• Albert, 5 år

    (bliver snart storebror)

    Søskende er en dreng og en pige. De holder én ved selskab, og snart kan jeg lege med en lillebror eller lillesøster, fordi den kommer ud af min mors mave til sommer.

    Mig og babyen bliver gode venner, og så kan vi holde hinanden ved selskab. Jeg tror, søskende er mest søde.

    Jeg har ingen søskende endnu, men det får jeg. Så skal jeg være storebror. Det skal jeg være hele tiden. Også når jeg bliver voksen.

  • Buster, 3 år
    Luk

    Buster, 3 år

    (har en storebror og en lillesøster)

    Min storebror er dobbeltstorebror, og han er langere end mig. Min lillesøster er bare lille, men mig og Elvis siger, hende er stor, for så bliver hende glad.

    Elvis er kun lidt min go’e dreng, for han skælder ud, når jeg ødelægger hans lego. Det kan jeg ikke lide, og så bliver jeg skrap på ham.

    Alfa, hende er altid min go’e dreng – hende må gerne slikke på min bamse, men hende må bare ikke vække den!

  • Elisabeth, 4 år
    Luk

    Elisabeth, 4 år

    (har en lillebror og en storesøster)

    Jeg kunne ikke tænke mig flere søskende, fordi Gustav Johan driller nok. Søskende er, hvis nu moren har et barn i maven, og hun har en tyk mave.

    Så kan det være nogle gange, at hun har spist alt for meget, og nogle gange har hun et barn inde i maven, og så kommer den ud på hospitalet.

    Og så hvis nu der er én, der er blevet født først, så er det storesøsteren. Og hvis der er én, der er blevet født, så er det mellemstoresøster. Og hvis der er én, der er blevet født til sidst, så er det lillebror eller lillesøster. Ellers ved jeg ikke mere om det.

  • Halfdan, 6 år
    Luk

    Halfdan, 6 år

    (har en storesøster)

    Søskende er nogen, der er blevet født af den samme mor. Der er ingen, der har bestemt, at man skal være søskende. Min mor, for eksempel, hun fødte os jo ikke med vilje.

    Det er godt at have en storesøster, for eksempel når man skal hente ting i et skab, og man ikke selv kan nå.

    Søskende kan godt blive uvenner. Det kan man ikke med sin bedste ven. Det gør megaondt i maven på den onde måde, når vi er uvenner. Og når vi er skilt ad, altså, hvis jeg er hjemme hos en af mine venner, og min storesøster ikke er hjemme hos nogen. Så savner jeg hende.

    Jeg kunne godt tænke mig en lillebror, fordi babyer er søde, fordi de ikke forstår noget.

  • Liva, 7 år
    Luk

    Liva, 7 år

    (har en lillebror og endnu en lillebror på vej)

    Søskende er nogen, som er søde ved hinanden. De leger sammen, og de kan godt lide hinanden og krammer og kysser hinanden.

    Nogle gange bliver de sure på hinanden. Hvis nu at den ene gerne vil lege fangeleg, og den anden vil lege mor-og-farog-børn, så begynder de at sige nej-jo-nejjo- nej-jo, og så begynder de at slå. Det er ikke en god leg.

    Det bedste er, når de giver én gaver, for eksempel en tegning. Jeg har en lillebror. Vi blev født fra den samme mor. Og far gav en celle. Så tog de cellen ind i mor, og så skulle hun føde.

    Jeg skal have en lillebror mere, og det er dejligt, for jeg kan godt lide at pusse-nusse med en lille baby. Og så behøver jeg jo slet ikke at gå hjem hos nogen for at kæle med en baby.

  • Lotus, 3 år
    Luk

    Lotus, 3 år

    (har tre storesøstre)

    Søskende, det er ... ligesom en storesøster! Jeg har sådan her af søstre (viser syv fingre, red.).

    Man kan bruge søstre til at lege. Jeg kan godt lide at lege, at jeg er katter eller hunder. Så aer de mig.

    Min søster er aller min bedste ven. Allesammen er aller min bedste ven – også mor og far. Nogle gange bliver de sure, og jeg må ikke røre deres ting. Jeg vil gerne røre Silkes glasting, men det må jeg slet ikke. Det er ret synd for mig.

    Jeg vil gerne have en babylillesøster, den skal hedde Sienna eller Ida eller Askepot. Den må godt sove i min seng. Så kan jeg sove oppe i Silkes seng, for så kan babyen ikke kradse mig!

    Babyer er dårlige til at gå – så kan jeg bare vise den, hvordan man gør. Jeg er god til det, for jeg er halv tre år.

Søskende

Børnepanel: “Min mor fødte os jo ikke med vilje!”

Søskende er nogle, der er kommet ud af den samme mave. Og så kan de både slå og lege og være skrappe. Og når de ikke er der, så savner man dem – næsten altid.

Vores Børn

Babysøskende er søde, fordi de ikke forstår noget. Hvis man ligger i den samme seng, kan en baby kradse, og nogle gange skændes man med sine søskende, og så er de dumme.

Ja, børns udlægning af det at have brødre eller søstre kan være ganske underholdende. Hør hvad vores børnepanel mener om søskende. Vi har spurgt 6 børn i alderen 3-7 år.

Se hvad Vores Børns børnepanel svarede, da vi spurgte dem: Hvad er søskende?

LÆS OGSÅ: Børnepanel: Det bedste i verden er …

LÆS OGSÅ: Børnepanel: Gamle mennesker er 81 år!

Skrevet af Louise Mørup Sonne, Vores Børn Plus, nr. 4 2014.

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...