Kræsne børn

Derfor er det okay, at dit barn er kræsent

De fleste af os kender til kræsne børn, og hvor irriterende det kan være. Men i følge specialister er det helt naturlig at være skeptisk overfor nye fødevarer.

Amalie Nebelong

Mine to børn på knap to år og fire et halvt år ender et par aftener om ugen med at spise havregryn med mælk til aftensmad, fordi de nægter at spise det, vi serverer. Især den ældste er slem. Ofte kaster han kun et blik på maden, før han proklamerer: ”Dét kan jeg ikke lide”. Og det hjælper ikke at sige, ”men prøv at smag – det smager dejligt”. Min datter på knap to år vil derimod oftest gerne smage på det hele, men spiser sjældent en fuld portion.

LÆS OGSÅ: Drop magtkampen ved middagsbordet

Jeg trøster mig ofte med, at jeg ved at tale med pædagogerne i deres institution har fundet ud af, at deres ”kræsenhed” kun gælder mors og fars mad, for dernede spiser de alt.

– Børn skal lære at kende mad, ligesom de skal lære at køre på cykel, siger specialist og konsulent i mad og ernæring Kirsten Mikkelsen Ravnbøl

Ingen grund til bekymring

Vi mennesker er åbenbart ikke fra naturens side indstillet på at spise alt, hvad der bliver serveret. Så børns kræsenhed og skepticisme er helt naturlig og ganske okay. Og så kan man ikke forvente af små børn, at de har den samme spiserytme som os voksne.

– Børn kan variere meget i forhold til mængden af det, de spiser ved det enkelte måltid. Så der er ingen grund til bekymring, hvis indtaget ved et enkelt måltid er lavt, siger Annemarie Olsen, der er lektor, ph.d. samt studieleder ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Men hvorfor er børn skeptiske over for madvarer fra naturens side?

LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen fortæller, at mennesket har en medfødt evne til at udvise modstand og skepsis mod ny mad.

”Modstanden har oprindeligt haft en beskyttende effekt, idet man kan risikere sygdom eller død, når man spiser ukendte fødevarer, ” siger rapporten.

Små børns medfødte skepsis over for mad kaldes for ”neofobi”.

– Neo betyder ”ny” og ”fobi” er angst. Denne neofobi får barnet til at sige nej, når det møder noget mad, det ikke kender. Når barnet har smagt noget nyt gentagne gange, siger det typisk ja til det, fordi det nu ikke er fremmed længere, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er specialkonsulent i mad og ernæring til børn og forfatter til Sundhedsstyrelsens bog ’Mad til spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad’.

Vil ikke smage på ukendt mad

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport er fødevare-neofobien minimal, når det helt lille barn går fra mælk til overgangskost. Men når barnet er to-tre år sætter fobien typisk ind for fuld hammer og varer måske helt til seksårsalderen.

– I den periode vil barnet ofte ikke smage på ukendt mad, hvilket evolutionært kan forstås ud fra, at børn fra denne alder kunne finde mad i naturen. Når børn blev gamle nok til at finde mad selv, blev de således mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de er vant til, siger rapporten.

Mens dit barn befinder sig i denne periode, er du muligvis ved at gå ud af dit gode skind over, at dine små ikke vil spise andet en spaghetti med kødsovs og de klassiske 80’er-agtige retter med kød, kartofler og ”frysegrønt” som majs eller ærter. Men du behøver ikke at være bekymret.

LÆS OGSÅ: Dit barn må ikke få komælk før et år gammelt

– Der er ingen danske børn, der er omkommet af sult mellem to måltider. Børnene er selv de eneste, der ved noget om, hvor sultne de er – det ved vi andre ikke. Det er faktisk et tegn på sundhed, at barnet siger nej tak. Og det skal vi respektere og ikke overskride de grænser. Det vigtigste er, at man viser sit barn, at man elsker det, og at det er hyggeligt at mødes om bordet. At der så er nogen, der ikke spiser, er helt okay, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.
Annemarie Olsen supplerer:

– Langt de fleste smagspræferencer er tillærte, og små børn har grundet deres alder og begrænsede erfaring ikke mødt så mange smage og fødevarer endnu som en voksen har. Derfor vil et betydeligt ældre barn forventeligt kunne lide flere og flere fødevarer.

Børnene gejler hinanden op

Så hvorfor skal vi ikke blive bekymrede, når vores børn ikke vil spise? Fordi vi alle vil leve, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

– Alle ønsker at blive glade for mad, men i sit eget tempo. I virkeligheden skulle man tænke i børnenes aftensmåltid og de voksnes aftensmåltid. Og så en eller anden dag, når børnene er blevet større, smelter de to sammen. Man er ikke født ind i familiens aftensmåltid. Man skal jo også kunne holde sig vågen til det, siger hun.

Og så er der meget vel en god grund til, at barnet foretrækker at spise sin mad i institutionen. Faktisk får mange børn dækket deres madbehov ind, når de er sammen med de jævnaldrende i vuggestuen og børnehaven. Hvorfor?

LÆS OGSÅ: 9 grunde til at tage dit barn med i køkkenet

– Der kan klart være en fællesskabsånd i det for børn; at de i institutionen gejler hinanden op til at spise maden. Jeg har oplevet, at nogle børn synes, nogle ting er nemmere at spise, når de er væk fra hjemmet. Børn vil generelt set bare gerne have lov til at spise i fred og ro, når de er sultne. Barnet kan hurtigt føle et pres, hvis mor konstant holder øje med dets tallerken, og far opdrager. Så børn spiser bedst, når der ikke er for meget opmærksomhed omkring, at de spiser, siger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl.

Som voksen skal man tænke lidt over de mange kommentarer, man får fyret af til sit barn under et enkelt måltid. Og huske på, at det faktisk er barnet, der er den, der spiser på den mest naturlige måde; nemlig når det er sultent. Vi andre har tillært os at spise på bestemte tidspunkter, fordi det nu engang er mest praktisk i vores moderne liv.

Se hele rapporten fra Sundhedsstyrelsen her.

LÆS OGSÅ: Får dit barn nok at spise?

LÆS OGSÅ: Madvaner: Derfor er dit barn kræsent_

LÆS OGSÅ: Forstoppelse: Det skal din baby (ikke) spise

Faktaboks

Sådan støtter du dit barn i dets kræsenhed

Separer maden i skåle, så barnet tydeligt kan se, hvad der er i dem: F.eks. majs i én skål, pasta i en anden skål osv.

Lad dit barn selv vælge maden fra bordet.

Pres aldrig dit barn til at spise. Børn er gode til at vide, hvornår de er sultne.

Lad dit barn spise i ro og fred. Der skal ikke være for meget opmærksomhed omkring, at det spiser.

Lad barnet se maden an – du behøver ikke fjerne maden i det sekund, barnet afviser den.

Vær ekstra tålmodig med de sure og bitre madvarer. Dem har barnet nemlig ikke været vant til, for fostervandet i mors mave var nemlig sødt.

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...