Lucas på 3 år er oftest på tværs, når familien skal lave noget sammen. Familien er træt af at true og lokke drengen til at være med. Sæt drengen fri af sit ‘fængsel’, siger Jesper Juul.
Baggrund
Nanna og Kristin er gift og har to børn. En datter på 6 år (som Kristin er biologisk mor til) og Lucas på 3 år (som Nanna er biologisk mor til). Lucas er i en besværlig periode og nægter ofte at deltage i familiens gøremål. Familien er begyndt at opfatte ham som en lille diktator og har svært ved at finde en god måde at håndtere ham på.
Nanna: Vores dreng på 3 år er det meste af tiden en velfungerende dreng, som leger godt og indgår fint med sin søster. Men så har han også sine ‘episoder’, hvor han vil bestemme alt. Og det er måske ikke så unormalt i hans alder, men han bliver også sur og vred og diktatorisk – i børnehaven kaldte de ham faktisk ‘negativ’.
Hvis han for eksempel ikke vil med på en skovtur, kan Kristin finde på at sige: “så bliver vi to bare hjemme, mens de andre tager ud og cykler og har det sjovt” – og så svarer han bare: “ja, så bliver vi to hjemme”. Og så går jeg ind i diskussionen og siger, “nej, det bliver rigtig hyggeligt, og det her er noget, vi gør alle sammen.”
Og så tvinger vi ham lidt modstræbende med og håber, han finder ud af, hvor sjovt det er. Men I stedet er han sur og tvær hele vejen. Det smitter af på resten af familien, og så bliver Lucas ham, vi skiftevis må tage os af, mens den anden har det sjovt med vores store datter. Når vi skal spise til aften, afslår han tit med et: “nej, jeg skal ikke ha’ aftensmad.” Vi har forsøgt med flere metoder: at sige, at så må han gå sulten i seng, at ignorere det, eller at sige, nu spiser vi andre, og han kan spise, når han bliver sulten. Det sidste fungerer bedst. Andre gange skifter han mening hele tiden: “nu vil jeg spise, nu vil jeg ikke alligevel.” “Blå bluse, rød bluse.”
Kristin er ofte den, som går ind og skærer igennem og siger, at nu har du valgt den blå, så nu bliver det den, du får på. I dag har han for eksempel været igennem fire forskellige kostumer, fordi han alligevel ikke ville have det på, som vi havde købt til ham til udklædningsdag i børnehaven.
Kristin: Jeg er måske ikke så pædagogisk. Jeg tænker, at nu har han kunnet vælge mellem alle kostumer i butikken og har valgt det her, og så vil han ikke have det på alligevel. Så reagerer jeg ved at sige: “fint. Så kommer du i børnehave uden at være udklædt.”
Læs hvad Nanna gør i den situation og hvad Jesper Juul råder dem til>>
