvalme, bækkenløsning og blødninger. Men jeg kunne gå
    på arbejde helt frem til min barsel, selv om jeg er i en vuggestue med 13 små børn på stuen. Jeg har haft en nem graviditet.”

    HVORDAN HAR DU DET MED DEN FORESTÅENDE FØDSEL?
    “Jeg har det fint med at skulle føde. Jeg ved, at det kommer til at gøre ondt, men jeg er ikke bange. Min krop er jo bygget til at føde, og smerterne forsvinder igen, så jeg tænker, at det nok skal gå.”

    HVORDAN FORESTILLER DU DIG, AT DU VIL VÆRE SOM MOR?
    “Jeg tænker meget over, hvordan jeg bliver som mor. Jeg er selv pædagog, men det er jo ikke det samme som at have sit eget barn. Jeg har ret svært ved at forestille mig, hvordan det egentlig bliver, men jeg glæder mig rigtigt meget til at finde ud af det om lidt.”

    Luk
  • Mette er i 17. uge
“Jeg mærker ikke meget til graviditeten endnu”
    Klik her for at se galleriet

    Mette er i 17. uge “Jeg mærker ikke meget til graviditeten endnu”

    Kommende mor Mette Svendsson, 27 år. Kæreste med Troels. Gravid med deres første barn, kender ikke kønnet.

    HVORDAN HAR GRAVIDITETEN FORANDRET DIN KROP?
    “Jeg mærker ikke noget særligt til graviditeten endnu. Jeg har ikke taget på, jeg har stadig min talje, og jeg ser ikke anderledes ud bortset fra den voksende bule. Men jeg har fået uren hud i ansigtet.”

    HVAD BEKYMRER DU DIG OM I GRAVIDITETEN?
    “Jeg bekymrer mig for, om den stadig er i live. Jeg har jo ikke mærket den endnu. Det er stadig meget uvirkeligt, at der faktisk er noget derinde i min mave.”

    LEVER DIN GRAVIDITET OP TIL DE FORESTILLINGER, DU HAVDE OM DEN?
    “Den ene dag glæder jeg mig, den næste dag er jeg bange for det store ansvar, der følger med det lille væsen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville bekymre mig så meget, men det er også ret hyggeligt at være gravid.”

    HVORDAN FORBEREDER DU DIG PÅ, AT I SNART BLIVER TRE?
    “Det er ikke noget, vi har talt så meget om, for vi vil stadig gerne have lov til at gøre det, vi hver især har lyst til, selv om vi sikkert hellere vil være sammen med baby. Men vi vil gøre meget ud af også at passe os selv og hinanden engang imellem.”

    Luk

Graviditet

Gæt en mave – hvem er hvem?

Gæt, hvem der er hvor langt henne, og hør fire medsøstres tanker om følelserne, maven og det lille liv derinde.

Sofie Winther Askgaard, Vores Børn Gravid og Baby, efterår 2011
08. februar 2012

Hvem er i 17. uge? Hvem er snart 24 uger henne? Hvem har kun ti uger tilbage, og hvem skal føde om godt 14 dage? Gæt, hvem der er hvor langt henne, og hør fire medsøstres tanker om følelserne, maven og det lille liv derinde.

Klik her, og se, om du har gættet rigtigt

LÆS OGSÅ: Gravid: 13 mærkelige mavebilleder

LÆS OGSÅ: Se min smukke mave

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

godferie

God ferie for mor og far: “Drop tanken om afslapning”

Fælles forventninger er første skridt mod en god ferie.

Skrevet af Marie Wiuff Kruse
29. juni 2015

Faktaboks

Skilt efter ferien

Der er en klar tendens til, at par går fra hinanden efter de store ferier. Januar, februar, august og september er højsæson for skilsmisser. Man holder sammen over ferien – måske for børnenes skyld eller for at give det en sidste chance. Og så bliver man skilt efter ferien.

Kilde: Advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret&Råd, Århus.

Kalenderen skriver familieferie, sommerhusgrillen gløder, badebukser og brætspil er i sving – og midt i det hele længes du pludselig mest af alt efter en stille kop kaffe og et par timer ved arbejdsbordet. 

For nogle par kan ferie med familien ende med at føles som alt andet end fridage – og det med god grund, hvis man spørger psykolog og afdelingsleder for parafdelingen i Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due. 

LÆS OGSÅ: Leder: “Ferie er mere udfordrende end hverdagen”

– Ferie er ofte forbundet med store forventninger, og hvis vi for eksempel har levet 30 år, før vi fik børn, hvor vi primært har skullet tænke på os selv, er ferie ofte associeret med ren afslapning og det at lytte til egne behov. En forventning, vi nemt kan bære med os, når vi får børn, forklarer han om en af de typiske ferieforhindringer. 

– Det er vigtigt, at vi redefinerer ideen om ferie, så det ikke i udgangspunktet kun drejer sig om afslapning, men om mere tid til hinanden og måske anderledes oplevelser. Frustrationer handler ofte ikke om det, der sker, men opstår når ens forventninger ikke stemmer overens med det, der sker. Så hvis man kan synkronisere sine forventninger bedre med virkeligheden og have et realistisk perspektiv på ferien, har man vundet meget, siger Mattias Stølen Due.

Spørger man sexolog, parterapeut og jordemor Cecilie Lolk Tommerup gælder det ikke mindst om at blive bedre til at formulere sine ferieforestillinger over for sin partner. 

LÆS OGSÅ: Lav lige nogle børn i sommerferien, ik?!

– Det handler om at kunne sætte ord på sine ønsker – ikke ønsker for sin egen ferie, men for en familieferie – og øve sig i at samarbejde omkring de forskellige ønsker. Fokuser på, hvordan I kan slappe af sammen som familie. For eksempel ved at hygge jer en hel dag i nattøj eller ved at vælge en ferieform, hvor I er fælles om en bestemt aktivitet, forklarer hun. 

– For mange er ferie en situation, de ikke er øvede i, og som kan fremstå skræmmende, fordi man måske er vant til at gemme sig bag sit professionelle ydre og må erkende, at man i virkeligheden ikke kender hinanden så godt og ikke er vant til at forholde sig til hinandens følelser. Her gælder det om at kunne kigge sig selv og parforholdet i øjnene og være ærlige omkring, hvor forholdet er lige nu – og så bruge ferien til at komme tættere på hinanden.

Mor, partner og alene

Prioritering af parforholdet kan være en hjælp – men er ikke nødvendigvis noget, der falder begge parter lige naturligt. 

– Der er en tendens til, at kvinder er mere optagede af udvikling i parforholdet, de nærværende samtaler og kendskabet til hinanden end mænd – også på ferien. I den forbindelse er det vigtigt, at kvinden sætter ord på sine tanker og behov, så manden kan forholde sig til dem og måske imødekomme nogle af dem, lyder et godt råd fra Mattias Stølen Due. 

– Samtidig kan det være relevant at tænke over, om man kun skal være mor på ferien, eller om man også skal være partner. Det at være en god mor er også at tage sin partner seriøst og bruge tid sammen, og i det øjeblik vi prioriterer hinanden som par, gør vi ikke kun noget godt for hinanden, men også for vores børn, understreger han.

LÆS OGSÅ: Få en fantastisk første ferie med baby

Cecilie Lolk Tommerup er enig i, at overvejelserne omkring, hvordan man bruger ferietiden som voksne, er vigtig. 

– Kvinden vil typisk fokusere på, at helheden skal fungere, hvor manden i højere grad kan have en tendens til at kigge på egne behov, og her kan det være en god ide at finde et kompromis, hvor der for eksempel er plads til, at kvinden får noget mere tid alene, lyder anbefalingen. 

Husk hverdagen

Der er altså point at hente ved at give både forventninger og forhold et reality check, inden feriekufferten pakkes. Men mindst lige så vigtigt er det ifølge Mattias Stølen Due at kaste et grundigt blik på de måneder, der går forud for ferien. 

– Man får ikke kun en god ferie ved at tænke på ferie, men ved at tænke på alt det, der går forud for ferien. Jo bedre vi er til at pleje vores parforhold i alle de arbejdsfyldte og grå måneder, jo bedre ferier får vi ganske enkelt, siger han og forklarer, hvordan man kan have en tendens til at hænge sin hat på ferien og tænke: ‘Vi har det godt nok svært, men vi holder ud, for om to måneder har vi ferie, og så redder vi den der.’ 

LÆS OGSÅ: Sæt sommerkulør på parforholdet

– Det, der særligt betyder noget, er, hvordan vi har det med hinanden på de normale hverdage. Hvis vi bare et par gange i løbet af en dag har oplevelsen af, at vores partner tænker på os, gør det en stor forskel på den lange bane, og hvis man sørger for at connecte tilpas meget i det daglige, har ferien de bedste odds for at blive god, fastslår Mattias Stølen Due.  

Faktaboks

Ferie og parforhold 

Med børn

Lav tydelige forventningsafstemninger, og snak om, hvornår I har familietid, alenetid og kærestetid. Alle disse ’tider’ er vigtige, og de kan som regel indfinde sig, hvis man er god til at tale om det og planlægge dem. 

Prioriter kærestetiden. Det er  ikke den vigtigste tid på en  familieferie, men at indlægge små middage, pauser eller gåture i løbet af familieferien er godt for den enkelte, for parret – og børnene. De får det nemlig godt, når mor og far har det  godt med hinanden. 

Husk, at det ikke nødvendigvis skal være en vildt intens, emotionel oplevelse, når I er sammen som par. Hvis man har været sammen i mange år, er noget af det, der definerer et godt parforhold, et solidt venskab, så hvis man tænker: ’Nu skal vi dyrke vores venskab og have en hyggelig aften eller dag sammen’, så er der gode betingelser.

Uden børn

En god tommelfingerregel er,  at et barn kan være væk fra både mor og far i ét døgn ad gangen pr. leveår. At man kan være væk fra sit barn i to dage, hvis barnet er to år. Det er en rigtig god ide for forældrene at have tid til hinanden, men barnet har også brug for, at mor og far har det godt med hinanden. Derfor er det godt at prioritere kærestetid – men med blik for barnets alder. 

Hvor meget kontakt med barnet man skal have, mens man er væk, er helt afhængig af barnets alder. Det er dog vigtigt at spørge sig selv, om man ringer for sin egen skyld eller for barnets skyld. Når børnene er helt små, kan de ikke forstå det med telefon og Skype, så der skaber det bare mere forvirring og frustration. Når børnene er ældre og forstår langt flere ting, kan det give mening at ringe måske en gang om dagen.

Kilde: Psykolog og afdelingsleder for Parafdelingen i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due.

LÆS OGSÅ: NEJ til ferie uden børn: “Ferierne bringer os tættere sammen

LÆS OGSÅ: JA til ferie uden børn: “Vores børn savner hurtigt dagligdagen i institutionen

LÆS OGSÅ: Sådan slapper du af i ferien

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

anna libak

Annas mand skal arbejde i Ukraine – og tager datteren med

Anna Libak har aldrig passet ind i de gængse familiemodeller. Når hendes mand flytter til Ukraine til sommer som nyudnævnt ambassadør, flytter deres femårige datter med. Anna bliver hjemme i Danmark. Sådan må det være, når man udøver ligestilling i praksis, mener parret.

Skrevet af Evelina Gold
26. juni 2015

Faktaboks

Anna Libak

46 år, udlandsredaktør på Berlingske. Tidligere Rusland-korrespondent og udlands- og litteraturredaktør på Weekendavisen.

Gift med Christian Dons Christensen, kommende ambassadør i Kijev.

Mor til Kirstine, 20 år, Carl-Emil, 16 år, og Caroline, 5 år.

Forfatter til Rusland på Røde Plader og Poesi for papfamilier.

- Min datter Kirstine slog en høj latter op, da hun hørte, at jeg skulle interviewes til Vores Børn.

Med en kop sort kaffe og et stort grin sætter Anna Libak sig til rette ved panoramavinduet i Berlingskes kantine. Her er titlen som udlandsredaktør kun den seneste på et imponerende cv – hvor rollen som mor ikke altid har stået øverst. Og det er grunden til, at Annas 20-årige datter, Kirstine, har moret sig over, at hendes mor skulle interviewes om familieliv.

LÆS OGSÅ: Debat: Karrieremor eller hjemmegående – hvad er lykken?

– “Skal du nu forestille at være en rollemodel?”, sagde hun til mig. Og jeg kan godt forstå hende. Hun siger, at vi har fået virkelig mange pandekager, fordi det er den ret, jeg kan lave på fem minutter, når jeg har glemt at tage noget ud af fryseren, siger Anna Libak. 

– Men jeg har et godt forhold til Kirstine. Det er meget tæt, fortsætter Anna Libak og fortæller om sin ældste datter, der er flyttet hjemmefra og til alles overraskelse har valgt at gå i sin mors journalistiske fodspor. 

Nu er der 16-årige Carl-Emil og 5-årige Caroline tilbage i Valby-villaen i København hos Anna Libak og hendes mand, Christian Dons Christensen. De to har været gift i over 20 år.

Langdistancefamilie

Som kontorchef i Udenrigsministeriet har Christian ikke haft mindre travlt end sin hustru. Og til sommer bliver han dansk ambassadør i den ukrainske hovedstad, Kijev, hvor han skal bo de næste tre-fire år. Men det har de prøvet før. Fra 2005 til 2008 var Christian ministerråd i NATOs hovedkvarter i Bruxelles, mens Anna blev hjemme i Danmark med Kirstine og Carl-Emil. I de tre år var Christian hjemme i alle weekender på nær otte. Men på hverdagsaftener sad han i Bruxelles med pizza og dåseøl og savnede sin familie. 

Der gik nu ikke skår i hverken ægteskabet eller hans forhold til børnene. Han kom hjem, og der fulgte en tid, som Anna betegner som en af de lykkeligste i sit liv. Det var også der, de fik efternøleren, Caroline. 

Men denne gang vil Christian ikke nøjes med pizza og dåseøl. Denne gang vil han have familielivet med.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

– Problemet er bare, at det er meget vanskeligt at arbejde som journalist, når man er gift med en ambassadør, fordi folk hele tiden stiller spørgsmålstegn ved, hvor man har informationerne fra. Er det ambassaden, der taler nu, eller er det Berlingske? Vi kan godt selv trække grænsen, men det kan omverdenen jo ikke vide. Prisen for at tage med ville simpelthen være, at jeg ikke havde noget selvstændigt arbejdsliv. Og jeg har ikke lyst til at strikke grydelapper til julebasaren. Det kan jeg ikke, siger Anna Libak.

Allerhelst vil hun bo sammen med hele sin familie. Hun vil bare ikke betale prisen, for hun er rigtig glad for sit job. Og så tror parret også på, at modellen kan lade sig gøre. De har jo prøvet den før. Derfor har de besluttet at dele familien i to. Caroline flytter med sin far, kvalitetstiden flytter over i forlængede weekender og lange ferier, mens hverdagen er på Facetime. For Anna er der ikke skyggen af krise over den beslutning. Men omgivelserne har reageret med bekymring og skepsis. For hvordan kan en mor frivilligt gå med til, at hendes femårige barn flytter til et andet land i op til fire år?

Hvorfor ikke?

– Vi er jo en familie, så hvorfor ikke? Caroline er ikke mindre Christians barn, end hun er mit. Alligevel er det mig, der skal begrunde, hvordan jeg kan gå med til det. Som om det er mit barn i udgangspunktet. Han er hendes far, og han har taget sig lige så meget af hende, som jeg har. Faktisk har han taget sig mere af hende om natten, bortset fra de tre første måneder, hvor jeg ammede. Det havde vi en aftale om. Hvis han ville have en efternøler, måtte han selv klare natteroderiet. Og det gjorde han så, uden problemer.

Når Anna har svært ved at forstå særligt andre kvinders stærke reaktion på, at hendes yngste datter rejser med til Ukraine, handler det om, at hun aldrig har haft sin identitet i det at være kvinde. Eller mor.

LÆS OGSÅ: ”Jeg ville være verdens bedste far”

– Jeg har aldrig gået rundt og sagt ‘jeg er en rigtig drengepige’, og jeg skammer mig over dem, der gør det. Jeg gider ikke lægge afstand til mit køn. Men jeg tænker bare ikke så tit over, at jeg er kvinde, griner Anna.

– Jeg har altid vidst, at jeg var mest interesseret i det, der foregik ude omkring mig, og jeg har altid vidst, at jeg ikke havde min identitet i at være mor. Det betyder ikke, at jeg holder mindre af mine børn. Og jeg tror, de vil sige, at de føler sig elsket. Men de vil også sige, at jeg ikke er den typiske mor.

Det feministiske moderdyr

Mest af alt handler det om ligestilling. Når Anna bevidst har valgt at være så åben om sin måde at indrette familielivet på, er det også et ligestillingsprojekt. Hun vil være med til at præge kvinder til at forstå, at de ikke bliver dårligere kvinder – eller mødre – af at give mere slip.

– Jeg har kvinder mistænkt for at være bange for andres normer. For at andre ikke vil synes, at de er rigtige kvinder. Eller at de er kolde og kyniske. Jeg ved da godt, at det ikke falder ud til min fordel, når folk læser det her interview. Det vækker stærke følelser hos folk. De læser alt muligt ind i det, der ikke er der, og det kan jeg ikke forhindre dem i. Men nogen bliver nødt til at sige ‘hold kæft med den ligestilling, og hvis du vil have indflydelse i samfundet, må du også dele ansvaret for de børn med manden.’ Det betyder, at man også må dele magten. Og i øvrigt holde op med at tro, at kvinder fra naturens hånd er meget kærligere og sødere, siger hun.

– Hvis du kradser på en dansk kvinde, så kommer der i 99,9 procent tilfælde en feminist ud. Alle kvinder er latente feminister i det her land. Men når du kradser på en kvinde, der skal tale om børn, kommer der i 99,9 procent tilfælde også et stort moderdyr ud. Dybt indeni mener kvinder, at de ikke har de samme rettigheder som manden. Men de mener samtidig, at de spiller en større rolle i deres børns liv, end faren gør. Der er et modsætningsforhold der, som kvinder er uafklarede i forhold til, siger Anna og understreger, at hun ikke mener, at alle kvinder partout skal gøre karriere.

LÆS OGSÅ: Debat: Bør vi arbejde mindre?

– Jeg er fuld af respekt for de kvinder, der vil skabe et hjem og have tid til at hygge sig og bage og lave adventskranse. Når jeg kommer i sådan nogle kvinders hjem, føler jeg mig tit utrolig godt tilpas. Og jeg synes, det er nogle meget værdifulde kvindelige egenskaber, som samfundet ville blive fattigere uden. Det er kun hykleriet omkring det, som jeg ikke synes er i orden. At man insisterer på altid at tage børnenes første sygedag og samtidig er sur over, at man ikke blev forfremmet til den mellemlederposition. Ligestilling er ikke noget, man bare får forærende. Den koster også noget for kvinder.

De første år er dødsyge 

Apropos bagning og adventskranse så har Anna med egne ord slet ikke hygget nok. Hun har aldrig selv bagt pebernødder, for smager de ikke lige så godt fra Netto? Hun har aldrig flettet julehjerter. Forældremøderne har altid været noget, de voksne ville tørre af på hinanden, og har børnene skullet have kage med, har de købt en. Og de har aldrig været i Bonbon-Land.

– Til gengæld har vi både spillet Piratwhist og Loveletter og Casino og Rommy og Settlers og Stratego. Det har været det, vi lavede, hvis vi en søndag ikke vidste, hvad vi skulle. Og børnene har godt vidst, at det gjorde vi, fordi det var noget, der interesserede de voksne lige så meget, fortæller hun.

I det hele taget skinner Anna nok bedst igennem som mor, når børnene bliver gamle nok til at tale om verden. De første år keder hende helt enormt.

– Jeg kan tydeligt huske en situation med Kirstine, hvor jeg sidder i en sandkasse og rækker hende sådan en plastikskovl til at skovle sand med. Jeg forsøger at læse Berlingeren, men hun kalder hele tiden på mig. Og så begynder jeg at tælle, hvor mange gange jeg giver hende den. 200 gange. Og jeg er fuldstændig desperat. Jeg keder mig simpelthen så meget, griner hun. 

LÆS OGSÅ: Leder: Slet ravnemor fra ordbogen

– Jeg kan rigtig godt lide at kramme små børn og dufte til dem og mmm … Men selve logistikken i det, hold da op, hvor jeg synes, det er dødssygt. Belønningen er, når man pludselig har en, man elsker og er forbundet med, og som man samtidig kan have et intellektuelt fællesskab med. Det, synes jeg, er virkelig stort.

Alligevel ved Anna godt, at hun ikke kan blive helt fri for det savn, enhver forælder vil føle, når man er fysisk adskilt fra sit barn. Planen er, at Caroline kommer hjem til Danmark i de lange skoleferier, og at Anna tager en forlænget weekend i Kijev hver fjortende dag. Men det bliver da forfærdeligt at skulle undvære Caroline i hverdagen, indrømmer hun:

– Jo mindre børn er, desto mere knyttet er man til dem fysisk. Det tager af med alderen, men Caroline er stadig så lille, at man har lyst til at kysse hende hele tiden, begrave snuden i hendes hår eller have hende på skødet. Der er den der stoflighed over det, og den kan man ikke få over Facetime. Så selvfølgelig kommer jeg til at savne den del. Men det er der så ikke noget at gøre ved.

Gode ting ved skæve modeller

Uanset hvor meget man kradser på Anna, får man ikke lokket noget splittet moderdyr frem. Er hun virkelig ikke bange for, at båndet til hendes 5-årige datter lider overlast af flere års hverdagsadskillelse?

– Jeg kan da godt være bekymret for, at hun sidenhen vil synes, at hun ikke blev så tæt knyttet til mig. Men sådan er det jo ikke blevet for Christian, selv om han var i Bruxelles i tre år. Da han kom hjem, catchede han op, siger Anna. Og tilføjer efter en lille tænkepause:

– Nej, faktisk er jeg ikke bekymret. Jeg synes, flere kvinder skulle tage det mere roligt med børn. Du kan jo også blive for meget mor. Undskyld jeg siger det. Hvis du projicerer alle dine drømme og forventninger og håb til fremtiden over på et andet menneske, kommer det jo bare til at gå rundt og skylde og skylde. Det kan ikke bære det. Det skal jo have lov til at leve!

LÆS OGSÅ: Moderne mor: Dømt til dårlig samvittighed?

Faktisk er der også ting ved den todelte familiemodel, som Anna glæder sig til. Mere tid til vennerne. Eventyret i at besøge sin mand i Ukraine. Og til at kunne give sin teenagesøn mere plads og opmærksomhed.

– Drenge er gerne lidt mere tavse i det. Og Carl-Emil har ikke fået lov til at fylde så meget i forhold til sine søstre. Den lille har taget meget plads, fordi hun er den lille. Og den store, fordi hun har været så verbal. Jeg har snakket med Carl-Emil om, at det bliver meget fedt, når det kun er ham og mig, fordi der så kan blive lyttet mere til ham, siger hun.

– Det er ikke for at sige, at det så er det hele værd. Men tingene bliver alligevel aldrig helt perfekte, og der kommer også gode ting ud af skæve modeller.  

 

annalibak

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christian Dons Christensen

Hvordan er det at være gift med Anna? 

Jeg sætter stor pris på, at Anna udøver ligestilling i praksis. Vi respekterer hinandens lyst til at gøre en forskel i verden og på arbejdspladsen og læner os ikke op ad en på forhånd fastlagt model, som vi har overtaget fra samfundet. I det her tilfælde betyder vores job, at vi i en periode skal bo adskilt. Jeg har stor respekt for, at Anna er en stærk kvinde, der ved, at der ikke går noget af hende – eller af forholdet til mig og børnene – ved, at hun giver mere slip. 

Hvad er det bedste ved jeres beslutning?
At jeg ikke skal være ensom i dagligdagen og har Caroline at komme hjem til. Jeg får også travlt som ambassadør, så jeg får hjælp til det praktiske som rengøring og pasning, sådan at Caroline og jeg kan få den der berømte kvalitetstid. Men faktisk glæder jeg mig meget over, at det er den lille, der skal med. For jeg kan rigtig godt lide små børn – og kan tage en stor del af æren for, at vi overhovedet fik hende.

Hvilke reaktioner har du fået på jeres beslutning?
Jeg bilder mig ind, at folk reagerer forskelligt over for mig og over for Anna. Som mand har jeg kun mødt positiv overraskelse, i hvert fald fra folk i min egen generation. Der ligger stadig en normmæssig antagelse om, at børnene bliver hos moren. Men vi er alligevel så langt i vores ligestillingsbevidsthed i Danmark, at folk ved, at der skal en praktisk konsekvens til. Der skal kunne gives slip og tages fra.

LÆS OGSÅ: Mor-tabuer: “Jeg er langdistancemor”

LÆS OGSÅ: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuer

LÆS OGSÅ: Karrieremor: “Om morgenen er jeg 100 procent til stede

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

  • En mor-tattoo er et dejligt minde om dit barn. Og ikke to tatoveringer er ens. Foto: privat.
  • En mor-tattoo er et dejligt minde om dit barn. Og ikke to tatoveringer er ens. Foto: privat.

  • Teksten elsker dig helt op til månen og tilbage igen, siger vi til hinanden hver aften når han bliver puttet
  • Min søn Mikkel og snart skal der laves en med lillesøster Ida
  • Mit træ med 3 blomster, der symboliserer mine 3 børn
  • Fodspor hos min dødfødte søn, Filip. Jeg fik lavet den på min fod, fordi han aldrig fik muligheden at gå på jorden, så vil jeg gøre det for ham. Små fødder sætter også spor.
  • Klassisk tattoo med min søns navn og fødselsdag.. omgivet af en stjernevrimmel.
  • min søns navn og fødselsdag det bliver lidt større efter november når lille bror er kommet.
  • Vores prinsesses håndaftryk
  • "De mest fuldkomne og dyrebareste diamanter du nogensinde kommer til at have rundt om din hals, er dit barns arme" - står der på færøsk, og så min søns navn og fødselsdato Remi 13.12.11
  • Min store kærlighed.
  • Min datters fodaftryk.
  • Min skønne datter Annabell med flot "vandfarve" som baggrund. Den går halvt rundt om armen, derfor er den delt i to billeder.
  • Mine drenges navne formet som et hjerte - elsker min tatovering.
  • Et hjerteslag( dog ikke hendes rigtige ), blev til min dejlige datter.
  • We made a wish and you came true Xander Storm. Teksten taler for sig selv syntes jeg.
  • Mine dejlige pseudo drenge sammen med mine yndlingsblomster.
  • Præcis billede af min datters hånd da hun var 6 mdr. Så har jeg hende altid hos mig, når jeg savner hende de weekender hun er hos far, og det er sjovt at sammenligne den mens hun vokser og vedvarer mindet om hvor lille hun har været.
  • Da Jeg fik min søn Alfred, så han skulle selvfølgelig have plads på det andet håndled - evig kærlighed.
  • Elsker min tatovering af mine fire børn på min underarm.
  • Min tattoo med to af mine ungers navne og fødselsdato.
  • Min største datters fødder på skulderen, aldrig nogle som vil have sådan en.
  • Helt nylavet - dog ikke færdig, der mangler stadig skygger. Et fint digt, og ugleunger symboliserer mine skønne unger.
  • Hjerterytme hos min søn, og hans fødselsdag.
  • To legende fugle omkring mine pigers fødselstidspunkter, tiden hvor alt stod stille. For mig er det vigtigste at jeg selv kender symbolikken bag, derfor ingen navne.
  • Evighedstegn hvor mine børns navne står. Mads og Gry. Den er placeret på venstre overarm på indersiden
  • Mine et og alt. Er stolt af at bære deres navne på kroppen.
  • Drømte om ugler, da jeg ventede min skønne datter Michela. Halen går over bag på armen, desværre lidt svært at få med på billedet.
  • Marthatatoveringen er den første. Den morgen i april for tre år siden hvor de første veer kom, sprang kirsebærtræet i vores baggård ud. Så kirsebærtræer i blomst vil for altid minde mig om hendes ankomst. Da lillebror to et halvt år senere (i starten af september) meldte sin ankomst stod der fine solsikker i haven.
  • Deres egen håndskrift og min egen idé min verden drejer sig om dem.
  • Min anden sidder på min ene ringfinger, tættest på mit hjerte, de tre hjerter symbolisere mine to piger og min mand (hjerterne skal tegnes op i næste uge så de bliver pæne i stregerne).
  • Det her er en tattoo som er lavet for mine 2 drenge. Oliver på 2 år og Alexander på snart 5 år.
  • Min søn er født 2 måneder for tidligt, præcist på dato. Så jeg har fået en fin tatovering med hans fødselsdag (med mørkt) og hans terminsdag (som lys skygge). Den betyder rigtig meget for mig .
  • En rosenkrans til minde om min elskede far i himlen,som var katolik Og så er min yngste søns hånd foreviget også.
  • Omkvædet fra en sang som vi altid har brugt til glædelige begivenheder i vores vennekreds og som vi også sang til min mands begravelse. Hver blomst er et symbol. Den er en daglig påmindelse om leve livet her og nu og huske at der kommer fornyet lykke selvom sorgen er uendelig svære nu.

Mødre viser deres tatoveringer

Mor-tattoo: Se vores evige minder

Vil du gerne markere, at du er blevet forælder, på en helt synlig og kunstnerisk måde? Så er en tatovering måske sagen. Få inspiration til en mor-tattoo blandt læsernes egne tattoos.

Skrevet af Cecilie Møller Rasmussen
23. juni 2015

Du har sikkert hørt forskellige variationer af ordsprog om, at børn altid vil leve i vores hjerte, men måske har du også lyst til at have et synligt bevis på, at du har fået børn.

Og hvis det ikke er nok med de sorte rande under øjnene, så kan lidt sort tusch på skulderen måske gøre det. Mor-tattoos er populære, og der findes mange forskellige udtryk for, at du er blevet mor.

LÆS OGSÅ: Man ved, man er mor, når…

Den helt klassiske er dit barns navn eller fødselsdato – eller en kombination – og du kan også gå efter symboler såsom hjerter, håndaftryk, blomster og stjerner. Nogle vælger at få tegnet et navnet som et smykke, mens andre har længere tekster eller figurer, der betyder noget særligt i familien.

Vi har spurgt på facebook, om vi måtte se jeres mor-tattoos, og det er helt overvældende, så mange der har lyst til at dele. Vi har udvalgt 35 tatoveringer, der viser et udpluk af de mange forskellige typer.

Du kan klikke på pilen på billedet og få inspiration til at få lavet din egen mot-tattoo.

LÆS OGSÅ: Se min fine mor-tattoo!

LÆS OGSÅ: Se min far-tattoo

LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop ud

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

paris

Guide: 6 fede storbyer med børn

Er du vild med storbyferie, så tag til Oslo, Amsterdam, Paris, Berlin eller Japan sammen med dine børn. Vi guider til de bedste, børnevenlige steder.

Vores Børn
19. juni 2015

Måske er du ikke lige chartertypen, der i timevis kan ligge ved pool eller hav. Og måske siger vandring i naturen eller camping dig heller ikke det store. Næ, når du og familien rigtig skal have en go ferie, skal det være i en storby med drøn på.

Storbyferie tillader jer både at kunne opleve kunst, arkitektur, gastronomi, folkeliv, shopping, legepladser, musik og et sansbombardement i form af farver, lyde og lugte.

Vi har være på opdagelse i Oslo, Amsterdam, Berlin, Paris, Rom og Japan inklusiv Tokyo og giver her god inspiration til at kombinere storbyferie med børn:

Ferie med børn: Oslo

Ferie med børn: Amsterdam

Ferie med baby: Berlin

Ferie med børn: Rom

Ferie med børn: Paris

Ferie med børn: Japan

LÆS OGSÅ: Drømmeferien: Sådan sparer I op!

LÆS OGSÅ: 6 råd til den bedste campingferie

LÆS OGSÅ: Ferie: Hvilken type er jeres familie?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer