laila2

Fødselsforberedende yoga

Vores Børn
11. maj 2012

Jeg blev ved med at høre om Laila fra forskellige personer. Igen og igen blev hendes navn nævnt. Og ikke mindst hendes kompetence og store viden indenfor gravidyoga.

Jeg har ellers ikke haft lyst eller behov for at gå til yoga ude i byen. Jeg er selv uddannet yogalærer, og det passede mig bedre at gøre yoga alene herhjemme. Men det var som om, at universet blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle tjekke Laila og Yogakompagniet ud.

Laila er ikke bare yogalærer med speciale i graviditet og fødsler. Hun er uddannet gravidyogalærer fra Active Birth Center ved Janet Balaskas i London samt fra Gurmukh Kaur Khalsa i Los Angeles. Hun er desuden uddannet doula af den anerkendte franske fødselslæge Michel Odent, samt videreuddannet hos doulaen Anna Verwall og via private sessions hos sin mentor Binnie Dansby, som er en af verdens førende indenfor pre- og perinatal psykologi. Og det er altså nogle af de absolut ypperligste i verden, skulle jeg hilse at sige.

Jeg tog derfor et yoga- og fødselsforberedelseskursus a to timer ad gangen over tre fredage, og det var utroligt givende.

Meget af det Laila fortæller, har jeg allerede erfaret via fødselsforberedelsen på Fødeklinik Maia, men hun er en god formidler, og det er en fornøjelse at høre hende fortælle – og jeg kan se på de andre kvinder, at der er mange øjenåbnere for dem. Og så er der selvfølgelig yoga-delen, hvor hun demonstrerer en forbilledlig forståelse for hvad den gravide krop har brug for og ikke mindst er i stand til. Èn ting er, hvad der er godt at gøre og knap så godt at gøre, når du er gravid, noget andet er, om læren har fornemmelse for, hvordan den gravide kan bevæge sig fra den ene stilling til den anden med en stor mave. Og det lyder måske banalt, men det er en svær kunst, og den mestrer Laila.

Undervejs fortæller Laila blandt andet om fødslens faser, hvorfor det er en god ide at bevæge sig og være aktiv undervejs, men at aktiv altså også ’ bare’ kan være at bevæge hofterne eller stå på alle fire. Hun kommer blandt andet ind på smertelindring uden bivirkninger (i modsætning til epidural) og gennemgår gode fødestillinger og ikke mindst simple vejrtrækningsøvelser, som både afspænder nu og her, men som især er gode at bruge under fødslen.

Og så fortæller hun om de rutiner, man kan møde på hospitalet (hvor de fleste jo føder), og at det rent faktisk er tilladt at sige fra overfor nogle af disse rutiner. Og det er måske noget af det, jeg sætter mest pris på ved Lailas undervisning (og Fødeklinik Maia), nemlig at vi kvinder bliver mindet om, hvor kompetente vi er. At vi godt må bede om det, vi har brug for og sige nej tak til det, som ikke giver mening.

Og ligesom på Maia tilbyder hun en masse viden, som gravide ellers ikke nødvendigvis får, ligesom vores kommende fødsler får lov at være en god oplevelse, indtil det modsatte er bevist.

Der er god tid til at stille spørgsmål, og i det hele taget er jeg kommet helt ned i gear og er godt tilpas i kroppen, når jeg går ud af døren.

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

sine-med-familie

Mine børns unikke navne passer til os

Ofte skal jeg høre for, at mine drenge hedder isaya, Mio og Alban.

Sine Christensen

01. september 2015

Nå nå nå… Så kom vi til det der ømtålelige emne – dit barns navn! 

Føler du dig allerede truffet? 

Bare rolig – her har du en, som har valgt alternative navne til alle sine tre børn, som du måske ikke hverken har hørt før – eller nogensinde drømt om at man kan hedde. Derfor dømmer jeg ikke! (Ikke sådan højlydt, ihvertfald…) 

Isaya – “A’hva!? Esajas ? Elias? Isak? – Stav det lige for mig!”

Mio – “Er det en kat?”

Alban – “Hannibal? Nej? Albert? Nå, det skal også være så moderne i dag..”

Har du hørt lignende kommentarer til dit barns navn, er du ikke alene. Vi er MANGE der ikke vælger fra top 10!

LÆS OGSÅ: Top 100: De mest populære navne

Da Isaya kom til, havde hans far og jeg ikke et eneste navn, vi kunne blive enige om. Vi sad med ham i favnen på barselshotellet, og pludselig dukkede navnet op ud af den blå luft – det føltes rigtigt! At vi så har været igennem en mindre navnekrise sidenhen, der gjorde, at vi endte med at bytte lidt rundt på nogle bogstaver, er så en anden sag. Men hovedsagen er, at det sagde “pang!” da navnet blev slynget ud, og han fik hermed navnet Isaya. 

Da vi ventede Mio, var det med den forudsætning, at han kom til verden med en hjertefejl. Alle de navne vi havde haft oppe at vende før vi blev bekendte med hans helbredsmæssige situation blev fejet væk. Navnet Mio dukkede op som noget sødt, sårbart. Vi var enige med det samme! Vi skulle have et kært, lille, skrøbeligt barn.. At han så er en toårig bulderbasse med krudt i røven nu, kunne vi jo ikke have vidst.

Da Alban så var i maven, hørte vi en dag navnet Alban i radioen, men ikke i forbindelse med et navn, men om det var en reklame for en bil eller andet husker ingen af os længere. Det gik ligeså stærkt som med Mio – navnet Alban var sagen. Vi kan være uenige om så meget – vi er meget forskellige, min mand og jeg, men med hensyn til navne er vi totalt i sync. Måske man ikke kender en Alban. Men så er det lige, at man googler “Alban Lendorf” og så er der mums filibaba for alle pengene! 

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 90 mærkeligste navne

De navne har jeg skullet høre meget for. De fleste er positivt stemt, vi hører at navnene passer til os. De er tilpas eventyrlige og unikke til at passe til vores lidt drømmende og teatralske temperament og livsstil, men samtidig (synes vi) de er mundrette og bløde og stærke på en gang. Ingen hårde konsonanter eller brutale tungevridninger – jo måske lidt da Oldemor skulle lære det. Men hun kom efter det, og jeg tror også, samfundet er blevet mildere stemt overfor de nye tendenser. 

Nå, så kom vi til dit barns navn.

Er vi ude i noget klassisk som William, Christian, Victoria, Katrine? 

Noget eventyrligt som Aurora, Ofelia, Aura, Nova, Storm, Sirius, Alpha?

Noget “gammelt” som Vigga, Alma, Viggo, Carl, August?

De mest populære som Noah, Lukas, Elias, Liam, Sofia, Emma? 

LÆS OGSÅ:  30 populære drengenavne, der er gået fuldstændig af mode

I vores mødregruppe opfatter jeg os alle som relativt ressourcestærke kvinder, der har valgt helt forskellige navne – men som samtidig følger tidens trend omkring unikke navne. Navnene ud over min Alban er: Aurora, Polly, Walter og Anton. Ligeså forskellige som vi mødre, er deres navne, som bevæger sig over alle kategorierne, men har det tilfælles, at de er forholdsvis sjældne lige nu og her.

Det er tydeligvis blevet mere socialt accepteret at vælge navne, som adskiller sig fra min generations Louise’r, Camilla’er og Rasmus’er. Måske også fordi der jo er noget genkendeligt ved mange af de “nye” navne. Man kan jo faktisk gå en tur på en kirkegård, og navnene, der viser sig på gravstenene, kunne ligeså godt stå på knagerrækken i børnehaven. 

Jeg er spændt på, om mine børnebørn kommer til at hedde Karsten, Torben, Ulla, Gitte, Pia. Eller Lone og Flemming efter min mor og far, måske? Ja, jeg vil ikke fornærme nogen, men til den tid skal jeg nok venligst (eller brutalt) mindes om, at min mening ikke bliver hørt, nøjagtig som jeg ved hvert barn stædigt har proklameret, at vi selv vil bestemme navnet – måske med ligeså meget øjenrul og hovedrysten til følge som vi har oplevet. Til den tid forstår vi det nok… Måske. 

Læs mere på www.miaya.bloggersdelight.dk eller på instagram: Sine_Miaya  

LÆS OGSÅ: Bodeganavne er den nye trend i babynavne

LÆS OGSÅ: Babynavne: 14 råd til at finde det helt rigtige navn til dit barn

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

 

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

gravid

De ultimativ dummeste kommentarer jeg har fået som gravid med tvillinger

Lad nu være med at sige ting såsom "Er det ikke ved at være oppe over?”

Netha Skov Splidsboel

31. august 2015

Det er ikke nogen hemmelighed, at folk kan finde på at komme med de dummeste kommentarer, når man er gravid, og det hjælper absolut ikke, hvis man render rundt med en kæmpe vom som indeholder tvillinger.

Jeg ved ikke, om folk tror at man ikke kan snakke om vejret med en kvinde, der er gravid, eller høre om hun så nyhederne igår – hvorfor er det lige de absolut skal komme med den ene uigennemtænkte kommentar efter den anden såsom: “Hold da op du triller da snart” eller “Er det ikke ved at være oppe over?”.

Det er okay at snakke om vejret med en gravid, og utrolig nok så findes der faktisk gravide kvinder, der gerne vil snakke om andre ting end baby og den voksende mave.

LÆS OGSÅ: Her er de 4 mest populære måder at breake en graviditet på facebook

Jeg vil dele nogle af de dummeste kommentarer, jeg har fået de sidste 7 – 8 måneder

“Ej, nu var du jo lige blevet så pæn!”
Jamen tak mormor, jeg elsker også dig.

“Hold da op, så skal I til at købe meget rugbrød”
Ja far, spædbørn spiser jo rugbrød med det samme, de kommer ud af maven.

“Du jo direkte fed!”
Tak nabo, jeg kan også godt lide dig. Jeg tror bare, jeg tager min kasse med hjemis under armen og går op og trøstespiser for mig selv nu.

“Fuck!”
Ja, det var i hvert fald ikke helligånden eller stangspring, der gav dette resultat frøken Telia-ekspedient.

“Er det ikke ved at være oppe over?”
Jo, nu er det efterhånden ved at nærme sig, men at blive spurgt, siden jeg var fire-fem måneder henne, hjælper ikke helt på tålmodigheden.

“Har du to derinde?”

Ja, det har jeg faktisk, fru Fremmed, hvorefter den fremmede dame svarede “Ej seriøst?!”… Min tanke er, at hun må være en modig dame, når hun kan få sig selv til at stille det spørgsmål, og så stadig forvente, man svarer, der kun er én.

LÆS OGSÅ: 9 værste graviditetsgener, ingen havde fortalt mig om

“Puha så får I da travlt”
Ja, men det har man, når man har børn, uanset om der er en eller tre.

“Så kommer I da til at skifte lortebleer på samlebånd”
Ja, for børn sørger jo for at skide lige efter hinanden 24/7.

“Det er godt nok en stor bærepose, du har dig der… fnis”
Virkelig sjovt, hr. brugsuddeler, så fortsætter du bare med at sætte brød på plads, og så går jeg den anden vej.

Den ultimativ værste kommentar, man kan sige til en højgravid kvinde, som i forvejen er i chok over at vente tvillinger kommer her:

“Er du sikker på, der ikke er tre?”

Ja, det jeg faktisk meget sikker på. Jeg har nemlig bedt dem tjekke til alle scanninger siden nakkefoldscanning. Just in case!

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

LÆS OGSÅ: Ung mor: “Jeg har altid drømt om at få børn i en ung alder”

LÆS OGSÅ: Sådan ser min smukke, gravide krop ud

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

To børn holder i hånd.

Jeg er en god mor, fordi jeg er en dårlig mor

Man godt være begge dele - og have det godt med det.

Vicky Kornblit

26. august 2015

Kan man være en god mor, når man tvinger sit barn til at holde sin gå-makker på skolen i hånden hver morgen, når hun tydeligvis IKKE ønsker det?

Vores yngste datter er lige startet i 0. klasse. Det er stort! Alt er nyt og helt anderledes end fra den trygge børnehavetid. Man går der med sommerfugle i maven og håber, at det hele bare kommer til at gå rigtig godt. Pludselig forventes der noget af børnene. Og der er REGLER, flere regler end i børnehaven i hvert fald.

På vores skole mødes alle børn og forældre hver morgen i skolegården for at stille sig i gå-rækker. De har en fast makker, som de skal tage i hånden og følges med hen til deres klasse. Det lyder da hyggeligt og ligetil, ikke?

LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn succes i skolen

Men sådan er virkeligheden bare ikke. Ikke hos os i hvert fald.

Børnene skal alle gå dreng/pige. Og det har voldt store problemer. “Hvorfor må man ikke holde sin nye ven i hånden? Dette måtte man da i børnehaven! Min gå makker puster mig hele tiden i øret, og han stopper ikke når, jeg siger det til ham”.

Vi talte om, at det sikkert var hans måde at komme i kontakt med hende på. Hun syntes, at det var mærkeligt, at han ikke bare sagde noget i stedet for. Men hun købte den! Vi aftalte, at hun skulle tage sin makker i hånden fremover, og så ville skolelæren snakke med dem om, hvordan man kommer i kontakt med hinanden. Så troede jeg, at den var i hus. Men sådan skulle det ikke gå.

Næste morgen nægtede hun igen og holdt med begge hænder godt fast i mine. Så måtte jeg ned i knæ og minde hende om vores aftale, og sagde også, at han da sikkert blev ked af det, når hun ikke ville tage hans hånd. Lige meget hjalp det, så jeg tog hendes hånd og førte den over til hendes gå-makker. Det var temmelig svært, da hun er ret ”Pippi-stærk”. I virkeligheden var det ikke særligt kærligt af mig, men jeg gjorde det alligevel. For man SKAL jo overholde reglerne. Men for enhver pris? Nej, vel.

LÆS OGSÅ: Fødselsdagsregler: 1, 2, mange

Nå, men alt har vel en pris, hvis det blot er den rette. Heldigvis for os har vores datter et brændende ønske om at blive rig. Så vi lokkede med fem kroner hver fredag, hvis hun tog sin gå-makker i hånden. Og det virkede. Fuldstændig upædagogisk, I know, men det var vores taktik.

Er jeg en god mor, når jeg tvinger mit barn til at gøre noget hun ikke ønsker? Og kan jeg være en god mor, selvom jeg bestikker hende?

Ja, det synes jeg faktisk, at jeg kan. Jeg mener godt, at jeg kan være en god mor, selvom jeg indimellem ikke er det. For det er hele mig. Det er sandheden om mig. Jeg er både glad, kærlig, sur og skrap.

En del af vores børns opdragelse er, at de skal lære, at der er regler som bare SKAL overholdes for at samfundet kan fungere. Det kan bare være lidt svært at forstå, at holde i hånd skal overholdes på lige fod med at man går over for grønt lys. Måden, jeg fik hende til at overholde reglen på, kunne jeg godt ønske at gøre anderledes i fremtiden. Bruge mere tid på at rumme hende i situationen, og IKKE tvinge hende til at tage hans hånd. Og jeg er helt sikker på, at læreren ville kunne håndtere det, hvis jeg ikke fik hende overtalt.

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

Det vigtigste for mig er dog, at jeg gjorde det så godt jeg kunne i øjeblikket.  Hvad tænker du om dig selv, når du har handlet ud fra dine egne behov og overbevisninger frem for dit barns behov?

Og hvad er dit bevis for at være en god mor? Og er det hensigtsmæssigt for dig?

Måske du med fordel kan bruge mine kærlige ord til mig selv: ”Jeg gør det så godt jeg kan. Når jeg ved bedre, så handler jeg bedre”.

Jeg er en god mor, fordi jeg også tillader mig IKKE at være det. 

Læs mere på vickysopenbook.wordpress.com

LÆS OGSÅ: Test: Er dit barn skoleparat?

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

LÆS OGSÅ: Mon ikke du gør det helt godt som mor?

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.

Sine Kjellerup

Hverdagen på barsel kører på repeat

Uret ringer, børnene skal ud af døren, og dagen skal igang. Altså lige om lidt..

Sine Christensen

24. august 2015

Jeg burde stå tidligere op.

Hvis jeg vender mig om på siden er børnene nok på vej ud af døren, når jeg åbner øjnene igen.

Hvorfor fanden har jeg aldrig lært at drikke kaffe!

I dag skal jeg leve sundt, så jeg starter med havregryn.. (Med ekstra sukker, når børnene kigger væk.)

Jeg har ikke noget tøj!

Jeg har ALT for meget tøj, kan jo slet ikke finde det, jeg skal have på inde under alle bunkerne.

Igen i dag for fed til denne her. Og denne her. Og de her bukser.. Jeg prøver igen imorgen. Freestyle i morgenkåbe, it is! Igen.

LÆS OGSÅ: Video: Derfor får mødre ikke lavet noget

Argh, strømper til børnene. Sorry kids, dem fik mor ikke lige sorteret… i denne måned. Prøv igen til jul.

“Isaya, du kan selv!… Og hjælp din lillebror bagefter…”

Aaah. Endelig alene.

Alban, nu sagde vi lige, at du sov!?

Hvad skal jeg spise idag?

LÆS OGSÅ: Barsel: Sæt lige mor på pause, tak!

Noget sundt selvfølgelig. Altså bare der er grønt i. Så… Hmm… Burger? Yes. Så laver jeg fritterne uden ekstra fedtstof. Godkendt.

Alban, skal vi ikke snart have en lille lur? Mor har jo meget, hun skal nå, ved du nok. Jo, lad os lige gå ind og sove lidt. Bare lige ligge lidt her min lille szkat… Zzz…

Shit, skulle have lavet alt muligt! Nå, men frokost skal jeg jo ha’!

*bøvs* Nå, imorgen bliver det lidt sundere.

Barselsretarderet

Vasketøj! Hmm… Altså, jeg skal jo også snart hente børn, så mon ikke det går, at jeg lige ligger lidt her og skriver et blogindlæg. Det er jo en investering i fremtiden! Jeg vasker jo tøj imorgen alligevel….

Åh! Hva! Hvor er jeg? Shit, nu igen! Nå, det var de børn. Jeg kan vel handle på vejen hjem.

Nå, vi fik ikke lige handlet. Den klarer manden nok på vejen hjem.

Ah, skønt at være sammen med børnene igen. Nå, jeg går i køkkenet med lydbog i ørerne. Forstyr mig ikke! Hvis jeg lige lader bøffen få et par minutter mere, kan jeg nå at høre, hvem morderen er. Hvorfor valgte jeg dog at lave hurtigmad idag?

*bøvs*

Nå, skulle vi så aldrig i seng, unger? Ih, hvor jeg glæder mig til at være sammen med min mand.

LÆS OGSÅ: Barsel: “De første to måneder var ren undtagelsestilstand”

Aah fred. Jeg tager sgu lige et hurtigt bad. Med lydbog.

“Skat kommer du med ind?”

“Njaa, jeg er jo lige startet på den der nye lydbog. Der går lige lidt.”

“Nå, skal vi så i seng eller hvad? Ja, men Alban sover ikke endnu så jeg ligger bare lidt med ham og en lydbog… Sov du bare !

Zzzzz…

SUK! Ikke noget at sige til, at man taler om ammehjerne, og det at være fanget i barselsland. Jeg føler mig barselsretarderet.

Sine Kristine, vil du SÅ komme tilbage! Og det’ straks!!

Har du lyst til at følge vores hverdag, kan du kigge med på bloggen www.miaya.bloggersdelight.dk eller på instagram: Sine_miaya 

LÆS OGSÅ: Mindfulness: 8 tip til at finde roen på barsel

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Ro eller fuld fart på din barsel?

LÆS OGSÅ: I bad med blinkende babyalarm

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du i magasinet Vores Børn få mange flere råd, guides og inspiration om alt fra psykologi og familieliv til forbrug, bragt direkte til din dør hver måned. Vi er ikke bange for at tale om tabubelagte emner og gør vores bedste for at afspejle hele dit liv som forælder. Klik her, for at købe 3 nr. af Vores Børn for 99 kr.