ORM. Det lyder ikke rart, og det er det heller ikke – bliver man smittet, klør det ad r…. til. Vi guider dig her til, hvordan du forebygger, spotter og behandler de ulækre bæster, hvis de har møvet sig ind på dit barn – og dermed dig.
”Jeg kan sluge piller, for jeg har orm!” Sådan siger min datters veninde på fire år med stolthed i stemmen og kigger på mig hen over morgenmaden.
”Okay,” svarer jeg og løfter øjenbrynene, for det var måske en bonusinformation, jeg gerne ville have haft, inden hun og storesøsteren kom til overnatning hos os.
”Det har jeg også,” når storesøsteren at sige, før jeg har sagt mere. Og med et lidt stift smil tænker jeg på, at de tre piger har delt seng, badeværelse og legetøj de sidste tolv timer.
”Det er da flot, at du kan spise piller,” får jeg anerkendende sagt til fireårige Anna, for hun kan jo på en måde ikke gøre for, at hendes forældre ikke har informeret mig. Og måske er det ikke så slemt, som det lyder, tænker jeg. Håber jeg. Da forældrene kort efter kommer for at hente pigerne, spørger jeg dem til behandlingen og smitten af børneorm.
Ormeæg i sandkassen
Venindens forældre starter med at berolige mig med, at børnene ikke smitter, når de er i behandling – og det er hele familien heldigvis. ”Vi har fået at vide, at det er ekstremt vigtigt, at forældrene også tager medicinen,” siger faren, der har fået strenge instrukser fra lægen. Mange voksne tror nemlig ikke, de er smittet, fordi de ikke kan mærke noget, og så bliver familien ved med at smitte hinanden.
”Hvordan kan man se børneorm?” spørger jeg de erfarne udi ormebekæmpelse.
”Som regel kan man se dem i afføringen. De er hvide og tynde som en sytråd. Men det er en god idé at kigge børnene efter for orm omkring endetarmen,” svarer moren.
Det lyder godt nok ikke så rart.
”Vi er så trætte af det,” siger hun, som om hun læser mine tanker. De to piger er åbenbart blevet smittet flere gange i deres institutioner.
”Æggene kan jo overleve en hel uge i sandkassen, og når børnene leger, så sætter de sig måske under neglene, og vupti, så kan man starte forfra med ormekur og kløe…”
Slap med skrækken – denne gang
Da de er gået, beordrer jeg min datter ud på badeværelset. Selv om smittefaren måske er nærmest ikke-eksisterende, skal vi ikke løbe nogen risiko.
”Vask lige hænderne, skat. Grundigt!”
Og flere gange i løbet af dagen kommer jeg til at spørge hende:
”Klør det i numsen?”
”Nej, mor!”
Og det gør det stadig ikke efter en måned.
Jeg tror, vi er sluppet (og de var jo også i behandling, så det er jo bare mig, der er hysterisk), men jeg er blevet bedre til at holde øje med mulige uvelkomne gæster i de nedre regioner. Og jeg har talt med læge Jerk W. Langer, der har fortalt mig, hvad børneorm kommer af, og hvad jeg kan gøre ved dem, hvis vi skulle være så uheldige at komme ud for dem.
Læs på næste side, hvad børneorm præcist er >>
