Julie Berthelsen

Julie Berthelsen: “De er små i så kort tid, så NYD det!”

For sangerinden Julie Berthelsen er det at blive mor, det vildeste hun nogensinde har prøvet. Hun minder os om, at vi skal huske at nyde hvert et sekundt med de små, som bliver store alt for hurtigt.

Skrevet af Sarah Galán, Mette Siemann Simensen og Julie Trolle Boding

Hvad er det bedste ved at være blevet mor?

Den vilde, ubetingede kærlighed,som jeg ikke mærkede på samme måde før. Og den
erkendelse, at mine børn nok lærer mig meget mere, end jeg lærer dem.

Hvad tænkte du, da dine børn kom op til dig efter fødslen?

Min første tanke var ‘tak, Gud, for at det er overstået!’. Og bagefter var det den største kærlighed, og alt det foregående var glemt. Jeg husker, at jeg tænkte ‘er det dig? Er det sådan, du ser ud?’. Jeg var så glad for endelig at se dem.

LÆS OGSÅ: 4 kendte mødre: “Et råd gjorde mig til en bedre mor”

Hvordan var fødslerne?

 

Første gang tog det 15 timer fra vandet gik, til han var ude – anden gang tre timer. Det er det

Faktaboks

Julie Berthelsen, 37 år, sangerinde, mor til Casper Nanoq, 4 år, og Sia, 11 måneder.

mest sindssyge, vilde, hårde, smertefulde og skøre, jeg nogensinde har prøvet. Men på samme tid også den mest fantastiske hardcore powerwoman-oplevelse. Jeg havde forberedt mig grundigt og gået til privat fødselsforberedelse, blandt andet hos Mors Krop ved Kate Gallagher, og det hjalp gevaldigt.

Hvordan var dine graviditeter?

Den første var skøn. Jeg havde ikke engang kvalme og kunne arbejde, indtil otte dage før jeg fødte. Til sidst var jeg dog ret besværet som højgravid med 25 kilo i plus. Anden gang fik jeg bækkenløsning fra uge 20, og det var noget pis, rent ud sagt. Jeg havde mange gener og var på grænsen til en graviditetsdepression.

Hvad gjorde du, da hormonerne rasede?

Jeg kunne det ene øjeblik slet ikke være i mig selv, og det næste øjeblik var jeg
Superwoman. Jeg havde let til tårer, og det var utroligt at mærke, at jeg på ingen måde var i kontrol.

Hvad ville du gerne have vidst om livet med børn?

At tiden bare flyver derudad. Man kan forberede sig nok så meget, og når alt kommer til alt, ved man alligevel intet og kan først lære det, når babyen er der.

LÆS OGSÅ: Far til tvillinger: “Det er hårdt, vildt og sindssygt”

Hvad er kommet mest bag på dig?

Den afsindige forvandling, man gennemgår på ét sekund – fra den man var til ti gange mere. Den vilde, ubetingede kærlighed, man pludselig rummer. Og de grænser, man bliver presset ud til
på godt og ondt.

Hvad er dit bedste råd til andre gravide?

Nyd din graviditet, og lad være med at tænke, at du ikke må tage på, eller at din krop ikke må forandre sig, for det er en tabt kamp. Du kan sagtens komme igen bagefter, når du er klar.

Når du har født, så NYD det lillebitte kærlighedsvæsen, også selvom det kan være svært, når man får minus søvn. Ja, det bliver vildere, hårdere og sjovere med tiden – og også lettere – men de er små babyer i så kort tid. Nus, duft, møs, hold om, put sammen hud-mod-hud, og tænk ikke så meget på, om du skaber ‘dårlige vaner’. Vær tæt med din baby, så meget du vil – dag og nat. Alt det der med rytmer og gode vaner kommer senere.

LÆS OGSÅ: Amalie: Sådan var min fødsel

LÆS OGSÅ: Nybyggerne: Vi bygger et barndomshjem til Lily

LÆS OGSÅ: Sådan viser du dit barn kærlighed uden ord

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...