385dialog

Hjælp, min mand vil ikke have flere børn

Vores Børn
12. september 2011

Faktaboks

Jørgen Svenstrup er familiecoach og partner og medejer af MindCharge. Han er desuden medforfatter til bogen ‘Tro på dit barn’, som handler om, at børn kan meget mere, end vi forældre tror.

Som familiecoach arbejder Jørgen Svenstrup ud fra et princip om, at børn trives bedst og vil opnå flest succeser, hvis de får lov til at være selvhjulpne og selvstændige individer.

Spørgsmål:

Jeg er en kvinde på 38 år, som har en ni år yngre mand. Sammen har vi en søn på fire år, som vi fik via reagensglasbehandling, da jeg ikke kan få børn selv.

Vi har to befrugtede æg liggende på frost, og de er gemt til oktober. Vores problem er, at jeg gerne vil forsøge at få et barn mere, men min mand har sagt stop. Jeg er helt knust, da vi jo fik æggene gemt med henblik på at få flere børn.

Jeg har fra begyndelsen fortalt ham, at jeg ønskede mig rigtig mange børn, og det var ikke noget problem dengang. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg har svært ved at nyde vores ægteskab og har tænkt på at få barn alene med en sæddonor, men det er jo vores barn, jeg ønsker, og jeg føler, at han ikke tænker på mine følelser og ønsker. Hvordan kommer vi videre uden at glide fra hinanden?

Hilsen den triste

Læs coachens svar på næste side>>

alt

Svar:

Kære triste

Forskellige oplevelser og ønsker i forhold til centrale ting i forholdet er en alvorlig sag og værd at få sat fokus på. Ellers kan konsekvensen netop være, at man glider fra hinanden.

Det vigtigste spørgsmål at stille i den forbindelse er, om noget er det værd? Uden at kende hele historien kan jeg kun gætte – og det kan du også. Gætterier og tolkninger er potentielt store trusler for et forhold, og derfor vil jeg tilbyde dig en række afgørende spørgsmål, som jeg vil anbefale dig at besvare ét ad gangen for dig selv og sammen med din mand.

Elsker du din mand tilstrækkeligt til, at du i yderste konsekvens vil prioritere ham frem for et eventuelt barn nummer to?

Dette svar vil give dig svaret på en lang række andre spørgsmål, og det kan være en fordel at besvare spørgsmålet, når du har resurserne til at tænke det grundigt igennem og ikke er helt opslugt af den nuværende vanskelige situation.

Når du vil have flere børn, hvad handler det så i virkeligheden om? Er det for barnets skyld eller din skyld? Eller ‘bare’ en gammel drøm.

Når han ikke vil have flere børn, hvad handler det så i virkeligheden om? Måske er han ‘bare’ bange for, at flere børn kan udfordre jeres samliv, eller noget helt andet. Mulighederne er mange, og kun hvis I får en grundig dialog om emnet, er I klædt på til at finde de rette løsninger.

Du skriver, at du oplever, at din mand ikke tænker på dine følelser og ønsker. Tænker du på hans følelser og ønsker? Vejen til at løse selv de største konflikter i parforholdet (og alle andre steder) er dialog.

Derfor er det helt afgørende, at du og din mand får talt denne situation igennem, og at I lytter til hinanden, så det ikke kommer til at handle om, hvem der har patent på sandheden – eller om gamle løfter.

Hvis din mand ikke er så meget til vanskelige dialoger, er det vigtigt, at han forstår, at denne dialog er helt afgørende for jeres fortsatte forhold. Samtidig er det vigtigt, at han ikke oplever det som en trussel, for så bliver der tale om en ubalanceret afpresning frem for en jævnbyrdig dialog.

Husk også, at der altid er mere end én løsning på en udfordring – også selv om det ikke altid ser sådan ud. Sammen vil I kunne udforske, hvilke løsninger der er relevante for jer.

Jeg ønsker jer det bedste, Jørgen

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

familieterapeut-martin-oestergaard

Spørg familieterapeuten

Vores Børn
17. januar 2013

Har du et spørgsmål som forælder i forhold til at få hverdag og kærlighed til at hænge sammen på en ny måde eller uenighed om børneopdragelsen?

Har du et spørgsmål vedrørende dit parforhold eller din store familie? Spørg Martin Østergaard, der er psykoterapeut med speciale i familieterapi og far til tre.

OBS! Vores Børns brevkasse modtager flere spørgsmål, end eksperten er i stand til at svare på. Derfor udvælger Vores Børns redaktion spørgsmål til besvarelse. Vi kan således ikke garantere, at alle får svar.

De besvarede spørgsmål bringes i magasinet Vores Børn samt her på hjemmesiden.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Spørg sundhedsplejersken

Vores Børn
17. januar 2013

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Spørg børnepsykologen

Vores Børn
17. januar 2013

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Hvordan lærer man sin generte pige at være åben overfor sociale relationer? Foto: Nima Stock

Hvordan hjælper jeg mit generte barn?

Vores Børn
13. februar 2012

Faktaboks

Margrethe Brun Hansen er uddannet cand. psych. og pædagog og har specialiseret sig i børnepsykologi og familierådgivning. Hun er kendt for altid at tage barnets parti og vil på den kærligste måde guide dig frem til en løsning på problemet.

Margrethe Brun Hansen er desuden forfatter til en lang række bøger og arbejder i dag som selvstændig psykologisk konsulent samt kursus- og foredragsholder.

Spørgsmål:

Allerede da min treårige datter startede i dagplejen, var hun en lille pige med et stort behov for tryghed. Hun fulgte sin dagplejemor lige i hælene, selv med på toilettet.

Med tiden blev hun tryg og glad og ville gerne lege. Og ‘forfølgelsen’ ophørte. Nu er hun lige begyndt i børnehave, hvor hun følger to af pædagogerne overalt. Hun har det bedst med at iagttage de andre børn lege. Herhjemme er hun glad, fri og fræk. Når vi er ude, er hun genert og ser lige folk an.

Jeg mener bestemt ikke, at der er noget galt med min datter, tværtimod faktisk. Jeg kan tydeligt se mig selv i hende. Jeg har altid selv været bange for andre børn, hvorfor ved jeg ikke. Men jeg havde svært ved at have tillid til andre, var meget tilbageholdende og havde få venner.

Så jeg vil bare meget gerne have nogle gode råd til at hjælpe hende, så hun får det nemmere, end jeg havde – med flere venner og tillid til andre mennesker.

Hilsen den generte mor

Svar:

Kære generte mor

Tak for dit dejlige brev, hvor du beskriver, hvordan du har oplevet at være den stille og tilbageholdende pige. Det lyder, som om det ikke har været let for dig, og du vil nu helt naturligt gerne hjælpe din lille datter, så hun ikke kommer til at føle den samme ensomhed.

Først af alt kan du hjælpe dit barn ved at acceptere, at vi fødes med forskellige personligheder og temperament. Nogle er stille, andre mere udadvendte. Nogle er generte, andre er kun generte i bestemte situationer.

Som jeg læser det, er din lille datter en meget følsom pige, der ikke ‘slår sig løs’, før hun er helt tryg i situationen og har dannet tilknytning til en person.

LÆS OGSÅ: Luk op for dit generte barn

Det kan tage sin tid for nogle børn, og det er helt normalt. Tillid og tryghed skal være i orden, og når det er opnået, kan de endelig begynde at lege og være med til sjov og ballade.

Din datter har brug for, at pædagogerne er tålmodige og udstråler, at det er helt okay, at hun har brug for længere tid til at knytte sig til dem, end andre børn har. Gør de det, skal hun nok slippe dem, når hun synes, tiden er inde. Hun er altså et ganske almindeligt barn, der bruger lidt mere tid på at føle sig tryg. Både du og børnehaven kan heldigvis gøre meget for at hjælpe hende på vej:

• Pas på ikke at overføre din egen smerte til hende. Det, du følte som barn, er ikke det, hun føler. Når hun er blevet tryg, har hun jo venner og trives. Og mest af alt forældre, der gerne vil forstå hende.

• Lad være med at kalde hende genert. Et sådant mærkat fastlåser hende i en rolle. Hun er jo også glad, fræk og god til at lege.

• Vejled hende i de situationer, der er svære for hende. Sig for eksempel ‘jeg kan se, at det er lidt svært for dig nu, så nu hjælper jeg dig’, eller ‘jeg kan se, at du ikke har lyst til at sige noget. Det er okay’.

• Vær selv social. Vær et godt eksempel. Tal med andre lige fra postbuddet og kassedamen til naboerne.

Hvis du efterlever disse råd, tror jeg, at din datter – selv om hun er et barn, der altid lige vil se tingene an – vil blive en glad og lykkelig pige med gode venner.

Venlig hilsen Margrethe Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.