Sine på 8 år vil gerne bo mere hos sin mor. Hendes far og bonusmor vil gerne være lydhøre over for hendes ønske, men er kede af at ’miste’ hende. Fritag hende for ansvaret, men få hende til at begrunde sit ønske, råder Jesper Juul.
Baggrund:
Sine på 8 år har været skilsmissebarn, siden hun var helt lille. Hun bor en uge ad gangen hos sin far og bonusmor, Mia, og en uge hos sin mor. Nu har Sine sagt, at hun gerne vil bo mere hos sin mor. Det er Sines far og bonusmor lidt kede af. De frygter blandt andet for forholdet mellem Sine og hendes lillebror, Mads. Derfor har de opsøgt Jesper Juul.
Jesper Juul: Hvordan har Sine givet udtryk for, at hun vil bo mere hos mor?
Mia: Hun har fortalt det til sin mor, som har sagt det til os.
Far: Hendes mor havde rigtig svært ved at fortælle det, men hun havde hørt det to gange før og følte ikke, at hun kunne sidde det overhørig. Hun sagde til Sine, at hun selv skulle sige det det til os, for at det ikke kom til at lyde, som om hun havde sat det i gang.
Mia: Siden jeg kom ind i billedet, da Sine var under 2 år, har vi voksne altid været enige om, hvordan det skulle være, og vi har ikke oplevet, at Sine har været ked af ’deleriet’.
Jesper Juul: Den besked, I har fået fra Sines mor, har I fuld tillid til den?
Mia: Ja, vi tvivler ikke på hendes melding. Men som mor kan man jo hurtigt gribe noget i luften og gøre det større, end det måske er, når man ser sit barn ulykkeligt.
Far: Det, der ramte os, var, at Sine ikke selv ville sige det til os. Hun har kun sagt, at hos os går tiden langsomt, og hos hendes mor går den hurtigt.
Mia: Man tænker, hvad har vi ikke gjort godt nok? Men måske tænker vi alt for meget.
Far: Vi ved ikke, hvad der er det rigtige, for Sine er jo stadig et lille barn på 8 år. Vi vil gerne høre på hende, men spørgsmålet er, om vi skal det i den alder, hun har?
Jesper Juul: Det vil jeg gerne kommentere på. Tingene bliver tit blandet sammen. Min kone siger tit: ’Du hører ikke efter’, men det betyder i virkeligheden: ’Du gør ikke, hvad jeg siger’. Til jer vil jeg sige, at I ubetinget skal høre på Sine og tage alvorligt, hvad hun siger. Om I skal rette jer efter hendes ønske om at bo mere hos mor, er noget andet. Er hun god til at snakke ellers?
Mia: Nej. Det er svært at få ud af hende, hvordan hun har det. Hvis man spørger, hvordan det har været i skolen, svarer hun ’vi legede og havde dansk’. Hun kommer ikke selv og fortæller. Hvis hun er ked af det, er det også svært at få ud af hende, hvad der er galt. Jeg snakker selv meget og tror, at man kan løse alt ved snak, men måske forbryder jeg mig mod hende, hvis jeg vil snakke, når hun ikke vil.
Far: Da vi fik det her at vide, satte jeg mig ned med hende alene og spurgte, om vi gjorde noget galt. Vi er begge to travle i hverdagen. Så måske får hun ikke samme opmærksomhed hos os som hos mor. Moren har kun Sine og ingen kæreste. Vi har også hendes lillebror, Mads. Måske lider hun afsavn? Måske er der nogle ting, hun render rundt med i sig, som gør, at hun synes, det er dejligt at bo hos sin mor? Så kunne vi sige, ’det vælger vi at lave om på’, eller ’det, synes vi ikke er i orden’.
Mia: Det er jo også svært at sige, at man vælger folk fra.
Jesper Juul: Det gør ingen børn. Jo, hvis de er virkelig presset op ad væggen af en idiotisk forælder. Men hvis man har en far eller mor, som man har det godt med, så gør man ikke. Det er svært, fordi al loyalitet forhindrer dem i at sige det. Og hun er sådan en, som ikke er vant til at sige, hvad hun tænker. Hvem af sine forældre ligner hun?
Læs videre næste side >>
