Foto: Colourbox

3-årig datter er hysterisk

Vores Børn
14. april 2011

Faktaboks

Jørgen Svenstrup er familiecoach og partner og medejer af MindCharge. Han er desuden medforfatter til bogen ‘Tro på dit barn’, som handler om, at børn kan meget mere, end vi forældre tror.

Som familiecoach arbejder Jørgen Svenstrup ud fra et princip om, at børn trives bedst og vil opnå flest succeser, hvis de får lov til at være selvhjulpne og selvstændige individer.

Spørgsmål:

Kære Jørgen

Har lige lukket mig inde i arbejdsværelset for at få et kvarters ‘ro’, mens min mand tager sin tørn med vores 3-årige datter. Ja, er det ikke langt ude, at jeg bruger det udtryk? Men sådan føles det altså.

Vores datter har inden for den seneste måned ændret sig meget. Hun er begyndt at blive utrolig hysterisk. Faktisk er hun ved at drive hele familien til vanvid.

Hun er en sød og kærlig pige, og vi elsker hende meget højt. Men … Når vi er ude at handle, begynder hun at skrige og nogle gange også sparke, hvis hun ikke må lægge de varer ned i vognen, som hun lige river ned fra hylden (hvilket hun selvfølgelig ikke må).

Når hun leger med sin lillebror (på knap to år), og han ikke gør, som hun siger, skriger hun ham lige ind i hovedet og kan finde på at skubbe hårdt til ham.

Alt det her eskalerede omkring den tid, hvor hun begyndte i børnehaven. Der har været lidt af det før, men slet ikke i den grad. Hun er altså glad nok for at gå i sin børnehave, men herhjemme går tingene bare i fisk. Min mand og jeg har prøvet forskellige måder at takle hendes hysteriske anfald på: Ignorere hende, tale med hende, skælde hende ud. Men er hun først blevet hysterisk, er der intet, der trænger ind.

Lige nu går vi nærmest angste rundt for, at hun får et af sine flip og pakker hende nærmest ind i vat. Og det er tydeligvis ikke den rette løsning … Hvad gør vi for at få vores søde, glade pige tilbage?

Med venlig hilsen Anne-Sofie

Læs coachens svar på næste side>>

Svar:

Kære Anne-Sofie

Jeg forstår fuldstændig din frustration over, at jeres skønne datter for en tid er transmogryffet om til et monster! Heldigvis er det kun for en tid! Det sker for alle børn, at de på et tidspunkt finder ud af, at de har følelser, og da det er nyt for dem, har de ikke noget som helst begreb om, hvordan de skal håndtere dem. Hvis det er tilfældet med jeres datter, betyder det, at hun bliver bange for sig selv og sine reaktioner, og det gør det meget værre. Det er en periode, hun skal igennem, og det gælder om at støtte hende, så hun kommer godt ud på den anden side.

Først og fremmest er det vigtigt at give hende fuld accept af hendes følelser, så hun ikke oplever, at der er noget galt med hende. Sig for eksempel: ‘Jeg kan se, du er rigtig vred lige nu, og det er helt i orden – jeg er her lige ved siden af dig’.

Dernæst handler det om at give hende tryghed. Måske vil hun acceptere, at I roligt holder om hende eller i hvert fald viser, at I er der for hende og passer på hende – også selvom hun bliver helt ulidelig.

Vær præcise omkring, hvor grænserne er, så det for eksempel er i orden at være vred, men ikke at slå eller hive ting ned fra hylderne.

Husk her at kommentere på hendes adfærd (‘det vil jeg ikke have, at du gør’), og ikke på hendes identitet (‘det er ikke i orden, at du er sådan’). Hun bryder sig sandsynligvis ikke om sig selv i øjeblikket, og hvis I forstærker den følelse med identitetsbåren kritik, kan I medvirke til, at jeres datters selvværd får et knæk.

Måske afprøver jeres datter grænser for at teste, om I selv tror på dem. Du skriver ganske rigtigt, at vat ikke virker. Det er stort set det værste, I kan gøre, fordi I dermed viser, at der ingen grænser er, og så må jeres datter ud og hænge i gardinerne for at se, om der skulle være nogle et sted.

Det er vigtigt, at du og din mand kærligt og nærmest pedantisk opretholder helt klare spilleregler. Så viser I, at det er jer, der bestemmer, og at grænserne er bøjet i neon.

Skulle nogle af jeres regler være urimelige, får I modstand, til budskabet er sivet ind hos jer, for vedholdende grænseafprøvning er feedback til jer. Enten er grænserne ikke klare

nok, eller også er de urimelige.

I stedet for at forsøge at trænge igennem, når jeres datter er hysterisk – tænker jeg et vigtigt skridt også er at få en god snak med hende, når hun er i godt humør.

Jeg ønsker jer det bedste!

Jørgen Svenstrup

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

familieterapeut-martin-oestergaard

Spørg familieterapeuten

Vores Børn
17. januar 2013

Har du et spørgsmål som forælder i forhold til at få hverdag og kærlighed til at hænge sammen på en ny måde eller uenighed om børneopdragelsen?

Har du et spørgsmål vedrørende dit parforhold eller din store familie? Spørg Martin Østergaard, der er psykoterapeut med speciale i familieterapi og far til tre.

OBS! Vores Børns brevkasse modtager flere spørgsmål, end eksperten er i stand til at svare på. Derfor udvælger Vores Børns redaktion spørgsmål til besvarelse. Vi kan således ikke garantere, at alle får svar.

De besvarede spørgsmål bringes i magasinet Vores Børn samt her på hjemmesiden.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Spørg sundhedsplejersken

Vores Børn
17. januar 2013

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Spørg børnepsykologen

Vores Børn
17. januar 2013

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvordan lærer man sin generte pige at være åben overfor sociale relationer? Foto: Nima Stock

Hvordan hjælper jeg mit generte barn?

Vores Børn
13. februar 2012

Faktaboks

Margrethe Brun Hansen er uddannet cand. psych. og pædagog og har specialiseret sig i børnepsykologi og familierådgivning. Hun er kendt for altid at tage barnets parti og vil på den kærligste måde guide dig frem til en løsning på problemet.

Margrethe Brun Hansen er desuden forfatter til en lang række bøger og arbejder i dag som selvstændig psykologisk konsulent samt kursus- og foredragsholder.

Spørgsmål:

Allerede da min treårige datter startede i dagplejen, var hun en lille pige med et stort behov for tryghed. Hun fulgte sin dagplejemor lige i hælene, selv med på toilettet.

Med tiden blev hun tryg og glad og ville gerne lege. Og ‘forfølgelsen’ ophørte. Nu er hun lige begyndt i børnehave, hvor hun følger to af pædagogerne overalt. Hun har det bedst med at iagttage de andre børn lege. Herhjemme er hun glad, fri og fræk. Når vi er ude, er hun genert og ser lige folk an.

Jeg mener bestemt ikke, at der er noget galt med min datter, tværtimod faktisk. Jeg kan tydeligt se mig selv i hende. Jeg har altid selv været bange for andre børn, hvorfor ved jeg ikke. Men jeg havde svært ved at have tillid til andre, var meget tilbageholdende og havde få venner.

Så jeg vil bare meget gerne have nogle gode råd til at hjælpe hende, så hun får det nemmere, end jeg havde – med flere venner og tillid til andre mennesker.

Hilsen den generte mor

Svar:

Kære generte mor

Tak for dit dejlige brev, hvor du beskriver, hvordan du har oplevet at være den stille og tilbageholdende pige. Det lyder, som om det ikke har været let for dig, og du vil nu helt naturligt gerne hjælpe din lille datter, så hun ikke kommer til at føle den samme ensomhed.

Først af alt kan du hjælpe dit barn ved at acceptere, at vi fødes med forskellige personligheder og temperament. Nogle er stille, andre mere udadvendte. Nogle er generte, andre er kun generte i bestemte situationer.

Som jeg læser det, er din lille datter en meget følsom pige, der ikke ‘slår sig løs’, før hun er helt tryg i situationen og har dannet tilknytning til en person.

LÆS OGSÅ: Luk op for dit generte barn

Det kan tage sin tid for nogle børn, og det er helt normalt. Tillid og tryghed skal være i orden, og når det er opnået, kan de endelig begynde at lege og være med til sjov og ballade.

Din datter har brug for, at pædagogerne er tålmodige og udstråler, at det er helt okay, at hun har brug for længere tid til at knytte sig til dem, end andre børn har. Gør de det, skal hun nok slippe dem, når hun synes, tiden er inde. Hun er altså et ganske almindeligt barn, der bruger lidt mere tid på at føle sig tryg. Både du og børnehaven kan heldigvis gøre meget for at hjælpe hende på vej:

• Pas på ikke at overføre din egen smerte til hende. Det, du følte som barn, er ikke det, hun føler. Når hun er blevet tryg, har hun jo venner og trives. Og mest af alt forældre, der gerne vil forstå hende.

• Lad være med at kalde hende genert. Et sådant mærkat fastlåser hende i en rolle. Hun er jo også glad, fræk og god til at lege.

• Vejled hende i de situationer, der er svære for hende. Sig for eksempel ‘jeg kan se, at det er lidt svært for dig nu, så nu hjælper jeg dig’, eller ‘jeg kan se, at du ikke har lyst til at sige noget. Det er okay’.

• Vær selv social. Vær et godt eksempel. Tal med andre lige fra postbuddet og kassedamen til naboerne.

Hvis du efterlever disse råd, tror jeg, at din datter – selv om hun er et barn, der altid lige vil se tingene an – vil blive en glad og lykkelig pige med gode venner.

Venlig hilsen Margrethe Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer