Fie på 8 år bor hos sin mor og har for over et år siden oplevet en brand på skolen. Siden dengang har hun ikke villet sove ude. Nu er hun selv ked af sin hjemve og vil gerne kunne tage på lejrskole.
Baggrund:
Tinas datter, Fie, har for et år siden oplevet en brand på skolen, hvor bygningerne brændte ned. Fie var ude på legepladsen, da det skete, men oplevelsen har påvirket Fie meget. Skolen har været god til at håndtere situationen og har bearbejdet oplevelsen hos eleverne med brandøvelser, tilbud om psykologhjælp og mange samtaler. Tina ved ikke, om det er den oplevelse, som har gjort, at Fie nu ikke har lyst til at sove andre steder end hjemme.
Jesper Juul: Hvordan reagerede din datter på branden?
Tina: Når de efterfølgende lavede brandøvelser på skolen, blev hun forskrækket, hver gang alarmen lød. Hun var meget obs på at ville prøve brandalarmerne af derhjemme, og vi talte om, hvordan man let kan hoppe ud af vinduet, og så klingede det lige så stille af.
Det, der ændrede sig en måned eller halvanden efter branden, var, at hun sagde nej til at sove ude. Og når hun blev passet, begyndte hun at ringe hjem med hjemve og græde. Og selv når jeg er med, har hun uro i kroppen og svært ved at falde i søvn. Før branden var hun af sted på campingferie, og jeg hørte ikke fra hende i tre dage. Jeg kan ikke sige, om det kun er branden. Men nærmest på dato har branden gjort en forskel.
Nu er hun selv irriteret over den ’dumme hjemve’. Hun skal i 3. klasse og på lejrskole og vil gerne med sin kusine på ferie. Men hun kan ikke på grund af hjemveen. Det, jeg skal have hjælp til, er, hvordan hun lærer at kontrollere de tanker, der myldrer rundt i hovedet på hende. Hjemme på sit eget værelse er det intet problem. Der kører vi på den rutine, vi altid har brugt.
Jesper Juul: Hvad siger hun selv?
Tina: Jeg har fortalt hende, at jeg vil snakke med dig om, at hun ikke kan falde i søvn, når hun er ude. Jeg spurgte hende, om der var noget, hun ville spørge om? Og jeg fik en seddel med til dig, hvor der stod: ’Hvordan og hvorfor får man hjemve? Og hvad er hjemve?’
Jesper Juul: Det er gode spørgsmål, hun stiller. Og svaret på dem er, at det er der ingen djævel, der aner. Der er mange teorier, men jeg tvivler på, at nogen af dem er rigtige. Så det kan jeg ikke besvare. Det, jeg måske kan besvare, er, hvad hun måske kan gøre ved det. Er det din eller hendes beskrivelse, at det myldrer i hovedet?
Tina: Det er min.
Jesper Juul: Det er jo, som du beskriver det, en uro i kroppen.
Tina: Hun siger ikke, hvad det er. Hun kan ikke pinpointe det. Og jeg har ikke villet spørge hende, om hun tænker på branden. Hun siger bare, at det er træls. Irriterende. Jeg har prøvet at få hende til at sige, hvad det handler om. Hvis jeg skal på kursus, så bliver Fie afleveret hos min mor eller søster, for de har begge forstand på børn og på angst. Og så ved jeg, at der er nogen, der kan tage hånd om hende.
Jesper Juul: Forbinder du det med angst?
Tina: Nej, måske ikke rigtigt. Hun har bare svært ved at falde i søvn. Det tager bare længere tid. Hun sætter sig ikke op eller har vidt åbne øjne, hun mosler bare rundt, og på et tidspunkt bliver der ro.
Jesper Juul: Også når I er ude sammen?
Tina: Ja, og når jeg ikke er der, så ringer hun og græder, for hun har sådan hjemve. Min mor får røret bagefter og fortæller, at så er det ikke værre. Hun savner sin mor, men er ikke angst, sådan som jeg kender min pige. Jo, for ild. Det har taget lang tid at lære at stryge tændstikker igen. Men det er det samme for de andre børn i klassen.
Læs videre på næste side >>
