7-årig tisser i bukserne

Om eksperten
Liselotte Hergel ved som praktiserende læge i Lyngby, hvad der rammer, optager og bekymrer børnefamilier.
Hun er desuden forfatter til ‘Bogen om barnet’, en klassisk håndbog om barnet fra undfangelse til skolestart samt ‘Gyldendals store lægebog’
Foto: Colourbox

Spørgsmål:

Kære Lise-Lotte Hergel

Vi har tre børn: En datter på 7 år og to sønner på 4 år og 14 måneder. Vores datter har, siden hun var omkring 5 år, haft problemer med at huske toiletbesøg, altså når hun skal tisse. Hun siger nogle gange, at hun ikke kan mærke det. Hun bruger stadig natble og sover som en bjørn om natten, hvor vi sætter hende på toilet, inden vi går i seng. Dog er der oftest tis i næste dag. Men problemet er, synes jeg, at hun kan have uheld op til tre-fire gange dagligt. Også selv om hun sidder på værelset ved siden af toilettet.

Vi har haft mange teorier. Vi har talt med sundhedsplejersken, som siger, at hun vokser fra det. Det skal nok siges, at hun ikke selv er generet af det endnu. Vi har døjet en del med udslæt og knopper i skridtet på grund af våde bukser og natble, som der til tider også går betændelse i og så skal behandles. Vores egen læge tager os ikke alvorligt, synes jeg.

Vores største problem med det er, at vi nok ikke takler det særligt pænt mere som ‘de voksne’. Vores 4-årige søn laver stadig stort i bleen, men vil egentlig gerne bruge toilettet, når han skal tisse. Men vi kan se, at han nu er begyndt at kopiere sin storesøsters tisseadfærd.

Det virker som om, han nærmest har en doven adfærd i forhold til at gå på toilettet – man kan jo bare skifte til nye bukser, når uheldet er ude ...

Sundhedsplejersken siger, at børn ikke kopierer hinanden, men vi har vores tvivl. Vi synes, at vi som de voksne mangler redskaber til at takle både vores store pige og vores ældste søn, når uheldet er ude, også når det er tredje gang på en dag.

Vi vil virkelig helst ikke det samme igennem med vores yngste barn, når den tid kommer. Vi har læst om inkontinens og ved ikke helt, om det er det, der er tale om, og hvordan vi i så fald skal forholde os til det.

Med venlig hilsen Lise og Søren

Læs lægens svar på næste side>>