• Vestibulærsansen - hovedbalancesansen

    HVAD GØR DEN?

    Vestibulærsansen fortæller kroppen om roterende bevægelser af hovedet og bevægelsens retning og hastighed. Denne sans sørger for, at dit barn kan holde balancen. Dette skal dog ikke forveksles med balancen, som ikke er en sans, men de tre sanser og synet tilsammen. Ud over balancen har vestibulærsansen blandt andet betydning for dit barns kropsbevidsthed og aktivitetsniveau.

    HVORDAN FUNGERER DEN?

    Inde i dit barns indre øre sidder sanseorganet, som består af tre buegange og to sække. Sanseorganet indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når barnet bevæger hovedet, for eksempel når den lille rod slår koldbøtter. Dette opfanges af små fimrehår, som sender besked til hjernen, der registrerer hovedets stilling og bevægelser i alle planer.

    TJEK DIT BARN

    Hvis dit barn har problemer med vestibulærsansen, kan det komme til udtryk ved, at barnet…

    … ikke kan lide at tumle og slås.
    … ikke kan lide at gynge.
    … let bliver rundtosset/svimmel.
    … har svært ved at sidde stille og koncentrere sig.
    … har svært ved at holde balancen på en stol.
    … virker kluntet og støder ind i ting.
    … ikke kan lide balancelege som at gå på line, stå op på gyngen og lignende.
    … ikke er så udholdende.
    … har svært ved at lære at cykle.

  • Vestibulærsansen - hovedbalancesansen
    2 af 2
    Luk

    Vestibulærsansen - hovedbalancesansen

    DET KAN DU GØRE

    Børnehavebarn:

    - Find en legeplads med gammeldags koldbøttestænger.
    - Tag ud i naturen, og leg rullelege ned ad skrænter.
    - Lad barnet sidde på din kontorstol, og drej det rundt.

    Deluxe-version: Køb en lille indendørs trampolin, hæng en ribbe op, eller giv barnet en siddehængekøje til vilde lege og til stille stunder.

    Skolebarn:

    - Husk flere aktiviteter med bevægelse, når barnet sidder ned i flere timer.
    - Lad barnet gå til noget, hvor det bevæger sig.
    - Tag i svømmehallen, og lad barnet lege igennem, frem for blot at træne svømning.
    - Snup en dansetur til yndlingsmusik, hvor I virkelig ‘snurrer rundt’ – det er godt at blive svimmel!

    Deluxe-version: Køb en siddehængekøje til at lave lektier i, og hav en stor pilatesbold til at lege på. Når barnet triller over bolden på maven, kommer hovedet nedad.

  • Taktilsansen - følesansen
    1 af 2
    Luk

    Taktilsansen - følesansen

    HVAD GØR DEN?

    Følesansen gør, at dit barn kan mærke og registrere berøring. Den har betydning for barnets følelser, præcision i bevægelser, reaktionsevne, og for den psykiske og sociale kontakt til andre. Et barn med problemer med følesansen vil enten være dybt optaget af ikke at komme til at røre ved andre eller omvendt: ‘fylde for meget’ og for eksempel sætte sig på legoklodserne midt i legen.

    HVORDAN FUNGERER DEN?

    Sansen registrerer, om en berøring er blød eller hård, kold eller varm, rar eller ubehagelig, og giver besked til hjernen, så kroppen kan reagere. Den består af en beskyttende og en undersøgende del. Den beskyttende del er i spil, når dit barn rører ved noget varmt og trækker hånden til sig. Den undersøgende del er i spil, når barnet rører en regnorm eller en legoklods.

    TJEK DIT BARN

    Hvis dit barn har problemer ned taktilsansen, kan det vise sig ved, at barnet …

    … har afbrudt søvn, sover uroligt eller ikke kan falde til ro om aftenen.
    … generes af bestemte typer tøj, vaskemærker eller sømme.
    … ikke bryder sig om at blive smurt ind i creme.
    … er meget kilden.
    … er meget svimmel.
    … hellere vil røre end blive rørt.
    … bliver aggressiv, når nogen rører ved det – slår eller bider.
    … ikke kan lide at blive beskidt.
    … ikke kan lide at komme i brusebad.
    … ikke er glad for at lege med andre børn.

  • Taktilsansen - følesansen
    2 af 2
    Luk

    Taktilsansen - følesansen

    DET KAN DU GØRE

    Børnhavebarn:

    - Lad barnet være med til at lave mad i køkkenet – alle sanser, ikke mindst følesansen, bliver stimuleret, når man er med til at brase, bage, koge og vaske op.
    - Frotter godt med et håndklæde, når barnet har været i bad.
    - Smør eventuelt creme på kroppen efter badet, og gør det rart ved at tage dit barn på skødet og snakke lidt samtidig.

    Skolebarn:

    - Sid tæt sammen, når du hjælper med lektierne. Ofte glemmer vi at røre ved vores store unger, især hvis der er kommet små til i mellemtiden, men de – og vi – har brug for det.
    - Nus ham i håret, når I ser TV, eller giv lidt fodmassage.
    - Tag i svømmehallen, og lad ham boltre sig i legebassinet.

  • Kinæstesisansen – muskel-/ledsansen
    1 af 2
    Luk

    Kinæstesisansen – muskel-/ledsansen

    HVAD GØR DEN?

    Kinæstesisansen sørger for, at muskler spændes og afspændes efter behov. Herved bruges den mængde muskelkraft, der er nødvendig for at udføre en bestemt bevægelse. Hvis dit barn for eksempel skal løfte en liter mælk og har prøvet det nogle gange, ved hjernen, hvilken besked den skal sende til musklerne, det vil sige med hvilken kraft, det skal løfte mælken.

    HVORDAN FUNGERER DEN?

    Sanseorganerne findes i muskler, sener og led og er afhængige af præcise sanseindtryk fra de andre sanser. Kinæstesisansen bygger med andre ord på de to andre sanser, og har dit barn problemer med dem, vil det ofte vise sig i kinæstesisansen.

    TJEK DIT BARN

    Hvis dit barn har problemer ned kinæstesisansen, kan det vise sig ved, at barnet …

    … bliver hurtigt træt.
    … er motorisk bagud (holdt hovedet, kravlede og gik senere end jævnaldrende).
    … ikke har lyst til at prøve nye ting.
    … er pjevset og usikker.
    … lander tungt, når det hopper ned fra noget.
    … har svært ved præcise bevægelser.
    … har svært ved at bedømme størrelse og vægt.
    … har dårligt kropskendskab.
    … har svært ved begreber som foran, bag ved, ved siden af og så videre.
    … spiser grimt.
    … er under- eller overaktiv. 

  • Kinæstesisansen – muskel-/ledsansen
    2 af 2
    Luk

    Kinæstesisansen – muskel-/ledsansen

    DET KAN DU GØRE

    Børnehavebarn:

    - Sørg for, at der er gode faciliteter, hvor dit barn leger: Der skal være mulighed for at kravle, klatre, løbe, liste og hoppe. Går dit barn ikke i en institution med god legeplads, så sørg for, at det kommer til at lege forskellige lege derhjemme.
    - Lad barnet balancere så ofte som muligt. Giv tid til, at det lige går en tur på line på kantstenen.
    - Byg forhindringsbaner i stuen af puder, bordskånere, tæpper og så videre – alt kan bruges!
    - Tag i skoven, og gå væk fra stierne og ind i krat og på skråninger. Uforudsigelige underlag styrker og træner.

    Deluxe-version: Køb et balancebræt.

    Skolebarn:

    - Tillad alle former for stillinger, når dit barn laver lektier, for eksempel liggende på maven på en madras, i en sækkestol eller en fatboy. Jo flere forskellige kropsstillinger, jo bedre, så kroppen ikke bliver overanstrengt i bestemte stillinger.
    - Igen er svømmehallen god til vilde lege.

    Deluxe-version: Lad barnet gå til noget, der styrker musklerne. Ridning er for eksempel glimrende, fordi der skabes meget stabilitet omkring ryggen og i kroppen.

Barnets udvikling

Tjek dit barns motorik

Kilden, urolig, ensom? Motorik handler om mere end bevægelse og dit barns sanser skal stimuleres hver dag, hele barndommen, og din opgave er at skabe rammer og lade junior bøvle sig frem mod en god udvikling.

Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Junior, december 2012

Motorik. Mon ikke det var et ord, du først rigtig lærte at kende, da du blev mor? Og som du nok ikke har skænket en tanke, siden poden var lille?

Som voksne tænker vi ikke over, at vi kan gå, stå, løbe, og klatre – med mindre vi har problemer med det.

Faktaboks

Fakta

Cirka halvdelen af børn på tre år og syv måneder har små eller store problemer med motorikken.

Næsten hvert tredje barn i 0. klasse har mindst et problem ved den motoriske undersøgelse. Drengene har flere problemer end pigerne.

Kilde: Undersøgelsen Tidligere indsats, tidsskriftet, Grundmotorik og databasen Børns sundhed.

Men som forælder er du ansvarlig for, at et andet lille menneske lærer at bruge sin krop – holde sit hoved, rulle, krybe, kravle, stå og gå og senere: løbe, cykle og klatre i træer.

LÆS OGSÅ: Dit barns motoriske udvikling

Hvert lille skridt er en milepæl, og den stolte jubel vil ingen ende tage. Andre gange er det en træls tjans: Når mælken ryger ud over bordet for 117. gang, fordi junior ‘kan selv!’. Eller vasen ryger, fordi ‘superhelten’ sprang ned fra sofaen.

God motorik giver fordele

Men hold ud, og bliv ved – både med at opfordre, opmuntre og lede og med at give plads til, at dit barn får lov at prøve så meget som overhovedet muligt selv.

Det giver god motorik, og god motorik er ikke blot gode bevægelser, det er også forudsætningen for selvtillid, et godt socialt liv – og en god skolegang.

– Når du stimulerer barnets primære sanser, som er grundlaget for hele motorikken, giver du dit barn mulighed for frit at vælge, hvad det vil være med til.

Det behøver ikke sætte sig hen i sandkassen alene, fordi det bliver svimmel af at gynge eller takke nej til at bygge tårn, fordi det kommer til at vælte legoklodserne, siger rytmikpædagog og motorikvejleder Christina Skaarup.

Det gode børneliv

I skolen kan et motorisk ustimuleret barn få nakke- og rygproblemer, fordi det aldrig har fået styrken til at holde sit hoved og ikke er udholdende nok i ryg- og mavemuskler, ligesom det kan føle sig udenfor, når de andre drøner ud og spiller fodbold. Indlæringen kan også blive svær.

– Når kroppen fungerer, har barnet overskud til at modtage kollektive beskeder, være social og lære. Fungerer kroppen ikke, går al energien til at holde styr på den, siger Christina Skaarup.

Med andre ord: Det gode børneliv kræver en god motorik, også ud over de første, svære trin.

LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer i børnehaven

– Alle børn kommer op at gå og stå – det er kvaliteten i det, der er interessant. Det handler om at give barnet de bedste forudsætninger for at indtage verden.

Gode rammer

For at kunne skabe de bedste rammer for, at dit barn opnår alle disse gode ting, skal du vide, hvordan dets motorik fungerer.

Grundmotorikken består af tre sanser: den vestibulære sans, taktilsansen og kinæstesisansen.

Den vestibulære sans kaldes også hovedbalance-sansen og har betydning for, hvordan dit barn holder balancen. Taktilsansen – følesansen – styrer, hvordan barnet oplever sig selv og verden.

Endelig sørger kinæstesisansen – muskel-led-sansen – for, at barnet kan afpasse sin styrke og præcision i bevægelserne. Alle tre sanser skal stimuleres, for at barnet får mulighed for at udvikle sig optimalt.

‘Bøvl’ giver erfaringer

Da dit barn blev født, lå reflekser og reaktioner klar som perler på en snor og ventede blot på at blive udløst. Hver refleks skal nemlig udløses så ofte, at bevægelsen til sidst bliver automatisk.

Det er her, du kommer ind i billedet – og det er her, du skal huske at blive i billedet, også efter at dit barn når børnehave- og skolealderen.

Med dit børnehavebarn er du afhængig af, at junior går et sted med en god legeplads, rum til at lege og pædagoger, der vægter bevægelse højt. Derhjemme kan du dog også gøre meget.

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social

Først og fremmest skal du lade dit barn ‘bøvle’. Du er sikkert en omsorgsfuld mor, der vil dit barn alt det bedste og derfor gladelig hælder hans mælk op, løfter ham op på stolen og bærer de trætte ben op ad trapperne. Men det er at gøre ham en bjørnetjeneste.

Dit barn skal selv

Når du lader ham selv gå op ad trapperne og hælde mælk op fra en lille kande – med al den frustration, der nu kan ligge i at skulle mestrenoget nyt – sparer du ikke bare selv kræfter, du giver ham også en vigtig kropslig erfaring.

– Hvis ikke dit barn har prøvet at hælde mælk op, ved hans krop ikke, hvor meget muskelstyrke, der skal til for at løfte kartonen og ramme glasset. Det kan du ikke lære ham, det skal hans krop selv erfare, understreger Christina Skaarup.

Dernæst kan du indrette jeres hjem, så der er plads til at lege og tumle, uden at du er nervøs for porcelænet, eller at vildbassen slår næsen til blods.

LÆS OGSÅ: Test – hjælper du dit barn for meget?

Alt efter temperament, kvadratmeter og dit barns behov for ekstra motorisk stimulering kan du også investere i en lækker madras, I kan tumle på sammen, eller endda hænge indendørs gynger eller ringe op.

Hold vanerne ved lige

Når dit barn kommer i skole, skal han sidde ned mange timer om dagen. Det stiller endnu større krav til de gode bevægelsesvaner derhjemme.

– Hvis du har overskud, er det rigtig godt, at dit barn går til noget med bevægelse, så han ikke bare går hjem fra skole og sidder foran computeren. Der er ikke noget galt med computere, men der skal også være bevægelse, siger Christina Skaarup.

Som altid gælder det om at være det gode forbillede. Er du ikke den sporty type, så vælg andre fysiske aktiviteter som at tage i skoven eller i svømmehallen.

Det vigtigste er, at bevægelse bliver ved med at være en del af hverdagen, når der kommer lektier, fritidshjem og kammerater ind over.

For sent?

Husk stadig at holde fingrene væk, når de klør efter at servicere dit barn – af godhed eller travlhed.

Når du lader dit barn gå eller cykle til skole, selv bære sin taske og prøve kræfter med snørebåndene, giver du fortsat barnet mulighed for selv at få kropserfaringen – og selvtilliden ved at være selvhjulpen.

Hvis du er mor til en femårig og nu tænker ‘av, alt det her har jeg ikke vidst,’ så bare rolig. Se på dit barn: Er hun glad for at lege? Kaster hun sig ud i fysiske udfordringer? Kan hun både være aktiv og i ro?

LÆS OGSÅ: Test – hvordan lærer dit barn bedst?

Så er hun ikke i problemer. Er der omvendt noget, der bekymrer dig – holder hun sig tilbage på legepladsen, virker hun klodset, eller kan hun ikke slå kolbøtter – så kan det stadig nås.

Dårlige vaner kan ændres

Ligesom du er med til at give dit barn dårlige vaner, kan du også vende dem til gode vaner.

– Det er godt med en tidlig indsats, men det er aldrig for sent. Nogle børn kan have brug for målrettet motorisk træning, hvis de for eksempel ikke kan overskue at være i institution, ikke kan lide at være med i lege eller ikke har mod på fysiske udfordringer.

Dem kan vi hjælpe, siger Christina Skaarup.

Der er dog også meget, du selv kan gøre – i guiden i toppen af artiklen kan du se, hvordan du stimulerer de enkelte sanser i forskellige aldre. God fornøjelse!

Kilde: Rytmikpædagog og motorikvejleder Christina Skaarup. Underviser blandt andet på Afspændingspædagogernes Aftenskole (APA), og i Jordemoderhuset. Se mere på Skaaruprytmik.dk, Apa.dk og Jordemoderhuset.com.

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...