Spørgsmål:
Hej Margrethe
Jeg har en søn på syv år med en storesøster på 11 år og en lillesøster på fire år. Han er en rigtig glad dreng, der er glad for at gå i skole – men siger nogle gange, at det er for let. Han går til fritidsaktiviteter og har mange gode venner både i og uden for klassen. Når vi er sammen med vores venner, er han genert og ikke den, der stormer ind i et lokale, mens han på SFO og i skolen overhovedet ikke holder sig tilbage.
Vi har her i 1. klasse nogle gange fået besked om, at han er med til at lave uro i klassen, og senest tog han noget fra et barn i parallelklassen og smadrede det i jorden.
Når vi taler med ham om episoderne, er han fornuftig og ved godt, at det ikke er i orden at opføre sig sådan over for andre. Vi plejer at sige til ham (og søstrene), at man skal være mod andre, som man ønsker, at de skal være mod én selv. Men nu er uroen og drillerierne flyttet med hjem. Pludselig bruger vi timer og endeløse diskussioner på at få ham til at sove. Han kalder på os og skal lige spørge om noget, er tørstig osv.
Næsten hver nat kommer han ind i vores seng. Jeg tænker, at han måske har brug for at ‘spille med musklerne’ og vise, at han er en dreng – og at begge hans søstre kan presse ham. Men de tre børn er også rigtig gode til at lege og være sammen – vi får tit at vide fra andre, at de tre er så harmoniske sammen.
Vi er begyndt at tale med ham om, hvordan han virker på andre mennesker og om, hvordan han gerne selv vil opfattes. Men fem sekunder efter vi har talt om det, råber han måske ad sin søster.
Måske du har fem gode råd til os? Vi har brug for at komme ud af den negative spiral. For det ender som regel med sure voksne og en dreng, der er ked af det.
Mange hilsner Mor til tre
Læs børnepsykologens svar på næste side>>
