Hjælp, vores dreng er bange for alt

Seksårige Victor er bange for at prøve nye ting og får angstanfald, hvis der er for mange andre børn omkring ham. Victor er det, man kalder et sensitivt barn og har brug for mere tryghed end de fleste, mener Jesper Juul.

Anna Rossman Thejsen, Vores Børn Junior, februar 2011

 

Baggrund
Hvis der er for mange andre børn, går seksårige Victor i baglås – i skolen tør han tit ikke spise sammen med de andre, og bare tanken om at skulle til idræt i skolen og om de andres larm får ham til at gå i panik en uge i forvejen. Han søger meget voksnes selskab og har det bedst med meget få eller slet ingen forandringer.

Victors forældre er bange for, at hans frygt vil hæmme ham og give anledning til drillerier. De har prøvet alt fra kærlig opmuntring til skældud, men jo mere de prøver, jo mere trækker Victor sig, føler de. I den seneste tid har hele familien været inde i en negativ spiral, hvor Victor er meget pylret og ked af det, og hans forældre er irriterede og frustrerede – hvilket bare forværrer situationen. Derfor har de nu bedt Jesper Juul om hjælp.

Jesper Juul: Jamen jeg har jo læst jeres mail og føler mig godt orienteret. Men er der mere, I har lyst til at fortælle om, hvordan Victor er?

Mor: Jeg har ikke lyst til at sætte mange flere ord på, når Victor er med (Victor sidder stille på en stol mellem mor og far og kigger ned i bordet, red.). Men Victor er et meget følsomt og genert barn og kan blive meget angst, især for nye ting. Men han er også meget kvik og forstår alt, hvad jeg siger. Jeg har bare sagt, at vi skal over til en mand, der hedder Jesper, som kan hjælpe os med, hvad vi forældre kan sige til Victor og gøre for Victor for at hjælpe ham bedst.

Jesper Juul: Jeg har en idé om, at Victor hører til det, man kalder hypersensitive eller sensitive børn. Er I nogensinde stødt på det? Måske har I fundet en hjemmeside på nettet om det?

Mor: Ikke hypersensitive, men jeg har læst noget om sensitive børn … Det sværeste for mig som mor er nok, hvor meget skal jeg gøre eller ikke gøre i forhold til Victor. Jeg kommer tit til at skælde ud, når Victor er det, jeg kalder ‘pylret’, og så bliver Victor bare mere ked af det. Er det ikke rigtigt Victor?

Victor: Nikker.

Mor: Tit har Victor ikke spist sin madpakke, når jeg kommer og henter ham om eftermiddagen,

og så bliver han pylret og træt, og jeg ved bare, at så bliver det ikke hyggeligt, når vi kommer hjem. Så bliver jeg tit vred. Men når jeg så bliver vred, bliver han bare endnu mere pylret, og så siger jeg, at det går altså ikke, du er så pylret …

Victor: Nikker.

Mor: Det vigtigste for mig er at finde ud af, hvordan vi hjælper ham uden at overbeskytte ham og uden, at han føler sig anderledes og forkert. Vi har snakket meget om, hvor meget vi skal skubbe på, og hvor meget vi skal lade ham være den, han er…

Jesper Juul: Har Victor altid været sådan, som han er? Hvad med dengang, han blev født?

Læs videre på næste side>>

 

Mor: Victor er født ved kejsersnit, fordi jeg havde skadet min ryg. Han blev født 10 dage for tidligt og havde faktisk lidt startvanskeligheder, lidt kolikagtige symptomer, lidt svært ved at spise. Jeg kan også huske, vi havde besøg af noget familie, da han måske kun var 1-2 uger gammel. Dengang var vi af den overbevisning, at vores liv ikke skulle ændre sig, selv om vi havde fået barn. Jeg tror, det var min tante, der sad med Victor, og en af os gik rundt og støvsugede. Så sagde hun: “Er I klar over, at han slet ikke kan klare de høje lyde? Han ligger og spjætter, hver gang han hører lyden af støvsugeren.” Der var han en til to uger gammel, og efter den oplevelse passede vi nok for meget på ham, vi var nok meget beskyttende.

Far: Der skulle være meget stille omkring ham. Han skulle ikke forstyrres. Men jeg tror, der er mange, der begår den fejl og er meget forsigtige med den første. Og sådan har vi jo slet ikke været med Emma, Victors lillesøster. Der har helt sikkert været mere larm.

Jesper Juul: Victor, lyder det meget højt, når vi taler sammen nu?

Victor: Ryster på hovedet.

Jesper Juul: Det er kun, når der er mange mennesker, at det brænder sammen?

Victor: Nikker.

Mor: Nu er Victors lillesøster Emma blevet to år og begyndt til mor-barn-gymnastik. Emma synes, det er sjovt, men første gang vi var derhenne, blev Victor ked af det og ville bare hjem med det samme. Anden gang gik det lidt bedre, og tredje gang gik det faktisk godt. Ik’, Victor?

Victor: Nikker.

Far: Men Victor er også meget forældretryg.

Jesper Juul: Ja, jeg tror mere på, at han har vænnet sig til den service, der var i begyndelsen.

Mor: Tror du, at det er det?

Jesper Juul: Det er egentlig lige meget, om det er det eller noget andet. Det vigtigste er, at vi finder en strategi.

Mor: Det er faktisk blevet bedre, efter at lillesøster er blevet født. Og også efter han er startet i skole. Han bliver mere og mere tryg. Men han skal have tid til at vænne sig til ting, men det er ikke det, jeg synes, er det værste. Hans angstanfald bekymrer mig meget. For eksempel når han ikke kan få en bid ned uden at blive angst. Henne i skolen, især lige da han var startet, kan han nærmest gå på standby og lukke sig inde i sig selv. Han er ikke i stand til at spise eller drikke, og så når han bliver hentet, bryder hans verden sammen. Han er gået sukkerkold og har ondt i maven, fordi han heller ikke tør gå på toilettet. Når han kommer hjem om eftermiddagen, bliver han overvældet af gråd og meget dystre tanker. Jeg vil jo ikke være overbeskyttende og overbekymret, men heller ikke det modsatte og altid skælde ud og være vred.

Jesper Juul: Der er forskel på at reagere empatisk og på at reagere som opdrager: Den empatiske reaktion kunne være: “Det var sgu da ærgerligt, at du ikke fik spist i dag.” Og så er der opdrageren, hvor du bliver vred på ham og skælder ham ud, fordi han ikke har spist. Det sidste virker ikke, og det har du jo opdaget.

Skæld ud skaber kaos hos Victor – læs videre på næste side>>

 

Jesper Juul: Jeg vil gerne anbefale jer at gå ind på en hjemmeside, der hedder Sensitiv.dk. Der er simpelthen nogle ting, man ikke skal udsætte sensitive mennesker for – for eksempel stærke, følelsesmæssige konfrontationer som skældud, det skaber bare kaos inde i dem.

Mor: Kan du give et eksempel?

Jesper Juul: For 20 år siden var der en kvinde, der gik i terapi hos mig. Når jeg sad med hende som klient og sagde: “Jamen, det må du da for fanden kunne finde ud af,” så for hun sammen. Senere fandt hun ud af, at hun simpelt hen var sensitiv.

Mor: Ja, det gør Victor også, når vi skælder ham ud.

Mor: Du tror, at Victor er et sensitivt barn?

Jesper Juul: Ja.

Mor: Jeg er sådan lidt den kontante type, som godt kan være hård ved ham. Og når vi skælder ud, farer han sammen og husker det flere dage efter.

Far: Ja, han farer sammen.

Jesper Juul: Jeg har mødt en del børn, som har noget, der ligner det her. Men meget værre, de kunne ikke gå til fødselsdage med mange børn eller have kammerater med. Til nogle af dem har vi sagt: “Kan du ikke forestille dig, at du tager en rumdragt på, og så beskytter den dig, når du går ind i et rum med mange mennesker?” Det hjælper for nogen.

Jesper Juul: Du, mor, sagde vist: “Skal vi bare lade ham være som den, han er?”

Mor: Ja, jeg står lidt i et dilemma mellem at være empatisk og opdrager.

Jesper Juul: Victor vil gerne være som de andre. Han vil gerne lære det, det tager bare lidt længere end for andre. Han kan ikke lære det hurtigere, han kan ikke lære det med trusler, men han kan lære det. Måske tager det et år, men han kan lære det.

Far: Ja, det giver mening. Vi startede til fodbold med Victor, og det var kaotisk, og han kunne slet ikke håndtere det. Så startede vi på et mindre hold, hvor der er meget mere ro på, og hvor jeg tog med og var meget med i starten – med helt ude på banen. Nu efter et halvt år løber han rundt alene, og jeg står bare og kigger på.

Jesper Juul: Det er det, der er beviset for mig. Han har ikke noget handikap. Han lider ikke af for eksempel neurotisk angst, hvor han kun vil sidde på skødet og ingenting vil. Han vil faktisk gerne! Og jo ældre han bliver, jo mere kan I også spørge ham: “Hvad vil du? Hvad har du lyst til?”

Jesper Juul: Jeg sidder med en dreng i baghovedet på nogenlunde samme alder, som også var forsigtig, ikke så bange, men forsigtig. Jeg sagde til hans mor: “Sådan er han. Det er der ikke noget at gøre noget ved.” Hun beskrev det som en kolossal lettelse at få det at vide, og drengen blomstrede i løbet af ingen tid. Han kunne jo mærke, at mor ikke længere var bekymret, og det var altså en kolossal lettelse for barnet.

Mor: Victor går i en meget lille og god klasse. I gymnastik er de så slået sammen med 1. klasse, og så er de pludselig 27 børn i klassen. Det bliver alt for meget for Victor. Han tør ikke være med. Så nu har han fået lov til bare at sidde og kigge på, at de andre laver gymnastik, og så har de aftalt, at de ser på det igen om nogle måneder.

Jesper Juul: Ja, det er godt. Sig til ham: “Det er okay, at du sidder og kigger på, og så kan du deltage, hvis du har lyst.”

Mor: Hvad så, hvis han aldrig får lyst? Nu tænker jeg også på, da han gik i børnehave. Der blev det også for meget for ham om morgenen, og så fik han hver dag lov til at sidde i en sofa, og der sad han så en til to timer hver morgen.

Jesper Juul: Jeg er sikker på, at han nok skal få lyst til at deltage senere. Og det er altså godt fundet på af pædagogerne, det med sofaen. Han er nødt til at finde sin egen vej, og det ville selvfølgelig være beroligende for os voksne, hvis han ville indvie os mere i det, der sker inden i ham, men det har han ikke kunnet endnu. Men jeg er ikke i tvivl om, at Victor kan, han er bare nødt til at gøre det i sit eget tempo, men han skal nok nå det.

Jesper Juul: Det har været svært at være Victor indtil nu, og det har været hårdt, og det kan godt være, der går et stykke tid endnu, før det bliver sjovt, men det bliver forhåbentlig nemmere snart, fordi hans forældre fremover lader ham være, som han er.

Victor behøver ikke at blive skubbet frem af jeres ambitioner på hans vegne. Det er nok, at han bliver inviteret. Sig til ham: “Uanset om der går en uge eller et år, er det fint.” Han vil forfærdelig gerne, både fordi han selv vil og for at gøre sine gamle forældre glade.

Mor: Skolen kan også fylde meget på en negativ måde for Victor. Han husker for eksempel, at nogen har drillet ham henne i skolen. Men jeg vil gerne hjælpe ham til at se det positive, alt det, der også er godt. Så siger jeg, jamen du har da også leget godt med nogle andre, ikke …?

Jesper Juul: Det duer jo ikke, det ved du jo godt. Hvis du har ondt i hovedet, så hjælper det jo ikke, at nogen siger, det var da værre at have ondt i ryggen. Sig, at det er du ked af, og så ikke mere!

Mor: Altså, jeg skal lytte og sige, jeg forstår?

Læs hvordan det er gået efter rådgivningen på næste side>>

 

Jesper Juul: På professionelt sprog hedder det anerkendelse: “Det er jeg ked af, det kan jeg godt forstå.” Og så kan du måske nogle gange sige: “Jeg ville ønske, jeg havde en tryllestav, så jeg kunne trylle det væk.” Når man er trist, har man ikke brug for en jubeloptimist.

Far: Jeg tænker også, nu er det jo dig (henvendt til mor), der henter ham. Måske kunne han blive hentet lidt senere, og så kunne jeg hente ham. Jeg har jo en lidt anden tilgang end dig, bliver ikke så vred eller utålmodig, som du nogle gange gør …

Mor: Det er jo, fordi jeg ved, han bliver så ked af det og træt, at jeg bliver vred. Men jeg har jo været i tvivl, om jeg skulle toughen ham op.

Jesper Juul: Og det skal du ikke.

Mor: Nej, det forstår jeg nu.

Jesper Juul: Han har ikke brug for tvang, han har ikke brug for motivation, han har brug for invitation.

Mor: Vi prøver at forklare, både skolen og til svømning, at Victor har brug for tid, så skal han nok komme. Men vi har for eksempel mødt svømmelærere, som siger, “pjat med jer, I er bare pylrede.” Det er svært, synes jeg. De overskrider vores grænser.

Jesper Juul: Ja, der er nogen, der har valgt en holdning. Det indlysende svar er: “Ja, vi er pylrede. Er det forbudt? Mig må du gerne straffe, men ikke min dreng. Han har brug for tid.” Der er så mange færdigsyede holdninger til det at være forældre. Jeg er vældig glad for, du kom med Victor. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er al mulig grund til at være optimistisk.

Efter rådgivningen
Victor har forandret sig meget, siden han var på besøg hos Jesper Juul sammen med sine forældre. Han er meget mere glad og er mere uafhængig af sin mor, fortæller hans forældre. Især Jesper Juuls kommentar om, at de skal være omsorgspersoner – og ikke psykologer eller opdragere – over for Victor gjorde indtryk og har ændret deres måde at være på over for deres lille dreng.

“Der er ingen tvivl om, at Victor nyder utroligt meget, at han ikke længere får skæld ud, når han ikke har spist sin madpakke. Og hvis han har været ked af noget, forsøger vi ikke mere at negligere hans oplevelser eller leger lommepsykolog – vi lytter bare,” siger Victors mor et par måneder efter rådgivningen hos Jesper Juul.

I skolen mærker de også de store og positive forandringer hos Victor. Han deltager nu i idræt og er glad for det. Til gengæld får han lov til at klæde om alene inde i klassen og venter med et bad, til han kommer hjem – så undgår han det larmende omklædningsrum, han ikke bryder sig om.

I det hele taget oplever Victors forældre, at både hans lærere og pædagoger har været utroligt åbne for at ændre deres måde at takle ham på og har en stor tålmodighed med ham.

“Der er ingen tvivl om, at både vores og deres forandrede måde at håndtere ham på har betydet meget. Han er ikke længere pylret,” siger hans mor.

Hun mener også, at både hun og Victors far er blevet meget bedre til at takle de situationer, hvor Victor er træt eller tøvende over for nye ting.

“I stedet for at gøre hinanden sure tror jeg, at vi er blevet bedre til at tilbyde ham et forstående pusterum. Og jo mere vi gør tingene rigtigt, jo bedre fungerer han,” siger Victors mor.

debate

Vis facebook-kommentarer

Skjul facebook-kommentarer

Gå til madplan
loading...