Hvordan får vi vores 6-årige søn til at tage imod den opdragelse, som især hans far giver ham, spørger et fortvivlet ægtepar. “Det gør I ikke, med mindre I begynder at behandle ham med den respekt, han fortjener.” siger Jesper Juul.
Baggrund
Pia og John har sammen to børn, Illa på 8 år og Peter på 6 år. Forældrene er ikke enige om, hvilke
krav de kan stille til Peter. Pia mener, at Peter er alderssvarende, mens John mener, at han bør være bedre til at huske ting og gøre, hvad han bliver bedt om. Ting, som skaber store konflikter mellem far og søn. Peter søger oftest sin mor og ‘nægter at adlyde’ sin far. Det gør John rasende. Parret ønsker hjælp til at tackle problemerne.
John: Det handler om, at Peter udviser en mildere form af mangel på respekt for mig. Peter har svært ved at tage imod beskeder omkring ting, han ikke er motiveret for. Han virker helt ligeglad, når det handler om ting, han ikke selv har den store lyst til. Han er 6 år nu og går i skole, og her går det fint. Det er især om morgenen, der er store problemer. For her har vi jo en tidsplan.
Pia: vi har prøvet at lave en tavle på hans dør med tegninger over de ting, han rutinemæssigt skal gøre hver eneste dag: Gå på toilettet, tage tøj på, spise morgenmad. Hver gang han gør det rigtigt, får han et kryds. Efter 10 kryds bliver det til en gave!
Jesper Juul: Ser det her problem ens ud for jer begge?
Pia: Jeg synes, Peter er en normal dreng, jeg er mere tålmodig og hjælper ham bare. John bliver utålmodig meget hurtigere.
John: Jeg har en forventning om, at Peter skal have lov til at gøre de ting, han selv kan. Men det bliver ikke gjort i samme tempo, som jeg gerne vil have det. Lille eksempel: Han har fået at vide, at nu skal vi skynde os, og han skal børste tænder og så tage tøj på og ud ad døren … Men så glemmer han alt om, at han skal skynde sig … og så finder jeg ham på badeværelset, hvor han ganske vist har husket at børste sine tænder, men bagefter er faldet i staver foran spejlet. Det sjove er, at når det er i skolen, kan han sagtens fortælle beskeder videre og bider mærke i, hvad der bliver sagt. Der er en kæmpe stor forskel på hans motivation. Det er vigtigt i skolen og knap så vigtigt derhjemme.
Pia: Et andet eksempel på konflikter er til aftensmaden. Hvis vi forsøger at opdrage ham, kan vi sige det 10 gange eller 100 gange, det har samme virkning. John retter meget på ham og siger for eksempel, at han skal spise med lukket mund – det kan han ikke huske. Han skal mindes om mange ting, han skal ikke spise et stort stykke kød med gaflen, men skære det i mindre bidder med sin kniv. Han skal bøje sig over tallerkenen og passe på ærmet. John stopper ham hele tiden: “Prøv lige at gøre sådan,” og så vil han ikke. Peter gør modstand, og så går alt i kuk.
John: Hvis jeg siger en ting mange gange uden reaktion, prøver jeg ofte en anden metode. Det kunne være at fjerne tallerkenen, når Peter ikke reagerer eller reagerer modsat på et forslag uden at give en grund.
Pia: Jeg vil helst undgå alle de påmindelser. Jeg synes ikke, det er hyggeligt.
Læs på næste side, hvordan Jesper Juul reagerer på forældrenes anstrengelser
