Eva, som er alenemor til Noah på 4½ år, er ved at være desperat. Hun føler, at Noah kører hende rundt i manegen med sin vrede, og hun kan snart ikke holde til mere. Derfor har hun opsøgt familieterapeut Jesper Juul.
Eva føler ikke, at hun kan magte sin søn Noah og hans voldsomme vredesudbrud. Hun føler sig efterhånden som en mislykket mor. Eva er begyndt at blive hjemme med Noah, fordi hun synes, det er pinligt, når hun ikke kan håndtere konflikterne med ham. Han er tit meget ked af det, når hun afleverer ham i børnehave, og han bliver rasende, når Eva ikke vil, som han vil.
Jesper Juul: Hvordan er det med Noahs far?
Eva: Han er faktisk inde i billedet igen nu, og det tegner godt. De har ellers ikke set hinanden i to år. Jeg føler nu, at Noah er mere i balance og har knyttet sig til sin far igen meget hurtigt. I starten kunne han ikke huske ham, og Noah knytter sig normalt ikke så nemt til andre, så det er lidt vildt at se.
Jesper Juul: Når man er 4½ år kan man kun sige, hvad man har lyst til – ikke hvad man har brug for. Noah svinger mellem at ville have dig og ikke have dig, og det får mig til at tænke på hans forhold til sin far. Meget tyder på, at de fleste børn har en særlig forbindelse til den ene forælder. Man kan kalde det en intuitiv forbindelse, selv om det nu er lidt for alternativt for mig.
Det handler IKKE om, at barnet elsker den ene mere end den anden, og det handler heller ikke om, hvor meget forældrene er sammen med barnet – hvad denne sag jo er et tydeligt eksempel på. Det handler om, at barnet skal lære, hvordan man lever, helt enkelt. Og det er det, Noah mangler fra sin far. Det betyder ikke, at Noah skal BE-læres om livet af sin far. Han skal i stedet optage viden om livet, som en plante optager ilt, simpelthen ved at være sammen med sin far.
