Det er et stort skridt at starte i sfo, men også spændende. Foto: Colourbox

Velkommen til (den farlige) SFO

Sådan hjælper du:
  • Træn dit barn hjemmefra i at klare praktiske ting så som selv at tage tøj på og holde styr på sin skoletaske.
  • Tal med dit barn om skoledagen – er der f.eks. en seddel, du skal læse, eller en ny kammerat, du skal høre om.
  • Giv dig (og dit barn) god tid, når du skal hente.
  • Sørg for, at der ikke sker for mange andre (nye) ting i dit barns liv samtidig med SFO
  • start.
  • Hav tillid til, at personalet nok skal kontakte dig, hvis der opstår problemer.
  • Se den større frihed og dermed det større ansvar, dit barn får, som en positiv og naturlig udvikling.
  • Det er ved at være tid til, at de vordende skolebørn skal begynde i skolefritidsordning (SFO). En spændende tid, men også lidt overrumplende for mange. Få gode råd til, hvordan I takler overgangen til skoleverdenen bedst muligt.

    For mange forældre kan det føles som en brat opvågning, når børnene starter i SFO. Farvel til den trygge og overvågede børnehave – og velkommen til SFO’ens vilde verden, hvor vi går lige fra gaden ind i en stor verden uden høje dørhåndtag, og massive hegn, der holder vores børn sikkert inde. Velkommen til en verden, der udspiller sig ude og inde, i hobbyrum, spillerum eller noget helt femte.

    Vi har ingen idé om, hvor vores ‘lille, skrøbelige’ barn er, dér imellem masser af andre – og mange af dem skræmmende store – børn. Når vi så endelig får udset os noget personale, bliver vi ikke meget tryggere: “Prøv i Krea eller måske udenfor. Bertil gik i hvert fald ud for at spille fodbold med nogle af ungerne.”

    LÆS OGSÅ: TEST - hvordan lærer dit barn bedst?

    Som forældre kan vi heller ikke længere forvente den vante rapport om vores lille podes dag fra start til slut, om hvem han eller hun har leget med, hvor mange stykker frugt der røg ned til eftermiddag, og dagens op- og nedture. Ja, og når vi så kommer til garderoben og finder ud af, at regnbukserne mangler, er det da helt berettiget, at vi tænker, at de pædagoger overhovedet ikke har tjek på noget som helst. Og det kan jeg da ikke byde mit barn...?

    Børn gode til at omstille sig

    “Jo, du kan – og med god samvittighed oven i købet!,” siger formanden for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, der selv er mor til fem børn.

    “Børn er utrolig gode til at omstille sig til nye ting og får faktisk hurtigt fornemmelse for at gå i SFO,” beroliger hun. Det er straks værre med os forældre, vi skal lære at se vilkårene i SFO’en som en naturlig – og vigtig – del af udviklingen i vores barns liv og have tillid til vores børn og til personalet.

    LÆS OGSÅ: Den første skoletaske

    “Så er vi nemlig kommet rigtig langt i at give vores børn den rette støtte. Og os selv en ro og tillid til, at det nok skal gå, som så meget andet i vores barns liv før er gået fint,” siger Benedikte Ask Skotte.

    Næste side - Læs hvad vi forældre skal indstille os på >>

    LÆS OGSÅ
     
     
    AFSTEMNING

    Hvor mange timer er dit barn dagligt i vuggestue/dagpleje?