Det sociale liv med vennerne kommer i første række, når dit barn skal vælge fritidsaktivitet. Derefter vælger de efter, hvad de har lyst til og er gode til. Læs her, hvordan du støtter dit barn i at vælge - og blive glad for - sin fritidsinteresse.
- Mor, jeg vil gerne starte til banjo og til karate, kom syvårige Sander en dag hjem fra skole og meddelte. Hans storebror har på sin side i årevis plejet sit konkurrence-gen og dyrket det sociale liv på fodboldholdet.
De to brødre er typiske eksempler på et sensitivt og et aktivt barn, der begge har valgt fritidsaktiviteter ud fra, hvordan de er som personer. Og det er et valg, vi som forældre bør støtte vores børn i, mener børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen.
- Når børn starter i skolen, kommer de typisk hjem en dag og vil starte til fodbold eller gymnastik sammen med deres kammerater. Det er første gang, de selv vælger at deltage i en social gruppe uden for hjemmet, for hidtil har vi som forældre bestemt for dem, og det valg skal vi så vidt muligt støtte dem i, siger hun.
Det betyder ikke, at vi skal lade børnene helt selv bestemme over og styre deres fritidsaktiviteter, men derimod at vi skal hjælpe dem til at træffe det rigtige valg.
- Vi skal sætte os ind i, hvad det er, de vælger. Sige til dem, at det lyder spændende og tage med hen og se de andre spille fodbold eller dyrke gymnastik, eller hvad det nu er. Bagefter skal vi fortælle dem om realiteterne: At man forpligter sig til at møde op til træning og yde noget for de andre , så børnene ved, hvad de går ind til, siger Margrethe Brun Hansen.
Gå efter succesoplevelsen
Inden du udfylder indmeldelsesblanketten til den lokale musikskole eller sportsklub og investerer i banjoen eller fodboldstøvlerne, bør du overveje, hvilken type dit barn er.
- Vi er jo alle sammen født forskellige, og børn vælger som regel fritidsaktiviteter ud fra deres personlighed, evner og interesser, siger Margrethe Brun Hansen.
Ifølge børnepsykologen kan man groft opdele børn i to kategorier: Det aktive barn, der besidder et konkurrence-gen, og som elsker at løbe rundt på en fodboldbane sammen meden masse andre børn og kæmpe i hold. Og så det sensitive barn, som ikke kan overskue at indgå i en større sammenhæng, men helst vil kæmpe med - og konkurrere imod - sig selv i for eksempel karateklubben eller musikskolen.
- Vi skal have tiltro til, at vores børn selv er i stand til at vælge det, som de har lyst til og er gode til. For det skal være sjovt at gå til noget efter skoletid, og det skal helst være en succesoplevelse. Man skal få øje på de ressourcer, ens børn har, og så støtte dem i de valg, de tager, siger hun.
Det er godt at overskride nogle grænser - læs videre på næste side>>
