Hvad gør jeg hvis jeg ikke når hen på fødegangen?

Vores Børn
16. december 2008

Spørgsmål:

Jeg er 26 år og gravid i 24. uge. Jeg har i forvejen en datter på halvandet år. Fødslen gik rigtig godt, men meget, meget hurtigt. Der gik kun fem timer, fra vandet gik, og veerne samtidig begyndte, til hun var født.

Jeg er blevet advaret af min jordemoder om, at det kan gå meget hurtigt denne gang. Det, jeg spekulerer over, er, hvad jeg gør, hvis jeg ikke når hen på fødegangen. Hvis det nu ender med at blive hjemme uden en jordemoder.

Hvordan griber man det an? Det var jo min dygtige jordemoder, der sørgede for det hele sidst.

Maria

Læs jordemoderens svar på næste side

Svar:

Kære Maria,

Ofte kommer det bag på andengangsfødende, at deres fødsel ikke går så langsomt som den første fødsel. Nogle få overraskes måske pludselig af pressetrang derhjemme efter kun få timer med veer. Næsten alle når dog alligevel at komme til fødegangen og føde der.

Din fordel er, at du er opmærksom på, at du måske føder meget hurtig, og derfor ikke skal tøve længe med at tage til fødegangen, når du har fået regelmæssige veer. Skulle det alligevel ske, at du ikke kan nå det, skal I ringe til fødegangen.

Jordemoderen vil så sende Falck af sted til jeres hjem og sørge for, at en jordemoder også begiver sig af sted. Indtil nogen er nået frem, vil hun i telefonen guide jer igennem fødslen. Heldigvis er hurtige fødsler ofte ganske ukomplicerede.

Når barnet er kommet ud, skal du ligge med det på maven og sørge for at holde det varmt. Trækker det ikke vejret af sig selv kort tid efter fødslen, kan i stimulere det ved at gnubbe det mildt på ryggen og under fødderne og måske puste det i ansigtet.

Har det meget slim i munden, kan I forsigtigt fjerne det med snippen af en stofble. Vent med at klippe navlestrengen, til jordemoder eller Falck-folk er kommet. Det skal nemlig foregå med en steril saks.

På dette tidspunkt i forløbet er Falck-folkene sikkert fremme, og de vil køre jer roligt til fødegangen i en ambulance. Der er også den mulighed at planlægge at føde hjemme. Det kan du tale med din jordemoder om, hvis det er noget, du kunne tænke dig.

Venlig hilsen Nina Sepstrup, jordemoder

Faktaboks

Om eksperten:
Nina Sepstrup er jordemoder på Frederiksberg hospital. Hun kan spørges om alt, hvad der har med graviditet, fødsel og barsel at gøre. Har du spørgsmål om din graviditet eller fødsel, så skriv til jordemoder@voresborn.dk

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
familieterapeut-martin-oestergaard

Spørg familieterapeuten

Vores Børn
17. januar 2013

Har du et spørgsmål som forælder i forhold til at få hverdag og kærlighed til at hænge sammen på en ny måde eller uenighed om børneopdragelsen?

Har du et spørgsmål vedrørende dit parforhold eller din store familie? Spørg Martin Østergaard, der er psykoterapeut med speciale i familieterapi og far til tre.

OBS! Vores Børns brevkasse modtager flere spørgsmål, end eksperten er i stand til at svare på. Derfor udvælger Vores Børns redaktion spørgsmål til besvarelse. Vi kan således ikke garantere, at alle får svar.

De besvarede spørgsmål bringes i magasinet Vores Børn samt her på hjemmesiden.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d

Spørg sundhedsplejersken

Vores Børn
17. januar 2013

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d

Spørg børnepsykologen

Vores Børn
17. januar 2013

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d
Hvordan lærer man sin generte pige at være åben overfor sociale relationer? Foto: Nima Stock

Hvordan hjælper jeg mit generte barn?

Vores Børn
13. februar 2012

Faktaboks

Margrethe Brun Hansen er uddannet cand. psych. og pædagog og har specialiseret sig i børnepsykologi og familierådgivning. Hun er kendt for altid at tage barnets parti og vil på den kærligste måde guide dig frem til en løsning på problemet.

Margrethe Brun Hansen er desuden forfatter til en lang række bøger og arbejder i dag som selvstændig psykologisk konsulent samt kursus- og foredragsholder.

Spørgsmål:

Allerede da min treårige datter startede i dagplejen, var hun en lille pige med et stort behov for tryghed. Hun fulgte sin dagplejemor lige i hælene, selv med på toilettet.

Med tiden blev hun tryg og glad og ville gerne lege. Og ‘forfølgelsen’ ophørte. Nu er hun lige begyndt i børnehave, hvor hun følger to af pædagogerne overalt. Hun har det bedst med at iagttage de andre børn lege. Herhjemme er hun glad, fri og fræk. Når vi er ude, er hun genert og ser lige folk an.

Jeg mener bestemt ikke, at der er noget galt med min datter, tværtimod faktisk. Jeg kan tydeligt se mig selv i hende. Jeg har altid selv været bange for andre børn, hvorfor ved jeg ikke. Men jeg havde svært ved at have tillid til andre, var meget tilbageholdende og havde få venner.

Så jeg vil bare meget gerne have nogle gode råd til at hjælpe hende, så hun får det nemmere, end jeg havde – med flere venner og tillid til andre mennesker.

Hilsen den generte mor

Svar:

Kære generte mor

Tak for dit dejlige brev, hvor du beskriver, hvordan du har oplevet at være den stille og tilbageholdende pige. Det lyder, som om det ikke har været let for dig, og du vil nu helt naturligt gerne hjælpe din lille datter, så hun ikke kommer til at føle den samme ensomhed.

Først af alt kan du hjælpe dit barn ved at acceptere, at vi fødes med forskellige personligheder og temperament. Nogle er stille, andre mere udadvendte. Nogle er generte, andre er kun generte i bestemte situationer.

Som jeg læser det, er din lille datter en meget følsom pige, der ikke ‘slår sig løs’, før hun er helt tryg i situationen og har dannet tilknytning til en person.

LÆS OGSÅ: Luk op for dit generte barn

Det kan tage sin tid for nogle børn, og det er helt normalt. Tillid og tryghed skal være i orden, og når det er opnået, kan de endelig begynde at lege og være med til sjov og ballade.

Din datter har brug for, at pædagogerne er tålmodige og udstråler, at det er helt okay, at hun har brug for længere tid til at knytte sig til dem, end andre børn har. Gør de det, skal hun nok slippe dem, når hun synes, tiden er inde. Hun er altså et ganske almindeligt barn, der bruger lidt mere tid på at føle sig tryg. Både du og børnehaven kan heldigvis gøre meget for at hjælpe hende på vej:

• Pas på ikke at overføre din egen smerte til hende. Det, du følte som barn, er ikke det, hun føler. Når hun er blevet tryg, har hun jo venner og trives. Og mest af alt forældre, der gerne vil forstå hende.

• Lad være med at kalde hende genert. Et sådant mærkat fastlåser hende i en rolle. Hun er jo også glad, fræk og god til at lege.

• Vejled hende i de situationer, der er svære for hende. Sig for eksempel ‘jeg kan se, at det er lidt svært for dig nu, så nu hjælper jeg dig’, eller ‘jeg kan se, at du ikke har lyst til at sige noget. Det er okay’.

• Vær selv social. Vær et godt eksempel. Tal med andre lige fra postbuddet og kassedamen til naboerne.

Hvis du efterlever disse råd, tror jeg, at din datter – selv om hun er et barn, der altid lige vil se tingene an – vil blive en glad og lykkelig pige med gode venner.

Venlig hilsen Margrethe Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

d