placenta

Moderkagen – skal den spises?

Vores Børn
15. maj 2012

Mange dyr spiser deres moderkage, og den nyeste forskning tyder på, at vi mennesker også burde – ikke mindst for at forebygge fødselsdepression. Læs her hvorfor.

Moderkagen kaldes ofte livets træ, fordi den ligner et træ, når den foldes ud – man kan lave nogle meget smukke aftryk ved simpelthen at ligge den på et stykke tykt papir.

Moderkagen kunne også kaldes barnets organ. Den har samme celler som barnet, og det har været barnets kommunikationsorgan med moderen. Hormoner, ilt og nærring, men ikke blod, passerer fra livmoderen til moderkagen gennem hele graviditeten – og lige efter fødslen, hvis du undlader at klippe navlestrengen.

Mange dyr spiser deres moderkage, og noget tyder på, at vi mennesker også burde – ikke mindst for at forebygge fødselsdepression.

Den seneste forskning har vist, at der er en forbindelse mellem fødselsdepression og mangel på corticotropin-releasing hormone, eller CRH, der gør os i stand til at håndtere stress, og som frigives i moderkagen under graviditeten.

Derfor giver det måske god mening at spise moderkagen som forebyggelse mod fødselsdepression, ligesom der også forskes i moderkagens evne til at styrke immunforsvaret. Og det gælder både mor og barn, for hvis du ammer, får barnet det, du spiser. Moderkagen er sprængfyldt af nærring og antistoffer, ligesom det stimulerer mælkeproduktionen.

Men hvordan gør man så? Indenfor traditionel kinesisk medicin dampes, tørres og pulveriseres moderkagen, og det er også den teknik, Naraya Lohmann bruger, når hun tager ud til nybagte mødre og forvandler moderkagen til et kosttilskud.

Moderkagen skal i køleskab hurtigst muligt efter fødslen og senest to et halvt døgn efter, kommer Naraya Lohmann ud i hjemmet, hvor hun først ordner og damper moderkagen med forskellige urter og siden skærer den i tynde skiver – en proces der tager cirka 2-3 timer. Derefter skal skiverne tørre i ovnen ved laveste varme i otte-tolv timer. Naraya kommer gerne ud igen og hjælper med at kværne de tørre stykker fx i en kaffekværn eller morter, men ellers kan man selv gøre det. Det kanel-lignende pulver kan holde sig et halvt år i køleskab og tre år i fryseren. Pulveret har en jernsmag, som nogle kan lide og andre ikke, men ifølge Naraya Lohmann kan den overdøves med fx ribs.

”Nogle mødre vælger at tage en teske dagligt fx i en smoothie i tiden efter fødslen, fordi det hjælper til at komme sig godt og hurtigt, styrker mælkeproduktionen og forebygger fødselsdepression. Andre vælger at gemme pulveret og bruge det som tilskud, hvis barnet bliver syg eller udvortes mod børneeksem,” siger Naraya Lohmann.

”Det er en gammel videnskab, og for mig er det en passion, fordi moderkagen har så mange gavnlige egenskaber.”

Og måske har du allerede ’indtaget’ moderkage, for kosmetikproducenterne har opdaget de gavnlige stoffer i moderkage og opkøber angiveligt den potente efterbyrde fra hospitalerne. Og i Japan dækker den nationale sundhedsforsikring brugen af moderkageekstrakt til behandling af lever- og hudsygdomme.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

plejehjem2

Barselsdrøm blev virkelig: “Jeg har startet en legestue på plejehjemmet”

Esra Pedersen havde en drøm om at rykke babyer ind på plejehjemmet til glæde for de ældre. Nu er det lykkedes. Her er hendes 5 bedste råd til at starte en legestue.

Skrevet af Esra Pedersen, blogger
23. juni 2015

Jeg vil dele en hemmelighed. Jeg ved, hvordan man skaber glæde. Glæde hos en anden, som i sidste ende vil glæde dig. Er det virkelig så mærkeligt at ønske det bedste for andre før sig selv?

Min barsel slutter meget snart, og på trods af dét udlevede jeg min drøm om at etablere en legestue på et plejecenter – det var jo ikke så svært, og nej, jeg kommer ikke selv til at komme der så meget, men skulle det virkelig få mig til at droppe idéen, bare fordi jeg ikke selv ville få mest ud af det? Det er lige dét, det handler om. Motivationen ved glæden over at gøre andre glade.

LÆS OGSÅ: Mødregruppen bør rykke ind på plejehjemmet

Tit tænker vi, at der nok er andre, der gør noget. Måske staten, for de laver jo politik. Politik så de ældre får det godt på plejecentrene.

Det er måske derfor, at vi aldrig har besøgt et plejehjem for at se, hvordan vores fremtidige hjem ser ud? Er der også mange år til? Hvorfor tage bekymringen nu? Kan man overhovedet bare gå ind og se? De har det sikkert godt nok.

Men nej vent, de siger jo i nyhederne, at de ikke har det godt. Er det vores ansvar? Eller kan vi gemme os væk bag vores høje trækprocent og hårde arbejde, klemme os sammen om Webergrillen med vores nærmeste og regne med, at verden omkring os nok skal klare sig?

LÆS OGSÅ:  7 ting du kan gå til med din baby

Der er så meget, vi herude i “virkeligheden” kan gøre. Jeg prøver bare at sige, at dét, jeg står og kæmper for, har jeg endnu engang fået bekræftet. Vi kan ikke tro på, at andre ordner det hele, eller at det gode land er noget, man fikser med et kryds hvert fjerde år. Ligemeget hvor meget Dansk Folkeparti ønsker det gode for vores ældre, så sker tingene altså ikke bare. Vi har selv et ansvar.

Jeg ville da ønske, at politikerne kunne lovgive om en legestue på hvert plejecenter for at skabe et helt naturligt samvær mellem lokalbefolkningen og de ældre. At de kan lovgive om et samfund, hvor den enkelte føler et medansvar for sit folk.

Desværre handler det tit bare om, hvordan pengene kan flyttes fra det ene til det andet sted – ikke hvilke typer af mennesker vi skaber for fremtiden – og ansvaret starter altså hos os selv og kan ikke veksles til en eller anden skatteprocent.

LÆS OGSÅ: Få den perfekte mødregruppe

Det er meget simpelt. Her er mine 5 bud på, hvad du skal gøre, hvis du vil oprette din egen legestue på et plejehjem:

1. Kontakt dit lokale plejecenter på mail.

Du kan også, som jeg gjorde, bare dukke op. Jeg havde jo altid villet se et plejecenter indefra og vidste ikke, om man bare måtte gå ind. Det gjorde jeg så bare! Det er måske også et punkt, man kan kritisere – nemlig at der ikke er en åbenhed fra plejecentrets side om, at man bare kan komme ind. Det er selvfølgelig også klart, at man med den underbemanding, der er, ikke kan forvente et overskud fra personalets side til at tale med folk, der bare kommer ind. Jeg var jo heldig at fange lederen på gangen imellem to møder – en åben leder, der bad mig om at skrive en mail og forklare ideen nærmere.

2. Giv erfaringer videre.

I mailen kan du henvise til Langgadehusets hjemmeside. Her ligger nyheden om legestuen nu er på forsiden, og du kan efterspørge et lignende initiativ på det pågældende plejecenter. Du kan selvfølgelig også indsætte link til dette indlæg, hvor jeg skriver nærmere om processen.

3. Søg penge

Lederen fra Langgadehus gjorde mig opmærksom på, at vi kunne søge penge igennem en partnerskabspulje, som netop støtter initiativer fra civilbefolkningen. Vi fik 18.000 kroner fra denne pulje til indkøb af el-kedel, mikroovn, puslebord, puslehynde, legetøj, rytmiklærer, opbevaringskasse og babystole.

4. Få hjælp fra sponsorer

Jeg prøvede at få sponsoreret legetøjet, så vi kunne pengene på en rytmik-lærer. Hun skal være på en halv time fra kl. 13, og koster 250 kr pr. gang. Og hvordan fandt jeg hende? Hun spiller allerede i en af de legestuer, jeg går på, så jeg skulle bare spørge!

Jeg skrev til legetøjsfirmaer og gik ind i en legetøjsbutik   Man skal have fat i butikschefen, hvis man ønsker hjælp fra en butikskæde – ikke gennem hovedkontoret. I forhold til anskaffelse af legetøj tænkte jeg faktisk også, at man kunne få folk i ens omgangskreds til at donere noget.

LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for legetøj

Et opslag på Facebook – så er den hjemme. Jeg går selv til andre legestuer rundt omkring, og folk har selv nævnt, at de kan give væk af deres eget. Én nævnte, at man jo også kan søge efter brugt legetøj omkring plejecentret via apps. Det fedeste og hurtigste ville selvfølgelig være, hvis man bare havde penge nok til bare at købe det.

5. Skab en forældregruppe

Hvordan får man fat i forældrene? Jeg har hængt sedler op og delt dem ud på de to legestuer, der er i vores område. Jeg har annonceret via sociale medier, gennem lokalaviser, medier henvendt il forældre og igennem min blog. Jeg skal efter dette indlæg skrive til den ledende sundhedsplejerske, om det er noget, de kan fortælle til nybagte forældre, når de tager ud og besøger dem.

Læs mere på bloggen 2verdener.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan leger dit barn det første år

LÆS OGSÅ: Blog: Kvinde på barsel – du fortjener bedre!

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn med at lege

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Familie

Mine 7 bedste råd til at opdrage dit barn

Blog: Empati, selvstændighed og evnen til at kede sig er nogle af de ting, dit barn har godt af. Her er blogger Nanna Ankjærgaards bud på, hvilken opdragelse du bør stå for.

Skrevet af Nanna Ankjærgaard, blogger
21. maj 2015

Graviditetstesten viser to streger, og man når dårligt at “fordøje” de to streger, før en masse tanker begynder at fylde i ens hoved:

Er vi overhovedet klar? Hvor meget ændres vores liv nu? Hvordan bliver man egentlig en god forælder?

Bekymringerne starter den dag…og de forsvinder aldrig igen. Det er én af forælderrollens byrder.

Sidstnævnte bekymring findes der ikke noget bestemt svar på, men jeg vil prøve at komme ind på de egenskaber, som jeg personligt synes, at man bør bestræbe sig på, at ens barn får med sig i kufferten – og som de senere hen selv kan udvikle.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ 

1. Gør dit barn social

Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at gøre sit barn social. Det kan gøres allerede fra barnet er helt lille. Din baby kan sagtens vænne sig til at omgås andre end mor og far. Lad barnet sidde hos andre eller blive madet af andre, når I er ude. Det giver også automatisk et frirum til mor og far.

Senere hen kan man lave lege-aftaler med nogen fra børnehaven eller skolen.

2. Empati, sympati og respekt

Mange er nok også enige om, at empati og sympati er vigtigt at give sit barn. Et barn har godt af at lære, at der er andre i verden end det – og at det ikke er verdens navle.

I den forbindelse bør også nævnes respekt for andre og deres eventuelle forskellighed.

Både empati, sympati og respekt for andre er egenskaber, som er sværere at træne. Alligevel kan barnet lære det, det kræver bare, at barnet er mentalt bevidst. Hvis man som forælder viser de tre ovenstående egenskaber over for barnet, så adopterer det ofte de samme egenskaber.

 3. Styrk selvstændigheden

Et barn skal desuden gøres robust og selvstændig (men ikke for selvstændig!). Med robust menes der bl.a. at kunne tumle rundt uden at være for “ømskindet”. Desuden er det også at klæde barnet på, så det kan klare en hel dag i institution eller skole uden mor eller far. Selvstændig er at kunne handle selvstændigt. Det kan være at kunne tage sit eget tøj på og af, tørre sig selv efter toiletbesøg osv. Men når jeg skriver, at barnet ikke skal være FOR selvstændigt, så er det fordi barnet stadig skal kunne indgå i et fællesskab og ikke udvikle den mig-mig-mig-kultur, som der tales meget om for tiden.

Både det at være robust og selvstændig vil komme barnet tilgode, når det begynder i institutions- og skoleverden. For ikke at tale om at komme pædagogerne og lærerne tilgode.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

4. Pas på overdreven forkælelse

Man kan selvfølgelig godt forkæle sit barn, men jeg synes, at barnet skal kende nogle grænser i den forbindelse. Barnet skal lære at tage til takke med det, det har – og vænne sig til, at det ikke kan få alt i verden.

5. Det er godt at kede sig

Et barn har godt af at kede sig. Det lyder hårdt, men det er på den måde, at det udvikler sin fantasi på. Man behøver ikke hele tiden som forælder at sætte lege i gang. Lad barnet lege selv, det er godt givet ud på sigt.

6. Vær en rollemodel

Forældre vil altid være en rollemodel for barnet. Det ser og hører, hvad du gør som forælder. Husk på det, inden du overfuser en Føtexmedarbejder, der ikke har flere dyrekort tilbage – eller du skubber til andre børn, så dit barn bedre kan se Frost-koncerten.

7. Brug din sunde fornuft

Der findes mange eksperter på området – og jeg prøver ikke at være én af dem. I stedet for at sætte disse eksperter op på en piedestal, så skal man bruge sin sunde fornuft og mærke efter. Børn er forskellige – og det er forældre også. Du kender dit barn bedst.

Mine to drenge er så forskellige, at de også opdrages forskelligt. Den følsomme storebror skal lære, at han er den ældste – og derfor ikke skal bukke under for lillebror på halvandet år. De ovenstående egenskaber er absolut ikke udviklet hos dem begge endnu. Vi arbejder stadig med det. Et barn er jo ikke færdig-opdraget i en alder af 4 1/2 år.

Læs mere på lifewithkids

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

LÆS OGSÅ: Grænser: Sådan siger du nej til en 1-årig

LÆS OGSÅ: Udvikling: Er dit barn kommet i trodsalderen?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

gravid

Der er tegn på graviditet overalt

Verden vrimler med usynlige gravide

Signe Hanson har udviklet en radar, der opfanger de mindste tegn på graviditet hos andre. Måske for at skærme sig selv som ufrivilligt barnløs.

Skrevet af Signe Hanson, blogger
08. maj 2015

Jeg har udviklet en helt særlig radar igennem det seneste års tid.

Det er sådan en radar, som kan se lige igennem folk og gennemskue det, som de ikke selv fortæller mig. Sådan en radar, som gør ,at jeg kan opsnappe andre kvinders graviditeter på 17 kilometers afstand. Jeg er en sand sporhund. En paranoid sporhund, måske.

Når jeg ser en biograffilm, møder en gammel kollega, overhører en samtale i S-toget, modtager en sms fra en barndomsveninde – så er mine overfølsomme antenner ubevidst slået maksimalt ud i forhold til at opsnappe signaler om, at der er en baby på vej.

LÆS OGSÅ: 16 knap så sjove ting ved at være højgravid

Et eksempel opstår et par dage inden, min veninde modvilligt annoncerede sin graviditet efter at have holdt den skjult alt for længe. Vi var hjemme hos hende og spise, og jeg bemærkede, at der lå nogle piller mod underlivsbetændelse på køkkenbordet. Min paranoia fortalte mig, at dette da måtte hænge sammen med, at man bliver testet for netop underlivsbetændelse ved første lægetjek under en graviditet. Jeg slog det dog hen som netop paranoia. Pigen havde jo lige været ude at rejse – hold nu op med at skabe dig!

Andre eksempler opstår, når den kvindelige hovedperson i en given amerikansk TV-serie på ubemærket vis i et afsnit eller to udviser en række næsten usynlige tegn på, at vedkommende kunne være gravid. Jeg udbryder gerne noget opgivende i retning af: ”Sure, everybody else gets pregnant”, og min kæreste ser undrende på mig. Indtil afsløringen falder et afsnits tid eller to senere.

Jeg ser tykke maver – altså også de som egentlig endnu ikke er til at se, men som bare er lidt oppustede og ekstra bløde, mere end de plejer at være. Jeg tror sgu nogle gange, at jeg opdager folks graviditeter, inden de selv gør.

LÆS OGSÅ: Barnløs blogger: Er adoption en plan B?

Ser jeg syner, eller er det virkelig sådan, at alle andre kvinder mellem 20-40 år i hele verden bliver ved med at blive gravide? Hvorfor går jeg overhovedet op i det i stedet for at passe min egen biks? Jeg har vist ellers problemer nok at bruge energi på lige nu… Men hvorfor fanden er det sådan?

I don’t know. Måske forsøger jeg på mærkelig vis at skærme mig selv mod suget i maven og den uendelige tristhed, som unægteligt opstår, hver gang andre annoncerer deres lykkelige omstændigheder. Måske har jeg bare alt for længe været alt for opmærksom på alle de ting, som hænger sammen med graviditeter og graviditetsønsker.

Bare jeg dog kunne være ligeså forudseende, når det kom til min egen graviditet. Bare jeg dog kunne slukke lidt for den der radar.

Læs mere på bloggen Erduherikkesnart.

LÆS OGSÅ: Gravid: Her er de nye råd mod kemi

LÆS OGSÅ: Blog: Jeg føler mig sprunget over i babykøen

LÆS OGSÅ: Graviditetstegn: Sagt på facebook

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

plejehjem

Brug din barsel til at hjælpe andre

Mødregruppen bør rykke ind på plejehjemmet

Esra Pedersen har fået en idé: Hvorfor ikke give ældre lidt livskvalitet ved at besøge dem med babyer.

Skrevet af Esra Pedersen, blogger
05. maj 2015

Jeg havde lige afleveret Munira i børnehaven. Med Isak i barnevognen, solen blændende, og klar til at sætte kursen hjemad tænker jeg: Er det idag, jeg skal gøre det?

Jeg starter med at gå. Jeg har tænkt på det længe, gået forbi flere gange, men ikke hidtil kunnet tage skridtet. Det var altid nemmere bare at gå forbi. Men samvittigheden – den holder ikke op med at plage. Min barsel slutter snart, og hvis snak ikke skal være tom snak, måtte jeg gøre det!

Jeg stod foran den store bygning – solen skinnede stadig, og en stemme i mig prøvede at overtale mig til at gå videre. Bare gå mod Spinderiet, nyde vejret, nyde en rolig Isak og slippe for at se virkeligheden – slippe for at virkeliggøre de tanker og forestillinger, jeg har haft om stedet.

Nu stod jeg dér. Skulle jeg bare gå ind? Måtte man? Skulle jeg have aftalt noget? Så er det jo, at det aldrig bliver til noget, for jeg er ikke helt til aftaler, ikke når jeg er på barsel.

LÆS OGSÅ: Kvinde på barsel – du fortjener bedre!

Den anden stemme i mig sagde, at jeg bare skulle tage skridtet, sådan bogstaveligt talt. Jeg gjorde det. Jeg tog et skridt og befandt mig pludselig indenfor – inde på gangen. Jeg prøvede at lugte mig frem til den lugt, folk taler om.

Hele følelsesregistret var skruet op. Alle fordomme klar til at blive brudt eller bekræftet. Jeg kunne ikke lugte noget. Folk kiggede på mig, men sagde ikke noget. Jeg vidste faktisk heller ikke helt, hvad jeg skulle sige. “Jeg kigger bare lidt”.

Barnevognen trillede, Isak stirrende på vægge og de rum vi gik forbi – prøvede at tænke på ord, sætninger jeg ville sige, hvis nogen spurgte “Hvad vil du?”.

Jeg kunne se ind til køkkenet ved siden af det store rum, som mindede om en kantine. Store gryder, små emballager, rugbrødsmadder i folie. Kunne ikke finde ud af, om det var positivt eller negativt. Som om jeg havde indstillet mig selv på, at jeg skulle få bekræftet en masse fordomme. Industrimad kunne jeg ikke kalde det, men en følelse at noget industrielt.

LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for bedste

Jeg gik efter skiltet “Administration” og pludselig stod hun der! Én jeg nok var nødt til at sige noget til. Jeg kunne se det i hendes blik: “Hvad kan jeg hjælpe med?”

Var det normalt? Ville det være mærkeligt at sige, at jeg bare var gået ind for at se, hvordan mit fremtidige hjem ser ud? Hvordan I behandler mig? Hvad der venter mig?

Hun skulle til et møde og havde travlt, så det blev kort. Jeg sagde, at jeg havde en ide. En idé, som måske kunne skabe noget livsglæde. Hun var åben.

Jeg gik videre til den andel side af bygningen, hvor flere var samlet. Jeg tog Isak op, satte ham fri på gulvet. Lidt ligesom, når man giver slip på fuglen, og den tager kurs mod friheden. Gulvet, der var klar til blive kravlet på, gulvet der var fuld af udfordringer og spænding – gulvet, som han måske kommer til at træde på igen om 70 år. Ikke med samme energi, som han har nu – ikke med samme gejst, som han besidder nu – ikke med mor, men alene.

Efter få minutter gik det op for mig, at jeg ikke burde være så pessimistisk. Mens jeg var faldet i snak med en ansat, som var begejstret for min ide om, at man kunne have en legestue på plejehjemmet, og mødre på barsel kunne mødes og hygge sammen med de ældre, gav synet af Isak mig en klump i halsen. Han havde selvfølgelig ikke fået lov til at kravle rundt på gulvet i særlig lang tid.

Nej, han var blevet samlet op af Else, som stod klar til at omfavne og blive omfavnet, smile og blive smilet til, give kærlighed og få kærlighed, mens alle andre nærmest stod i kø. Øjnene på de ældre sagde det hele.

Selvfølgelig skal Isak ikke sidde alene på plejehjemmet og mærke gulvet alene, når han bliver gammel. Ligesom han selv kom denne dag og spredte glæde, charmerede sig ind på alle i lokalet, skabte livsglæde og tændte et glimt i øjnene på Else, så skulle der jo nok også komme en lille Else, når han en dag sidder på plejehjemmet og bliver gammel.

Kryds fingre for, at min idé bliver til noget. Mon ikke der er nogle, der er interesserede i, at de ældre mærker ensomheden mindre? Mon ikke der er nogen, der er interesseret i at give de ældre et gratis glimt tilbage i deres øjne?

Læs mere på bloggen 2verdener.

LÆS OGSÅ: 7 ting du kan gå til med din baby

LÆS OGSÅ: Barsel: Sæt lige mor på pause, tak!

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i svømmehallen med din baby

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer