Cana Buttenschøn og Annemette Voss: Her er vores yndlings juletraditioner

Cana Buttenschøn og Annemette Voss fortæller om deres juletraditioner, og hvordan de undgår stress og jag til jul.

Skrevet af Mai Helene Lykke

Cana Buttenschøn: 

Faktaboks

Cana Buttenschøn: Jordemoder og blogger på canabuttenschon.dk. Mor til Jens, 5 år, og Peter, 2 år. Gift med Thomas.

– Noget af det vigtigste for mig i julen er nærværet. At komme ned i gear, spise noget – eller alt for meget – chokolade og glæde dem, jeg allerbedst kan lide.

Et tip: Vær i god tid med forberedelserne. Sørg for at få småkagerne bagt – eller købt – og gaverne i hus i begyndelsen af december, så de sidste dage op mod jul bare kan være ren hygge. Det er alt for svært at skulle slappe af på kommando, hvorimod det er ganske let, hvis man har et par dage helt uden pligtopgaver.

Hjemme hos os har vi ikke så mange faste traditioner. Vores eneste tradition er i virkeligheden bare, at vi ­konsekvent holder juledag hellig til bare at slentre rundt derhjemme i nattøj, så vi kan have masser af ro og tid til at lege med drengenes nye legetøj. Det betyder alverden for os, at vi ikke har for travlt i dagene efter jul.

Annemette Voss: 

Faktaboks

Annemette Voss: Bagedame, forfatter, blogger, youtuber og foredragsholder. Mor til Hugo-Sander, 8 år, Ferdinand, 5 år, og Luca, 7 måneder. Kæreste med Micky.

– For mig er det utrolig vigtigt at finde roen; læg telefonen væk, bare vær sammen. Vi har som skilsmissefamilie kun få dage, hvor vi er sammen. Vi ringer ikke en hel masse sammen i julen, men sørger for at lade børnene slappe af sammen med dem, der er til stede, frem for at tale med mor, der sidder og savner dem. Det er ikke sjovt at undvære sine børn juleaften, men nu har jeg lille Luca.

Hos os åbner vi én gave ad gangen. Så alle ser, hvad der bliver pakket ud, og man kan glæde sig på hinandens vegne. Det skal mine børn også lære. Jeg hader, når alle bare flår papiret af pakkerne, og man slet ikke deler glæden med hinanden.

I det nye nummer af Vores Børn fortæller endnu flere kendte om deres jul. Du kan også finde inspiration til nissedrillerier og læse hele jule-temaet. Magasinet er i butikkerne nu.

LÆS OGSÅ: 13 julegaver til dit barn

LÆS OGSÅ: Krea: 9 hjemmelavede julegaver til bedsteforældre

LÆS OGSÅ: Drop tanken om den perfekte jul

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...