Foto: Colourbox
Spørgsmål:Hej Margrethe,
Vi har en skøn datter på fem år. Hun virker som en glad og fornuftig pige, trives i børnehaven og er meget social. Hun har to mindre søskende på henholdsvis 1½ måned og 14 måneder – (og desuden en lillesøster, der døde for to år siden).
Den seneste tid har hun løjet meget – hun kommer simpelthen med den ene løgn efter den anden, både over for os forældre, sine venner og hvem hun ellers taler med. Hun lyver om stort set alt, intet er helligt.
Det er både de mere gennemskuelige ting, såsom at hun ikke har fået noget mad i flere dage under sidste weekendbesøg hos sine bedsteforældre, eller at hun har vasket hænder efter toiletbesøg, når jeg 100procent sikkert ved, at det har hun ikke.
Men ganske ofte er det svært at regne ud, om det, hun fortæller, er sandt eller en løgn, og det er ved at være problematisk. Vi forældre har især svært ved at vide, hvad vi skal tro, når hun for eksempel fortæller, at nogle børn i børnehaven har sparket hende i maven, eller at det er lillesøster, der har ødelagt et eller andet.
Over for sine venner kommer hun med historier, såsom at vi skal flytte til udlandet (hvilket medførte, at hendes stakkels bedste veninde var helt knust), at hun har fået pandekager med is til morgenmad, når hun egentlig fik cornflakes, og hun bilder dem ind, at de skal med hende hjem at lege efter børnehave, hvilket jo medfører skuffede miner, når jeg henter hende om eftermiddagen.
På den ene side set er vi jo glade for, at hun har en god fantasi... Men der er altså grænser, og vi synes, det er meget over grænsen at lyve og dermed gøre andre ondt. Men hvordan takler man en femårig, der kommer med historier fra de varme lande? Når vi ved, at hun fortæller en løgn, må vi så irettesætte hende (når der er andre til stede)?
Hilsen en anonym mor
Læs psykologens svar på næste side.
