“Børn har brug for at mærke, at du mener det, og at du ikke har dårlig samvittighed,” siger Jesper Juul.
Baggrund
Anne har problemer med at få sine to drenge på 2½ og 5½ år til at sove, efter at hun er blevet skilt fra drengenes far og flyttet til en ny by. Det ender ofte med, at hun er nødt til at gå i seng samtidig med drengene og lade dem sove i hendes seng. Anne er langt fra tilfreds med den løsning og kommer derfor til at råbe ad børnene, og det er hun meget ulykkelig over. Det skal nævnes, at Anne er vokset op med en alkoholikermor, og allerede som 5-årig har påtaget sig opgaven at tage sig af både sin far og sin lillesøster. Anne opfatter sig selv som dårlig til at håndtere konflikter, men har haft en aha-oplevelse ved at læse Jesper Juuls bog ‘Det kompetente barn’.
Hun vil så gerne give sine børn et godt selvværd. På grund af sin egen barndom vil Anne for alt i verden undgå, at hendes egne børn begynder at opføre sig som små voksne, da hun mener, det er vigtigt, at hendes børn får lov til at være børn – også selv om far og mor bor hver for sig.
Jesper Juul: Det første, der falder mig ind, er at spørge, hvordan det går med putningen, når drengene er hos deres far.
Anne: Det går fint, for der sover de på første sal, så der lægger han dem i seng og går bare nedenunder. Han har altid været bedre end mig til at få drengene til at sove. Når jeg prøver, så står de bare op hele tiden. Jeg har engang været oppe på at sige godnat til min yngste, Sebastian, 97 gange! Ellers bliver det let til 40-50 gange. Lige nu bor vi i en toværelses lejlighed, og soveværelset ligger ved siden af stuen, så nu står Sebastian bare op af sin seng og kommer ind til mig i stuen, og siger “mig vil være i stuen.”
Jesper Juul: Og du har allerede opdaget, at diverse tricks og manipulation ikke virker.
Anne: Ja, det har jeg fundet ud af. Faktisk prøvede jeg noget andet i går. Der formåede jeg at være stille og rolig. Jeg hidsede mig slet ikke op og fik børnene til at sove. Klokken blev kvart i ti. Men det var rart.
Jesper Juul: Jeg tror, at uanset at jeres skilsmisse er forløbet fredeligt, er det alligevel den, som spiller ind og sætter sig som en slags generel utryghed hos dine drenge. De har fået en følelse af, at de har mistet fodfæstet. For børn reagerer selvfølgelig, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Men det handler utrolig meget om din egen formåen i forhold til at sige, hvad du vil og ikke vil. Det kan jeg fornemme, at du inderst inde godt ved. Så det vigtigste er at forsøge at tale om, hvordan du selv oplever at være, både i forhold til dit ansvar over for børnene og alt omkring dig – og lære at være indstillet på at tage vare på dit eget liv.
Anne: I sidste weekend besøgte jeg min gode veninde i Århus, som også har to børn, og alle børn legede sammen hele dagen og aftenen, og jeg hørte ikke en lyd, og der var ikke problemer af nogen art. Derfor tænkte jeg, at grunden måske var, at børnene har godt af at kunne mærke, at mor har et godt voksenliv og kan hygge sig?
Læs om hvordan Annes dårlige samvittighed påvirker børnene på næste side>>
