Foto: Istockphoto

Hjælp din lille sengevæder

Vidste du, at …
… i hver 1. klasse tisser 1-2 børn i bukserne og/eller i sengen?
Kilde: Netdoktor.dk
Tre gode råd
Tre ting du kan gøre for at hjælpe din nattevæder:
  • Hjælp dit barn med at få tisset af lige inden sengetid.
  • Prøv at spise aftensmad halvanden til to timer før sengetid. Det tager cirka to timer for kroppen at omdanne aftensmad og væske til urin.
  • Søg hjælp, hvis dit barn er hæmmet eller ked af ikke at kunne holde sig.
  • Hvad skal du gøre, hvis dit barn tisser i søvne? Væbne dig med tålmodighed og håbe på, at det går væk med tiden? Eller hjælpe dit barn med at holde op? Få svaret her.

    Moar, moar,” lyder en spæd barnestemme ud i mørket. Du sætter dig op i sengen, sunder dig et øjeblik og ser på vækkeuret: Klokken er 04.25. Så lister du ind til dit barn.

    “Jeg har tisset i sengen,” lyder det beklemt. “Nå, så må vi skifte sengetøjet,” sukker du. For nu står du der igen. Midt om natten og skifter gennemvædet nattøj, lagen og dynebetræk. Måske klemmer du også et par bebrejdelser ud mellem sidebenene. Men prøv at lade være.

    “Dit barn kan hverken gøre for det eller gøre noget ved det,” siger klinisk sygeplejespecialist og leder af Børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus, Ulla Kabbelgaard.

    Hverken formaninger som, ‘du skal prøve at kalde på mor, inden du tisser’, eller bebrejdelser som ‘har du nu tisset igen!’, nytter noget. Det eneste, du får ud af det, er et barn, der bliver endnu mere ked af det og ubehageligt til mode.

    “Selv om dit barn gerne vil holde sig tør, kan han ikke, hverken ved at være ekstra opmærksom på det eller særligt beslutsom omkring det,” siger Ulla Kabbelgaard.

    Fysisk, ikke psykisk problem
    Ifølge Ulla Kabbelgaard er der tre grunde til, at børn kan have svært ved at holde på vandet om natten.

    Den ene kan være, at barnet ganske enkelt ikke opdager, at kroppen sender et signal om, at den skal tisse. Hvis det er tilfældet, vågner dit barn først, når sengen er våd. Han mærker simpelthen ikke, at han skal tisse.

    Den anden kan være, at barnet producerer for lidt ‘ikke-tisse-hormon’, mens det sover. Det giver et voldsomt pres på blæren, og så kan dit barn nå at tisse både tre og fire gange i løbet af en nat. Måske vågner han af det, men mange børn sover fra det, uanset om de har natble på eller sover i en drivende våd seng.

    Den tredje kan være, at barnet har en for lille blære i forhold til sin alder. Hvis dit barn har en for lille blære, vil han typisk komme til at tisse i sengen flere gange på en nat. Og det selv om du tager ham op om natten for at hjælpe ham på toilettet, for blæren bliver ganske enkelt hurtigt fuld igen.

    “Det er ligesom, at nogle børn taber mælketænderne hurtigt, andre langsomt. Blæren kan også udvikle sig hurtigt eller langsomt,” forklarer Ulla Kabbelgaard.

    Derfor kan et barn på syv år sagtens have en blære som et barn på fem år. Det skyldes ofte et miks af de tre grunde, at et barn tisser i sengen om natten.

    Kun meget, meget sjældent skyldes det, at dit barn er uroligt over noget. Det er simpelthen en myte, at nattevæderi skyldes, at barnet har det dårligt psykisk, fastslår Ulla Kabbelgaard.

    Læs videre på næste side, hvad du selv kan gøre for dit barn>>

     
     
    AFSTEMNING

    Hvor mange timer er dit barn dagligt i vuggestue/dagpleje?