Gravid i udlandet

Blog: Hormoner på himmelflugt og frugt i hobetal

Kan man overhovedet føde i Danmark som udlandsdansker? Findes der virkelig ikke mødregrupper i USA? Hvordan skal det nogensinde gå med at flyve i 10 timer med et barn? Der er mange spørgsmål der melder sig, når man er gravid langt væk hjemmefra.

Af Christina Bandholm Vinde

Det er allerede halvanden måned siden nu. De to graviditetstests lå sirligt side om side med 2 streger på hver.

Vi havde det jo på fornemmelsen, min amerikanske mand og jeg, men nu blev det ligesom rigtigt bekræftet. Jeg var gravid!

Vi kyssede og krammede, og sommerfuglene fløj rundt i maven på os begge – midt i den sprudlende glædesrus kunne jeg dog også mærke en lille smule uro. For jeg følte mig med ét endnu længere væk hjemmefra, og en masse spørgsmål begyndte at hobe sig op. Hvordan foregår det hele her i USA? Bliver der taget de samme tests og forholdsregler? Og hvordan pokker skal jeg komme igennem alt det her uden min familie og veninder tæt på?!

Alt det oven i den tiltagende utilpashed i form af madlede, men vild trang til alverdens frugt, lugtesans som en jagthund og kvalme. Hvem har dog egentlig fundet på, at det hedder morgenkvalme, når det kan komme døgnet rundt? Jeg spørger bare! 

Nå, men jeg fik beroliget mig selv med, at det hele nok skal gå. Jeg er jo ikke den første, der har fået et barn i udlandet.

LÆS OGSÅ: Blog: Har du (heller) ikke fået den baby-ferie, du blev lovet?

What to expect when you’re expecting

Da danske graviditetsbøger desværre ikke lige hænger på træerne herover, gik jeg igang med at søge på nettet. Halleluja for nymodens teknologi! Voresborn.dk var den første hjemmeside, jeg faldt over, og jeg slugte alt, hvad der var at læse under emnet “Gravid”. Blogs, artikler, råd, videoer – hele molevitten. Især nyder jeg at kunne læse og følge med i “Gravid uge for uge”. Og terminsberegneren viste da også, at jeg rent faktisk var et par uger længere henne, end vi havde troet.

Faktaboks

Christina Bandholm Vinde er 32 år og oprindeligt fra Løgstør i Nordjylland. Hun er nu bosat i Washington State, USA. Hun er uddannet tandplejer med en diplomuddannelse i fagjournalistik. Hun arbejder som freelance-skribent, underviser og frivillig. Gift med Andrew, 37, fra WA, der er investor og medejer i et investeringsfirma.

Det giver mig alt sammen en dejlig følelse af at være lidt tættere på det derhjemme. Bare det at kunne læse stoffet på dansk gør mig optimistisk og giver en positiv følelse. Dejligt midt i de til tider pludselige tudeture på grund af alle hormonerne. For eksempel kan jeg nu ikke se en film uden at begynde at græde, og det er altså mig, som ikke engang græd til Titanic!

Derudover har jeg købt en bog til min Andrew, så han også kan følge lidt med og få bekræftet nogle af de pludseligt nyopdagede særheder ved sin kone. “The Expectant Father” – den ultimative guide til kommende fædre. Den kan bestemt anbefales til andre engelsktalende Dads-to-be og hjælper ham til at sige “ahaa, that’s why” og grine lidt af det hele.

Endelig: det er officielt!

Her i USA skal man åbenbart ikke tage til sin læge, når man finder ud af, at man er gravid, fandt jeg ud af, og en vandrejournal eksisterer ikke – i hvert fald ikke lige her, hvor vi bor.

Den første gang vi sådan rigtigt blev bekræftet – udover testene naturligvis – var derfor til ultralydsscanningen i uge 11 på en Obstetrisk klinik. Derefter er det dog gået slag i slag med hyppige besøg på klinikken til prøver, tjek, hjerteslag – you name it. Alt går, som det skal! Det er en aktiv og stærk lille bebs, siger de kloge hoveder.

For et par uger siden kunne vi så også endelig Skype og ringe til familie og venner med den glædelige nyhed! Ih, hvor var det egentlig svært at holde det for sig selv, når man gerne vil have svar og søge råd og vejledning hos sin mor, veninder og svigerinde, der har været igennem det samme. Hvor lang tid havde min mor for eksempel kvalme, da hun ventede mig? Hvor køber de ventetøj? Og kan det nu også passe, at det er nødvendigt at indkøbe alt på baby-butikkernes tjekliste?

Det er jo sikkert det samme, om man bor inde eller uden for Danmarks grænser – at det er svært at holde på den søde hemmelighed og samtidig have et hav af spørgsmål. Især når det er første gang.  

Når jeg tænker tilbage, har jeg jo egentlig vidst, lige fra vi begyndte at tale om at få en familie, at det ville blive anderledes, end hvis vi boede hjemme i Danmark.

Når man (læs jeg) så rent faktisk står midt i det, føles det bare lige pludselig ret vildt, for at sige det mildt. Der er stadig en masse spørgsmål, der melder sig. Kan jeg overhovedet føde i Danmark som udlandsdansker? Findes der virkelig ikke mødregrupper i USA? Hvordan skal det nogensinde gå med at flyve i 10 timer med et barn? Og hvad mon fremtiden bringer? Jeg har dog i skrivende stund gjort op med mig selv, at der ikke er andet for, end at se lyst på det hele og tage en dag ad gangen. Tage imod hjælp og viden med kyshånd fra familie og venner.

Forhåbentlig flasker det hele sig så til det bedste.  Det vigtigste nu er, at vi får en sund lille ny verdensborger til april – en dansk/amerikaner.

Og nu er det vist tid til endnu en frugttallerken…

LÆS OGSÅ: Mærkelige madvaner under graviditeten

LÆS OGSÅ: Læserne fortæller: Sådan slap vi af med vores graviditetskvalme

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

loading...