Vores dreng glemmer at gå på toilettet – hvordan hjælper vi ham til at huske det?, spørger en mor familieterapeut Jesper Juul. Det skal I ikke, han skal klare det selv. I må i stedet lære at leve med, at sådan er jeres søn, lyder den kontante besked.
Baggrund
Violas søn på 10 år har svært ved at mærke, når han skal på toilettet, og får derfor skidt i bukserne flere gange om ugen. Han oplever det tilsyneladende ikke som et problem, hvilket er svært for hans forældre at forstå. Problemet har stået på i flere år, og nu vil hans forældre gerne have det løst. Derfor har de opsøgt Jesper Juul.
Viola: Vi er en travl familie på fem. Søren er den ældste, han bliver snart 10 år. Han er verdens sødeste, mest fornuftige og velfungerende dreng. Han tager ansvar og hjælper sine små brødre på 8 og 6 år. Han er dygtig i skolen, meget vellidt, er sjældent i dårligt humør og på alle måder en god dreng. Desværre har han altid haft det problem, at han ikke får gået på toilettet i god tid. Det resulterer i, at han flere gange om ugen simpelthen får skidt i sine bukser – uanset, hvor han er. Det sker som regel om eftermiddagen, og det er svært for os at finde ud af, om det er et fysisk eller psykisk problem, og hvad vi skal gøre for at hjælpe ham. Vi har svært ved at forstå, at han tilsyneladende ikke selv synes, det er et særlig stort problem, at han ikke når det. Det eneste problem, han har med det, er at vi – især far – bliver så stresset, sur og magtesløs over for det. Det, synes han, er møgirriterende.
Jesper Juul: Er det noget, I begge er opmærksomme på?
Viola: Ja, men på en vidt forskellig måde. Jeg forsøger at kommunikere til Søren, at jeg forstår, hvor irriterende det må være, og at jeg godt ved, at det reelt er hans helt private problem, og det sidste der hjælper er, at vi bliver sure eller kede af det. Jeg går derfor ikke og kontrollerer ham, men har bare én gang for alle sagt, at jeg synes, han selv må sige til, hvis han har brug for hjælp. Ellers regner jeg med, at han selv skyller sine underbukser og lægger dem til vask. Min mand er meget obs på problemet og spørger i perioder vores søn hver evig eneste aften, om han har noget i bukserne? Om han er sikker? Helt sikker? Jeg kan se, at Søren bliver ked af det, når vi kontrollerer ham. Jeg kan også se, at min mand bliver ked af det, når han finder ud af, at Søren lyver for ham – det gør han tit. Han vil ikke indrømme, hvis der er noget i bukserne. Vi har prøvet mange ting: At tvinge ham på toilettet hver eftermiddag og sige, at han skal blive der, til der er kommet noget ud. At sige, at det udelukkende er hans ansvar, og vi derfor ikke vil spørge til det og blande os mere. At give ham belønning hver aften for rene bukser, at skælde ham ud, at tale med ham om det, at spørge, hvad han selv synes, vi skulle gøre. Intet virker. Det er foruroligende at se, hvor lidt det tilsyneladende fylder i hans bevidsthed.
Jesper Juul: Er han blevet undersøgt af lægen?
Viola: Nej, faktisk ikke. Vi har bestilt tid to gange, men så har vi droppet det. Men det skal vi have gjort. Jeg har bare så svært ved at se, hvad en læge kan gøre, og har ikke stor tillid til, at det vil gøre en forskel. Men vi skal have gjort det. For det tager rigtig lang tid for ham at komme af med det, og det lugter også meget anderledes end alt andet.
Jesper Juul: Er der forskel på, hvornår han gør det? Om han har travlt eller holder ferie?
Læs videre på næste side>>
