Sådan er det at have børn

Hvordan det er at have børn, spørger du?

Det spørgsmål har blogger, Lone Sole, svaret på.

Skrevet af Lone Sole, blogger

‘Så, ind ad døren. Nej Asger ikke sten i udstødningen. Jesus altså, så stop dog.’ 

Pyha, drengens leg gør jo, at bilen ender jo som oversize haglgevær, når jeg starter bilen klokken 6:10 i morgen tidlig.

‘Is? ja, det er vel ok’, siger jeg, mens jeg får begge unger ud af bilen, der står i garagen.

‘Kom Asger, nej ikke sten i hjulet’.

Vi går ind med 2 kolde trekanter fra fryseren. Klip, klip, preeeees. Det er faktisk svære at få frossen saft klemt ud, end at føde en middelstor baby. Puha. Sådan, is til begge. Jeg får mini placeret i højstolen med en is mellem hænderne.

‘Ja, lige et øjeblik, mor skal virkelig have kaffe. Nej, jeg kan ikke finde din ballon, spis nu den is. Nej, Asger ikke i håret. Nej, nej, nej! Ok, men du vasker simpelthen selv de krøller dér.

LÆS OGSÅ: “Det er bare kold kaffe …” og alle de andre løgne, jeg fortæller mit barn_

Endelig får jeg hældt mælk i kaffen og sat mig ned. Ahh, hvor hyggeligt lige at lande.

‘Vil du være udenfor? Ej, spis nu den (forbandede) is! Stop det piv. Okay, så åbner jeg terrassedøren. Ned, siger du? Er du helt færdig med den is? Ja, den er mest i håret, jeg ser det’.

Jeg ser det virkelig! Jeg får den blege 1-årige ned af stolen, griber fat i kaffekoppen og sætter af sted mod græsset og bolde. Sådan! Jeg finder mig en rolig plads i skyggen med begge unger tumlende omkring. Det er fedt med børn og have. Og kaffe.

‘Vand? Ja, lige om lidt, skal lige sidde et øjeblik. Nej, ikke pive, helt ærligt, lad mig nu lige drikke kaffe … Ok, jeg finder en balje med vand’.

Ud, ind og ud igen

Jeg rejser mig op og går ind i køkkenet igen.

‘Jeg kommer ud nu Asger, ingen panik. Jeg kommer NUUUUUUU!’, råber jeg fra køkkenbordet, mens jeg suser ud af døren med en alt for fyldt vandbalje, viger uden om den 1-årige med sugekopfingre og får sat baljen fra mig – uden at spilde. Sådan, NU skal jeg denondenlynemig have kaffe.

‘Stop, nej ikke nøgen. Ok, så smid tøjet, men det blæser altså. Ej, har du lave kaffe til mig, Asger, din lille skøre skøjte, taaaak siger mor’.

Jeg laver sand-mudder-kaffe-med-mælk-sluprelyde.

’Nå, du synes, det er koldt? Vil du have tøj på igen? Slap så af… Ingen dør af at fryse i 2 sekunder i 25 graders varme. Jamen, du skal stå stille. Tak. Sådan. Hvor var min kaffe? Nej, den rigtige. Tak, Asger, men jeg behøver ikke din sut. Nej, tak. Nej, TAK siger jeg’.

Sig mig lige, hvor lange arme har den knægt egentlig?, tænker jeg for mig selv. Det er da utroligt, at drengen ikke forstår, når jeg siger nej til den sut, han stikker frem mod mit ansigt.

‘Nej ikke mere piv. Vis mig lige lidt tricks på trampolinen så. Du ligner sørme også en Ninja’.

Kaffen! Hvor er den? Jeg kigger mig febrilsk omkring.

Nej, tak søde, lille Asger, jeg har ikke brug for din sut. Ok, lidt måske, giv mig den bare. Kunne du ikke lave lidt mere mudderkaffe?

Han stikker mig sine sandaler og siger ‘tak’. Hvorfor siger babyen egentlig tak, når han afleverer ting til mig? Måske fordi jeg har betalt 550 kr. for et par sandaler til et lille barn. Jeg håber virkelig ikke, at den lille størrelse 20 vokser mere inden efteråret.

‘Tak for kaffe, Asger. En snegl? I kaffen? Tja, jeg er ikke sikker. Nej ikke klemme på … Ad. AD!’.

Der er snegl alle steder i verdens mindste hånd.

‘Slip lige … Åben hånden. Ad, ad, ad. Ned i græsset med hånden, sådan. Ja, vi vasker den lige. Nej, ikke i håret. Ikke i …’

Giv mig styrke, sæbe og håndsprit. Og kaffe. Hvor blev den egentlig af?

Læs mere af samme blogger her.

LÆS OGSÅ: Putteritual: Man tager en kasse lakridspiber

LÆS OGSÅ: Læserne fortæller: Honning på sutten og andre minder fra dengang mor var barn

LÆS OGSÅ: “Jeg skulle jo være en afslappet og cool mor – det er jeg ikke”

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...